Det sidste punkt på dagsordenen er:

23) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 53:

Forslag til folketingsbeslutning om at give kommunerne mulighed for at gennemføre en aktiv boligpolitik, der kan sikre boliger til grupper med lav- og mellemindkomster.

Af Sophie Hæstorp Andersen (S) m.fl.

(Fremsættelse 06.02.2008).

Forhandling

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Forhandlingen er åbnet. Velfærdsministeren.

Velfærdsministeren (Karen Jespersen):

Beslutningsforslaget drejer sig jo om, hvordan man kan få bygget noget mere ude i kommunerne, og forslaget går ud på, hvordan man kan bygge nogle billigere boliger.

Men humlen er, at der jo ikke er tale om billigere boliger, for i det omfang boligerne er billigere, så er det, fordi man giver et større offentligt tilskud til at opføre dem. Det gør man så på den indirekte måde, at man giver kommunerne en tilladelse til at sælge kommunale byggegrunde til under markedsprisen til at opføre almene boliger. Det vil jo så sige, at man i stedet for at give støtten på den ene måde, giver støtten på den anden måde. Så udgangspunktet er altså: Synes vi, at tiden er inde til at bruge flere offentlige kroner til byggeriet?

Jeg synes ikke, det er den rigtige måde at gøre det på, og jeg tror heller ikke på, at man behøver at give flere støttekroner for at øge byggeriet, og slet ikke for at få billige lejligheder; det kan man bl.a. gøre ved at ændre på lånenes løbetid.

Vi har jo før her i Folketinget diskuteret det her beslutningsforslag, og det blev også afvist af regeringen. Og det blev det jo med samme begrundelse, som jeg også afviser det med igen, nemlig fordi det simpelt hen bare betyder, at man giver øget offentlig støtte til at opføre almene boliger, og at man oven i købet gør det på en måde, som betyder, at det ikke er særlig gennemsigtigt, og på en måde, så det er konkurrenceforvridende i forhold til private udbydere af byggegrunde. Det synes jeg er en dårlig idé.

Det betyder jo ikke, at der ikke er lagt op til ikke at gøre noget. Som jeg har sagt nogle gange her i salen, er der et udvalg, der ser på den almene boligsektors fremtid og finansieringsmuligheder og på, hvordan man skal bygge billigere boliger til almindelige mennesker, og det mener jeg at der er nogle muligheder for.

Jeg forventer da også, at der kommer mere gang i byggeriet, end der er i øjeblikket, men jeg mener ikke, at vi skal gå ind nu og stimulere byggeriet, for der er fare for overophedning.

Så kan man sige: Jamen der er en vis nedgang i byggeriet. Det ændrer ikke ved, at lønomkostningerne har været stigende, og vi ved, at det simpelt hen bare er gift for samfundsøkonomien som helhed, hvis der bliver sat gang i en lønspiral.

Så man kan sige, at det ene er: Hvad gør vi her og nu, aktuelt, i forhold til byggeriet? Og det andet er, at hvis vi vil gøre noget, hvordan gør vi det så? Og der synes jeg ikke at det her er den rigtige måde, og derfor kan jeg ikke støtte forslaget.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Ja tak. Og ministeren bedes blive stående. Der er et par enkelte spørgsmål. Først er det hr. Bjarne Laustsen.

Bjarne Laustsen (S):

Det er jo fair nok, at man ikke kan lide et beslutningsforslag. Men så synes jeg jo også - for nu er det anden gang, vi behandler Socialdemokratiets beslutningsforslag her med henblik på at få billige boliger, for det er der behov for - at regeringen har siddet på hænderne i den periode. Man er ikke kommet med noget, men man tillader sig bare at kritisere. Det er jo det, man plejer at sige til os, altså: Kom nu med noget selv, vær kompromissøgende og samarbejdsvillige osv. Vi kommer med et forslag, som vi lægger frem, men der kommer intet fra regeringen; man har intet svar på, hvordan man vil sørge for at bygge billige boliger til en husleje, så lav- og mellemindkomstgrupperne kan betale den.

Derfor har jeg jo tænkt sådan - og det vil jeg gerne have at ministeren bekræfter - at regeringen ikke er interesseret i den almene sektor, det skal sælges. Man er heller ikke interesseret i andelstanken, den skal også forpurres ved at skrue priserne fuldstændig urealistisk op. Regeringen er dybest set kun interesseret i én type boliger, og det er ejerboligen, og derfor skal der ikke gøres noget som helst ved det her.

Det passer som fod i hose til retorikken, og så skal vi ikke forvente os, at der kommer nogen som helst former for støtte eller kompensation til det almene byggeri.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Ministeren.

Velfærdsministeren (Karen Jespersen):

Nej, det er ikke rigtigt. Det er faktisk lodret forkert. Og jeg har flere gange med åbne øjne sagt, at jeg ikke vil tage nogen ekstraordinære initiativer i den her periode, for som jeg sagde før, så er der en reel fare for overophedning. Som jeg også plejede at sige - havde jeg nær sagt - plejer Socialdemokratiet altså at være et økonomisk ansvarligt parti, der godt ved, at man ikke kan pille én sektor - og det er jo en nøglesektor - ud og sige, at nu sætter man bare gang i den sektor, og så glemmer man hele konsekvensen for økonomien som helhed. Det går altså ikke, det ville køre af sporet, hvis man gjorde det, det er jeg fuldstændig overbevist om, og det er jo også derfor, nationalbankdirektøren og andre har været ude at advare imod det. Og vi har et udvalg siddende, der skal se på den almene sektors fremtid, og det modsiger altså det, hr. Bjarne Laustsen siger, om, at man kun er interesseret i ejerboliger.

Men jeg tror, det er rigtigt - og det synes jeg også Boligselskabernes Landsforening og andre er interesserede i - at styrke den her ejerbevidsthed i den almene sektor, og hvordan man ligesom kan være med til at sikre, at den fungerer bedst muligt. Den fungerer jo fint, men den kan godt fungere endnu bedre.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Hr. Bjarne Laustsen.

Bjarne Laustsen (S):

Hvis ministeren med et fast blik ville sige, at man elsker den almene sektor, og at man snarest muligt vil tage initiativ til at få bygget nogle boliger - det er forfærdeligt, at vi nu på andet år oplever, at der ikke bliver bygget nogle boliger - så var det lige før, jeg ville tro på det. Men jeg hører det ikke. Jeg hører kun, at der ikke er behov for det, og at vi skal passe på overophedning og sådan noget.

Jeg blev jo faktisk mildest talt målløs for et stykke tid siden, da ministeren, da hun i samme forbindelse blev spurgt, hvad der kunne være årsagen til, at man ikke kunne bygge til de priser, der var gældende, rammebeløb osv., sagde, at det var de forskellige byggefirmaer, der havde taget for lidt østeuropæisk arbejdskraft ind - for dermed at trykke prisen ned. (Velfærdsministeren: Sagde jeg det?) Og når ministeren nu her i dag siger, at det er sådan, at lønningerne er alt for høje til, at det kan svare sig at bygge noget som helst i Danmark, spørger jeg: Hvad skal lønnen så ned på for at svare til, at man synes, at nu er det rimeligt, og at nu kan vi få bygget til de priser og inden for de rammer, som regeringen synes der skal til?

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Ministeren.

Velfærdsministeren (Karen Jespersen):

Jeg siger jo ikke, at lønnen skal ned. Jeg siger, at vi skal passe på med lønstigningerne. Der er lønstigninger, og de sidste tal - jeg har stadig væk ikke set nogen, der er senere end dem fra Danmarks Arbejdsgiverforening - siger, at der er en lønstigning på 5 pct., og det er altså højt. Det er ikke så højt, som dengang det gik gruelig galt, hvor de kom op på 10-11 pct.; det er rigtigt nok. Men det er jo nok til, at man advarer, og vi ved, at det kan smitte af på andre sektorer. Så den risiko for løninflation er reel nok, og det har selvfølgelig ikke noget som helst at gøre med, at lønningerne skal sættes ned, det er jo helt ude i hampen.

Jeg mener, at den almene sektor er en fantastisk vigtig sektor, og jeg mener, at den fungerer usædvanlig godt i Danmark, også hvis man ser på en tilsvarende sektor i andre lande. Men jeg ved også godt, at boligselskaberne selv er meget bevidste om, at der er en række problemer, som man skal være bedre til at tackle, og det synes jeg at vi har et rigtig fint samarbejde med boligselskaberne om.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Ja tak. Den næste korte bemærkning er fra fru Sophie Hæstorp Andersen.

Sophie Hæstorp Andersen (S):

Ja, og nogle af de problemer, som boligselskaberne jo også adresserer lige nu, er jo netop, at når vi ikke bygger nu, så vil vi jo komme til at mangle boliger i de kommende år. Vi ved, at der i de kommende år er 100.000 unge på vej ud, som skal have boliger, og det skulle vi gerne finde til dem; vi ved, at der er flere og flere ældre, som også vil komme til at stille nye krav til de typer boliger, de efterspørger.

Nu taler ministeren meget om ansvarlighed og prøver ligesom at revse Socialdemokraterne for ikke at være ansvarlige, men er det det almene boligbyggeris skyld, at økonomien er blevet overophedet, eller er det, fordi regeringen i virkeligheden har givet for meget los, når det gælder det private boligbyggeri? Er det egentlig ikke grotesk, at det er det almene boligbyggeri, der nu må holde for? Man har fået carporte og samtalekøkkener. Og der er også blevet bygget en masse boliger ude i Ørestaden. Det er godt med flere boliger i det hele taget, men de skal jo være til at betale for folk.

Er det, når det kommer til stykket, det almene boligbyggeris skyld, at økonomien nu er overophedet, og var økonomien ikke også overophedet, da statsministeren under valgkampen i november 2007 lovede, at man ville gøre noget ved problemet med de manglende almene boliger?

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Ministeren.

Velfærdsministeren (Karen Jespersen):

Altså, risikoen for overophedning har jo været der et stykke tid, men advarslerne er blevet meget, meget tydelige og meget, meget højlydte. Men vi ved jo, at byggesektoren er et af de områder, hvor man ser lønstigningerne først, fordi det er et hjemmemarkedserhverv, og det er jo rigtigt, at det gælder byggesektoren som helhed, men den almene sektor spiller jo en stor rolle.

Man kan sige, at hvis man som fru Sophie Hæstorp Andersen er enig i, at der er brug for at holde igen på byggeriet og så ligesom siger, at det så ikke kun skal gælde det almene byggeri, så betyder det jo, at man i virkeligheden skulle gå ind og foreslå et byggestop eller en restriktion på byggeriet i det hele taget. Jeg synes, at det ville være meget dramatisk at gøre det.

Det her er for en kortere periode. Indtil videre har det været en kortere periode, og det forestiller jeg mig da også at det skal være. Nu ser vi, hvad udvalget kommer med, og så vurderer vi det. Jeg har også hele tiden sagt, at jeg følger udviklingen meget nøje, men jeg synes altså stadig væk, at lønomkostningerne er for høje til ligesom at gøre noget ekstraordinært.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Fru Sophie Hæstorp Andersen.

Sophie Hæstorp Andersen (S):

Jamen så er vi jo tilbage ved den diskussion, vi havde under valgkampen, om, hvorvidt man i Danmark prioriterer velfærd eller skattelettelser, og vi har haft en regering, der prioriterede skattelettelser, og som også har prioriteret at give nogle meget fordelagtige lånemuligheder til boligejerne på det private ejermarked, mens man ikke har villet indføre tilsvarende incitamenter på det almene boligmarked, så der kunne bygges til nogle priser, som folk rent faktisk kunne bruge til noget.

Derfor har regeringen jo selv skabt det her problem med overophedning i byggesektoren, og den har selv været med til at skabe det problem, at det typisk er dem, der er ejere, der har fået gevinsterne, mens lejerne er blevet taberne. Det er dem, som ikke har råd til at være med på vognen for at købe, eller som måske bare ikke ønsker at være ejere, men synes, at det er ganske udmærket at være lejere. Man har altså selv været med til at nedprioritere dem, og nu er det oven i købet også deres skyld, at økonomien er blevet overophedet. Det er da fuldstændig galimatias og viser den manglende prioritering, denne regering har foretaget de sidste 7 år.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Ministeren.

Velfærdsministeren (Karen Jespersen):

Altså, noget af det, man også diskuterede i valgkampen, var, hvornår der var blevet givet flest tilsagn om byggetilladelser også inden for det almennyttige byggeri, og som jeg husker de tal, så var der faktisk efter 2001 eller 2002 blevet givet flere tilsagn pr. år, end der var blevet givet i de foregående år. Så det er jo ikke rigtigt, at det område har været nødlidende. Der er blevet bygget utrolig mange boliger i den her periode, og jeg sætter virkelig også min lid til, at det udvalg kan komme med nogle gode ideer til, hvordan vi får en endnu mere robust sektor i fremtiden.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Næste korte bemærkning er fra fru Nanna Westerby.

Nanna Westerby (SF):

Jeg synes godt nok, det er meget, at velfærdsministeren bryster sig af antallet af tilsagn, når det var et historisk lavt antal af tilsagn til almene boliger, der blev givet sidste år.

Det, der undrer mig lidt, er, at det svinger utrolig meget, når man hører velfærdsministeren, hvad det er, der er ønskværdigt for det almene boligbyggeri, for på den ene side hører man nogle gange, at det er ønskværdigt med en pause i det almene boligbyggeri, og andre gange er det ikke ønskværdigt med en pause. Så handler det ikke om pause i det almene boligbyggeri, så handler det kun om, at der et udvalgsarbejde i gang.

Der kunne jeg for det første godt tænke mig at høre: Er vi glade for den pause, som er i det almene boligbyggeri lige nu? Og for det andet: Kan velfærdsministeren ikke se, at det er vigtigt at gøre noget for de almene boliger lige nu, at der er brug for nogle initiativer, dels fordi vi kommer til at få nogle rekrutteringsproblemer rundtomkring i landet, når man ikke kan stille billige boliger til rådighed, dels fordi vi ved, at der i hvert fald kommer 70.000 flere unge frem til 2012, som skal have ungdomsboliger? Der kommer vi til at stå med nogle massive problemer, og det vil jeg høre om velfærdsministeren ikke kan se.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Ministeren.

Velfærdsministeren (Karen Jespersen):

Det ville da være utrolig dejligt og meget, meget nemt at være politiker, hvis man bare kunne gøre noget lige nu på alle områder, lige nu gøre alt det, man gerne ville med hensyn til skimmelsvamp, kondemnable ejendomme, og lige nu gøre alt det der, man gerne ville for de almene boliger, bygge alle de boliger, så der bare var et endnu større udbud af lejligheder. Men det, der er det krævende ved at være politiker, er jo netop, at man er nødt til at foretage nogle afvejninger, og de afvejninger betyder jo, at man ser et område i forhold til helheden, og det er jo lige præcis det, vi diskuterer. Og med hensyn til det med pause eller ikke pause er der jo to forløb i det. Det ene handler om, hvad der skal til for at sikre et stabilt byggeri på lidt længere sigt, hvad skal lånene være, hvordan skal hele finansieringen skrues sammen. Og så er der det - og det er lige meget, hvordan den er skruet sammen - der hedder: Hvordan sikrer vi, at vi ikke her og nu bidrager til en overophedning?

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Fru Nanna Westerby.

Nanna Westerby (SF):

Jeg kan så forstå, at vi nu endnu en gang er på den vogn, hvor der menes, at det er ønskværdigt med en pause i det almene boligbyggeri, og så vil jeg faktisk bare gerne have et svar på, hvad vi så siger til de 70.000 flere unge, der frem mod 2013 skal have en ungdomsbolig. Hvor er det, vi skal gøre af dem, hvis de skal have en ordentlig uddannelse under nogle forhold, hvor de ikke skal betale alt for meget for deres bolig?

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Ministeren.

Velfærdsministeren (Karen Jespersen):

Til det må man sige: Jamen udbuddet af lejligheder og steder at bo er sådan, at vi ikke står med et meget alvorligt problem. Altså, det er til at få et sted at bo i Danmark, og det er det også for unge. Det her har været en mindre nedgang. Der har jo i en lang periode været givet ganske mange tilsagn, så der er jo ikke nogen boliger, der forsvinder, de vil jo stadig væk være der.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Ja tak. Den sidste korte bemærkning er fra fru Bente Dahl.

Bente Dahl (RV):

Ministeren kan ikke støtte forslaget, der her er lagt frem, og som går ud på at sikre boliger til grupper med lavere indkomster. Så vil jeg gerne pege på det andet problem, for der er mange flere tegn på, at der er behov for netop den type boliger, end dem, SF's ordfører var inde på før, hvor ordføreren nævnte de unge mennesker.

Det er sådan, at et stigende antal børnefamilier bliver sat på gaden i disse år, fordi de ikke er i stand til at betale deres husleje, og jeg vil gerne høre, hvordan ministeren prioriterer denne gruppe, som også har behov for billige boliger, som de kan betale, og som er velegnede. Hvilke tiltag har regeringen sat i gang for at få de børnefamiliers boligsituation gjort tilfredsstillende?

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Ministeren.

Velfærdsministeren (Karen Jespersen):

Når det drejer sig om det problem, at der er lejere, der bliver sat på gaden, som fru Bente Dahl talte om, har jeg jo sagt, at jeg arbejder på en samlet plan for at komme dette meget alvorlige og uacceptable problem til livs. Der kommer meget snart nye tal fra Domstolsstyrelsen, og der kommer også en meget grundig rapport fra Socialforskningsinstituttet, som ligesom gennemanalyserer hele problemet og også kommer med nogle anbefalinger.

Jeg har peget på, i hvilken retning jeg synes, man skal gå, når det gælder boligselskaber og kommuner, og jeg synes også, jeg har fået positive tilbagemeldinger fra begge parter. Jeg syntes ikke, jeg ville komme med noget endeligt, inden jeg havde set, hvilke forslag SFI kom med i sin rapport. Men jeg regner med at kunne lægge noget frem, så snart SFI er kommet med sin rapport, og jeg håber selvfølgelig, at det er noget, vi kan samles meget bredt om her i Folketinget.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Fru Bente Dahl.

Bente Dahl (RV):

Jamen jeg vil da se frem til, at den rapport fra SFI kommer. I mellemtiden vil jeg gerne høre om ministerens prioritering, for ministeren talte før om den prioritering, der er nødvendig, for at de unge kan komme længere ned på stigen; sådan forstod jeg indlægget før. Men hvem kommer så øverst, og hvilken prioritering har ministeren i øvrigt med henblik på at gøre brug af de billige boliger, som kan betales af folk med mellemindkomster og lavindkomster? Hvem er det, der skal have lov til at få tildelt disse boliger?

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Ministeren.

Velfærdsministeren (Karen Jespersen):

Nu sagde jeg altså ikke, at de unge skulle længere ned, og det mener jeg bestemt heller ikke. De skal jo også kunne søge de mange boliger, der er.

Men der er sket en prioritering, i den forstand at vi har givet særlig gunstige vilkår til at bygge plejeboliger, fordi jeg mener, der er god grund til at sige, at når man er visiteret til en plejebolig, skal man helst ikke vente mere end 2 måneder. Det skulle helst få virkning fra næste år. Derfor er maksimumbeløbet og kommunernes grundkapital sat ned, når det gælder bygning af plejeboliger, og det håber jeg så kan betyde, at vi lige får givet byggeriet et ordentligt ryk. På den måde er der sket en prioritering, men det er altså plejeboligerne, der er blevet opprioriteret i forhold til andet byggeri.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og den første ordfører er fru Louise Schack Elholm.

(Ordfører)

Louise Schack Elholm (V):

Venstre kan ikke støtte dette beslutningsforslag fra Socialdemokraterne, ligesom vi heller ikke kunne støtte forslaget, da Socialdemokraterne fremsatte det sidste gang.

Forslaget er bl.a. et forsøg på at dække over Københavns overborgmester Ritt Bjerregaards løftebrud om 5.000 boliger til 5.000 kr. Overborgmesterens troværdighed hænger i laser, og nu skal partifællerne på Christiansborg så forsøge at få skylden lagt over på regeringen. Det spil tager vi ikke del i i Venstre.

Hvis kommunerne må sælge grunde til under markedsværdien, når det drejer sig om alment boligbyggeri, er der tale om indirekte offentlig støtte. Borgerne vil dog ikke kunne se, hvor meget støtte det almene boligbyggeri vil få, og det vil derfor ikke indgå i regnskaber eller lignende. Det er altså en skjult støtte, og der er ikke brug for mere uigennemsigtighed på boligmarkedet.

Der er bygget flere almene boliger under VK-regeringen end under SR-regeringen. I perioden 2001-2007 blev der i gennemsnit givet tilsagn om 8.000 boliger om året, mens der under SR-regeringen i 1990'erne i gennemsnit blev givet tilsagn om 6.800 boliger om året.

Venstre anerkender, at det er vigtigt at sikre kommunerne mulighed for at føre en aktiv boligpolitik, der sikrer, at borgere med lav- og mellemindkomster kan få en bolig. Med L 44 har regeringen også givet mulighed for, at der kan bygges almennyttige boliger på lejet jord m.v. Kommunerne har allerede i dag mulighed for at føre en aktiv boligpolitik, kommunerne har meget stor indflydelse på det almennyttige boligbyggeri, og kravet om kommunal medfinansiering er nedsat til 7 pct. her i 2008.

Der er stor støtte til almennyttige boliger i Danmark, og Socialdemokraterne vil her øge støtten ved at lade kommunerne sælge boliger til under markedsprisen. Det lugter som sagt af et forsøg på at hjælpe overborgmester Ritt Bjerregaard med at sende aben videre efter hendes brud af sit valgløfte om 5.000 boliger til 5.000 kr. I kommunalvalgkampen i 2005 sagde Ritt Bjerregaard intet om, at hendes forslag krævede hjælp fra Christiansborg. Hun kunne løse alt selv, og det må hun gøre.

I Venstre vil vi ikke være med til at lade kommunerne give skjult støtte og sælge byggegrunde til under markedsprisen, og Venstre kan derfor ikke støtte forslaget.

Jeg skal lige sige, at den konservative ordfører ikke har mulighed for at være til stede, og at De Konservative heller ikke støtter forslaget.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Ordføreren bedes blive stående. Der er et par enkelte spørgsmål. Det første er fra fru Sophie Hæstorp Andersen.

Sophie Hæstorp Andersen (S):

For det første vil jeg godt takke Venstres ordfører. Det er jo en klar udmelding, at man ikke ønsker at bygge billige boliger i Danmark, som borgerne har råd til at bo i. For det andet er det jo også dejligt at høre, at man nu melder klart ud omkring de problemer, som de omkring 500.000 mennesker, der bor i hovedstaden, har med at finde ordentlige boliger, nemlig at det heller ikke er Venstres problem. De kan rage dem en høstblomst.

Derudover må man så sige, at når man skal konkludere videre, er de 1,6 millioner borgere i Danmark, der bor i hovedstadsområdet, og som oplever nøjagtig de samme problemer, og hvis kommuner oplever de samme problemer med, at der ikke kan bygges billige boliger, heller ikke Venstres bord.

Nu kan vi gå videre til alle de borgere, der bor i Østjylland, for der er grundpriserne også steget så meget, at man heller ikke der har råd til at bygge almene boliger mere inden for de maksimumbeløbsgrænser, som findes i dag i lovgivningen. Så der er mange steder i Danmark, som Venstre har meldt klart ud om, at her ønsker man ikke at hjælpe borgerne til at få billigere boliger. Man er tilfreds med, at lejere bliver sat ud, man er tilfreds med, at folk må kaste sig ud på et boligmarked, som kun er blevet dyrere og dyrere, og som er dybt uretfærdigt og fyldt med tilfældigheder, når man prøver at få fat i en privat udlejningsbolig eller en andelsbolig eller lignende. Det er da en klar melding fra Venstre om, hvad deres boligpolitik egentlig er.

Så mit spørgsmål er: Har vi overhovedet en boligpolitik i Danmark, eller er det det billede, som jeg nu har tegnet, der i virkeligheden er Venstres politik?

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Ordføreren.

Louise Schack Elholm (V):

Tak for spørgsmålet. Venstre har helt klart et ønske om, at alle kan få en bolig. Derfor er vi også i gang med at arbejde på at finde ud af, hvordan vi kan sikre, at der kan blive bygget flere almene boliger.

Det er bare ikke en løsning at gå hen og sige, at man vil give en støtte, som ikke kan ses nogen steder. For det er en utrolig ugennemsigtig måde at løse problemerne på. Boligerne bliver ikke billigere af, at det skal betales med skatteydernes penge. Det er bare en anden måde at finansiere det på.

Det er interessant at finde en måde at skaffe boliger, som lav- og mellemindkomstgrupper har råd til. Og derfor har vi jo bl.a. også sænket grundskylden, som kommunen skal betale, til 7 pct. Så vi er kommet med en masse gode forslag, og vi vil arbejde videre på dem for at skaffe de her billigere boliger. Vi mener ikke, at det er en løsning at komme med ugennemsigtig støtte til alment boligbyggeri.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Fru Sophie Hæstorp Andersen.

Sophie Hæstorp Andersen (S):

Nu ville det jo også være fint, hvis det her forslag var det eneste fra oppositionens side, Venstre havde skudt ned. Men indtil videre har man heller ikke villet støtte, at der kom længere lånetider. Jo, vi har vedtaget, at de blevet forlænget med 5 år, men det er jo ikke det, der rykker i det store og hele. Man har heller ikke villet støtte, at den kommunale grundkapital blev sat ned til 7 pct. for det øvrige boligmarked, for den nedsættelse, der er sket nu, er kun på plejeboligområdet. Man har heller ikke villet støtte, at vi hæver maksimumbeløbsgrænsen i forhold til at bygge almene boliger, så vi kunne hjælpe nogle af kommunerne med at få sat gang i byggeriet, og man har heller ikke støttet, at vi får de samme lånemuligheder i de almene boligselskaber, som man har på det øvrige boligmarked, hvor man nu kan boltre sig med SDO-lån og fleksibel udlejning, afdragsfrihed osv. osv.

Så hvad vil Venstre egentlig gøre for at sikre sig, at vi får billige boliger? For konsekvensen er jo også, som jeg kan se her i sidste nummer af Hus Forbi, at byggeriet af "skæve boliger" til mennesker, som står uden tag over hovedet, og som ikke engang er blevet sat på gaden eller bare har et almindeligt ungdomsproblem med at finde en bolig, også er sat fuldstændig ud af spil, fordi der er 30 millioner ubrugte kroner i statskassen, som man ikke kan bruge til noget, fordi grundpriserne er for høje. Så hvad vil Venstre egentlig gøre for, at vi får en ordentlig boligpolitik i Danmark, der sikrer alle tag over hovedet?

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Odføreren

Louise Schack Elholm (V):

Venstre er i gang med at undersøge mulighederne for at arbejde med den her problemstilling. Men det er i hvert fald helt sikkert, at det ikke er en løsning at finansiere det ved ugennemsigtig støtte ved at sælge grunde til under markedspris.

Vi kan bare se, hvordan det er gået i Aalborg, hvor borgmesteren har været med til at sælge noget af havnen, som kommunen var hovedaktionær i, til under markedspris. Er det sådan nogen sager, vi skal have rundtomkring i Danmark, hvor vi ikke rigtig ved, hvor meget det rent faktisk er, det drejer sig om vi har givet i støtte, og hvor vi ikke rigtig har nogen styr på, hvordan det rent faktisk bliver gjort?

Jeg mener, at der er brug for, at vi i stedet for kigger på, hvordan vi kan løse det her på en mere holdbar måde.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Frank Aaen (EL):

Det fremgik jo ret klart af Venstres ordførers indlæg, at Ritt Bjerregaard kan man ikke lide. Fred være med det. Men det, jeg ikke lige kunne høre i indlægget, er, om Venstres synes, at der i København mangler 5.000 boliger til en pris, som almindelige mennesker kan betale. Er det et problem, som Venstres synes er reelt?

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Ordføreren.

Louise Schack Elholm (V):

Det er altid vigtigt, at lav- og mellemindkomstgrupper kan finde et sted at bo, og i København har de rig mulighed for det, fordi der faktisk er en meget stor andel af lejeboligerne i København, der har en meget lav leje. Så det er heldigvis et område, vi allerede er gode på i København. Men selvfølgelig kan vi blive bedre på området, og det er jo også det, vi arbejder på gennem den her kommission, der skal komme med forslag til, hvordan vi skal se på de her ting fremover.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Hr. Frank Aaen.

Frank Aaen (EL):

Nu spurgte jeg sådan set helt konkret: Synes Venstre, at der mangler 5.000 billige boliger, som almindelige mennesker har råd til at flytte ind i i København? Ja eller nej?

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Ordføreren.

Louise Schack Elholm (V):

Hvis hr. Frank Aaen refererer til de 5.000 boliger, som Ritt reklamerede med, så vil jeg sige, at boliger jo ikke bliver billigere af, at man giver uigennemsigtig støtte til projektet. Det er bare nogle andre, der betaler. Og det er jo det, der så er spørgsmålet. Skal vi give mere støtte, så vi ikke engang kan se, hvor meget vi giver, og som vi ingen kontrol har med, heller ingen demokratisk kontrol, for borgerne kan heller ikke se det? Er det sådan en måde, vi har lyst til at skaffe boligerne på? Eller skal vi rent faktisk gå ind og se mere konstruktivt på det og spørge: Hvad er det for nogle metoder, vi kan bruge her?

Der mener jeg, at det sidste er det mest relevante.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Ja tak. Der er ikke flere spørgsmål. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Anita Knakkergaard.

(Ordfører)

Anita Knakkergaard (DF):

Beslutningsforslaget er en genfremsættelse - tidligere hed det B 148, også fremsat af Socialdemokratiet - om at give kommunerne mulighed for at gennemføre en aktiv boligpolitik, der kan sikre boliger til grupper med lav- og mellemindkomster.

Socialdemokratiet vil med forslaget give kommunerne ret til at sælge kommunale grunde til under markedsprisen til opførelse af almene boliger. Problemet er ifølge Socialdemokraterne bl.a., at kommunernes støtte til den almene boligforsyning ifølge lovgivningen skal ydes inden for boligstøttelovgivningen og dermed almenboliglovgivningens rammer.

Dansk Folkeparti mener, at der allerede i dag er mulighed for, at kommunerne kan føre en aktiv boligpolitik, hvis kommunerne selv er interesserede i det. Og mange kommuner har også i samarbejde med boligselskaberne løbende udbygget med almene familieboliger, ældreboliger og ungdomsboliger, og det samme gælder for private boliger, bl.a. ved at sørge for et tilstrækkeligt udbud af byggegrunde.

Jeg vil dog medgive Socialdemokraterne, at det er svært omkring de store byer, især i hovedstadsområdet og Århus, at opføre nye almene boliger inden for statens maksimumsbeløb. Boligsituationen i dag i modsætning til for 1 år siden har dog gjort det lettere at få håndværkere og byggematerialer m.v., hvilket selvfølgelig på sigt vil få indflydelse på byggepriserne, der forhåbentlig vil falde. At hæve maksimumsbeløbet på byggeriet vil blot fordyre huslejen.

Endvidere mener forslagsstillerne, at mange kommuner som en konsekvens af boligpriserne ikke kan tiltrække og fastholde familier i mellemindkomstgruppen og derfor har svært ved at opretholde velfærden i byen, f.eks. for ansatte på sygehusene og i politiet. Det fremgår af det, Socialdemokraterne har skrevet i beslutningsforslaget, at forslaget hovedsagelig drejer sig om Københavns Kommune, da der henvises til afgørelse truffet af Statsforvaltningen Hovedstaden den 10. januar 2007, og at baggrunden er Københavns Kommunes projekt »5x5«, der har til formål at sikre, at familier med årsindkomster på 400.000-600.000 kr. får mulighed for at bosætte sig i København. Det er et mål for Københavns Kommune inden 2010 at igangsætte byggeri af 5.000 boliger på 85-100 m² til en månedlig husleje, der ikke overstiger 5.000 kr.

Af afgørelsen truffet af Statsforvaltningen Hovedstaden fremgår endvidere, at Statsforvaltningen i sin vurdering har lagt vægt på, at en kommune efter de kommunale tilsynsmyndigheders praksis som udgangspunkt er afskåret fra at påtage sig opgaven i relation til boligforsyningen, medmindre der er lovhjemmel hertil.

Dansk Folkeparti kan derfor konstatere, at beslutningsforslaget stort set handler om at skaffe lovhjemmel til, at Københavns Kommune får ret til at sælge grunde til under markedsprisen.

I Dansk Folkeparti ønsker vi selvfølgelig også at skaffe billige boliger til befolkningen, men vi har intet imod, at det foregår inden for almenboliglovgivningens rammer, hvor kommunerne jo har ret til anvisning i mindst 25 pct. af boligerne i modsætning til i det private byggeri, hvor kommunerne ingen anvisningsret har. Vi finder også, at støttemulighederne til det almene nybyggeri i årene 2007 til 2010, hvor staten betaler 75 pct. af ydelsesstøtten, i alt 6, 3 mia. kr., og hvor Landsbyggefonden yder 25 pct., i alt 1,6 mia. kr., til nye almene boliger, er udmærkede betingelser. Derfor udnytter kommunen 14 pct. i støtte via grundkapitalen. Endvidere ydes der i Danmark hjælp til huslejen via boligydelse til pensionisterne og boligsikring til folk med lavere indtægter.

Vi er i Dansk Folkeparti stort set tilfredse med lovgivningen, som den er, og ønsker ikke, at kommunen får mulighed for at sælge grunde til under markedsprisen, da det kan misbruges og medføre konkurrenceforvridninger. Dog ønsker vi i Dansk Folkeparti, at der findes en permanent løsning, hvor huslejen kan nedsættes, eventuelt ved at forlænge lånets løbetid, hvilket burde gøre det muligt at nedsætte den procentvise betaling, beboerne betaler i husleje i dag.

Med hensyn til maksimumsbeløbet på byggeriet kan det blive nødvendigt at hæve det for at bygge almene boliger i hovedstadsområdet. Vi afventer derfor en rapport fra det udvalg, der er nedsat vedrørende det almene boligbyggeri. Vi er på den baggrund ikke positivt indstillet over for beslutningsforslaget.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Ja tak. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Sophie Hæstorp Andersen.

Sophie Hæstorp Andersen (S):

Det er muligt, at forslaget flere steder henviser til de problemer, man har i København, men jeg kan sådan set forsikre flere af ordførerne om, at det her jo er et problem, der hele tiden udvikler sig. I dag er det jo ikke kun København, der ikke kan bygge inden for maksimumsbeløbsgrænserne. Det er jo sådan set hele hovedstadsområdet, det er store dele af Østjylland, og det er også oppe omkring Aalborg, at man ser problemer med de her ting. Derfor kan det undre, at man igen og igen prøver at negligere problemerne, når de rent faktisk findes.

Socialdemokratiets forslag går ud på at give alle kommunalbestyrelser mulighed for at træffe - ved et helt almindeligt politisk flertal - en beslutning om, at man udbyder nogle grunde til under markedsprisen, f.eks. ved at man jo bare kan sætte en klausul på grunden om, at her skal bygges billige boliger. Det vil jo helt naturligt få nogle bestemte folk til at søge ind for at købe den her grund.

Jeg kan så forstå, at fru Anita Knakkergaard og Dansk Folkeparti er ganske udmærket tilfredse med den nuværende lovgivning, og jeg kan så forstå, at Dansk Folkeparti også er ganske tilfredse med, at man lige nu stjæler eller tager pengene fra Landsbyggefonden til at bygge nye boliger, og at de nye boliger jo primært er plejehjemsboliger og ældreboliger, som jo også vil komme husejere i både Hellerup og Gentofte til gode. De kan så glæde sig over, at lejerne betaler deres alderdom.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Ordføreren.

Anita Knakkergaard (DF):

Jeg vil lige sige til det sidste: Man har jo selv i tidernes morgen været med til at tage fra Landsbyggefonden, og så vidt jeg ved, ville man gerne have fortsat med det med hensyn til at nedsætte huslejen, altså faktisk bruge alle pengene i Landsbyggefonden til huslejenedsættelser i de dyreste boliger. Og det synes vi faktisk ville være mærkværdigt, især når man tænker på, at boligerne er dyrest i København og ikke i Jylland. Dermed var det københavnerne, der ville få noget.

Så vi får bygget boliger for pengene, og vi får bygget nye boliger for pengene, og vi får taget mindre fra Landsbyggefonden, end dengang Socialdemokraterne var med i boligforliget. Men de valgte jo at gå på grundlag af det, jeg lige har sagt.

Med hensyn til problemer med at skaffe billige grunde og med, at priserne er højere, vil jeg sige: Vi har masser af boliger i Aalborg. Der er rigtig mange, og der er jo også rigtig mange boliger herovre, som måske ikke kan sælges, og som måske kan lejes ud i stedet for. Det vil billiggøre det. Men i Aalborg har vi mange, og lejlighederne er rimelig billige. Jeg ved da, at fru Sophie Hæstorp Andersen sammen med de fleste af os andre var med på en besigtigelsestur uden for Ishøj, hvor der måske er et kvarter ind til bymidten, og der kunne man få lejligheder inden for 1 måned, vel at mærke dejlige og gode lejligheder. Forudsætningen var, at man havde arbejde, men det har politibetjente og sygeplejersker jo også. Så der er boliger.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Fru Sophie Hæstorp Andersen.

Sophie Hæstorp Andersen (S):

Nu er det sådan, at hver tid har sine behov, og det store behov lige nu i den almene sektor er jo i høj grad at modernisere de boligområder, der i stigende grad er ved at blive slidt ned af forskellige ting. Der har man vurderet, at behovet ligger på næsten 8 mia. kr. om året, men den her regering og Dansk Folkeparti har så afsat 2,4 mia. kr., og det forslår så ikke særlig meget, må man bare konstatere.

Jeg vil egentlig godt høre lidt mere. Jeg kan forstå, at det store mantra her i dag fra regeringspartiernes side er at snakke om lidt længere løbetider på lånene. Nu er det sådan, at vi i dag faktisk ved tredjebehandlingen af lovforslag nr. L 62 om brug af SDO-lån stemte for, at man kunne give længere løbetider; forlænge det med 5 år. Så kan det jo undre lidt, at man under den udvalgsbehandling ikke kom med nogle forslag til lidt længere løbetider. Man kan spørge sig selv, om det her med længere løbetid så skal være det gyldne mantra fra regeringens side, altså et tegn på, at man nu har løst alle problemer med finansieringen af den almene sektor i fremtiden. For det lyder jo, som om det er det, man er ved at varme op til at udvalget omkring den almene sektor skal komme med: lidt længere løbetider. Og så er det da underligt, at vi ikke kunne få det med her i dag, da vi stemte om det pågældende lovforslag. Hvorfor kom man så ikke med noget mere - 40 år, 50 år?

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Ordføreren.

Anita Knakkergaard (DF):

Jeg må sige, at jeg undrer mig over, at Socialdemokraterne bl.a. ikke kunne stemme for de SDO-lån, som ville gøre det billigere. Man undlod simpelt hen at stemme, og det undrede mig da fantastisk meget, for her var der virkelig en mulighed for måske at få nedsat renterne, for det byggeri er jo betydelig sikret i alle ender og kanter. Så der kan jeg undre mig over, at man ikke, ligesom vi andre, sørgede for at få det igennem netop på det almene boligområde, fordi sikkerheden er der. Jeg forstår det simpelt hen ikke, det gør jeg ikke.

Med hensyn til at de SDO-lån løber over 35 år: Ja, det er rigtigt, det gør de, men når man fastlægger huslejen i den almene sektor, så er det jo procentvis - jeg tror, det er 3,4 pct. af anlægssummen, der så vil udgøre huslejen - og der skal man selvfølgelig ind. Det nytter jo ikke noget bare at køre videre og så sige, at nu er renterne blevet lavere, og vi har forlænget løbetiden. Der skal vi jo have andre ind over, bl.a. regeringen, til at sige, at det, vi tjener, det, det bliver billigere på den anden måde, må vi så bruge til at nedsætte lejen procentvis. Og det er det, legen går ud på at få den til.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Næste ordfører er fru Nanna Westerby.

(Ordfører)

Nanna Westerby (SF):

Det er jo på en lidt trist baggrund, at vi har en, synes jeg, så vigtig debat her i dag. Det er en lidt trist baggrund, fordi der er alt for mange mennesker i dag, der ikke har mulighed for at finde en bolig i nærheden af deres arbejde, som er til at betale. Det er en vigtig debat, fordi boligen udgør rammen om vores liv. Både økonomisk og socialt er boligen helt afgørende for menneskers ve og vel, og det burde være en fundamental ret for alle at kunne finde en ordentlig bolig, der passer til deres behov og pengepung.

Men boligen er ikke kun rammen om den enkeltes liv, situationen på boligmarkedet er også helt afgørende for resten af samfundet. Desværre bliver boligmarkedet i de her år stadig mere opsplittet. Over hele landet går udviklingen den forkerte vej. Vi oplever høje boligpriser, der er i stadig stigning, og vi oplever stadig større problemer i store byer og i de økonomisk attraktive områder med at få en blanding af befolkningen, den blanding, som vi alle sammen ønsker. Særlig i de større byer er det umuligt for familier med almindelige eller lave indkomster at finde en bolig, der er til at betale. Mange offentligt ansatte som sygeplejersker, pædagoger og social- og sundhedsassistenter kan ikke engang finde en almen bolig, der er til at betale. Beregninger, der er foretaget af CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse, boligselskabet Domea og fagbladet Boligen, viser, at en lærer og en social- og sundhedsassistent, der tilsammen har to børn, mangler 5.273 kr. om måneden for at få råd til en fireværelseslejlighed i København. Det giver et enormt rekrutteringsproblem i de større byer, for her er der jo også brug for arbejdskraft som politibetjente eller skolelærere.

Af samme årsag er der nogenlunde bred enighed blandt partierne her i Folketinget om, at vi skal have et blandet boligmarked, at der i alle byer skal være boliger, som folk har råd til at betale. Den målsætning synes vi er for vigtig til blindt at overlade til markedet. Når det frie boligmarked svigter, som det gør lige nu, så må vi gribe ind. Det gør vi mange steder på boligmarkedet. Det gør vi, når der opstår huller i lejelovgivningen, hvor lejere kommer i klemme, eller når der ikke bygges nok plejeboliger.

Nu står vi altså i en situation, hvor det stort set er umuligt for lav- og mellemindkomstgrupper at finde en bolig, der er til at betale, i en by som København. Så skal der gribes ind, og så skal vi da stille de nødvendige redskaber til rådighed til kommunerne, som det foreslås med det her forslag.

Københavns Kommune har efterlyst det her redskab, nemlig at kommunerne kan sælge grunde til under markedsprisen for dermed at kunne stille krav til køberne. Den efterlysning mener jeg og SF at vi bør lytte til.

Det er selvfølgelig vigtigt, at vi sikrer gennemskueligheden. Der skal stilles krav til kommunerne om, at det skal være helt tydeligt, hvornår og under hvilke vilkår grunde sælges til under markedsprisen. Det tror jeg ikke der er nogen som helst uenighed om herinde. Hvad der til gengæld lader til at være uenighed om, er, om vi skal lade stå til, mens grundpriserne mange steder i landet umuliggør byggeri af almene boliger, om vi skal lade stå til, mens familier med almindelige indkomster presses ud af de større byer, eller om vi skal gribe ind og give kommunerne de redskaber, der er nødvendige for, at de kan ændre situationen.

Byggeri tager tid. Vi står allerede i dag med et problem foran os, og det bliver kun større i fremtiden, så der er bestemt brug for handling nu, og derfor støtter SF forslaget.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Tak, der er et enkelt spørgsmål. Fru Louise Schack Elholm.

Louise Schack Elholm (V):

Jeg synes, at det er meget interessant, at ordføreren synes, at alle skal bo i nærheden af deres arbejdssted. Det synes jeg også kunne være meget interessant hvis de gjorde. Men kigger vi nu på tal fra Danmarks Statistik, kan vi se, at der bor knap 270.000 mennesker i Københavns Kommune, og der er over 330.000 mennesker, der arbejder i Københavns Kommune. Der arbejder altså over 60.000 mennesker mere i Københavns Kommune, end der rent faktisk er boliger til. Hvis ordføreren synes, at de alle sammen skal bo samme sted, som de arbejder, hvor vil ordføreren så bygge de 60.000 boliger henne?

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Ordføreren.

Nanna Westerby (SF):

Jeg siger ikke, at man nødvendigvis skal bo i samme kommune, men der er bare den situation i dag for en række offentligt ansatte, at hvis de skal kunne arbejde i København, så gør deres indkomst, at de skal flytte så langt som 50 km uden for byen. Og det kommer til at give nogle rekrutteringsproblemer i fremtiden.

Så kan vi godt sige til offentligt ansatte, at så må de bare bo 50 km uden for byen, og så forventer vi, at de pendler, men hvis vi kommer til at stå i en situation, hvor vi kommer til at mangle særlige typer arbejdskraft i Københavns Kommune, nytter det jo ikke særlig meget, at vi har siddet på vores hænder og ikke har gjort noget ved boligproblemerne.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Fru Louise Schack Elholm.

Louise Schack Elholm (V):

Ordfører mener, at de her 60.000 mennesker, det drejer sig om, skal bo uden for Københavnsområdet. Men kunne de så ikke bo i Ishøj, hvor det rent faktisk er muligt at få en bolig til udmærkede penge, til en pris, sygeplejersker og sådan i hvert fald kan betale? Det er vel ikke 50 km væk, og det er vel rent faktisk en mulighed.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Ordføreren.

Nanna Westerby (SF):

Nu er det sådan, at både kommunerne og boligselskaberne, som jo er nogle af dem, der ved noget om det, der foregår på det her område, siger, at der er problemer. Det kommer til at give rekrutteringsproblemer, og det er ikke bare muligt for alle, der gerne vil arbejde i København, at finde en bolig i Ishøj Kommune. Så jeg synes, at vi bliver nødt til at tage de her problemer alvorligt; det gælder både med hensyn til de unge, som skal tage en uddannelse, og som kommer til at stå og mangle en bolig i fremtiden, og det gælder de grupper af f.eks. offentligt ansatte, som skal have et sted at bo, som er tæt på deres arbejdsplads, hvis vi ikke skal stå med rekrutteringsproblemer i de større byer fremover.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Bente Dahl.

(Ordfører)

Bente Dahl (RV):

En bolig er mange ting. Den er først og fremmest det sted, vi bor. Den er det sted, hvor vi har vores base, vores udgangspunkt i en ofte travl hverdag. Den er det sted, hvor vi holder til, stresser af, lader op.

Men boligen er også en opsparing, den er en investering. Der er nogle, der f.eks. sparer op til alderdommen ved at have en bolig, som de så har betalt ud, når de er så vidt.

Boligerne er mangfoldige, og det er boligformerne også, og det skal de være. Afgørende vigtigt for os i Det Radikale Venstre er, at alle mennesker kan sikres en god og velegnet bolig, som kan betales med en normal indkomst. Vi mener, at et mangfoldigt boligmarked med sammensatte og forskellige boligformer i lokalområdet er godt. Vi vil gerne medvirke til at hindre ghettodannelser af enhver art. Derfor er det også vigtigt, at kommunerne får redskaber til at kunne føre den her aktive boligpolitik, inklusive en aktiv boligsocialpolitik.

Samtidig mener vi, at vi mangler den bredere debat og løsningsforslag til, hvordan vi gennemfører gennemskuelighed, regelforenkling og åbenhed i boligpolitikken. Det ser vi frem til; den må vi kunne tage, når vi har fået den omtalte rapport - den, ministeren talte om i indledningen. Så må vi kunne få den her principielle boligpolitiske debat, som er meget mere omfattende end den, vi kan tage i dag om beslutningsforslaget her, som er meget sympatisk, men alligevel kun en delløsning.

Vi har til gode at tage den her omfattende debat: Hvordan kan vi sikre, at kommunerne nu også har de rigtige redskaber til at kunne få boligmarkedet til at fungere? Hvordan kan vi sikre det hensigtsmæssige i, at forskellige mennesker bosætter sig i de samme lokalområder?

Nogle steder, hvor kommuner og boligselskaber har ført en aktiv og målrettet boligsocialpolitik, er der mange gode resultater at få øje på. F.eks. var jeg sidste år med Socialudvalget på studietur til Avedøre Stationsby. Her er det kendetegnende, at der er taget mange forskellige redskaber i brug, der er mange forskellige tiltag, og mange har bidraget, selvfølgelig også kommunen. Der er også mulighed for at få billige boliger, og det er dog en forudsætning for at få det her til at lykkes. Men foreningslivet, forretningslivet, kirken og en hel masse mennesker fra civilsamfundet har taget del i det at få gode løsninger frem - gode social-bolig-politiske løsninger.

Det er sådan, at markedsmekanismen som det eneste redskab ikke er nok til at få et godt boligmarked. Vi har, som flere har sagt, billige boliger i storbyerne, men problemet er blot, at de bebos af mennesker, der sagtens har råd til en dyrere bolig - f.eks. store ældre lejligheder midt i København. Nu er det ikke radikal politik at få folk ud af en attraktiv bolig, fordi den er billig, men det er radikal politik at sikre, at alle har mulighed for at få en velegnet og god bolig, og det hjælper det her beslutningsforslag med til. Derfor er vi positive over for det.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen spørgsmål. Den næste ordfører er hr. Frank Aaen.

(Ordfører)

Frank Aaen (EL):

Enhedslisten kan også med det samme sige, at vi støtter forslaget. Der er vel ikke nogen her i Folketinget, der er i tvivl om, at der er et reelt problem, som burde løses, men det er også lige så tydeligt, at regeringen primært har to begrundelser for ikke at hjælpe med at løse problemet:

Den ene er, at man ønsker at genere borgmesteren i København, Ritt Bjerregaard. Hun må under ingen omstændigheder komme igennem med det løfte, hun gav til sine vælgere, og derfor gør man alt, hvad man kan for at blokere løsninger, der kunne sørge for, at der kom nogle flere billige boliger i København. Nu er det jo ikke, fordi jeg altid er helt forelsket i Ritt Bjerregaard, men jeg synes, det er helt uantageligt, at et reelt problem, der skal løses, og som er til stor skade for mange mennesker, ikke bliver løst, fordi man af politiske grunde ønsker at uddele et nederlag til borgmesteren i landets største by. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at man af rent ideologiske grunde ikke ønsker, at kommunerne aktivt må deltage på det her område. De muligheder, der tidligere i historien har været, for, at kommunerne kunne gå ind og løse boligsociale problemer direkte og ikke indirekte - de muligheder, vi ser andre steder i verden, hvor man i de store byer lader kommunen spille en aktiv rolle - ønsker man af ideologiske grunde ikke at åbne op for i København, Århus og Aalborg og andre byer, der måtte have brug for hjælp til løsning af problemet. Det er ren ideologi på samme måde, som da man vedtog kommunalreformen, hvorefter regionerne overhovedet ikke må lave noget, der har noget at gøre med andet end det meget snævre at drive offentlige institutioner. De må ikke lave andre former for virksomhed, hvad man ellers tidligere måtte, og hvor man kunne bidrage på en fornuftig måde til at løse problemer i samfundet. Det har man frataget regionerne muligheden for, og man ønsker altså også at begrænse kommunernes muligheder.

Så vil jeg sige, at vi altså også står over for en regering, som har været med til at gøre problemerne værre forstået på den måde, at regeringen har haft en skattepolitik med skattestoppet - det vil sige, at man har været med til at sikre, at de, der boede i en ejerbolig, tjente uhyrlige summer på værdistigninger på grund af skattenedsættelsen, der reelt er gennemført. Det gør, at det er blevet endnu sværere for unge familier at komme ind i en ejerbolig, og det er med til at gøre, at hele boligmarkedet er blevet jobbet op. Det er altså et problem, som man aktivt har været med til at gøre værre, og så vil man ikke give kommunerne mulighed for at løse problemstillingen.

Så vil jeg sige, at det jo i virkeligheden er et sølle forslag, vi behandler i dag. At en kommune skal sælge jord til under markedspris, går vi med til, fordi det er en mulighed for at kunne løse nogle problemer, men vi synes jo, at kommunerne i langt højere grad skulle gå aktivt ind i problemstillingen. Det var for mig det bedste, og det står også lige nævnt i forslaget, at man udlejer jorden billigt, så vi undgår, at den jord, som kommunerne stadig væk har, ikke bare bliver endnu et instrument til jordspekulation.

Så vil jeg bare til sidst sige - for det kan jeg ikke undlade, selv om det er lidt drilsk også over for Socialdemokratiet - at det var torskedumt, da et flertal i Københavns Kommune vedtog at sælge ud af de kommunale ejendomme. Sikke en mulighed man i dag ville have haft for at kunne løse de boligsociale problemer, hvis man havde beholdt den meget store boligmasse, det i virkeligheden var, i stedet for at den blev til andelsboliger, som siden er steget dramatisk i værdi, og som dermed altså heller ikke længere er en mulighed for folk med lave indkomster at komme ind i. Det er en af de historiske fejl, der er lavet. Jeg ved ikke, om vi kan løse op for det en anden gang - det kunne der i hvert fald være brug for.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Ja tak. Der er enkelte spørgsmål. Fru Louise Schack Elholm.

Louise Schack Elholm (V):

Jeg kan forstå på hr. Frank Aaen, at han mener, at når en borgmester har lovet noget i en valgkamp, skal Folketinget træde til og sikre, at løfterne kan blive gennemført. Er det sådan, at Folketinget rent faktisk skal tilsidesætte det mandat, det har fået fra hele befolkningen, og så gå ind på de præmisser, som en enkelt borgmester, der kun er blevet valgt i én kommune, stiller op?

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Ordføreren.

Frank Aaen (EL):

Altså, hvis det er sådan, at der er et reelt problem i en kommune - og det er der altså, der mangler boliger, der er til at betale - bør Folketinget ikke forhindre den pågældende kommune i at løse det problem. Der er altså nogle lovgivningsmæssige barrierer i dag, som gør, at kommunen ikke kan bidrage aktivt til at løse problemet. Dem burde vi selvfølgelig afhjælpe her.

Der var engang, Venstre gik for at være et kommuneparti, som syntes, at kommunerne skulle have mulighed for at kunne løse de opgaver, som borgerne i området syntes de havde brug for at kommunen hjalp med. Men desværre er Venstre blevet så ualmindelig topstyret, at man har lagt mange bånd ned over kommunerne og fastholder båndet her.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Fru Louise Schack Elholm.

Louise Schack Elholm (V):

Når han snakker om topstyring, vil hr. Frank Aaen så ikke mene, at det er en form for topstyring, hvis kommunerne kan sælge grunde til under markedsværdien og borgerne ikke har en jordisk chance for at vide, hvor mange penge de rent faktisk har støttet de forskellige projekter med? Mener hr. Frank Aaen ikke, at det giver et gennemsigtighedsproblem for borgerne, fordi de ikke ved, hvad pengene rent faktisk er blevet brugt til?

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Ordføreren.

Frank Aaen (EL):

Nu er det jo ikke topstyring, så længe vi bare giver kommunerne muligheden for at gøre det.

Så er der spørgsmålet om gennemsigtighed. Der vil jeg da også foretrække, at man i stedet for at sælge lejer jorden ud til en billig pris, så kommunen har hånd i hanke med det på en måde, at borgerne også kan se, hvad der faktisk bliver givet af subsidier til de her almennyttige boliger, der så forhåbentlig bygges. Jeg går ind for gennemsigtighed, men jeg går også ind for, at kommunerne får mulighed for at løse de opgaver, som kommunernes borgere vitterlig mener der er, og som kommunerne kan være med til at løse.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Svarene har ført til endnu et spørgsmål. Fru Anita Knakkergaard.

Anita Knakkergaard (DF):

Ja, det er til hr. Frank Aaen.

Jeg kunne se, at man troede, at Dansk Folkeparti måske gjorde det for at genere fru Ritt Bjerregaard, i forbindelse med at hun ikke kunne få bygget sine boliger. Tværtimod, det her er slet ikke meningen. Jeg kan bare ikke lide princippet med, at man kan sælge til under markedspris, altså at man kan sælge grunde til under markedspris, og at man, eventuelt ligesom de gør andre steder, kan leje ud til under markedspris.

Det, jeg gerne spørge hr. Frank Aaen om, er sådan set: Mener hr. Frank Aaen virkelig, at man kan sammenligne Københavns Kommune, der har 625.000 indbyggere, med f.eks. London - der er 7,5 million indbyggere i London, ikke? Mener hr. Frank Aaen egentlig ikke, at det ville gøre det, hvis man havde boliger nok i omegnskommunerne? Vi var netop på besigtigelsestur i Ishøj, hvor der var mulighed for at få boliger, og hvor der var en måneds ventetid. Ville det ikke være fint nok, hvis man havde boligerne i udkanten af hovedstadsområdet?

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Ordføreren.

Frank Aaen (EL):

Det der med det partipolitiske drilleri var ikke så meget møntet på Dansk Folkeparti som det var møntet på Venstres ordfører, som adskillige gange i sit indlæg refererede til, at man under ingen omstændigheder ville hjælpe Ritt Bjerregaard med at løse de boligsociale problemer, der er i København. Det synes jeg er politisk drilleri, og det var det, jeg tog udgangspunkt i.

Hvad angår det andet, så lad os da bare tale om de muligheder, der måtte være for at kunne leje boliger andre steder rundt om København, det er jeg helt med på. Men jeg går ikke ud fra, at Dansk Folkeparti mener, at der ikke er mangel på billige boliger i selve Københavns Kommune. Sådan hørte jeg i hvert fald ikke det, der blev sagt før. Der kan være andre muligheder, men er vi ikke enige om, at der er brug for flere billige boliger i København?

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Fru Anita Knakkergaard.

Anita Knakkergaard (DF):

Jo, jeg synes, det var rart, hvis vi kunne få lavet det sådan, at alle kommuner og ikke bare Københavns Kommune fik en mulighed for, at huslejen kunne sættes ned netop på den måde, som Dansk Folkeparti foreslår - ikke ved at bruge den anden lovgivning, men ved at vi eventuelt sætter procentsatsen ned, via at vi forlænger løbetiden på lånene. Det tror jeg vil være en mulighed. For man skal efter min mening ikke belønne de kommuner - og der tror jeg da hr. Frank Aaen er enig - som ikke har bygget tilstrækkeligt, mens de, der har bygget tilstrækkeligt, faktisk ikke på nogen måde bliver belønnet, tværtimod.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Ordføreren.

Frank Aaen (EL):

Jeg er åben over for mange forskellige metoder til at sørge for, at vi kan få billigere boliger i kommunerne. Det er korrekt, at det jo ikke bare er København, men også en lang række andre kommuner landet rundt, det drejer sig om. Jeg vil da se, om vi skulle kunne laves et fælles forslag, så vi kan lave et flertal uden om regeringen, som sørger for, at der virkelig bliver gjort noget på området, så vi får gang i billigt boligbyggeri.

Men så må fru Knakkergaard også love mig, at Dansk Folkeparti ikke forlover sig med regeringen og lover aldrig nogen sinde at lave boligpolitik uden om regeringen. For hvis der ikke bliver lavet boligpolitik uden om regeringen, sker der ingenting.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Fru Sophie Hæstorp Andersen.

Sophie Hæstorp Andersen (S):

Nu får Venstre det jo til at lyde, som om Ritt Bjerregaard skulle være den eneste borgmester her i landet, som har problematiseret det her med, at grundpriserne er høje. Nu kender jeg selv en del borgmestre i omegnskommunerne, som sådan set er enige i det synspunkt.

Jeg vil høre hr. Frank Aaen, om ikke også han kan nikke genkendende til, at KL's formand, der jo er Venstremand og borgmester, hr. Erik Fabrin - ham behøver vi vist ikke at kalde hr., men Erik Fabrin - også har været ude at sige, at maksimumsbeløbsgrænserne og grundpriserne er et kæmpeproblem for kommunerne rundtomkring, og at man vil gøre noget ved det. Jeg kan da sige, at jeg selv har fundet et citat fra den boligpolitiske konference, som KAB holdt her i januar måned 2008, hvor man faktisk opfordrede ministeren til at kigge på området.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Ordføreren.

Frank Aaen (EL):

Jeg kan bekræfte, at på en lang række områder er hr. Fabrin meget mere fornuftig end de Venstrefolk, der sidder her i Folketinget. Han er indstillet på at foreslå nogle løsninger på de problemer, der er ude i kommunerne både på det sociale område og på det boligmæssige område, så jeg kan fuldt ud bekræfte det, fru Sophie Hæstorp Andersen her sagde.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jørgen Poulsen.

(Ordfører)

Jørgen Poulsen (NY):

Vi vil jo egentlig gerne være behjælpelige med at skaffe billige almene boliger. På den anden side vil vi også gerne kunne kalde en skovl for en skovl. Vi mener jo, at kommunale grunde ejes af borgerne i den pågældende kommune, så vi synes ikke, at det er helt fornuftigt at give kommunerne sådan en generel hjemmel til at sælge kommunens værdier til under markedsprisen. Selv om vi indser behovet for, at der er brug for flere almene boliger, kan Ny Alliance ikke i udgangspunktet støtte det her forslag.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Tak til ordføreren. Næste ordfører er ordføreren for forslagsstillerne, fru Sophie Hæstorp Andersen.

(Ordfører for forslagstillerne)

Sophie Hæstorp Andersen (S):

Socialdemokratiets vision i boligpolitikken er, at alle borgere i Danmark skal have et godt og trygt sted at bo. Et varieret udbud af boliger, som kan imødekomme de forskellige ønsker og behov, den enkelte har, er nødvendigt i den sammenhæng. Det er Socialdemokraternes mål, at antallet af boliger skal udvikle sig i takt med befolkningsudviklingen.

Lige nu ser vi en udvikling, hvor arbejdspladser, ikke bare i Københavnsområdet, men i alle større byer i Danmark, har svært ved at tiltrække arbejdskraft, fordi det er blevet for dyrt at bo der for personer og familier med almindelige indkomster. Samtidig hører vi om flere, der sættes på gaden fra det eksisterende byggeri. At gøre det her til et københavnerproblem alene, som vi har hørt flere ordførere gøre det her i dag, er simpelt hen at negligere problemerne.

Årsagerne til, at vi ser den her udvikling lige nu, er flere. Ejerboliger er steget betragteligt i værdi især omkring de større byer i Danmark, også selv om man sammenholder det med, at priserne nu er stagnerende eller faldende igen. Andelsboligerne er også steget markant i pris, hvilket bl.a. skyldes den prisudvikling, som vi har set i det private udlejningsbyggeri; en prisudvikling, som jo bliver brugt som udgangspunkt for vurderinger i andelene. Her er mange billige boliger forsvundet ud af det private udlejningsmarked de seneste år som følge af moderniseringer og renoveringer, der nogle steder har været ret så påkrævet og andre steder mere har haft karakter af spekulation. Det betyder, at en øget andel af boliger er blevet udlejet til markedsværdi med store prisstigninger til følge for de nye lejere de seneste år.

Når statsministeren samtidig siger, at man har bygget 10.000 almene boliger i de sidste år, glemmer han jo ofte at fortælle, at det primært er ældre- og plejeboliger. Det er jo ikke boliger, som en enlig mor med to børn kan flytte ind i. Der er næsten ikke blevet bygget almene familie- og ungdomsboliger. Statsministeren glemmer også at fortælle, at man mange steder i landet kun kan bygge til priser, der gør meget af det nye byggeri ubetaleligt for langt de fleste familier med normalindkomster som social- og sundhedsassistenter, HK'ere, politifolk, sygeplejersker, lærere, pædagoger m.m. Undersøgelser fra Lejernes LO viser således, at fraflytningsmønsteret i det nyere boligbyggeri er langt større end i det eksisterende almene boligbyggeri.

Samtidig kommer der flere ældre med behov for ældre- og plejeboliger, og inden for de næste 10 år vil der strømme 100.000 flere unge ud på det danske boligmarked. Hvor skal de bygge, og hvor skal de bo, når tilsagnene til at bygge mere lige nu er drastisk faldende, og når vi også ser en opbremsning i det private boligbyggeri?

Man kan spørge sig selv: Er det den almene boligsektors skyld, at økonomien skulle være overophedet, og er vi ude i nogle mekanismer, som er ligesom dem, man så i 1980'erne? Det mener jeg ikke. Jeg mener også, at regeringen på en lang række områder ville kunne prioritere anderledes. Så ville der også være plads til at bygge flere almene boliger.

Jeg skal lige høre: Har jeg ikke 10 minutter som forslagsstiller? Jeg undrer mig bare lidt over, at lampen allerede lyser.

Hvis man vil gøre noget ved den udvikling, skal der bygges flere billige boliger til familier med almindelige indkomster. Socialdemokraterne ønsker, at der bliver bygget mange forskellige slags boliger i Danmark, men lige nu peger vi især på, at byggeriet af almene familieboliger er gået helt i stå. Regeringen ser så ikke ud til at have viljen til at ville løse dette problem, tværtimod. Her i Danmark tvinger regeringen kommunerne til altid at sælge deres byggegrunde til de maksimale priser. Der er ikke noget med at kunne favorisere bestemte grupper i samfundet, der måske har svært ved at komme ind eller blive på boligmarkedet med den nuværende udvikling. Nej, de må selv betale, også selv om de sågar er hjemløse og ikke engang har råd til en bolig.

Venstres ordfører har været inde på, at det her forslag jo vil indføre en uigennemsigtig støtte. Til det kan jeg sige, at det ikke er det, Socialdemokraterne lægger op til. Vi lægger ikke op til, at borgmestre kan gå ud og lave selvstændige aftaler om salg til 1 kr. eller noget andet. Vi lægger op til, at man træffer en åben beslutning i en kommunalbestyrelse, og er der et flertal for at sælge en grund på nogle bestemte betingelser, som man selvfølgelig lægger frem, jamen så skal det være muligt for den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte det. Og er der et borgerligt flertal, som ikke ønsker at benytte sig af den her mulighed, eller har man andre årsager til, at man ikke vil benytte sig af den her mulighed, skal det selvfølgelig også være muligt at afslå det her. Det her er en mulighed, som vi vil give kommunerne; en øget frihed, kan man sige. Det er ikke noget, der skal påtvinges nogen, eller som skal gøres under hokuspokusforhold.

Anderledes ser vi det i andre dele af Europa. Der kan man godt finde ud af at sige, at alt ikke kan overlades til det frie marked. Derfor har vi set eksempler på byer, ikke kun London, men også München, Wien - vi har set andre steder - hvor man forsøger at gå ind og føre en aktiv boligpolitik, hvor man bl.a. bruger den her politik om, at de kan sælge grunde med klausuler om, at der skal bygges et vist antal billige familieboliger. Nogle steder sælger de simpelt hen byggegrundene til privatpersoner til en pris afhængig af den enkelte families indkomst. Andre steder kræver man bare, at en vis andel af nybyggeriet skal være billige boliger, og i nogle byer ser vi, at man meget mere aktivt er gået ind og har sørget for langt flere lejeboliger i byen. Dermed har man faktisk kunnet mindske den sociale ulighed på boligmarkedet markant.

Det handler med andre ord om politisk vilje til at sikre, at kommunerne kan føre en aktiv boligpolitik, så alle kan være med på det danske boligmarked. Derfor har Socialdemokraterne fremsat og genfremsat dette beslutningsforslag, hvor vi netop foreslår, at danske kommuner får lov til at sælge deres byggegrunde til under markedsprisen. Samtidig skal kommunerne have lov til at sætte klausuler på byggegrundene om, at f.eks. en vis andel af byggeriet på grunden skal være billige boliger, enten andels- eller lejeboliger.

Samtidig ønsker vi en finansieringsreform i den almene sektor - det har vi været ude at sige flere gange. Der skal introduceres nye og mere fleksible låneformer, der kan nedsætte startpriserne og de høje huslejer i det almene boligbyggeri. Kommunernes indskud i form af den kommunale grundkapital skal ligeledes sænkes, og maksimumgrænsen for tilskud til byggeriet skal sættes op. Det hele skal ses i en helhed og ikke som isolerede tiltag.

Det her handler ikke kun om ét ønske fra én borgmester; der er flere borgmestre, som har anset det her som et problem, og Venstres egen Erik Fabrin, der jo er formand for Kommunernes Landsforening, har selv problematiseret maksimumgrænserne flere gange.

Vi har viljen og tror, at det er det rigtige tidspunkt at sætte gang i byggeriet af almene boliger på igen. De boliger, man giver tilsagn om nu, skal jo først bygges om 3-4 år, når de er projekterede og der er blevet truffet beslutning om dem. Derfor er det svært at se, at en opbremsning i økonomien lige nu og her også skulle have betydning for de kommende år.

Til gengæld ser vi lige nu, at der er rigtig mange, der er i gang med at fyre mennesker, så mon ikke efterspørgslen på både arkitekter og ingeniører og andre folk, der arbejder i byggebranchen, selvfølgelig også et eller andet sted vil være med til at nedbringe nogle af lønningerne på det her område i de kommende år? Men vi ser altså ikke noget problem i, at man her og nu tager nogle spadestik for at sikre sig, at der er boliger til alle i de kommende år.

Regeringen siger samstemmende med Dansk Folkeparti, at konjunkturerne er usikre, og at man intet vil foretage sig, selvom rigtig mange eksperter råber vagt i gevær. Fakta er, at regeringen ved ikke at handle nu straffer de mange, der skal ud på boligmarkedet i de kommende år, og straffer byggeriet ved at lade virksomheder fyre folk i de kommende år, når det private byggeri stagnerer.

Kan folk bare flytte til Ishøj? Ja, nogle kan, andre kan ikke. Den enlige, arbejdsløse mor til en dreng i min datters børnehave ville få et afslag, ikke bare i en boligforening i Ishøj, men også i Brøndby, Gladsaxe og Rødovre, for der benytter man sig af en lang række andre tiltag for at sikre sig, at man har en blandet beboersammensætning. Hun kan godt få en bolig på Lolland og Falster, og hun går lige nu og overvejer, om hun skal flytte derned. Jeg tror ikke, at det vil styrke hendes muligheder for at få et job, hvis hun flytter derned, og jeg tror heller ikke, at det vil gøre hendes liv lettere eller give hende mulighed for at være mere sammen med sin søn, hvis hun skal ligge og pendle til København for at få et job.

Tværtimod tror jeg faktisk, at vi bliver nødt til at tage de her problemer alvorligt. Vi bliver nødt til at sige, at vi har brug for en aktiv boligpolitik, og at vi har brug for at give kommunerne de her instrumenter, hvilket Socialdemokraterne og en stor del af oppositionen gerne vil være med til.

Tak for ordet.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Tak. Der er et enkelt spørgsmål fra fru Louise Schack Elholm.

Louise Schack Elholm (V):

Jeg har lyttet med interesse til fru Sophie Hæstorp Andersens tale, og jeg har ledt og ledt efter, hvordan I egentlig vil finansiere det her. Det lyder, som om I kommer med et forslag og ikke aner, hvordan I vil finansiere det. Er det her bare et tomt forslag? I siger, at I ikke ved, om det skal være sådan, at man skal kunne sælge grunde under betingelse af, at der skal bygges billige boliger på dem. Hvis det er tilfældet, så lægger man jo en indirekte skat over på de andre, der skal bo i den ejendom. Derfor kan man sige, at du belaster nogle andre yderligere. Du belaster de andre, der gerne vil bo der, og det er jo en slags yderligere skat, kan man sige

Det kunne også være, at I har tænkt jer, at det skal finansieres under de øvrige forslag i jeres finanslov - det er jeg ikke rigtig klar over. I har sat ½ mia. kr. af til øvrige forslag i jeres finanslov. Er det her, det skal finansieres? Jeg kan se, at der er en boligpulje, men jeg er ikke rigtig klar over, om det her indgår i den. Vil fru Sophie Hæstorp Andersen fortælle mig, om I har overvejet finansieringen? Hvad er det for en finansiering, I har?

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Inden der bliver svaret, skal jeg lige gøre opmærksom på, at man, når man taler til ordføreren, ikke siger du og alt det der. Man siger Socialdemokratiet, eller hvem det nu måtte være, men man siger ikke du. Ordføreren.

Sophie Hæstorp Andersen (S):

Jeg vil sige det på den måde, at det jo er sådan, at der som følge af regeringens politik i dag er rigtig mange kommuner, der efterhånden ligger inde med et rimelig godt, gedigent anlægsbudget, som de af forskellige årsager ikke har fået lov af regeringen til at benytte sig af. Og der vil man da kunne forestille sig, at der i nogle af kommunekasserne vil være penge til at gå ind og træffe beslutninger om, at man vil tillade, at nogle af ens grunde sælges billigere. Men som sagt har vi lige behandlet et forslag på det her område, der handlede om skimmelsvamp; der stod ministeren og sagde, at det skam drejede sig om en kan-bestemmelse og ikke en skal-bestemmelse. Det var det samme, jeg sagde her.

Et flertal i en kommunalbestyrelse skal kunne træffe beslutning om, at man vil sælge en grund billigere, eller også om, at den måske ikke skal være så meget billigere, men at man i stedet vil sætte en klausul på og sige, hvad den skal bruges til. Og så vil markedet finde sit rette leje, og nogle gange vil prisen blive lidt lavere end den, den måske ellers vil kunne blive solgt til.

Det vil jo så være den enkelte kommune, der skal bære tabet af den indtægt, den ellers kunne have fået på grunden, men det vil være en demokratisk beslutning, det vil være en beslutning, som medlemmerne af den enkelte kommunalbestyrelse tager på sig, fordi den ser, at den har en interesse i at kunne tiltrække nogle bestemte mennesker i kommunen og sikre, at der fortsat vil være en lang række mennesker, der har råd til at bosætte sig i den pågældende kommune.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Fru Louise Schack Elholm.

Louise Schack Elholm (V):

Jeg er ikke helt klar over, hvordan finansieringen skal finde sted, men det er i hvert fald ikke noget, Socialdemokraterne har sat penge af til i deres finanslovforslag. Det er sådan, jeg ser det. Så man kan sige, at Socialdemokraterne her kommer med et forslag, men ikke kommer med finansieringen af det, den må kommunerne selv finde ud af.

Det synes jeg egentlig er overraskende, taget i betragtning hvordan Socialdemokraterne har reageret på det sidste lovforslag, vi havde; der mente de ikke, at kommunerne kunne betale.

Jeg vil gerne spørge fru Sophie Hæstorp Andersen: Hvordan kan fru Sophie Hæstorp Andersen mene, at man kan have råd og løse problemerne på nogle områder, men ikke på andre rent boligmæssigt?

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Ordføreren.

Sophie Hæstorp Andersen (S):

Nu er det jo sådan, at kommunerne i dag har mulighed for at lave en planlov, der skal sige, hvilke typer boliger eller erhverv eller hvilke andre formål de vil bruge den her grund til, hvis kommunerne ejer en grund. Jeg kan bl.a. huske en meget berømt debat, der var om en bestemt byggegrund, som Københavns Kommune ejede i Brøndby, og hvor Brøndbys borgmester mente, at Københavns Kommune f.eks. kunne sælge den grund, så den kunne bruges til en muslimsk gravplads. Og der var der så en stor diskussion om planloven, som kommunen havde vedtaget; om det var det, man ville bruge grunden til, om man fik nok indtægter osv. osv.

Det korte af det lange er jo, at en modnet byggegrund er et aktiv for en kommune. Det er jo et spørgsmål om, hvor meget af dette aktiv, man vil bringe i spil. Og der er det så, jeg siger, at det må man beslutte på demokratisk vis ude i den enkelte kommune. Vi har nemlig stor tiltro til, at de mange mennesker, der rent faktisk stiller op for partierne og bliver valgt til kommunalbestyrelserne, godt kan finde ud af at træffe den her slags beslutninger, der handler om kommunernes økonomi. Vi har stor tiltro til, at det skal de nok kunne styre, i modsætning til Venstre, som jo hele tiden mener, at der er flere opgaver, der skal centraliseres, og flere beslutninger, der skal tages på Christiansborg. Vi mener faktisk, at kommunerne i dag har kompetencen til at sige: Vi mener, at det er så vigtigt for vores kommune, at vi kan tiltrække den her type folk, eller at der f.eks. er tag over hovedet til alle, der har brug for det i den her kommune, at vi godt vil bruge det her instrument - det betyder måske en lidt lavere indtægt på den her grund, end vi først havde beregnet, men vi er villige til at tage det tab på kommunens vegne.

Den fg. formand ():

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.