Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 47:

Forslag til folketingsbeslutning om en skærpet indsats mod mobning på skolerne.

Af Christine Antorini (S) m.fl.

(Fremsættelse 30.01.2008).

Forhandling

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Forhandlingen er åbnet. Undervisningsministeren.

Undervisningsministeren(Bertel Haarder):

Jeg vil godt være lidt grundig i mit svar på dette beslutningsforslag, for det er en vigtig sag, som jeg har drøftet nu ved tre store møder med folkeskolens parter og med parterne omkring trivselserklæringen. Vi har nemlig i fællesskab taget initiativ til en stor kampagne mod mobning i dette forår.

Der er ude i kommunerne mange gode eksempler på, hvordan man bedst løser problemerne, og jeg vil gerne nævne samarbejdsprojektet i Trekantområdet, som hedder »50 skoler knækker mobbekurven«.

Vi har ikke brug for flere regler, men vi har brug for at dele de mange eksempler på god praksis, der er, så vi fortsat kan udvikle og udbrede arbejdet med at komme mobning til livs. Jeg er meget villig til at drøfte forslaget, som kan understøtte indsatsen for at sikre et sundt og trygt arbejds- og læringsmiljø.

Forslagsstillerne ønsker en skærpelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø for bl.a. at præcisere ansvarsforholdene i arbejdet med mobning.

Jeg vil godt fremhæve, at den nuværende lov på linje med folkeskolens almindelige ansvarsfordeling indebærer, at både kommunalbestyrelsen, skolebestyrelsen, skolelederen og personalet på skolerne har pligt til at sikre eleverne mod mobning. Undervisningsmiljøloven kan ikke udstrækkes til at omfatte de ansatte ved skolerne, da deres arbejdsmiljø, herunder det psykiske arbejdsmiljø, der omfatter forhold vedrørende mobning, i forvejen er reguleret ved lovgivningen om arbejdsmiljø. Hvis denne lov skal målrettes folkeskolen, vil det kræve mere vidtgående ændringer af loven, end det beslutningsforslag, vi behandler, lægger op til.

Loven om elevers og studerendes undervisningsmiljø gælder for al offentlig og privat undervisning, og den giver allerede eleverne et retskrav på et undervisningsmiljø, som fremmer mulighederne for udvikling og læring. Loven er for så vidt præcis og tilstrækkelig, som den er.

I beslutningsforslaget ønsker man, at kvalitetsrapporterne skal dokumentere indsatsen mod dårligt undervisningsmiljø. Som sagt har kommunalbestyrelsen allerede pligt til at sikre sig, at der bliver fulgt op på eventuelle problemer i skolernes undervisningsmiljøvurderinger, ligesom skoleledere og skolebestyrelser har et ansvar i forhold til at forebygge og bekæmpe sådanne problemer. Jeg mener, at fokus for folkeskolelovens kvalitetsrapporters fortsat bør være på den indholdsmæssige kvalitet af folkeskolen, altså på det faglige niveau og den pædagogiske udvikling.

Samarbejdet med forældrene, når det gælder adfærdsregler på skolerne, er selvfølgelig vigtigt. Samarbejdet er udmøntet gennem bestemmelserne om skolebestyrelser, og fastlæggelse af fælles adfærdsregler sker allerede gennem skolebestyrelsen ordensregler, ligesom skolens ledelse ifølge undervisningsmiljøloven skal udarbejde en undervisningsmiljøvurdering, som er offentligt tilgængelig. En sådan skal ifølge loven indeholde både kortlægning af, handleplan for og opfølgning på eventuelle problemer med mobning.

I et kommende lovforslag om præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen vil regeringen foreslå, at det skal være en pligt for skolebestyrelsen at fastsætte et værdiregelsæt for skolen. Et værdiregelsæt skal her forstås som en fastsættelse af de fælles spilleregler, man ønsker på skolen - spilleregler, der sikrer rammerne for god trivsel og opførsel for eleverne og de ansatte. Et sådant værdiregelsæt skal naturligvis fastsættes i et samarbejde mellem lederen og skolebestyrelsen, og det vil være helt naturligt at få input fra den samlede forældrekreds, fra elevrådet, fra lærerne og andre ansatte, f.eks. i form af debatmøder eller andet.

Hvad angår forslag om akutafdelinger, kan jeg sige, at der er bred mulighed for det inden for den nuværende lovgivning, og en sådan idé kan være en god løsning nogle steder. Vi må bare ikke glemme, at folkeskolen har et lokalt råderum, og det er op til den enkelte kommune og skole, hvordan man bedst mener at kunne løse opgaven med at føre tilsyn med eleverne.

Forældrenes rolle er på alle måder central for et velfungerende skoleforløb for den enkelte elev. Forslagsstillerne ønsker, at forældrene skal forpligtes, bl.a. gennem elevplaner. Efter bekendtgørelsen om elevplaner i folkeskolen inddrages forældre allerede i samarbejde om eleven, som også kan række ud over det rent faglige. Hvorvidt den enkelte skole vælger at have en lærer, der er specialist inden for kendskab til mobning, som det foreslås, eller hvorvidt skolen ønsker at håndtere arbejdet mod mobning på en måde, hører til endnu et af de områder, hvor kommunerne og skolerne heldigvis selv kan råde og beslutte, hvilken fremgangsmåde der passer dem bedst.

Det sidste forslag gælder ønsket om bedre klager og sanktionsmuligheder i folkeskolen. Der er allerede en bekendtgørelse, som giver de muligheder for at sanktionere, som forslagsstillerne efterlyser. Bekendtgørelsens udgangspunkt er dog, at der, inden mere indgribende sanktioner tages i brug, er forsøgt andre veje. Men jeg kan oplyse, at ministeriet allerede er i gang med at se på bekendtgørelsen med henblik på at sikre, at den er tidssvarende og klar nok. I det omfang der er behov for, vil bekendtgørelsen blive ændret, så skolelederne har de værktøjer, de har behov for.

En gennemførelse af forslaget om, at Dansk Center for Undervisningsmiljø skulle gives sanktionsmulighed og dermed varetage egentlige myndighedsopgaver som klagemyndighed over for skoler, der ikke overholder undervisningsmiljøloven, vil medføre en dramatisk ændring af karakteren af centerets opgave med betydning for også organiseringen af den selvstændige bestyrelse, som centeret har i dag.

Alt i alt mener jeg efter at have gennemgået de enkelte forslag, at beslutningsforslaget om en skærpet indsats mod mobning på skolerne ikke er nødvendigt, men det er, fordi der er så meget i gang i forvejen. Det er ikke, fordi det nødvendigvis er forkert, alt, hvad der står i forslaget, og det fremgår også af det, jeg har sagt.

Beslutningsforslaget, som det ligger, kunne blive dyrt at realisere, idet man må forvente, at kommunerne vil kræve kompensation for statslige krav om en forøget indsats. Regeringen gør, som jeg har sagt, allerede et stort arbejde inden for dette alvorlige og vigtige område. De vigtigste medspillere i arbejdet er forældre, skolen og samarbejdet mellem de to parter, og jeg kan også derfor her afslutningsvis nævne et vigtigt kampagnebidrag til mobbekampagnen, som starter inden længe. Netop i forhold til forældreinddragelse og samarbejdet med skolen om trivsel støtter Undervisningsministeriet økonomisk forældreforeningen Skole og Samfunds trivselsambassadørprojekt. Her tilbydes forældre kurser i at være med til at forebygge og bekæmpe mobning i et tæt samarbejde med bl.a. de såkaldte AKT-lærere, dvs. adfærds-, kontakt- og trivselslærere. Det er et af de projekter, som løber videre, også efter at kampagnen er afsluttet.

Samlet set vil jeg afvise forslaget, ikke fordi alt, hvad der står, er forkert, men fordi vi mildest talt er godt i gang med alle parterne omkring skolen for at løse de alvorlige problemer, som her er rejst.

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Ja tak. Vi beder ministeren blive stående, der er et par enkelte korte bemærkninger, og den første er til hr. Martin Henriksen.

Martin Henriksen(DF):

Jeg vil gerne spørge ministeren om noget, som ministeren sådan set selv var inde på, og som Socialdemokraterne også er inde på i deres beslutningsforslag, nemlig om ændring af den her bekendtgørelse til fremme af god ro og orden i folkeskolen.

Jeg synes, at ministeren var forholdsvis klart ude og sige til pressen i går, at vi selvfølgelig ikke bare skulle kigge på det, men at vi sådan set også skulle lave nogle ændringer, der imødekom de bekymringer, som skoleledernes forening havde givet udtryk for, fordi de ikke havde ordentlige sanktionsmuligheder over for elever, som simpelt hen ikke var til at håndtere på en fornuftig måde i folkeskolen. Jeg vil godt høre, om vi kan få en klar tilkendegivelse fra ministeren af, at man vil lave ændringer i den her bekendtgørelse, sådan at man imødekommer de synspunkter, som skolelederne forening var ude med i går.

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Ministeren.

Undervisningsministeren(Bertel Haarder):

Jeg sagde forleden, at skolelederne er meget velkomne til at komme med konkrete forslag til, hvorledes de kan få bedre sanktionsmuligheder. Jeg kan føje til, at jeg med stor interesse og en vis bekymring har fulgt sagen fra Helsingør, hvor en skoleleder, som iværksatte en sanktion, blev underkendt af kommunalbestyrelsen. Det er nok ikke måden, hvorpå man får skolelederne til at påtage sig deres ansvar.

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Hr. Martin Henriksen.

Martin Henriksen(DF):

Jeg gerne kvittere for det svar, for jeg synes, det var et rigtig godt eksempel med den her sag fra Helsingør, hvor en elev havde kaldt en lærer for pædofil, og hvor konsekvensen sådan set var, at skolelederen ikke kunne bortvise den her elev fra skolen, fordi han blev underkendt af kommunalbestyrelsen, og også, som jeg forstod det, fordi der faktisk var noget jura og teknik i det, der betød, at den bekendtgørelse, der er på området, simpelt hen ikke giver vide nok rammer. Det er jo fuldstændig urimeligt, at f.eks. en lærer - men sådan set også en elev - skulle finde sig i at blive kaldt sådan nogle ting. Så jeg synes, at det er rigtig positivt, at ministeren siger, at man kan gøre noget på det område, og det vil jeg meget gerne kvittere for.

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Ministeren.

Undervisningsministeren(Bertel Haarder):

Jeg takker for bemærkningen - det var ikke noget spørgsmål.

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Den næste med en kort bemærkning er fru Christine Antorini.

Christine Antorini(S):

Jeg vil gerne takke for ministerens meget positive modtagelse af beslutningsforslagene, for sådan hørte jeg det. Vores bekymring drejer sig om diskussionen om mobning. Vi anser det som et utrolig vigtigt problem at få gjort noget ved, og det er rigtigt, at det har været drøftet i en række forskellige anledninger, men endnu har det ikke ført til andet end det, som ministeren selv siger, nemlig at styrke noget kampagneaktivitet. Det er jo altid godt med noget styrket kampagneaktivitet, men problemet er jo, at de, der står for de kampagneaktiviteter - det er både Dansk Center for Undervisningsmiljø, og det er AMOK, som specielt arbejder med antimobningsstrategier - konstaterer, at det er alt, alt for få, der laver handlingsplaner. De få handlingsplaner, der er blevet lavet, er af en kvalitet, så de faktisk ikke bliver til et redskab til at løse problemerne.

Det er derfor, vi har fremsat beslutningsforslaget, der på en række forskellige måder tager fat i problemet. Jeg vil gerne spørge ministeren om det omkring bekendtgørelsen: Vil ministeren uddybe, hvor problemerne er i det forslag til ændring, vi laver til bekendtgørelsen? Den ændring, vi laver, er, at vi sådan set siger, at man kan vælge mellem forskellige sanktionsmuligheder, for problemet med Hellebæksagen, som der er blevet spurgt til før, var, at det retsmæssigt sandsynligvis ville være sådan, at man ikke ville kunne bortvise en elev eller sætte en elev over i en anden klasse, før man havde gennemført en række samtaler eller givet en række advarsler eller pålæg.

Vi mener, at det er vigtigt, at man bruger samtaler, advarsler og pålæg, men nogle gange er der brug for en effektiv sanktion her og nu, og det kan man faktisk ikke give med den bekendtgørelse, som ligger der.

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Ministeren.

Undervisningsministeren(Bertel Haarder):

Hvis skolelederne vil anbefale en ændring af bekendtgørelsen, er jeg meget åben for det. Som spørgeren ved, så drøfter vi jo i øjeblikket disse ting i ministeriet med henblik på et lovforslag, der skal fremsættes til efteråret, og kan vi i den forbindelse få det konkrete spørgsmål afklaret i den forbindelse, ville det jo være dejligt. Det er desværre ikke så let, men viljen er god. Jeg vil gerne understrege, at jeg var positiv i min beskrivelse af forslaget. Det er et alvorligt problem, og kampagner er ikke nok.

Men jeg har den holdning, at noget af det mest effektive, man kan gøre, når man vil forbedre noget i skolen, er at sætte fokus på dem, der har gjort noget, der virker. Der er f.eks. skolen, jeg kan ikke huske hvor, men jeg tror, det var i Hadsten, som har indført girafvenner for de små elever - altså, de små elever har en stor elev, som vi kan holde sig til. Det minder lidt om de mentorordninger, som også synes at virke alle steder i undervisningssektoren, og jeg nævnte i mit indlæg Trekantområdets 50 skoler, som gør en fælles indsats. Jeg vil godt i al beskedenhed også sige, at de tre møder, vi har haft i min mødesal i Undervisningsministeriet, har været særdeles frugtbare. De har også været livlige og med en vis uenighed, men vi har talt os frem til noget om skolen, som alle parter kan bakke op om.

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Fru Christine Antorini.

Christine Antorini(S):

Lov om undervisningsmiljø blev vedtaget tilbage i 2000 som, tror jeg, en af de sidste gode gerninger af den tidligere radikale undervisningsminister Margrethe Vestager. Det, som vi godt kan lide ved lov om undervisningsmiljø, er, at den har et helhedsperspektiv på, hvordan man skaber det gode undervisningsmiljø. Ministeren sagde, at det ikke var nødvendigt, at lov om undervisningsmiljø også skulle omfatte underviserne. Når vi har udvidet det til, at det gælder for såvel elever, studerende og undervisere, er det, fordi vi har undersøgt, at arbejdsmiljøloven faktisk ikke tager højde for netop den situation som eksempelvis læreren, der blev mobbet på nettet. Det vil vi selvfølgelig tage op i udvalgsarbejdet, og det, jeg så kan høre på ministeren, er, at hvis der simpelt hen er et hul i arbejdsmiljølovgivningen, kunne det måske være relevant at kigge på, om det skulle ind i lov om undervisningsmiljø.

Det, som er mit spørgsmål, drejer sig om selve undervisningsmiljøloven, som jo skal vurderes hvert tredje år. Den skulle vurderes første gang i 2004. Vi har spurgt til, hvordan det går, og det seneste svar, vi har fået på det - og nu skriver vi altså 2008, og det her svar er dog godt nok fra den 29. november 2007 - er, at to tredjedele af kommunerne har skoler, som helt eller delvis mangler at opfylde kravene om undervisningsmiljøvurderinger. Det er jo altså den eksisterende lov, der ikke bliver overholdt - to tredjedele af kommunerne lever ikke op til det. Hvad vil ministeren gøre ved det, for det er jo en af vejene til, at vi faktisk får gjort noget ved mobning, at der er nogle klare strategier, sanktionsmuligheder og dialogværktøjer?

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Ministeren.

Undervisningsministeren(Bertel Haarder):

Det forhold, at der i to tredjedele af kommunerne er skoler - nogle eller flere eller mange - som helt eller delvis har undladt at opfylde lovens krav, er selvfølgelig helt uantageligt; det er blevet påtalt, og det vil blive påtalt igen.

Jeg har på fornemmelsen, at der er tale om store forbedringer, og også at der nogle steder blot er tale om, at man ikke har fået det sat på hjemmesiden, sådan som man skal. Men det vil jeg meget gerne redegøre for over for udvalget. Jeg går ud fra, at der kommer en omgang spørgsmål-svar i anledning af det forslag, vi behandler.

Hvis det er sådan, at der i arbejdsmiljøloven er et hul, skal vi jo se på det, men det, jeg sagde, og det, som jeg har fået at vide, er, at lærerne er omfattet af arbejdsmiljøloven, og at man derfor ikke har brug for, at denne lov udstrækkes til at gælde lærerne.

Jeg synes også, der er det problem, at arbejdsmiljøloven jo på en vis måde er skrappere end undervisningsmiljøloven. Men det synes jeg vi skal dyrke i udvalget; jeg har et åbent sind.

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Tak til ministeren. Den næste ordfører er hr. Per Bisgaard.

(Ordfører)

Per Bisgaard(V):

Beslutningsforslaget bærer overskriften »Forslag til folketingsbeslutning om en skærpet indsats mod mobning på skolerne.« Som det også fremgik af ministerens tale, er forebyggelse og bekæmpelse af mobning på skolerne et område, som regeringen allerede har på dagsordenen. Dertil vil jeg så gerne føje, at det har kommunerne og den enkelte skole ude i fædrelandet også, og jeg synes endda at kunne sige, at det er meget højt på dagsordenen.

Jeg har haft mit daglige arbejde i det danske skolevæsen indtil for 3 måneder siden, og det har jeg haft i 27 år, og jeg kan nikke meget genkendende til det, som forslagsstillerne kommer med. Jeg er nemlig enig i, at det her emne til alle tider er relevant, nemlig det, at et sundt og et trygt arbejds- og læringsmiljø er alfa og omega for eleverne og naturligvis også for lærerne. Jeg er knap så enig i, at Folketinget skal stramme den lovgivning, som allerede findes på området. Det er nemlig min klare overbevisning, at man i kommunalbestyrelsen, i skolebestyrelsen, i ledelsen på den enkelte skole og sågar helt ude i den enkelte klasse har mange af de redskaber, som skal til for at sikre et godt miljø for såvel klassen som den enkelte elev. Samspillet mellem undervisningsmiljøloven, som den blev udformet af SR-regeringen tilbage i 2000, og så den folkeskolelov, som foreligger i dag, og så suppleret med det arbejde, som bliver sat i værk her i foråret af undervisningsministeren, som det lige blev nævnt, gør, at vi efter Venstres opfattelse langt hen ad vejen altså har tilstrækkeligt til at kvalificere debatten om mobning. Det må så gerne blive en føljeton - og det bliver det, det er jeg ikke i tvivl om - hvor man fra kommunerne og skolerne bidrager med allerede eksisterende gode planer til bekæmpelse af mobning.

Som jeg har hørt, læst og forstået det, er folkeskolens parter egentlig i enighed på vej med den her store antimobningskampagne i foråret. For den kampagne gælder, at man vil fokusere på at udbrede kendskabet til forebyggelse af mobning, lave en fælles internetportal om mobning med værktøjskasser til konflikthåndtering samt det, som jeg finder særdeles væsentligt, at synliggøre den allerede eksisterende lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø. Det kunne jo være, at man ikke var godt nok inde i den.

I bemærkningerne kommer forslagsstillerne også ind på en dårlig adfærd på skolerne, og man fremhæver bl.a. fælles adfærdsregler, hvor man nævner, at de skal være offentlige og lettilgængelige. Det er jeg som udgangspunkt også meget enig med forslagsstillerne i. Som jeg har forstået det, som ministeren sagde lige før, vil man i et kommende lovforslag gøre det til en pligt for skolebestyrelsen at fastsætte et værdiregelsæt for skolen - et værdiregelsæt, som skal fremme fælles værdier, engagement og ansvarlighed. Men når det så er sagt, synes jeg, at man på de fleste skoler faktisk allerede imødekommer nogle af de ting, som forslagsstillerne ønsker. Hvis man kigger rundt på forskellige skolers hjemmesider, kunne man godt lidt frisk sige, at man kan se, at enhver skole med respekt for et godt undervisningsmiljø allerede har udarbejdet sådanne regler, uanset om man nu er startet på klasseniveau, eller om man er gået fra toppen og nedad, fra skolebestyrelsen og ned gennem systemet.

Begrebet akutafdelinger får en til at tænke på sygehusvæsenet, men jeg synes, det kunne være spændende, og måske er det noget af det, vi kan snakke om i udvalgsarbejdet. Det er nok ikke helt udgiftsneutralt, som jeg læser det, så det vil nok også kræve nogle forhandlinger til forskellig side.

Jeg godt sige, at i slutbemærkningerne i loven fra 2000 sagde daværende undervisningsminister: Mulighederne i det her forslag gør, at ansvaret placeres hos ledelsen, som så kan vurdere, hvordan det står til med undervisningsmiljøet, herunder også niveauet for mobning eller psykisk chikane - som det hed - eller hvad man nu kalder det, og at man nu kan lave en egentlig handlingsplan med prioriteringer, hvor man hele tiden kan følge op, så de ting, som man gerne ville gøre, rent faktisk også bliver til virkelighed.

Jeg synes, hendes ord er blevet til virkelighed.

Jeg oplever som forhenværende kommunalpolitiker også, at man allerede gør et stort arbejde ude i kommunerne. Jeg oplever, at de tilbagemeldinger, som kommer fra skoler til forvaltninger og til udvalgene, i praksis allerede indeholder de elementer, som forslagsstillerne ønsker. Derfor kan jeg sige, at jeg er fortrøstningsfuld ved at gå videre, men overordnet må jeg sige, at vi synes, der er tilstrækkeligt, og kan derfor ikke umiddelbart tilslutte os beslutningsforslaget.

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Ja tak, vi beder ordføreren om at blive stående. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Christine Antorini.

Christine Antorini(S):

Jeg vil også gerne takke Venstres ordfører for den positive modtagelse. Jeg ved også, at Venstres ordfører har en bred praksis netop både som skoleleder og som kommunalpolitiker, og jeg hørte også, at intentionerne med beslutningsforslaget i virkeligheden ramte lige ned i den diskussion, som der er udeomkring, om, hvordan man håndterer mobning, som er et kæmpestort problem mange steder.

Jeg vil gerne spørge Venstres ordfører, om det ikke bekymrer Venstres ordfører - når vi nu enige om, at det her er vigtigt, og vi faktisk har haft en lov siden 2000 - at der er så mange kommuner, som faktisk ikke får lavet undervisningsmiljøvurderinger. Det er jo ikke, fordi de bare skal lave et stykke papir, det er jo en måde sådan stille og roligt at gennemgå: Har vi egentlig blik for det? Har vi uddannet AKT-lærere? Har vi nogle handlingsplaner? Hvordan håndterer vi det, hvis vi iagttager noget? Det er jo det, der var hele ideen med at lave undervisningsmiljøvurderinger, men der er altså to tredjedele af kommunerne, der ikke laver undervisningsmiljøvurderinger på alle deres skoler. Det er jo grunden til, at vi stiller beslutningsforslaget. Det er, fordi der ikke sker tilstrækkeligt.

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Ordføreren.

Per Bisgaard(V):

Jo, jeg er faktisk meget enig i, at det er utilfredsstillende, at to tredjedele ikke har gjort det. Men jeg er også ret sikker på, at det er ovre i bagatellerne, hvis man går ud og ser på, hvad det er for ting, der ikke er blevet lavet. Men det retfærdiggør jo ikke, at det ikke er lavet, det er jeg meget enig i. Og som ministeren også sagde: Det må man selvfølgelig påtale. Og det kan man jo til enhver tid gøre.

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Fru Christine Antorini.

Christine Antorini(S):

Jeg hørte også, at ordføreren sådan set var meget enig i nogle af de overvejelser, vi har, om at ændre bekendtgørelsen på området.

Når vi er optaget af at ændre bekendtgørelsen, er det igen for at give nogle flere redskaber. Det ser ud, som om der er nogle begrænsninger i de redskaber, man kan anvende. Igen: Der er redskaber til det, der er i småtingsafdelingen, og sådan skal det også være. Jeg mener virkelig, at mobning løses ved, at man tager fat så hurtigt som muligt. Meget kan løses, hvis man tager fat med det samme, og det handler om dialog og forældreinddragelse. Men der er altså også eksempler på, at det går langt ud over rimelighedens grænser.

Er ordføreren enig i, at det ser ud, som om der er nogle begrænsninger i den eksisterende bekendtgørelse, sådan at man faktisk ikke kan gennemføre den nødvendige sanktion?

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Ordføreren.

Per Bisgaard(V):

Jeg er nødt til at svare, at det kan jeg ikke sige sådan helt firkantet, for det har jeg ikke viden nok på området til. Men jeg vil sige, at der, som ministeren også refererede til, allerede nu foregår nogle forhandlinger, og at jeg meget gerne vil være med til i de forhandlinger at se, om der er noget, der kan blive bedre. Jeg har også læst om Helsingørsagen og synes, det var uheldigt, som den forløb. Så jo, vi taler gerne om det.

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Martin Henriksen.

(Ordfører)

Martin Henriksen(DF):

Fra Dansk Folkepartis side synes vi, at det er en meget relevant diskussion og jo også et relevant beslutningsforslag. Det kan jo bl.a. være med til at forebygge selvmord og de selvmordstanker, som vi ved mange unge mennesker går rundt med, og vi synes, at det i høj grad er her, altså i folkeskolen, at den enkelte skal have gode kår og vilkår. Efter vores opfattelse bør alle skoler have en politik på det her område, det kan der ikke være tvivl om. Det er i hvert fald vores indgangsvinkel og vores udgangspunkt, når man skal diskutere den her problemstilling.

Det er et vigtigt område at forebygge og bekæmpe mobning. Det er et arbejde, som hele tiden kræver fokus også fra Folketingets side. Dansk Folkeparti har før efterlyst en øget indsats over for mobning, og vi har med tilfredshed noteret os, at undervisningsministeren i samarbejde med folkeskolens forskellige aktører har taget initiativ til en stor antimobbekampagne i foråret 2008. Det har vi efterlyst fra ministeriets side, og det er glædeligt, at der nu sker noget på området. Det vil vi selvfølgelig gerne kvittere for.

Socialdemokraterne foreslår bl.a., at de nye kvalitetsrapporter skal bruges til at bekæmpe mobning. Det synspunkt er jeg enig i, og Dansk Folkeparti har da også for noget tid siden foreslået lige præcis dét i forligskredsen. Måske vi nu kan blive enige om noget på området. Jeg har også noteret mig, at De Konservative førhen har været ude at omtale forslaget positivt.

Socialdemokraterne foreslår også en række ændringer i bekendtgørelsen om foranstaltninger til fremme af god ro og orden i folkeskolen. Det foreslås bl.a., at skolelederen kan sanktionere med eftersidning, med overflytning til en anden klasse eller med bortvisning fra skolen. Det er sund fornuft, sådan noget hilser vi velkommen, så den del kan vi støtte.

Jeg er dog ikke sikker på, at de ændringer, Socialdemokraterne foreslår, i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø er den rigtige måde at gøre det på. Her er der tale om en lov, der vel ikke har virket helt efter hensigten - det kan man jo også se på de spørgsmål og svar, der er givet indtil videre. Spørgsmålet er så, om vi skal lappe på en lov, der ikke virker, eller skrive noget direkte ind i folkeskoleloven og/eller i kvalitetsrapporterne. Jeg foretrækker det sidste, hvis vi kan blive enige om det.

Hvis dette forslag kan justeres efter Dansk Folkepartis ønsker, og såfremt forslaget ikke er i strid med folkeskoleforliget, vil Dansk Folkeparti se positivt på det, men det skal undersøges, om ikke diskussionen hører hjemme i forligskredsen. Umiddelbart vil jeg mene, at det gør den. Men så er det jo godt at konstatere, at ministeren - som vi også har været inde på før - i går var ude og signalere, at netop en ændring af bekendtgørelsen kunne komme på tale, så f.eks. en skoleleder fremover vil kunne bortvise en elev på grund af fysisk eller psykisk mobning. Det er naturligvis helt rimeligt, at en skoleleder kan udøve sin autoritet over for skolens elever, uden at kommunalbestyrelsen eller andre kan lægge forhindringer i vejen.

Så der er positive elementer i forslaget. Der er nogle ting, som skal belyses nærmere, og det er vel det. Det var ordene.

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Ja tak. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Pernille Vigsø Bagge.

Pernille Vigsø Bagge(SF):

Jeg kan forstå, at ordføreren er meget optaget af sagen fra Helsingør, og det er vi jo alle sammen, men hvordan harmonerer den der hensyntagen til lærerne med, at Dansk Folkeparti selv har haft et sted på partiets hjemmeside, hvor man kunne skrive ind og fortælle om, hvad man syntes om sin lærer, og om, hvor dårlig man syntes at ens lærer var?

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Ordføreren.

Martin Henriksen(DF):

Hvis SF på nogen måde antyder, at Dansk Folkepartis Ungdom, som det drejer sig om i det her tilfælde, skulle have været ude med udtalelser, der ligner de udtalelser, vi har set fra Helsingørsagen, så vil jeg bede SF's ordfører om at beklage.

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Fru Pernille Vigsø Bagge.

Pernille Vigsø Bagge(SF):

Skal jeg forstå det sådan, at det har været en fejl, og at ordføreren beklager, hvis Dansk Folkeparti eller Dansk Folkepartis Ungdom kan sættes i forbindelse med, at man har haft sådan en hjemmeside, hvor man kunne skrive ind og chikanere sine lærere?

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Ordføreren.

Martin Henriksen(DF):

De eneste, der skal beklage her, er SF, og jeg synes ikke bare, at de skal beklage, men at de skal sige undskyld, for det er jo faktisk en utrolig grov påstand, som SF her kommer med. At sammenligne Dansk Folkepartis Ungdoms kampagner med den påstand, som en elev i Helsingør har været ude med om en lærer, synes jeg er fuldstændig vanvittigt og fuldstændig ude af proportioner, og det viser, at SF overhovedet ikke har sat sig ind i, hvad Dansk Folkepartis Ungdoms kampagner går ud på.

Jeg forventer, at fru Pernille Vigsø Bagge selvfølgelig kommer med en undskyldning, sådan at vi får fejet enhver tvivl til side, og så det bliver gjort klart, at der på ingen måde er nogen sammenligning mellem den sag fra Helsingør og de påstande, der var fremme i den forbindelse, og de kampagner, som Dansk Folkepartis ungdom har iværksat. Det er ganske enkelt uanstændigt fra SF's side.

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Der er ikke flere bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Pernille Vigsø Bagge.

(Ordfører)

Pernille Vigsø Bagge(SF):

SF støtter det her forslag, som skal gøre op med den tendens, der er i folkeskolen, til, at mobning bliver et større og større problem. Det er på høje tid, at vi tager både det fysiske og det psykiske arbejds- og undervisningsmiljø i folkeskolen meget alvorligt. Vi kan se i dagens aviser, hvordan de fysiske rammer er helt uacceptable på alt for mange skoler, men vi har også alt for længe hørt om, hvordan der har været store problemer med dårligt psykisk arbejds- og undervisningsmiljø på vores folkeskoler.

Derfor synes jeg også, at jeg især vil fremhæve forslagets forebyggelsesdel, som er uhyre vigtig. Det er en vældig god idé at kræve, at hver enkelt skole har ressourcepersoner til at forebygge mobning, men det bør også være en klar del af den almindelige undervisning i alle fag, at man medtager den dimension i almendannelsen, som drejer sig om sociale kompetencer. Det er også derfor, at jeg har stillet spørgsmål til undervisningsministeren om de svenske erfaringer med hensyn til, at man i Sverige som en del af landets antimobbelovgivning har indført et skolefag, der hedder livskundskab.

Derfor er det også rigtig vigtigt, at man f.eks. i læreruddannelsen i Danmark sætter konflikthåndtering og ikke mindst konfliktforebyggelse på skemaet. Det er også noget, de studerende ønsker, og det kræver situationens alvor også.

Det er et rigtig fint forslag fra Socialdemokraterne, og SF kan støtte det.

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Martin Henriksen(DF):

Jeg vil gerne have, at fru Pernille Vigsø Bagge siger, hvor i bare én af Dansk Folkepartis Ungdoms kampagner man på noget sted kan finde den form for beskyldninger, som var fremme i sagen fra Helsingør. Bare ét eksempel i Dansk Folkepartis Ungdoms kampagner. Og hvis ikke SF's ordfører er i stand til at gøre det, så forventer jeg selvfølgelig, at der så kommer den undskyldning, som jeg efterlyste før oppe fra talerstolen.

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Ordføreren.

Pernille Vigsø Bagge(SF):

SF's ordfører har absolut intet at undskylde. Jeg fremhævede, at Dansk Folkepartis ordfører er meget optaget af sagen fra Helsingør, og det er vi alle sammen, men når vi taler om, at man ligefrem har et sted, hvor man kan skrive ind og hænge sin lærer ud, hvis man føler sig mobbet af sin lærer, så er det vigtigt at sige, at vi er ude på et skråplan, og det synes jeg også Dansk Folkeparti skal tage seriøst, når vi diskuterer så vigtige ting som mobning.

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Hr. Martin Henriksen.

Martin Henriksen(DF):

Lad os nu lige få klarhed over, hvad det her handler om. Dansk Folkepartis Ungdoms kampagne gik på, at hvis man følte, at man var blevet mobbet af sin lærer på grund af sin politiske overbevisning - og det finder jo sted, det ved vi jo - så kunne man skrive ind på en hjemmeside, og så kunne klagen blive afleveret til undervisningsministeren, hvis man mente, at der var et problem. Det var det, kampagnen gik ud på. Sagen fra Helsingør gik ud på, at en elev havde beskyldt sin lærer for at være pædofil. Det var det, den sag gik ud på.

Jeg vil bare gerne have, at SF's ordfører, når nu SF drager sammenligning mellem den sag og så Dansk Folkepartis Ungdoms kampagner, går ind og peger på, hvor Dansk Folkepartis Ungdom er kommet med sådan nogle beskyldninger mod landets folkeskolelærere. Når vi så konstaterer, at fru Pernille Vigsø Bagge ikke kan det, så forventer jeg bare, at fru Pernille Vigsø Bagge siger undskyld.

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Ordføreren.

Pernille Vigsø Bagge(SF):

Jamen jeg kan kun gentage, at der intet som helst er at sige undskyld for, for jeg har ikke lavet nogen sammenligninger mellem de to sager. Jeg sammenligner ordførerens optagethed af lærernes psykiske arbejdsmiljø med, at Dansk Folkepartis Ungdom tillader, at man også hænger lærere ud på nettet i forbindelse med Dansk Folkepartis Ungdoms kampagne.

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Der er ikke flere spørgsmål. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Henrik Rasmussen.

(Ordfører)

Henrik Rasmussen(KF):

Mobning er noget, som det er rigtig, rigtig vigtigt at tage hånd om. Det gælder både i skolen og så sandelig også på arbejdspladsen, og det vil sige, at det både gælder for børn, og at det desværre også er et udbredt fænomen blandt voksne.

Derfor er det også vigtigt, at man meget tidligt går ind og laver en forebyggelse og en bekæmpelse af mobning, hvis man kan. Men jeg tror nok, at forebyggelsen i virkeligheden er det allerallervigtigste værktøj, man har. Derfor kræves der også meget fokus på dette arbejde, det skal der ikke herske nogen tvivl om.

Desværre må jeg sige om det fremsatte forslag, hvis intentioner vi fuldstændig bakker op om, at vi ikke tror på, at flere regler nødvendigvis løser problemet omkring mobning. Der er ingen tvivl om, at det er et lokalt ansvar at sørge for at have nogle handlingsplaner, sådan at lærere og forældrebestyrelser rent faktisk har nogle gode værktøjer til, at man kan komme i dialog, og at man rent faktisk kan få styr på det modbydelige fænomen, som mobning i virkeligheden er.

En af Socialdemokratiets pinde handler om, at man skal lave regler for dårlig adfærd på alle folkeskoler. Der vil vi sige, at det måske gav mere mening at lave regler for god opførsel på alle folkeskoler. Det tror jeg der i virkeligheden vil være lidt mere pondus i.

Netop det, at man i et kommende lovforslag skal fastsætte værdiregelsæt på skolerne, er i hvert fald noget det, som vi vil bakke rigtig meget op omkring - og specielt det med at sørge for, at der kommer god trivsel, og at der er en god opførsel fra elevernes og de ansattes side. Det er nogle meget vigtige paroler at have med.

Så er der klage- og sanktionsmulighederne. Der kan vi forstå, at der er sat en undersøgelse i gang om, hvorvidt den bekendtgørelse er stærk nok i sine sanktionsmuligheder, for det er naturligvis vigtigt, at lederne på skolerne har de beføjelser, der skal til for at tage hånd om de alvorlige problemer, som mobning både er og kan medføre.

Men desværre kan vi ikke støtte forslaget, som det ligger nu.

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Tak til ordføreren. Vi beder ordføreren blive stående. Der er to korte bemærkninger, den første er fra hr. Martin Henriksen.

Martin Henriksen(DF):

Jeg vil spørge ordføreren, om ordføreren er enig med fru Charlotte Dyremose, som var ude i januar måned sidste år og udtrykke sin støtte til, at man skrev det her ind i kvalitetsrapporterne. Hun udtalte bl.a., at skolerne hvert år skal redegøre for, hvordan de forholder sig til mobning, og hvad de gør ved den. Men man kan ikke lave forskrifter, fordi problemerne vil se forskellige ud. Det var så sagt i sammenhæng med, at fru Charlotte Dyremose meldte ud, at hun støttede, at man skrev det ind i kvalitetsrapporterne.

Jeg vil blot høre, om det også er hr. Henrik Rasmussens og De Konservatives holdning i dag, at man støtter, at det bliver skrevet ind i kvalitetsrapporterne, at kommunerne hvert år skal belyse det her område.

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Ordføreren.

Henrik Rasmussen(KF):

Det kan godt være, at hr. Martin Henriksen ikke mente, jeg sagde det tydeligt, men jeg er fuldstændig og helt enig med fru Charlotte Dyremose i, at det kan indskrives.

Det er også sådan, jeg rent faktisk forstår, at det har været, og at man rent faktisk kan gå ind og få beskrevet det her vigtige problem.

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Hr. Martin Henriksen.

Martin Henriksen(DF):

Jeg skal bare være helt sikker. Kan jeg forstå det sådan, at Det Konservative Folkeparti også er af den opfattelse, at man skal skrive en forpligtelse for kommunerne til at have en antimobbepolitik ind i kvalitetsrapporterne, sådan at de hvert år bliver nødt til at tage stilling til det? Kan ordføreren svare ja til det?

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Ordføreren.

Henrik Rasmussen(KF):

Det, som jeg forholder mig til lige nu, som jeg hører, og som stadig er lige nu, er, at man rent faktisk i bekendtgørelsen vil gå ud og undersøge, om den er stærk nok i sine sanktionsmuligheder. Og det er klart, at hvis lederne mener, at der er nogle andre og bedre sanktionsmuligheder, skal vi også lytte til dem, og så skal vi indarbejde dem.

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Den næste spørger er fru Christine Antorini.

Christine Antorini(S):

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg er fuldstændig enig i den sproglige overvejelse, som hr. Henrik Rasmussen gjorde sig, i forhold til adfærdsregler, for der er selvfølgelig ikke brug for dårlige adfærdsregler. Det, der ligger i vores beslutningsforslag, er, at skolerne skal fastlægge fælles adfærdsregler i samarbejde med elevråd, forældre, skolebestyrelse og lærere.

Jeg noterede mig også, at den konservative ordfører i øvrigt var meget optaget af forebyggelsesdelen - det her er jo ét element i det - og i det hele taget var positiv over for intentionerne i lovforslaget.

Mit spørgsmål til den konservative ordfører drejer sig om bekendtgørelsen. Nu har hr. Henrik Rasmussen jo stor erfaring inden for den kommunalpolitiske verden, og jeg kunne forestille mig, at ordføreren derfor også har været i det dilemma, at der faktisk ikke har været tilstrækkeligt med sanktionsmekanismer, når man som kommunalbestyrelse skulle gå ind og tage stilling til de her vanskelige sager. Jeg vil derfor spørge ordføreren, om han vil se positivt på den del af beslutningsforslaget, der handler om at give - man kan sige - bredere værktøjer, sådan at man rent faktisk kan give den rette sanktion for den forseelse, der måtte være.

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Ordføreren.

Henrik Rasmussen(KF):

Der er ingen tvivl om, at der skal være den rette sanktion, men en sanktion er ikke bare at flytte en elev fra en klasse til en anden klasse, for det kan rent faktisk være at flytte problemet over i en velfungerende klasse. Så det er ikke sådan, vi mener sanktioner i virkeligheden skal være. Det er også derfor, vi siger, at vi ikke nødvendigvis er enige i, at det kan gøres, lige præcis som det er formuleret her.

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Fru Christine Antorini.

Christine Antorini(S):

Jeg glæder mig til, at vi har udvalgsdrøftelsen, for jeg tror, det vil glæde den konservative ordfører, at vi nemlig har gjort os meget umage med at sige, at der skal være en vifte af redskaber. I sidste ende er det jo kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for den lokale folkeskole, og det håber jeg vi kan snakke os frem til, for jeg hører på tilbagemeldingerne, at der her faktisk er en måde, hvor vi kan give nogle bedre sanktionsmekanismer ved meget grove eksempler på mobning.

Jeg vil godt stille et spørgsmål i forhold til kvalitetsrapporten. Dilemmaet er jo, at der ikke er nogen henvisninger; da vi i folkeskoleforligskredsen gennemførte lovgivning om kvalitetsreformer, tror jeg faktisk, at vi glemte at referere til lov om undervisningsmiljø. Det betyder rent faktisk, at den mulighed for at forpligte kommunerne til at gennemføre undervisningsmiljøvurderinger - som der altså er to tredjedele kommuner, der ikke lever op til - har vi, hvis de kommer ind i de årlige kvalitetsrapporter. Vil De Konservative se positivt på det?

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Ordføreren.

Henrik Rasmussen(KF):

Det, vi først og fremmest vil se positivt på, er, at der nu kommer en lov, hvor vi lige præcis skal værdisætte nogle regler for skolerne. Det tror vi rent faktisk vil være et godt værktøj til at kunne gå ind og sige: Hvordan og hvorledes kan man sikre, at skolerne rent faktisk får lavet en aktiv mobbepolitik? For det vigtigste er egentlig lige præcis at give skolerne og lærerne den værktøjskasse, der skal til for at eliminere problemet.

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Marianne Jelved.

(Ordfører)

Marianne Jelved(RV):

Det er svært, jeg havde nær sagt sag efter sag, at blive ved med at forsvare folkeskolen, og jeg er meget, meget fortørnet over, at der er kommuner og dermed skoler, som endnu ikke har levet op til lov om godt undervisningsmiljø. Der er jo ingen tvivl om, at mobning er noget af det, der gør mest ondt på et barn i skolen og i en meget, meget vanskelig og sårbar periode i et barns liv, og derfor må vi selvfølgelig som voksne sætte alle kræfter ind på at forhindre, at sådan noget finder sted i skolen.

Vi har flere og flere børn, der har psykiske problemer, flere og flere unge, som har spiseforstyrrelser og gør skade på sig selv osv., vi har en høj rate af selvmordsforsøg, så der er nok at tage fat på, når vi ser på de sårbare børn og unge, vi har i folkeskolen og i uddannelsessystemet.

Derfor kan der ikke herske tvivl om, at kommunerne og folkeskolerne skal leve op til de regelsæt og den politik, der er lagt fra Folketingets side. Spørgsmålet er jo kun, hvordan vi bærer os ad med at få det til at ske. Jeg er fuldstændig med på mange af de tanker, der ligger i Socialdemokratiets forslag; jeg kan godt følge de tanker. Jeg synes bare, at hvis man paralleliserer forslagene med noget af det, undervisningsministeren sagde og svarede på, sidder jeg for en gangs skyld med en lille smule autoritetstro. Jeg har hørt den samme type argumentation fra tidligere undervisningsministre, som står mig lidt nærmere, end den nuværende undervisningsminister gør, og det gør lidt indtryk på mig.

Derfor har jeg siddet og spekuleret på, om man kunne forestille sig, at udvalget lavede en særlig grundig udvalgsbehandling af det her beslutningsforslag og simpelt hen pindede det ud - undskyld udtrykket - i små dele og bad ministeren svare på, hvorfor det er uhensigtsmæssigt at gøre på den her måde, eller hvorfor det er en god idé, så vi fik et billede af, hvad problemet er, hvis vi gennemfører lige nøjagtig det forslag, Socialdemokratiet har fremsat.

Måske kunne man på baggrund af sådan et grundigt arbejde, som jeg har forstået at ministeren gerne vil bidrage til, slutte med at bede ministeren om en redegørelse for, hvordan regeringen vil forbedre indsatsen. Og vi kunne måske tilligemed i fællesskab prøve at mobilisere vores egne folkevalgte ude i kommunerne med den indsigt, vi så får i det udvalgsarbejde, og få dem til at prøve, jeg havde nær sagt at tage skeen i den anden hånd, så vi satte massivt politisk fokus på det både fra centralt hold og fra lokalt hold i forhold til denne opgave, som der jo ikke er et eneste voksent menneske i det her land, som ikke ville være enig i vi skal løse problemet omkring.

Det ville være min tilgang til det, for jeg er faktisk åben og positiv over for intentionerne, men jeg er usikker over for nogle af redskaberne.

Omkring bekendtgørelsen vil jeg sige, at jeg også tror, den har nogle huller. For det er stort set umuligt at være skoleleder i folkeskolen i dag. Hvis man træffer en beslutning om en elev og så underkendes af en kommunalbestyrelse, så er der ikke ret meget mere at gøre. Det er så dramatisk en begivenhed, at vi er nødt til at se på og bede ministeren om at se på den bekendtgørelse og finde ud af, om man kan få lukket et hul, som jeg opfatter der er - der er andre, der brugte den betegnelse også.

Men man må være åbne over for at diskutere, hvordan vi kommer videre, hvordan vi får sat en massiv fokus på det her, så der sker nogle ændringer, og hvordan vi sikrer os, at lov om godt undervisningsmiljø for elever og studerende faktisk bliver brugt. Jeg har ikke det færdige svar her, men jeg vil gerne medvirke.

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Johanne Schmidt-Nielsen.

(Ordfører)

Johanne Schmidt-Nielsen(EL):

Jeg synes, at fru Marianne Jelved fik sagt det meget godt, nemlig at være åben over for intentionen, men lidt usikker på redskaberne. Det er også Enhedslistens tilgang til det her. Først og fremmest vil jeg sige, at i Enhedslisten støtter vi umiddelbart forslaget, men som sagt er vi usikre i forhold til redskaberne.

Mobning er et stort problem i samfundet. Der kan opstå mobning alle steder, og alle steder er det uacceptabelt. Derfor skal der også sættes ind over for mobning alle steder, selvfølgelig også i folkeskolen. En ensidig fokus på folkeskolen vil ikke løse alle problemer, men man kan sige, at barndommen og ungdommen jo omvendt er afgørende for den måde, som folk opfører sig på senere i livet. Så gode vaner og normer i folkeskolen ville have en effekt, der rækker ud over selve folkeskolen. Jeg synes faktisk, at det er rimeligt at fremhæve lige præcis folkeskolen på det her område, når man diskuterer mobning.

Vi synes, forslaget er grundigt, og jeg synes, at det er sympatisk. Der tale om en bred vifte af forslag, der samlet set kan have en positiv effekt. Og derfor er det som sagt sådan, at vi i Enhedslisten umiddelbart støtter forslaget. Men i lyset af de andre forslag, vi har diskuteret i dag, synes jeg, det er værd at tilføje, at man må se på folkeskolen og initiativer i forhold til folkeskolen i sammenhæng. Der står ikke noget i forslaget om ekstra ressourcer, og det vil selvfølgelig kræve ekstra arbejde at leve op til de ændringer, som de forskellige gode forslag indebærer.

Hvis ikke der følger ekstra ressourcer med, tror jeg, at der bliver tale om endnu en opgave for de i forvejen hårdt pressede ansatte og brugere, lærerne i særdeleshed.

Hvis man tager indsatsen mod mobning alvorligt, kan ikke undgås, at man også diskuterer folkeskolens vilkår i det hele taget, herunder de økonomiske vilkår. Nu skal man selvfølgelig ikke udtale sig for skråsikkert, når man diskuterer årsagerne til mobning, men jeg mener sådan set, at det må være oplagt, at asocial og uacceptabel adfærd har gode vækstvilkår i situationer, hvor både børn og voksne er pressede.

Så vil jeg komme en indsigelse, som jeg synes er vigtig, og som vi glæder os til at diskutere senere, i forhold til diskussionen omkring sanktioner. I forslaget står der, at bekendtgørelsen skal ændres, så der ud over samtaler, påtaler eller advarsler umiddelbart kan iværksættes sanktioner som f.eks. skift til anden klasse eller bortvisning til anden skole. Den del vil vi meget gerne diskutere videre. For Enhedslisten er det helt afgørende, at sanktioner såsom bortvisning er absolut sidste udvej. Målsætningen må være at løse problemerne på skolen.

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Den næste ordfører er ordføreren for forslagsstillerne, fru Christine Antorini.

(Ordfører for forslagstillerne)

Christine Antorini(S):

Jeg vil gerne takke for drøftelsen af beslutningsforslaget og den meget brede, positive modtagelse, der har været. Af de fire elementer, som beslutningsforslaget hviler på, er det første, at det tager udgangspunkt i lov om undervisningsmiljø, fordi vi synes, at det er en meget fin ramme at diskutere de her ting i.

Dermed har jeg også sagt til Dansk Folkeparti, at det er en lov, som ikke stammer fra Folketingets forligskreds, men som netop giver en mulighed for, at vi alle sammen kan få indflydelse på, hvordan vi måtte håndtere eventuelle huller, der er i lovgivningen, og det synes vi i Socialdemokratiet er meget positivt. Jeg vil derfor også gerne tage imod det, synes jeg, rigtig gode forslag fra Det Radikale Venstre - også set i lyset af de i øvrigt gode kommentarer, der har været fra alle ordførerne - om, at det er noget, vi drøfter i udvalget, og at det i virkeligheden er noget, vi i fællesskab skal arbejde med.

Når vi har fremsat det her beslutningsforslag, er det, fordi vi synes, at der er blevet snakket længe om det. Vi har diskuteret med rigtig mange, hvad det er, der skal til, og forslaget opsummerer i virkeligheden det, som vi synes at man kunne gøre for at få en bedre praksis og nogle bedre sanktionsmekanismer i forhold til det her meget, meget vigtige problem med mobning. Men det er ikke sådan, at vi siger, at det skal være sådan her. Vi er meget åbne for, at det bliver en fælles drøftelse, og vi vil mene, at det ville være et meget stærkt signal, hvis Uddannelsesudvalget i fællesskab kunne lave en ramme for det.

Om vi skal gøre det ved at lægge op til, at der skal være en redegørelsesdebat, må vi diskutere i udvalget, men jeg vil sige, at vi tager imod med åbne arme, at det bliver en fælles sag for Folketingets Uddannelsesudvalg, for problemet er så vigtigt, at det i den grad vil styrke indsatsen, hvis ikke vi gør det her til en ideologisk strid.

Jeg hører også, at der er en positiv holdning til en række af de konkrete forslag, som Socialdemokratiet har i beslutningsforslaget, både at hele indgangsvinklen selvfølgelig er den forebyggende, og at man selvfølgelig skal nå så langt som muligt med dialog. Det er også derfor, der er en række forslag til, hvordan forældrene kan blive inddraget bedre, og hvordan man kan fastsætte fælles adfærdsregler i et samarbejde mellem skolebestyrelse, skoleleder, lærere og elever. I det hele taget er det, som det handler om, at der kommer en diskussion på den enkelte skole om, hvordan man ser på mobning, og hvordan man håndterer det, i stedet for at alle ligesom siger - og det er jo også det, vi hører: Vi ved godt, at det er et problem, men hvad søren gør man?

Der er nogle, der har været lidt bekymret for, om det nytter noget, at man skriver, at det skal være en forpligtelse i lov om undervisningsmiljø. Jamen det nytter jo noget, for så er man nødt til at gennemse procedurerne for at se, om de er helt på plads. Vi må konstatere, at når vi kigger på, hvor mange kommuner der ikke har procedurerne på plads i forhold til eksisterende lovgivning, lov om undervisningsmiljø, nemlig to tredjedele af kommunerne, så er der god grund til at se på det, ved at vi forpligter i lovgivningen, plus at det tages ind i kvalitetsrapporterne, for så er vi sikre på, at man rundtomkring på de enkelte skoler kommer igennem med i et samarbejde at få adfærdsregler og handlingsplaner på plads.

Jeg vil også gerne fremhæve den positive modtagelse af, at vi kigger på bekendtgørelsen. Det er ikke, fordi vi synes, at man som det første - og det er lidt et svar til Enhedslisten - skal kunne smide elever, der mobber, ud af skolen. Tværtimod, i langt de fleste tilfælde er det dialogen, der skal til. Det handler om, at man har et redskab til, at man her og nu kan sætte den rette sanktion i værk, og vi har set eksempler på meget, meget grov mobning af elever og desværre også af lærere.

Alt i alt er vi i Socialdemokratiet meget glade for den positive modtagelse, beslutningsforslaget har fået. Vi er meget åbne for at diskutere ændringer, sådan at det måske kan ende med, at det er en samlet ramme for en antimobningsindsats, der kan komme fra Folketingets Uddannelsesudvalgs side. Jeg hører også af ministerens besvarelse, at der i virkeligheden er en række takter i det her beslutningsforslag, som ligger i forlængelse af det, ministeren har tænkt på, og derfor tror jeg på, at vi i fællesskab faktisk kan få en god proces omkring det.

Der er nogle enkelte ting, som vi under alle omstændigheder vil undersøge nærmere i udvalgsarbejdet. Jeg må sige, at det faktisk var lidt af en overraskelse for os, da vi fik en henvendelse om, at underviserne ikke er beskyttet i forhold til mobning. Derfor vil vi undersøge det nærmere, som ministeren var inde på med at sige, at der burde være en arbejdsmiljølov, der kan håndtere det. Det synes jeg at vi skal finde ud af: Er der et hul her, som gør, at medarbejderne faktisk ikke er reguleret i forhold til det her problem? For det er jo ikke bare et problem i vores folkeskole, det er desværre et problem, som er stigende inden for en række offentlige institutioner.

Samlet set vil jeg takke for debatten. Jeg glæder mig til udvalgsarbejdet og noterer mig, at der faktisk er bred tilslutning til, at der er nogle huller, som vi i fællesskab kan være med til at lukke, så vi får de nødvendige redskaber til at bekæmpe mobning.

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Der er et enkelt spørgsmål fra fru Liselott Blixt.

Liselott Blixt(DF):

Ordføreren sagde tidligere til ministeren, at det var bekymrende, at kommunerne ikke fulgte op på deres pligter. Der var andre partier, der var inde på det samme, og der må jeg korrigere. Jeg deltager i kommunalpolitik, og vi har fra Dansk Folkeparti side stillet forslag om en antimobningspolitik i kommunen. Det blev nedstemt af både Socialdemokraterne og De Radikale, så jeg kunne godt tænke mig at høre ordførerens forklaring på, hvordan det kan være, at man fremsætter et forslag her på Christiansborg, som man skylder ned i kommunen?

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Ordføreren.

Christine Antorini(S):

Nu ved jeg ikke, hvad spørgeren fra Dansk Folkeparti henviser til, for i den periode, jeg har været uddannelsesordfører for Socialdemokratiet, har vi ikke behandlet et eneste forslag her i salen om en eventuel stramning af lovgivningen og bekendtgørelser omkring antimobningsstrategier. Det kan være, at der har været en diskussion i spørgerens kommune, og den kan jeg jo af gode grunde ikke gå ind i, men så må spørgeren til gengæld glæde sig over, at med intentionerne i det her beslutningsforslag er der jo et redskab også til at løfte et flertal ude i spørgerens kommune.

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Fru Liselott Blixt.

Liselott Blixt(DF):

Vil det sige, at det er en politik, som Socialdemokratiet vil videreføre til sine medlemmer i kommunerne, så de en anden gang, når nogen har en antimobningspolitik, som man gerne vil have udbredt på kommunens skoler, vil stemme for?

Den fg. formand(Bent Bøgsted):

Ordføreren.

Christine Antorini(S):

Det, vi foreslår her, vil jo kræve lovændringer, og lovændringer, der bliver vedtaget, gælder for alle, herunder også i spørgerens kommune.

Den fg. formand():

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.