(Ordfører)
Eigil Andersen(SF):
Det forslag, der her er fremsat, er en uacceptabel forringelse af funktionærernes retsstilling i Danmark. Dermed siger jeg også, at jeg giver LO, FTF, KTO og Akademikernes Centralorganisation fuldstændig ret. De siger alle sammen, som det også er blevet nævnt, nej til forslaget, og det gør vi altså også i SF.
Forslaget fra regeringen vil gøre det lettere at være arbejdsgiver, fordi arbejdsgiverne på den måde slipper for visse forpligtelser. Jeg betragter det som meget oppustet og urealistisk, at arbejdsgiverne i Danmark på den måde skulle kunne spare 300 mio. kr. om året. Man kan nogle gange få det indtryk, at et regnestykke er lavet sådan, at man når frem til et ønsket facit. I den forbindelse synes jeg, at det er tankevækkende, at afskaffelsen af arbejdsgivernes protokolpligt ventes at kunne spare 277 mio. kr. om året. Afskaffelsen af pligten til at udstede en såkaldt tjenesteattest venter man kan spare arbejdsgiverne for 23 mio. kr. om året. Og vupti: De to beløb udgør så et samlet beløb på 300 mio. kr. om året. Et dejlig rundt tal, kan man sige. Og det er jo slående, at man havner på lige præcis det tal. Det hele bygger på nogle interviewundersøgelser på virksomheder, og det ved enhver kan gøres på mange forskellige måder og med meget vekslende repræsentativitet. Men lad det nu ligge, for det er såmænd ikke det med pengene, arbejdsgivernes oppustede besparelse på 300 mio. kr., der er afgørende i den her sag.
Det er afgørende for os i SF er, at det er særdeles praktisk, at arbejdsgiveren har pligt til at føre en protokol over forhandlinger om løn- og arbejdsforhold, og det gælder for både små og store virksomheder. Det er en protokol om både det, man har opnået enighed om, og om det, man er uenig om, som vel at mærke, og det skal understreges igen, er underskrevet af både ledelse og tillidsrepræsentant for funktionærerne.
Protokollen er særdeles praktisk for begge parter, når forhandlingerne på et senere tidspunkt skal videreføres, men den er selvfølgelig også meget praktisk for nye tillidsrepræsentanter og arbejdsledere, fordi de så har let ved at sætte sig ind i, hvad forgængerne på posterne egentlig har gjort, og hvad de er nået frem til. Endelig kan protokollen bruges som dokumentation, hvis der opstår så alvorlig uenighed, at man vil føre en faglig voldgift eller gå i byretten med sagen. Og erfaringen viser jo, at den slags indimellem er nødvendigt.
Med hensyn til tjenesteattesterne peger FTF på, at den kan have betydning ved dokumentation af anciennitet i tidligere ansættelser inden for samme fag for at opnå den rigtige lønindplacering i et eventuelt nyt job. Det lovkrav på en tjenesteattest, som man har i dag, indeholder oplysninger om ansættelseslængde, hvilken arbejdsfunktion man har haft, hvilken løn man har haft og i tilfælde af fyring, og hvis funktionæren ønsker det, årsagen til, at vedkommende er blevet fyret. Det lovkrav har en stor betydning.
Det står derfor fast, at lovforslaget er en uacceptabel forringelse af funktionærernes retsstilling. Regeringen er venner med arbejdsgiverne, og den synes derfor, at det er vigtigere, end at 100.000 funktionærers forhold bliver forringet. Det er så den borgerlige politik, men det er altså ikke SF's politik.
Jeg skal sluttelig sige, at Enhedslistens ordfører, fru Pernille Søndergaard, desværre ikke kunne være til stede i dag, og oplyse om, at Enhedslisten også vil stemme imod det her lovforslag.