Undervisningsministeren(Bertel Haarder):
Jeg vil godt være lidt grundig i mit svar på dette beslutningsforslag, for det er en vigtig sag, som jeg har drøftet nu ved tre store møder med folkeskolens parter og med parterne omkring trivselserklæringen. Vi har nemlig i fællesskab taget initiativ til en stor kampagne mod mobning i dette forår.
Der er ude i kommunerne mange gode eksempler på, hvordan man bedst løser problemerne, og jeg vil gerne nævne samarbejdsprojektet i Trekantområdet, som hedder »50 skoler knækker mobbekurven«.
Vi har ikke brug for flere regler, men vi har brug for at dele de mange eksempler på god praksis, der er, så vi fortsat kan udvikle og udbrede arbejdet med at komme mobning til livs. Jeg er meget villig til at drøfte forslaget, som kan understøtte indsatsen for at sikre et sundt og trygt arbejds- og læringsmiljø.
Forslagsstillerne ønsker en skærpelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø for bl.a. at præcisere ansvarsforholdene i arbejdet med mobning.
Jeg vil godt fremhæve, at den nuværende lov på linje med folkeskolens almindelige ansvarsfordeling indebærer, at både kommunalbestyrelsen, skolebestyrelsen, skolelederen og personalet på skolerne har pligt til at sikre eleverne mod mobning. Undervisningsmiljøloven kan ikke udstrækkes til at omfatte de ansatte ved skolerne, da deres arbejdsmiljø, herunder det psykiske arbejdsmiljø, der omfatter forhold vedrørende mobning, i forvejen er reguleret ved lovgivningen om arbejdsmiljø. Hvis denne lov skal målrettes folkeskolen, vil det kræve mere vidtgående ændringer af loven, end det beslutningsforslag, vi behandler, lægger op til.
Loven om elevers og studerendes undervisningsmiljø gælder for al offentlig og privat undervisning, og den giver allerede eleverne et retskrav på et undervisningsmiljø, som fremmer mulighederne for udvikling og læring. Loven er for så vidt præcis og tilstrækkelig, som den er.
I beslutningsforslaget ønsker man, at kvalitetsrapporterne skal dokumentere indsatsen mod dårligt undervisningsmiljø. Som sagt har kommunalbestyrelsen allerede pligt til at sikre sig, at der bliver fulgt op på eventuelle problemer i skolernes undervisningsmiljøvurderinger, ligesom skoleledere og skolebestyrelser har et ansvar i forhold til at forebygge og bekæmpe sådanne problemer. Jeg mener, at fokus for folkeskolelovens kvalitetsrapporters fortsat bør være på den indholdsmæssige kvalitet af folkeskolen, altså på det faglige niveau og den pædagogiske udvikling.
Samarbejdet med forældrene, når det gælder adfærdsregler på skolerne, er selvfølgelig vigtigt. Samarbejdet er udmøntet gennem bestemmelserne om skolebestyrelser, og fastlæggelse af fælles adfærdsregler sker allerede gennem skolebestyrelsen ordensregler, ligesom skolens ledelse ifølge undervisningsmiljøloven skal udarbejde en undervisningsmiljøvurdering, som er offentligt tilgængelig. En sådan skal ifølge loven indeholde både kortlægning af, handleplan for og opfølgning på eventuelle problemer med mobning.
I et kommende lovforslag om præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen vil regeringen foreslå, at det skal være en pligt for skolebestyrelsen at fastsætte et værdiregelsæt for skolen. Et værdiregelsæt skal her forstås som en fastsættelse af de fælles spilleregler, man ønsker på skolen - spilleregler, der sikrer rammerne for god trivsel og opførsel for eleverne og de ansatte. Et sådant værdiregelsæt skal naturligvis fastsættes i et samarbejde mellem lederen og skolebestyrelsen, og det vil være helt naturligt at få input fra den samlede forældrekreds, fra elevrådet, fra lærerne og andre ansatte, f.eks. i form af debatmøder eller andet.
Hvad angår forslag om akutafdelinger, kan jeg sige, at der er bred mulighed for det inden for den nuværende lovgivning, og en sådan idé kan være en god løsning nogle steder. Vi må bare ikke glemme, at folkeskolen har et lokalt råderum, og det er op til den enkelte kommune og skole, hvordan man bedst mener at kunne løse opgaven med at føre tilsyn med eleverne.
Forældrenes rolle er på alle måder central for et velfungerende skoleforløb for den enkelte elev. Forslagsstillerne ønsker, at forældrene skal forpligtes, bl.a. gennem elevplaner. Efter bekendtgørelsen om elevplaner i folkeskolen inddrages forældre allerede i samarbejde om eleven, som også kan række ud over det rent faglige. Hvorvidt den enkelte skole vælger at have en lærer, der er specialist inden for kendskab til mobning, som det foreslås, eller hvorvidt skolen ønsker at håndtere arbejdet mod mobning på en måde, hører til endnu et af de områder, hvor kommunerne og skolerne heldigvis selv kan råde og beslutte, hvilken fremgangsmåde der passer dem bedst.
Det sidste forslag gælder ønsket om bedre klager og sanktionsmuligheder i folkeskolen. Der er allerede en bekendtgørelse, som giver de muligheder for at sanktionere, som forslagsstillerne efterlyser. Bekendtgørelsens udgangspunkt er dog, at der, inden mere indgribende sanktioner tages i brug, er forsøgt andre veje. Men jeg kan oplyse, at ministeriet allerede er i gang med at se på bekendtgørelsen med henblik på at sikre, at den er tidssvarende og klar nok. I det omfang der er behov for, vil bekendtgørelsen blive ændret, så skolelederne har de værktøjer, de har behov for.
En gennemførelse af forslaget om, at Dansk Center for Undervisningsmiljø skulle gives sanktionsmulighed og dermed varetage egentlige myndighedsopgaver som klagemyndighed over for skoler, der ikke overholder undervisningsmiljøloven, vil medføre en dramatisk ændring af karakteren af centerets opgave med betydning for også organiseringen af den selvstændige bestyrelse, som centeret har i dag.
Alt i alt mener jeg efter at have gennemgået de enkelte forslag, at beslutningsforslaget om en skærpet indsats mod mobning på skolerne ikke er nødvendigt, men det er, fordi der er så meget i gang i forvejen. Det er ikke, fordi det nødvendigvis er forkert, alt, hvad der står i forslaget, og det fremgår også af det, jeg har sagt.
Beslutningsforslaget, som det ligger, kunne blive dyrt at realisere, idet man må forvente, at kommunerne vil kræve kompensation for statslige krav om en forøget indsats. Regeringen gør, som jeg har sagt, allerede et stort arbejde inden for dette alvorlige og vigtige område. De vigtigste medspillere i arbejdet er forældre, skolen og samarbejdet mellem de to parter, og jeg kan også derfor her afslutningsvis nævne et vigtigt kampagnebidrag til mobbekampagnen, som starter inden længe. Netop i forhold til forældreinddragelse og samarbejdet med skolen om trivsel støtter Undervisningsministeriet økonomisk forældreforeningen Skole og Samfunds trivselsambassadørprojekt. Her tilbydes forældre kurser i at være med til at forebygge og bekæmpe mobning i et tæt samarbejde med bl.a. de såkaldte AKT-lærere, dvs. adfærds-, kontakt- og trivselslærere. Det er et af de projekter, som løber videre, også efter at kampagnen er afsluttet.
Samlet set vil jeg afvise forslaget, ikke fordi alt, hvad der står, er forkert, men fordi vi mildest talt er godt i gang med alle parterne omkring skolen for at løse de alvorlige problemer, som her er rejst.