Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af lovforslag nr. L 127:

Forslag til lov om kommunal fjernkøling. (Etablering og drift m.v.).

Af klima- og energiministeren (Connie Hedegaard).

(Fremsættelse 28.03.2008).

Forhandling

Den fg. formand(Karen J. Klint):

Forhandlingen er åbnet.

Første ordfører er hr. Lars Christian Lilleholt. Værsgo.

(Ordfører)

Lars Christian Lilleholt(V):

Med dette lovforslag skabes rammerne for udbredelse af fjernkøling i Danmark.

Fjernkøling er en effektiv og energirigtig måde at fremstille aircondition på. Samtidig er det sådan, at Danmark jo om noget land er fjernvarmens hjemland. Fjernvarmen er ude i enhver krog af Danmark, og også fjernkøling vil få et ganske flot potentiale i Danmark, også erhvervsmæssigt. Derfor er vi meget glade for, at der med lovforslaget her skabes rammer for udvikling og udbygning af fjernkølingsaktiviteter i Danmark. Det vil også være ganske flot, hvis vi op til klimatopmødet i 2009 kan præsentere fjernkøling i Danmark. I industrien er der et stort ønske om det, og også ud fra en miljø- og energimæssig synsvinkel er det en rigtig fornuftig måde at fremstille aircondition på, når man undgår at gøre det med el, men i stedet gør det ved hjælp af overskud fra fjernvarme.

Venstre kan støtte lovforslaget.

Den fg. formand(Karen J. Klint):

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger.

Så vi går videre i ordførerrækken, og den socialdemokratiske ordfører er på plads. Værsgo til hr. Kim Mortensen.

(Ordfører)

Kim Mortensen(S):

Socialdemokraterne støtter intentionerne i dette lovforslag, nemlig at give kommuner, der i dag helt eller delvis ejer fjernvarmeselskaber, mulighed for også at drive fjernkølingsanlæg.

Fjernvarmeværkerne har allerede i dag erfaring med at drive ledningsnet, hvorigennem der distribueres varmt vand, og det vil umiddelbart virke hensigtsmæssigt og teknisk sammenligneligt at drive et ledningsnet, som distribuerer koldt vand. Sammenholdt med at det kolde vand jo produceres på kraft-varme, og at der i sagens natur er mest behov for køling i sommerperioden, hvor behovet for varme er mindst, kan fjernvarmeværkerne opnå en større effektivitet ved også at levere kølevand.

Lovforslaget er også en udløber af den brede energiaftale, der blev indgået i februar, og som Socialdemokraterne er en del af.

Behovet for og økonomien i fjernkøleanlæg vil naturligvis være størst i de store byer, ikke mindst i København. Derfor er det selvfølgelig også skuffende, hvis man skal dømme efter høringssvarene, at der nu er valgt en model, der indebærer, at netop de store byers store og veldrevne, men kommunalt ejede værker ikke får mulighed for at etablere og finansiere fjernkølingsselskaber. Med andre ord lader det til, som det har været tilfældet på en række andre områder, at det, man egentlig gerne vil med lovforslaget, og som er intentionen bag det, ikke kan lade sig gøre i praksis.

Det nemmeste for regeringen havde sådan set været at skrive fjernkøling ind i eksempelvis varmeforsyningsloven, som også Dansk Fjernvarme tidligere har foreslået. En anden nem mulighed havde været, at fjernkølingsanlæg blev ligestillet med de øvrige kollektive forsyningsanlæg, hvorved fjernkølingsaktivitet ville blive omfattet af den kommunale lånerammebekendtgørelse. Aktiviteterne kunne hermed blive underlagt det samme hvile i sig selv-princip som varmeforsyningen.

Vi synes i Socialdemokratiet, at regeringen skulle imødekomme de mange signaler, der er kommet i høringssvarene fra Dansk Fjernvarme, Kommunernes Landsforening og Københavns Kommune, f.eks. ved at annullere forbuddet mod kommunal garantistillelse i lovforslagets § 4 eller på anden måde imødekomme kommunalfuldmagtens regler, således at kommuner får mulighed for også at drive fjernkølingsanlæg på lige fod med andre forsyningsydelser som f.eks. fjernvarme, vand og bygas. Vi håber, at de mange indsigelser i høringssvarene smitter af på regeringen, og at indvendingerne imødekommes i form af ændringsforslag under udvalgsarbejdet.

På den baggrund kan Socialdemokratiet støtte lovforslaget.

Den fg. formand(Karen J. Klint):

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger.

Den næste ordfører er hr. Morten Messerschmidt.

(Ordfører)

Morten Messerschmidt(DF):

Det er en bærende parameter i hele energiforliget, at man vedholdende skal forsøge at blive bedre, blive mere effektive og indrette energipolitikken efter en moderne verden, og i Dansk Folkeparti støtter vi varmt disse initiativer. Vi synes, det er helt naturligt og nødvendigt, at man indretter energipolitikken sådan, at man udnytter ressourcerne bedst, får mest for pengene så at sige, og det er klart, at når man i Danmark har en god erfaring med hen ved 400 fjernvarmeanlæg, er det også en helt naturlig ting, at man kobler det sammen med fjernkøling.

Jeg tror, der er mange, der undrer sig lidt over begrebet fjernkøling: Hvad er det for noget? Det har jeg sådan set også selv gjort. Men der er ingen tvivl om, at når det kommer til nedkøling i sommerperioden, når det kommer til behovet for aircondition, og vi jo ved, at vi vil opleve et varmere klima, bliver behovet for nedkøling også større. Derfor er det helt naturligt at tænke den dimension med ind i energipolitikken, og derfor er vi sådan set glade for, at regeringen nu, efter det energiforlig vi har indgået, åbner for, at man kan få dette naturlige supplement til dansk energiforsyning med. Det vil klart føre til et lavere elektricitetsforbrug ved de kendte nedkølingsmuligheder som aircondition osv.

Vi synes, det er godt forslag. Der kan selvfølgelig være nogle teknikaliteter, som vi er villige til at drøfte nærmere i udvalgsbehandlingen. Den socialdemokratiske ordfører har lige nævnt nogle af dem, men grundlæggende synes vi, det er rigtigt, at der nu gives hjemmel til, at det her kan etableres, også i den offentlige sektor, så vi kan støtte forslaget.

Den fg. formand(Karen J. Klint):

Tak til ordføreren.

Vi går videre i ordførerrækken. Værsgo til fru Anne Grete Holmsgaard fra SF.

(Ordfører)

Anne Grete Holmsgaard(SF):

I SF synes vi, det er en god idé at åbne op for fjernkøling. Det indgår også som en del af energiaftalen.

Med fjernkøling har man mulighed for enten at bruge fjernvarme omvendt, kan man sige, men i separate rør, når der ikke er brug for varmen om sommeren, men derimod for køling, eller bruge køligt vand fra bælter og sunde til at køle med og dermed erstatte en køling, som ellers ville være eldreven. Det synes vi er en god idé, og derfor har vi selvfølgelig også sagt ja til det.

Det er sådan, at lovforslaget her er fremsat ret hurtigt, efter at vi indgik energiaftalen, og der er blevet påpeget en række problemer af de forskellige høringsparter. Det gælder Kommunernes Landsforening, det gælder Københavns Energi, det gælder Dansk Fjernvarme og en række andre, og problemerne vedrører mulighederne for at optage lån. Vi har drøftet det, og jeg kan forstå på klima- og energiministeren, at i hvert fald nogle af problemerne er løst, forstået på den måde at hun er indstillet på, at de kommuner, der måtte have solgt forsyningsvirksomheder og ellers ville blive trukket i bloktilskuddet, ikke bliver trukket på dette område.

Om det så er nok til fuldt at løse problemet, kan jeg ikke stå her og gennemskue. Det kan være, at der også skal være adgang til den almindelige måde at optage kommunale lån på, altså at lånerammen skal ændres, så fjernkøling kommer med. Det synes jeg vi må se på i udvalgsarbejdet.

Jeg er i hvert fald overbevist om, at vi har en fælles interesse i, at fjernkøling rent faktisk bliver en realitet. Det bliver næppe over hele landet, men specielt i de store byer og på de store virksomheder, og det synes vi er godt.

Den fg. formand(Karen J. Klint):

Tak til ordføreren.

Næste ordfører er hr. Per Ørum Jørgensen, værsgo.

(Ordfører)

Per Ørum Jørgensen(KF):

Tak.

Også fra konservativ side er vi positive over for lovforslaget her. Vi synes, det er godt, at der som en del af energiaftalen også kan komme nye tiltag angående fjernkøling, som sikrer en reduktion af CO2-udslippet og sikrer en energieffektivisering, og grundlæggende må vi sige, at man på denne måde imødekommer det ønske, der klart har været fra bl.a. Kommunernes Landsforening. Det er vi positive over for.

På linje med andre ordførere er vi fra konservativ side selvfølgelig indstillet på i forbindelse med udvalgsarbejdet at se konstruktivt på, om der er nogle kanter, der skal files til, set i relation til de høringssvar, vi har modtaget.

Den fg. formand(Karen J. Klint):

Tak til ordføreren. Vi fortsætter ordførerrækken.

Den næste ordfører er hr. Johs. Poulsen fra Det Radikale Venstre, værsgo.

(Ordfører)

Johs. Poulsen(RV):

Som udgangspunkt er vi i Det Radikale Venstre naturligvis positive over for lovforslaget, i og med at det jo ligger i forlængelse af den energiaftale, som et stort flertal i Folketinget indgik den 21. februar. Her var spørgsmålet om kommunal fjernkøling også på tale, og der er jo ingen tvivl om, at i en situation, hvor man med fordel vil kunne lave fjernkøling, også på en sådan måde at man udnytter energien bedre, end man ellers ville kunne gøre, er det godt at give mulighed for, at det kan lade sig gøre.

Som det allerede har været nævnt her fra talerstolen, har lovforslaget jo alligevel givet anledning til en række kommentarer, dels angående spørgsmålet om koncernstruktur, dels angående spørgsmålet om finansiering. Man har sagt fra bl.a. Aalborg Kommunes og KL's side, at det burde sikres, at fjernkølingsaktiviteten kan drives i en koncernstruktur, uden at man skal udsættes for den modregning, der normalt er på elområdet, såfremt der foretages salg eller lignende. Her er det jo positivt, at ministeren har lyttet og har tilkendegivet, at der vil blive stillet et ændringsforslag til L 127, som gør det muligt for kommunerne at placere fjernkølingsselskabet i en forsyningskoncern, således at der kan bruges penge herfra til at gå videre for. Det synes vi er godt, og der er grund til at kvittere over for ministeren for, at der er lagt op til dette.

Men vi mener dog fortsat, at der under udvalgsbehandlingen kan være en diskussion om, hvorvidt der alligevel skal åbnes op for yderligere finansieringsmuligheder. Det er jo fortsat opfattelsen, i hvert fald hos nogle, at der muligvis er begrænsninger på området for de kommunalt ejede fjernvarmeværker, som ønsker at deltage i fjernkølingsaktiviteter, og da intentionen med forslaget, så vidt vi har forstået det, er at lave det her på en så hensigtsmæssig måde som muligt, så der kan drives fjernkølingsaktiviteter i selskaber, som i forvejen driver forskellige former for energiforsyning, synes vi naturligvis også, det er vigtigt at få kortlagt, hvorvidt den bekymring er reel, og dermed også få kigget på, om der eventuelt skulle være småting på det felt, der skal justeres. Det ønsker vi naturligvis belyst i udvalgsbehandlingen.

Den fg. formand(Karen J. Klint):

Tak til ordføreren.

Næste ordfører er hr. Per Clausen for Enhedslisten.

(Ordfører)

Per Clausen(EL):

Det er anden gang i dag, vi behandler en udløber af det store energiforlig, og de lovforslag, der kommer i den sammenhæng, skal selvfølgelig også fra Enhedslistens side behandles på samme måde som alle mulige andre lovforslag, uanset at vi ikke er en del af forliget.

Jeg vil sige, at vi faktisk mener, at det, der er udgangspunktet for lovforslaget her, nemlig at man ønsker at give kommunerne mulighed for at engagere sig i fjernkøling, er godt og rigtigt, og at det vil være en lykke mange steder i den eksisterende bygningsmasse, navnlig i større erhvervsbyggeri.

Der melder sig nogle problemer, når der skal etableres fjernkøling på kommercielle vilkår helt adskilt selskabsmæssigt og ikke underlagt de sædvanlige muligheder for låneoptagelse, som øvrige kommunalt ejede forsyningsvirksomheder har. Betragtningerne om, at fjernkøling udbydes til en begrænset forbrugerkreds og derfor ikke er almen forsyning, som skal underlægges hvil i sig selv-princippet, synes i første omgang rimelige. Men da der på den anden side er tale om en teknologi, der knytter sig meget tæt til varmeforsyningen, som er et hvil i sig selv-område, og da teknologien spås en forholdsvis begrænset udbredelse, synes det efter Enhedslistens opfattelse at være meget fornuftigt at give den mulighed, som Kommunernes Landsforening peger på, altså mulighed for at etablere fjernkølingsselskaber i en koncernstruktur.

Ministeren har skrevet, at hun vil stille et ændringsforslag om mulighed for en forøget låneramme, som tilfældet er for andre former for forsyning, og mulighed for at give lånegarantier fra kommunernes side. Det synes vi er nogle ting, som det kan være vigtigt at komme igennem med, hvis man vil nå det resultat, som man siger er hensigten, nemlig at der kommer et kommunalt engagement i fjernkøling, så en vedtagelse af forslaget ikke ender med bare at blive et slag i luften og stor ståhej for ingenting. Jeg skal også understrege, at ud fra vores synspunkt er det faktisk vigtigt, at der er en klar adskillelse, så hverken skatteydere eller forbrugere kommer til at betale for fjernkølingsprojekterne.

Enhedslisten er altså som udgangspunkt positivt indstillet. Vi er også positivt indstillet over for det ændringsforslag, som ministeren har annonceret, og vi er også enige i nogle af de kritikpunkter, som vi jo kan konstatere at andre partier, også nogle af dem, der er med i forliget, har fremført, så vi er sådan set rimelig optimistiske med hensyn til, at man kan ende med, at det her lovforslag bliver til en fornuftig lov.

Den fg. formand(Karen J. Klint):

Tak til ordføreren.

Jeg ser ikke flere ordførere i salen, hvorfor jeg giver ordet til klima- og energiministeren.

Klima- og energiministeren(Connie Hedegaard):

Ja tak.

Tak for den brede opbakning til lovforslaget. Man kan sige, at alt andet jo også ville have været overraskende, i og med at der ligger et meget, meget bredt forlig til grund for det. Nu kan man, som hr. Lars Christian Lilleholt, tror jeg det var, gav udtryk for, sådan set bare gå i gang med f.eks. det projekt, der er her i København omkring Kongens Nytorv, hvor forskellige store virksomheder vil gå sammen om noget fjernkøling. Det er jo indlysende fornuftigt, ligesom det er fornuftigt, at man ikke hver især laver sit eget varmesystem, men slutter sig sammen om et kombineret fjernvarmesystem. Det er jo sådan set præcis det samme princip, man nu tager i anvendelse med hensyn til fjernkøling, og det er en meget mere energieffektiv måde at gøre det på.

Nu er det jo ikke bare sådan, at vi giver los og siger, at nu indfører vi bare fjernkøling alle steder. Det er en meget præcis del af lovforslaget, at før et fjernkølingsanlæg kan godkendes, skal der være dokumentation for, at det er mere energieffektivt end den kølingsform, det i givet fald skal erstatte, og det er kommunalbestyrelsen, der står for godkendelsen.

Hr. Kim Mortensen nævnte, at der er kommet nogle høringssvar, og at der er nogle opfordringer til mig i dem. Jeg kan sige til hr. Kim Mortensen - jeg kan se, at hr. Kim Mortensen nu sidder ved siden af fru Mette Gjerskov, så det vil hun kunne bekræfte - at jeg allerede har tilkendegivet over for forligskredsen, at der er nogle af tingene, vi meget gerne vil imødekomme. Det handler simpelt hen om, at i respekt for Folketingets deadline for, hvornår man kan fremsætte lovforslag, og samtidig i respekt for, at høringsparterne skal have en rimelig frist til at komme med deres høringssvar, var vi af tekniske grunde nødt til at fremsætte forslaget, før høringsfristen var udløbet.

Nu er der så kommet nogle høringssvar, og dem tager vi faktisk bestik af, bl.a. det, der handler om, at Kommunernes Landsforening og Københavns Energi har indvendinger mod finansieringsbestemmelserne i forslaget. Derfor vil jeg stille ændringsforslag, sådan at det tillades, at fjernkøling lægges i en forsyningskoncern, så der kan bruges penge fra koncernen til finansiering af fjernkølingsaktiviteter, uden at der sker modregning af eksempelvis midler til elforsyning. Det er lidt teknisk, men det er faktisk ret vigtigt, og det har bl.a. været en af forudsætningerne for, at vi tror, at når vi får vedtaget lovforslaget i løbet af et par uger, kan man sådan set straks gå i gang med det projekt, der ligger i skuffen og er klar til at blive iværksat.

Vi er lydhøre over for nogle af de ting, der er kommet ind. Der kan være andre ting, vi skal se på under udvalgsbehandlingen, men bundlinjen er, at nu er vejen banet for fjernkøling i Danmark, og det vil sige, at kommuner, der ejer fjernvarmeselskaber, nu får mulighed for at etablere og drive fjernkølingsaktiviteter og dermed sikre nogle mere energivenlige og energieffektive løsninger. Så jeg ser frem til en hurtig udvalgsbehandling og til, at vi i løbet af nogle ganske få uger rent faktisk har gjort det muligt at have fjernkøling i Danmark.

Den fg. formand():

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Det Energipolitiske Udvalg. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.