Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 30:

Forslag til folketingsbeslutning om at højne borgernes it-kundskaber.

Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl.

(Fremsættelse 08.01.2008).

Forhandling

Formanden:

Forhandlingen er åbnet, og videnskabsministeren har ordet, hvis han ønsker det.

Videnskabsministeren (Helge Sander):

Det fremsatte beslutningsforslag pålægger regeringen at fremlægge en plan for, hvordan den danske befolknings it-kundskaber kan hæves markant.

Jeg vil gerne starte med at understrege, at it-færdigheder står højt både på min og på regeringens dagsorden, og derfor er det selvfølgelig også glædeligt, at internationale undersøgelser fra Eurostat og World Economic Forum viser, at Danmark er blandt de allerbedste i verden, når det gælder it-færdigheder.

Når regeringen har lanceret et barometer, der løbende skal følge danskernes it-færdigheder, er der tale om rettidig omhu. Selv om danskerne samlet set har nogle af verdens bedste grundlæggende it-færdigheder, er det vigtigt, at vi følger udviklingen tæt og sætter ind, hvor det er nødvendigt.

Den første måling af danskernes it-færdigheder er en del af en rapport fra Teknologisk Institut fra 2007, der ligeledes omtales i beslutningsforslaget. Målingen viser, at næsten to ud af tre danskere har gode eller rigtig gode færdigheder.

Jeg vil gerne benytte lejligheden her i dag til at understrege, at det ikke er rigtigt, at rapporten fra Teknologisk Institut advarer om, at 40 pct. af danskerne er digitale analfabeter. Digitale analfabeter er vistnok en betegnelse, der er blevet opfundet i medierne. Efter min mening er det en helt forkert betegnelse, der er udtryk for en elitær opfattelse af, hvordan man bør bruge de nye digitale muligheder. Det kan ligeledes undre, at debatten om danskernes it-færdigheder bl.a. har handlet om, at det er nødvendigt at bruge tocifrede milliardbeløb på at sende alle danskere på it-kursus. Det kan næppe betegnes som en realistisk eller effektiv anvendelse af samfundets ressourcer. Regeringens brede strategi for udvikling af danskernes it-færdigheder tager udgangspunkt i, at der skal være noget at bruge it til i hverdagen. Regeringen er af den opfattelse, at gode digitale løsninger netop medvirker til at øge danskernes brug af it, og gennem en øget anvendelse opnås ligeledes forbedrede it-færdigheder.

Det er bl.a. en udvikling, man kan se i bankerne, hvor anvendelsen af netbank er meget udbredt, fordi det giver værdi for den enkelte, og det er nemt og ligetil at bruge. Det er med til at påvirke danskernes it-færdigheder i en positiv retning, og det er præcis derfor, at regeringen i den fælles offentlige digitaliseringsstrategi sætter fokus på brugervenlige digitale løsninger med borgeren i centrum. Strategien er udarbejdet i samarbejde med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner og omfatter 35 konkrete initiativer med et samlet budget på over 265 mio. kr. Men regeringen sætter også ind på andre områder.

I folkeskolen og i efter- og videreuddannelsen blev der f.eks. afsat 270 mio. kr. på finansloven 2007 til initiativer målrettet it-færdigheder. Tilegnelse af it-færdigheder er dermed integreret i alle dele af det danske undervisningssystem fra folkeskole til efteruddannelse. På området for e-læring er der med regeringens nationale strategi for e-læring afsat 135 mio. kr. E-læring og it-færdigheder skal ses i sammenhæng, fordi et af målene med strategien for national e-læring netop er at styrke danskernes it-færdigheder. Herudover foregår der privat efteruddannelse gennem fagforeninger eller arbejdsgivere.

Flere initiativer kunne nævnes, men det må stå klart, at der foregår en systematisk og omfattende indsats til udvikling af danskernes it-færdigheder.

Det er altså ikke uden grund, at Danmark ligger blandt de bedste i verden, når det gælder it-færdigheder. Men derfor skal vi naturligvis ikke hvile på laurbærrene. Rapporten fra Teknologisk Institut viser også, at nogle af danskerne endnu ikke helt har taget it til sig. Der er altså et konkret behov for at iværksætte målrettede initiativer over for de mest it-svage grupper. Netop derfor er det især denne gruppe, som er omdrejningspunktet for de fem initiativer, som blev offentliggjort kort før jul sidste år. De fem nye initiativer skal være med til at motivere de it-svage grupper til at bruge de digitale muligheder. Initiativerne supplerer således den nuværende, omfattende indsats til udvikling af danskernes it-færdigheder, men jeg vil gerne endnu en gang understrege, at de nye initiativer ikke er lanceret, fordi danskerne er ved at blive hægtet af it-vognen. Initiativerne er lanceret for at kunne sætte målrettet ind dér, hvor vi har det største behov. På den måde fremtidssikrer vi Danmarks position blandt verdenseliten, også når det gælder it-færdigheder.

Som sagt har regeringen besluttet, at danskernes it-færdigheder løbende skal måles. Den næste måling er så godt som klar til offentliggørelse. Tallene er faktisk ved at gennemgå den sidste behandling i Danmarks Statistik. Med alle de forbehold, man nu skal tage for foreløbige tal, ser det ud til, at der vil blive tale om et resultat, der ligger meget tæt på målingen fra sidste år, og at resultaterne samler sig omkring midten, det vil sige med flere i den midterste kategori og lidt færre i hver ende af skalaen. Men uanset hvad, er forskellene meget, meget små, og det er vel heller ikke så mærkeligt, når nu de nye initiativer kun er nogle få uger gamle.

Jeg finder på den baggrund ikke, at det på nuværende tidspunkt er fornuftigt at udarbejde en ny, stor handlingsplan på det her område, men regeringen ønsker samtidig med afvisning af beslutningsforslaget også klart at tilkendegive, at der fortsat er behov for et bredt samarbejde om at sikre danskerne de relevante færdigheder til at kunne udnytte de digitale muligheder.

Formanden:

Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger, og det vil sige, at vi går over til ordførerrækken. Den første ordfører er hr. Michael Aastrup Jensen.

(Ordfører)

Michael Aastrup Jensen (V):

Tak til Dansk Folkeparti for at sætte dette vigtige punkt på dagsordenen i dag, for der er ingen tvivl om, at vi alle sammen på tværs af partierne har en interesse i, at it-kundskaberne i befolkningen bliver på så højt et niveau som overhovedet muligt.

Som ministeren allerede har nævnt, er vi jo heldigvis i front på verdensplan. Både Eurostat og World Economic Forum har jo klart beskrevet, hvordan Danmark er placeret i front. Men det betyder selvfølgelig ikke, at vi bare skal sige: Det var så det, så behøver vi ikke tage nogen initiativer. Regeringen har allerede fremlagt en ambitiøs plan for, hvordan vi sikrer, at vi stadig væk vil være i front. Et af elementerne er it-barometeret, der skal bruges til en gang om året at vurdere, hvor der er behov for at komme ind med nogle målrettede indsatser, så vi hele tiden sikrer, at vi er i front.

Man kan faktisk sige det sådan lidt kort: Det, som Dansk Folkeparti anbefaler at vi siger ja til, har vi faktisk allerede sagt ja til, fordi regeringen har fremlagt den ambitiøse plan. Med de forholdsvis få ord kan vi fra Venstres side sige, at vi siger nej tak til det konkrete forslag fra Dansk Folkeparti, fordi vi synes, at vi allerede har gjort det.

Formanden:

Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt.

Morten Messerschmidt (DF):

Jeg tror, at vi alle er lidt overraskede over, at man på den ene side kan sige, at det her spiller en så stor rolle for regeringen, og at det er noget, man lægger så mange kræfter i, og at man på den anden side ønsker at bruge så få ord på det i sin ordførertale. Det virker sådan lidt paradoksalt.

Det, jeg sådan set gerne vil spørge om, er, om ikke hr. Michael Aastrup Jensen, som jo fra it-arbejdet sådan generelt her på Christiansborg ved, at det er noget, alle partier er meget interesserede i, og at der også er en stor interesse for at lægge partiideologiske spørgsmål til side, mener, at der måske i højere grad var behov for, at vi satte os sammen, i stedet for at det her var et rent regeringsinitiativ, altså at vi i højere grad mødtes og diskuterede, hvad der konkret kunne gøres i de mange forskellige sektorer, hvor der i den grad - det viser alle undersøgelser jo - er behov for, at danskerne kommer op på et højere niveau med hensyn til it-færdigheder.

Formanden:

Ordføreren.

Michael Aastrup Jensen (V):

Nu har ministeren lige har været på talerstolen og remset en lang række initiativer op. Jeg så godt, at Dansk Folkepartis ordfører desværre ikke var med fra starten af ministerens tale og derfor nok ikke hørte alle guldkornene, men det gjorde vi andre, der var i salen, og jeg kan kun tilslutte mig de guldkorn.

Det betyder selvfølgelig ikke, at jeg så ikke mener, at vi skal stå sammen i Folketinget om det her. Det er også derfor, at vi, når vi bl.a. diskuterer åbne standarder og diskuterer it-sikkerhed, faktisk gør det i det, vi kalder forligskredsen. Men det er jo et lidt sjovt begreb, fordi det faktisk er hele Folketinget.

Jeg er slet ikke afvisende over for, at vi også på det her område diskuterer på tværs af alle partiskel. Det synes jeg er vigtigt, og det kan man jo rettelig gøre, når it-termometret næste gang skal måle, hvordan temperaturen er med hensyn til it-kundskaberne. Men jeg synes ærlig talt også, at man fra Dansk Folkeparti side må erkende, at det, man egentlig efterspørger, allerede er blevet gjort.

Formanden:

Hr. Morten Messerschmidt for en yderligere kort bemærkning.

Morten Messerschmidt (DF):

Nu kræver det vist en ekstrem grad af positivisme, hvis man ligefrem skal udlægge regeringens holdning over for f. eks. åbne standarder, som ordføreren nævnte, som ligefrem positiv. Jeg tør næsten stille det spørgsmål, om vi var nået dertil, hvor vi er i dag, hvis ikke Dansk Folkeparti havde skabt et bredt flertal i Folketinget uden om regeringen på det spørgsmål. Men lad det nu ligge.

Lad os nu se fremad, og jeg vil bare gerne spørge, om ikke ordføreren er enig i, at man allerede tidligere burde have inddraget alle partierne i Folketinget, altså inden man begyndte at lave det her. Jeg tror faktisk, at vi kunne have haft en rigtig god diskussion om, hvordan man overhovedet definerer informationskompetence og hele kompetencebegrebet, og om, hvor vidtfavnende det skal være. Derfor håber jeg, at ordføreren vil gå til sit parti og sin minister - grunden til, at jeg ikke var til stede før, var i øvrigt, at der var en anden af regeringens ministre, der havde brug for min hjælp, og jeg stiller mig altid gerne til rådighed - og lægge pres på for, at vi får en så bred kreds som overhovedet muligt omkring det her.

Formanden:

Ordføreren.

Michael Aastrup Jensen (V):

Allerførst vil jeg lige minde Dansk Folkepartis ordfører på forslaget om, at det faktisk var et enigt Folketing, som vedtog beslutningsforslaget om åbne standarder. Og jeg har jo gentagne gange arbejdet markant for, at vi bl.a. fik kigget på det kommunale og regionale niveau, og at den store medspiller, som hedder KDM, i stedet for at have lukkede systemer er begyndt at åbne deres systemer op. Så før man begynder at pudse glorien alt for meget fra Dansk Folkepartis side, er vi altså nogle, som også ønsker at komme ind under paraplyen med hensyn til at være venligt stillede over for implementeringen af åbne standarder.

Tilbage til emnet: Vi vil meget gerne være åbne over for at indgå i en konstruktiv dialog. Jeg synes, som jeg også har været inde på tidligere, at vi faktisk har haft en meget konstruktiv dialog. Senest i dag har der været møde om, hvordan vi implementerer spørgsmålet om it-sikkerhed. Så selvfølgelig skal vi da også i en ikke fjern fremtid have en dialog om de andre områder, deriblandt it-kundskaber.

Formanden:

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, og derfor fortsætter vi i ordførerrækken. Det er hr. Ole Hækkerup.

(Ordfører)

Ole Hækkerup (S):

Næsten 40 pct. af danskerne har slet ingen eller kun svage it-færdigheder, og det bliver værre i 2012, hvor hele 71 pct. af danskerne ikke vil kunne leve op til de krav, der stilles i fremtiden. Det var konklusionerne i den rapport, Teknologisk Institut kom med i foråret 2007, og det er det, der er baggrunden for beslutningsforslaget.

På mange måder kom regeringens svar for en måneds tid siden, og svaret var et barometer til løbende at måle danskernes færdigheder, en oplysningskampagne, en hjemmeside, hvor man kunne tjekke sine færdigheder, og andre initiativer for - så vidt jeg kan se - 11 mio. kr.; kort sagt: nye tiltag, der på ingen måde modsvarer opgaven.

Lad os tage skolen først. I Danmark forlader næsten 20 pct. folkeskolen uden at få nogen videreuddannelse. Samtidig mangler der kvalificeret arbejdskraft, særlig når det gælder it, og det hænger jo ikke sammen. Det er en forudsætning for at klare sig i fremtiden, at de næste generationer også er med på alle de nye muligheder.

Desværre viste en undersøgelse, der blev omtalt i Computerworld i det sene efterår, at det går i den stik modsatte retning. Færre brugte pc'er i undervisningen, og det går altså slet ikke. Som det kører nu, skaber man uden at blinke et A- og et B-hold i fremtiden. Den udvikling vil vi gerne vende. Vi har foreslået, at digitale kompetencer bliver en del af folkeskolens afgangseksamen, bl.a. for at styrke lærernes fokus på it i undervisningen.

At det går så galt, kan vi se af, at det faktisk ikke er første gang, Teknologisk Institut har lavet en rapport til videnskabsministeren om danskernes færdigheder. I 2005 kom en tilsvarende rapport, der viste, at 31 pct. ikke kunne leve op til datidens krav. Det er så nu steget til knap 40 pct. Det går kort sagt i den forkerte retning, og det går desværre hurtigt i den forkerte retning, men det ville naturligvis ikke være sket, hvis der var blevet taget ordentligt fat på it allerede i skolen. Så var problemet trods alt ikke vokset. En del af årsagen er, at it-politik i mange år bare har været at tælle maskinerne i klasselokalet. Nu handler det efterhånden om meget mere end bare hardware. It skal være en del af undervisning, ikke bare i it, men i alle fag.

Det er et stort problem for et land som Danmark, der gerne vil være med i globaliseringen, og det er et stort problem for et land som Danmark, som netop gerne vil kendes på, at der ikke er kløfter, heller ikke digitale kløfter. Det handler om, at når arbejdet i denne verden bliver mere og mere globalt, skal vi ikke ende med skraldespanden, og det handler om, at vi ikke på forhånd kan sige, at nogle nok aldrig kommer med.

Derfor anbefaler rapporten fra Teknologisk Institut da også en national handlingsplan. Den anbefaler, at der sættes ambitiøse målsætninger op bl.a. for at skabe den fornødne opmærksomhed, og rapporten anbefaler, at virksomhederne mobiliseres, for det giver mange, der allerede er på arbejdsmarkedet, en god indfaldsvinkel til at få gjort noget ved deres færdigheder. Gør vi ikke noget, bliver uligheden også på dette område endnu større i fremtiden, netop fordi vi kan se i rapporten fra Teknologisk Institut, at der allerede i dag er store forskelle på, hvem der har it-kompetence, og hvem der ikke har det.

Så afsætter regeringen de famøse 11 mio. kr. til at vende skuden, og det er vel at mærke, før finansministeren har indefrosset penge i ministerierne.

Regeringens initiativ er sådan set fint nok, men hvad med, at vi lavede en it-PISA-undersøgelse af skolen, så det ikke bare handlede om at tænde og slukke, men også om at kunne søge information, forholde sig nogenlunde kritisk til alt det, der sker på nettet, og lære børnene at passe på sig selv. Jeg tror kort sagt, at vi bliver nødt til at sørge for at følge nogle af rapportens anbefalinger. Hvor står vi om 10 år, hvor står vi om 20 år, hvis vi ingenting gør, hvis vi bare lader tingene passe sig selv? Det svarer rapporten på: Så vil vi være et land, der har tabt mulighederne udadtil, og som er blevet delt indadtil. Hvis ministeren om 2 år bestiller en ny undersøgelse på Teknologisk Institut, er et godt gæt desværre, at behovet for initiativer er blevet endnu større. Socialdemokraterne vil gerne tage fat på udfordringerne allerede nu.

Formanden:

Tak til hr. Ole Hækkerup. Så er det fru Hanne Agersnap.

(Ordfører)

Hanne Agersnap (SF):

Det her er rigtig vigtigt område, og det er rigtig vigtigt, at der er fokus på befolkningens it-færdigheder. Uligheden i samfundet er jo tit også en ulighed i færdigheder. Det er vigtigt, at vi alle sammen kan læse og skrive og regne, og det er lige så vigtigt, at vi kan følge med den teknologiske udvikling, der, hvor måderne at kommunikere på ændrer sig.

Rapporterne viser, at der er nogle barrierer for it-læring og for, at befolkningen tilegner sig de færdigheder. Meget er motivation, hvor nogle forklarer, at der er noget at bruge it-færdighederne til, men der er måske også nogle barrierer, som viser sig i det hele taget, hvis ikke man har haft succes i skolen og er træt af at skulle sætte sig på skolebænken igen. Det er meget vigtigt, at der tages fat i de barrierer, og at der bliver lavet tiltag, der motiverer befolkningen til at tage it til sig.

Der er så lavet en plan, og som videnskabsministeren siger, er det sat højt på dagsordenen. Det er vigtigt, at det så også betyder, at der sker noget, og at vi ser resultaterne, og der tror jeg, at vi kunne få flere resultater, hvis det var en mere ambitiøs plan, der inddrog flere områder i samfundet. Den nævner uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, beskæftigelsesministerens område, men den inddrager ikke ministrene og ministerierne og de muligheder, de har, for at løfte det her område. Det er vigtigt i folkeskolen, og det er vigtigt, at en plan samtænkes med ideerne, der er på folkeskolens område. Det er meget vigtigt med efter- og videreuddannelse, og der er jo også sat midler af. Det skal samtænkes med en national handlingsplan på det her område.

Beskæftigelsesministeriet bruger meget it og kræver meget anvendelse af it af ledige. Der er nogle store barrierer, og der er mange ledige, der har svært ved at honorere de krav. Her er det vigtigt, at der tages hensyn til det i planen.

På Velfærdsministeriets område har vi nogle af de socialt udsatte grupper, og det er vigtigt, at vi også fokuserer på, at de får mulighed for at lære it, og at samspillet i borgernes møde med det offentlige kan foregå både via it og via personlig kontakt, og at man måske derigennem kan opøve færdighederne.

Men vi støtter meget, at der sættes fokus på en plan, der kan styrke området.

Formanden:

Tak til fru Hanne Agersnap. Så er det hr. Mike Legarth som ordfører.

(Ordfører)

Mike Legarth (KF):

Det Konservative Folkeparti kan desværre ikke støtte forslaget.

Vi er enige i, at der skal være fokus på it-færdigheder, men årsagen til, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget, er, at vi synes, at regeringen allerede har sat kraftigt ind på det her område. Der er netop lavet en fælles offentlig strategi, hvor man har tildelt 265 mio. kr. til det her område. På finansloven for 2007 var der afsat 270 mio. kr. til bl.a. it-færdigheder via folkeskole og videre- og efteruddannelse. Og med hensyn til e-learning er der lige afsat en pulje på 135 mio. kr.

Danmark er bevisligt en af verdens førende nationer med hensyn til anvendelse af it. Vi er helt enige i, at vi skal bevare det fokus, og det gør vi jo også. Vi ser, at kommunerne anvender hjemmesider og på anden måde forsøger at fremme it-færdigheder. Det samme gælder regioner og stat; det gælder banker; der udbydes kurser i fagforeninger og hos private.

Totalt set må man sige, at der er rig mulighed for, at vi øger anvendelsen af it osv. via brugerdreven innovation. Så vi ser ikke behovet, og vi synes ikke, det er et problem, at der er nogle, der ikke anvender it. Der vil jo altid være en generation, som ikke anvender it, og det kan vi jo ikke tillade os at trække ned over hovedet på dem. Det svarer jo til, at alle borgere skal have et kørekort, selv om en del af dem ikke har tænkt sig at købe en bil og deltage i det trafikale.

Så det her er vi altså ikke tilhængere af. Vi er enige i, at vi skal have fokus på it, men vi kan ikke støtte det her beslutningsforslag.

Formanden:

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Morten Helveg Petersen.

(Ordfører)

Morten Helveg Petersen (RV):

Allerførst vil jeg sige tak til Dansk Folkeparti for at rejse den her debat i Folketingssalen i dag. Vi mener i Det Radikale Venstre, at det er en utrolig vigtig debat. Og lad mig skynde mig at sige, at jeg ikke synes - i modsætning til den foregående taler fra Det Konservative Folkeparti - at man kan sige, hvis man lægger Teknologisk Instituts undersøgelse til grund, at det forhold, at 40 pct. af danskerne måtte være digitale analfabeter, bare skulle være, at »nogle« var digitale analfabeter. Hvis det er den her undersøgelse, der ligger til grund, og man i øvrigt mener, at de oplysninger er valide, synes jeg også, det er rimeligt at sige, at vi står med et rimelig stort problem samfundsmæssigt, og at man ikke blot kan sige, at »nogle« har et problem.

Flere og flere af vores transaktioner med det offentlige foregår over nettet, og det bliver vigtigere og vigtigere at kunne nogle helt basale færdigheder inden for den ny teknologi i forhold til at kunne begå sig i samfundet og drage nytte af de muligheder, som den ny teknologi jo også gerne skulle give. Dermed stilles der vel også større krav til de kundskaber, eller i hvert fald krav om nogle basale kundskaber, for at kunne begå sig på nettet og dermed også at kunne begå sig i forhold til meget af kontakten med den offentlige sektor.

Derfor finder vi, at der er god grund til at bakke op bag det forslag, som Dansk Folkeparti kommer med her i dag om en plan for, hvordan vi forbedrer danskernes it-færdigheder.

Igen vil jeg sige: Hvis Teknologisk Instituts undersøgelse skal lægges til grund, så har vi et fælles problem, en fælles udfordring, og så må vi også kigge på, hvordan vi kan håndtere det.

Sådan som vi ser det, vil der være behov for efteruddannelse i forhold til lærere i grundskolen; vi kan pege på, at undervisningen i it i grundskolen godt kunne trænge til at blive kigget efter i sømmene; der går forlydender om, at lærere på seminarierne også har brug for efteruddannelse i forhold til it og ny teknologi; jeg tror også, man skal kigge på seminarierne i den her omgang; der vil være diskussioner om infrastruktur og adgang til bredbånd og adgang til netværks- og informationssamfundet i det hele taget, som også spiller ind i forhold til at højne de her helt basale kundskaber.

Man kan diskutere, i hvilket omfang der skal være adgang til nettet og dermed også kontakt til den offentlige sektor på offentlige steder som biblioteker og den slags. Der er en hel diskussion om pc-kørekort og den form for opgradering af kompetencer.

Med alt det her vil jeg sige, at det, som vi lægger i det forslag, som Dansk Folkeparti har lagt på bordet, er, at det egentlig er en meget sympatisk intention om, at vi fra det offentliges side skal have en detaljeret plan for, hvordan vi kan højne kundskaberne med hensyn til it. Og det burde egentlig være i alles interesse, og derfor vil jeg gerne sige her fra talerstolen, at vi er positive over for forslaget, og at vi glæder os til at diskutere det videre forløb og ser frem til udvalgsbehandlingen.

Formanden:

Tak til hr. Morten Helveg Petersen. Og så er det hr. Per Clausen som ordfører.

(Ordfører)

Per Clausen (EL):

Nu er Venstres ordfører, hr. Michael Aastrup Jensen, jo en meget optimistisk mand. Det hører vi, når han taler om EU; det hører vi også, når han taler om den danske it-politik; når vi hører ham tale om, hvor fremragende det går med at få oprettet det it-sikkerheds-råd, på trods af at han vel må have set ministerens elendige udspil til det; og når han taler om, hvordan det går med at indhente det alvorlige efterslæb i forhold til at sikre it-kompetencerne i samfundet.

Da jeg havde hørt ministerens og hr. Michael Aastrup Jensens taler, syntes jeg, at jeg havde behov for at tjekke op på, om jeg fuldstændig havde misforstået situationen. Mine it-tekniske evner rækker lige til at søge lidt på Google, og jeg prøvede så at finde ud af, om der var andre end Venstres ordfører, Det Konservative Folkepartis ordfører og ministeren, der syntes, at den her plan, som er fremlagt, var fremragende. Det var ikke muligt at finde folk uden for disse politiske partier, der havde det synspunkt. Det var derimod muligt at finde en meget, meget lang række enslydende udtalelser om, at initiativet er utilstrækkeligt - fra formanden for DANSK IT, rektor på Danmarks IT-Universitet og en række andre eksperter på det her område.

Men lad nu det være, for de er jo it-nørder og har måske en fuldstændig misforstået opfattelse af, hvad it betyder i vores samfund. Så vi kan tage det fuldstændig roligt, at der er 40 pct., der i dag har svært ved at gebærde sig på it-området, og at det er sådan - i hvert ifølge den undersøgelse, som dannede baggrund for, at jeg i sin tid rejste et par § 20-spørgsmål til ministeren - at det problem vil blive større i fremtiden. For betyder det noget? Ja, der synes jeg nok, vi er nødt til at slå fast, at det betyder meget.

Det er jo faktisk sådan, at vi mere og mere går over til at kommunikere via nettet; private virksomheder gør det; der er mange fordele, som man ikke har mulighed for at benytte sig af, hvis man ikke har de fornødne it-kompetencer; offentlige myndigheder gør det; ja, vi taler jo i højtidelige stunder om, at vi skal nå dertil, hvor al kommunikation mellem borgerne og det offentlige kan foregå via internettet.

Vi pålægger de arbejdsløse en gang om måneden at gå ind og tjekke, om de nu stadig væk er korrekt registreret - det er de, for der er sjældent nogen, der laver noget om på det, men de skal ind og registrere det. Altså, vi stiller en række krav til borgerne med hensyn til it. Og i den sammenhæng synes jeg at det da ikke ville være forventeligt, at regeringen ville sige, at vi har brug for at igangsætte en masse meget, meget dyre initiativer, for vi har jo set det finanslovudspil, der er kommet i dag, og der er det jo besparelserne, når det handler om investeringer i fremtiden, der står i centrum.

Men det kunne da være, at man var villig til i hvert fald at tage en drøftelse med Folketingets partier om, hvad der kunne være elementer i en plan, som kunne sikre, at vi fik forbedret it-kompetencerne i den danske befolkning.

Nu vil det jo gå sådan med det her forslag, kan man forudse ud fra det, som ordførerne har sagt indtil nu, at der er flertal for i hvert fald at igangsætte processen. Så kan det jo godt være, at det ender med, at Venstre og Konservative så også vil støtte det om et års tid og prale af, at det var de skam også med til. Men jeg vil i hvert fald opfordre til, at de politiske partier, der her klart har tilkendegivet, at de mener, at der skal ske noget på det her område, den her gang prøver at benytte sig af, at der er et flertal - ikke til i sidste ende at stemme regeringen ned, for det ved vi jo godt at der er partier i dette Folketing der aldrig kunne drømme om, men til i hvert fald at presse på for at opnå et positivt resultat.

Så jeg ser sådan set meget optimistisk frem til det udvalgsarbejde, vi skal have om det forslag, der ligger her fra Dansk Folkepartis side.

Formanden:

Tak til hr. Per Clausen. Så er det hr. Morten Messerschmidt. Undskyld, der er markeret for et spørgsmål fra hr. Michael Aastrup Jensen, det er rigtigt. Værsgo.

Michael Aastrup Jensen (V):

Det er, fordi jeg åbenbart er så optimistisk på alle de områder, hvor jeg er ordfører, og det vil jeg gerne sige tak for at Enhedslistens ordfører siger og tage hatten af for. Det er da også altid bedre at være optimistisk end at være sortsynet. Det er altid bedre at være optimistisk end at være depressiv over tingene. Og derfor synes jeg altså også, at Enhedslistens ordfører må erkende realiteterne.

For realiteterne er jo faktisk, at både Eurostat og World Economic Forum tværtimod siger, at Danmark er på rette kurs. Og ikke nok med det: Der bliver også givet en lang række trecifrede millionbeløb til en lang række aktiviteter ud over de beløb i forbindelse med den her plan, som allerede er blevet givet. Så vil Enhedslisten ikke godt prøve at komme lidt med på den optimistiske båd i stedet for hele tiden at være sortsynede og begynde at erkende, at regeringen - også selv om den består af Venstre og Konservative - godt kan komme frem med nogle ambitiøse it-mål som det, vi har lagt frem. Eller er det bare sådan en dyne af sortsyn, som har lagt sig ud over Enhedslisten og deres it-ordfører?

Formanden:

Ordføreren.

Per Clausen (EL):

Jeg kan forsikre Venstres ordfører om, at jeg vågner glad og optimistisk hver dag, for jeg ved, at hver dag er vi kommet 1 dag tættere på, at den nuværende regering falder. Så derfor er hver dag en glædens dag.

Men når det er sagt, vil jeg også sige, at det, jeg forholder mig til, jo er en rapport, som viser, at man har store problemer. Det er en rapport, der jo ikke er udgivet af Enhedslisten, men af Teknologisk Institut, og det, jeg forholder mig til, er den karakteristik, som en række eksperter på det her område har givet af regeringens plan, nemlig at den er utilstrækkelig.

På den baggrund synes jeg, det ville være rimeligt, hvis regeringen selvfølgelig gjorde, som den plejer, nemlig fortalte om alt det gode, den selv mente, den havde gjort, men så dog kunne tilføje, at noget måske kunne gøres bedre og det ville den gerne være med til i fremtiden.

Formanden:

Hr. Michael Aastrup Jensen for en sidste kort bemærkning.

Michael Aastrup Jensen (V):

Nu tror jeg måske ikke, at hr. Per Clausens ligefrem skulle vælge denne dag som den dag, hvor vi er kommet et skridt tættere på, at regeringens dage er talte. Men det er så en anden side af sagen. Jeg tror nærmere, at vi skal gå tilbage til emnet it, og jeg synes ikke helt, jeg kunne høre, om Enhedslistens it-ordfører ville erkende, at to uvildige organisationer, Eurostat og World Economic Forum, decideret er gået ud og har sagt, at Danmark er i front på det her område, og anerkender, at vi har gjort noget.

Men vi gør også noget derudover. Vil Enhedslisten ikke erkende det? Eller er det også bare et eller andet partisk, som vi har betalt for, eller hvad?

Formanden:

Ordføreren.

Per Clausen (EL):

Nu er der jo ikke nogen grund til at være bekymret, for et af regeringens støttepartier er ved at gå i opløsning. Det synes jeg sådan set er fint nok.

Men det, som er pointen her, er jo, at det da er rigtigt, at der er mange mennesker i Danmark, som er gode til it. Der er enormt mange mennesker, der bruger it, og det er godt. Det er vi rigtig gode til, men vi kan bare konstatere, at der er en stor del af befolkningen, som ikke er med, og derfor risikerer vi at få et A-hold og et B-hold. Og mit synspunkt er, at det ville være så katastrofalt lige i forhold til det her med it, at vi burde gøre en indsats for at rykke frem.

Så er det da rigtigt, at nogle ud fra et globalt perspektiv siger, at det ikke står så ringe til i Danmark, som det gør andre steder, men det er jo ikke noget argument for, at vi ikke tager fat på det reelle problem, som det er, at 40 pct. af den danske befolkning mangler it-færdigheder, og at vi risikerer, at det tal stiger i fremtiden.

Formanden:

Så siger vi tak til hr. Per Clausen, og så er det hr. Morten Messerschmidt som ordfører for forslagsstillerne.

(Ordfører for forslagstillerne)

Morten Messerschmidt (DF):

Jeg vil godt starte med at kvittere for den, synes jeg, ret brede opbakning, som det her forslag har fået. Faktisk fornemmer jeg, at alle partier i Folketinget støtter op om, at der skal ske noget på det her område. Der er så to partier, som nok ikke tilfældigt er sammenfaldende med regeringspartierne, der mener, at man allerede gør tilstrækkeligt. Så er der en række partier, som mener, at vi nok godt kan gøre en smule mere.

Jeg er selvfølgelig glad for, at det forslag, som Dansk Folkeparti har fremsat, har initieret den her debat og aktualiseret emnet. For der er ikke nogen tvivl om, at den opblomstring af muligheder, som bl.a. internettet og it generelt har skabt de sidste 10 år, kun er begyndelsen til det, som vi vil se i de kommende mange, mange år.

Jeg tror, det er fuldstændig umuligt i dag at sætte en grænse for, hvad der egentlig kan skabes, og hvilke nye initiativer der egentlig kan gøres mulige via it og internettet. Derfor er det også enormt vigtigt, at vi på Christiansborg har en strategi for, hvordan vi sørger for, at befolkningens færdigheder hele tiden er i top.

Uanset hvor mange internationale opgørelser og undersøgelser man kan henvise til, må det nødvendigvis forurolige, at den undersøgelse fra Teknologiske Institut, som er refereret i mit beslutningsforslag, viser, at 40 pct. af danskerne i dag er digitale analfabeter, og hvis man ikke gør noget, vil det i 2012 være 71 pct. af danskerne.

Det er ganske enkelt foruroligende, når man tænker på, hvilke potentialer der ligger både for den enkelte - i forhold til dagligdagen og i forhold til alle de daglige fornødenheder med indkøb af varer, anvendelse af banker til pengetransaktioner, betaling osv. - og selvfølgelig i forhold til erhvervslivet og i forhold til undervisningssektoren. Jeg tror som sagt slet ikke, man kan overvurdere de muligheder, der ligger i internettets anvendelse. Det vil simpelt hen gennemsyre alle elementer af samfundet.

Tag f.eks. ældreplejen, som jeg tror i den grad vil kunne få et løft ved mere anvendelse af it. Men det vil aldrig nogen sinde kunne realiseres, hvis ikke også den ældre del af befolkningen føler sig trygge ved anvendelsen af it. Hvis ikke man forstår, hvad der sker, bliver man utryg ved den nye teknologi, og så får vi aldrig nogen sinde anvendt det fulde potentiale.

Jeg tror, der er enorme muligheder i f.eks. intelligente pilledåser, som gør, at man husker at tage sin medicin og det ikke skal være sygeplejersker, der hele tiden kommer og husker den enkelte på, at vedkommende skal tage sine piller hver anden eller tredje time; men at det kan ordnes ved teknik. Jeg tror, der er et enormt potentiale i, at man kan frigøre arbejdskraft, som måske tidligere forestod støvsugning eller andre former for rengøring, til personlig pleje. I dag kan det klares ved teknologiske hjælpemidler.

I forhold til den offentlige service er det jo også velkendt, at regeringen har igangsat en række initiativer, bl.a. digitalisering af hele tinglysningsvæsnet. Forudsætningen for, at borgerne føler sig trygge ved, at man fremover skal tinglyse retten til sin ejendom via it og via internettet, er, at de har tillid til, at systemet virker, og at de forstår, hvad det er.

Jeg synes, at der er kommet en række gode forslag, særlig fra oppositionspartierne. Bl.a. vil jeg gerne kvittere for hr. Hækkerups forslag om decideret at lave en it-PISA-undersøgelse. Det synes jeg da er enormt spændende og formodentlig et helt nødvendigt redskab i forbindelse med målingen af, hvordan folkeskolen virker, og hvad vi får ud af folkeskolen.

Hele globaliseringen kan man også nævne som et billede på, hvordan det bliver nødvendigt, at danskerne lærer at tage it's og internettets muligheder til sig, hvis Danmark fremover fortsat skal være i top i forhold til den internationale konkurrenceevne. Hvis man følger, hvad der foregår i USA i detailhandlen og i industrien generelt i forbindelse med at nedbringe de almindelige omkostninger via internettet, er der ingen tvivl om, at hvis ikke vi får løftet danskernes kundskaber - altså i privatlivet, men også i forhold til erhvervslivet - vil Danmark sakke bagud. Og derfor er det her så væsentligt.

Derfor vil jeg bare afslutningsvis sige, at regeringen har taget de første skridt på vejen. Jeg synes, det er godt, regeringen har igangsat it-barometeret, og jeg synes, det er godt, at regeringen har igangsat it-sikkerheds-rådet, men jeg vil altså sige, at der på det her område er behov for, at det bliver andet end regeringens initiativer. Jeg tror, der er behov for - særlig når man i hele den her debat har hørt, hvor stort et tema det er for alle Folketingets partier - at Folketingets partier i højere grad inddrages til en drøftelse af, hvordan vi kommer i mål.

Man er nødt til at have en diskussion om, hvad det egentlig er, der er digitale kompetencer, og om, hvordan vi får dem højnet. Derfor tror jeg, at der er behov for to initiativer: dels, man kan ikke kalde det studiekreds, men en form for kreds af politikere fra de partier, der nu ønsker at være med, så vi løbende drøfter, hvordan vi kommer i mål med det her, dels en form for kommission, hvor vi får nogle eksperter til at se på, hvilke muligheder der er, og hvor det er, vi sakker bagud. Det er helt klart, at de folk fra Teknologisk Institut, der har udarbejdet rapporten, selvfølgelig må drages med ind i det her arbejde.

Med de bemærkninger vil jeg sige tak til regeringen for, at den allerede har taget nogle initiativer, og tak til et flertal i Folketinget for, at man er villig til at gå videre. Vi ser frem til det videre samarbejde.

Formanden:

Tak til hr. Morten Messerschmidt. Og så er det videnskabsministeren, værsgo.

Videnskabsministeren (Helge Sander):

Jeg vil gerne have lov til at komme med et par supplerende bemærkninger.

Jeg vil sige til hr. Morten Messerschmidt, at det arbejde ser jeg også frem til, for ud fra det, alle ordførere, også regeringspartiernes ordførere, har sagt, er vi jo enige om, at det her er noget helt centralt, noget helt afgørende for, at vi fortsat kan være et af verdens førende it-samfund - ja, ikke bare it-samfund, men et af verdens førende samfund i det hele taget, fordi ikt er så bærende for samfundet.

I starten af debatten noterede jeg mig, at hr. Morten Messerschmidt bad Venstres ordfører, hr. Michael Aastrup Jensen, om at presse ministeren til at sikre, at vi fik fremmet dette område. Der vil jeg bare sige, at det ikke er nødvendigt at presse ministeren, for jeg og vi er meget optaget af det.

Der, hvor vandene skilles, er nok med hensyn til det niveau, vi lægger ind, når der bliver brugt et ord, også i dag, som ikke står i rapporten, nemlig it-analfabeter. Det ord bruges ikke, der bliver brugt andre ord, men i debatten bliver det brugt. Det mener jeg i og for sig ikke er så afgørende; det er bare et voldsomt ord, tror jeg, i de flestes ører at kalde nogle for analfabeter. Derfor håber jeg, at både hr. Morten Messerschmidt og andre i Folketinget har studeret den opdeling, man har foretaget. Til disse analfabeter kan f.eks. høre en kvinde, der bruger it på sit arbejde, og som altså fungerer med det på arbejdet, men ikke bruger det privat. Det er også nogle, der kun bruger det i forbindelse med underholdning, fordi de ikke har behov for det i andre sammenhænge. I de tilfælde bliver det ord, der svarer til analfabeter, brugt.

Jeg synes derfor måske, det på nogle måder er en debat, der er kørt lidt af sporet, også når hr. Ole Hækkerup taler om, at vi får et A-hold og et B-hold. Det synes jeg der var optræk til for 4-5 år siden. I dag oplever jeg det ikke sådan. Især blandt de ældre, som der var meget fokus på dengang, oplever jeg en kolossal interesse, måske ikke mindst på grund af Ældremobiliseringen, som har været meget aktiv med hensyn til at sikre, at mange af de ældre i deres samværskredse dyrker netop det at dygtiggøre sig inden for it og på internettet. Så derfor må jeg sige, at jeg ikke ser den opdeling som et større problem i dag. Vi skal være opmærksomme på den, for der er nogle, som er meget uinteresserede i området, men som kan have glæde af det, hvis de bliver dygtiggjort. Men jeg vil bare lige minde om, at der altså i dag er over 3 millioner danskere, som bruger netbank, og vi er altså kun ca. 4,2 millioner, som er over 18 år. Det siger da et eller andet om, at der er en vis fortrolighed, for jeg tror, det er de færreste samfundsborgere, som ikke er meget, meget forsigtige, når det drejer sig om at behandle deres pengesager over nettet. Så jeg vil mene, at vi i dag er kommet et langt, langt stykke vej væk fra et A-hold og et B-hold, men der er selvfølgelig stadig væk nogle, der har brug for, at vi gør endnu mere, og derfor må jeg også kvittere til dem, der uden for det offentlige, gør en stor indsats over for de it-svage grupper.

Derudover må jeg sige til fru Hanne Agersnap, at når det er vigtigt, at vi gør noget bredt, så er noget af det væsentligste, vi har lavet, føler jeg, »Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi«, som vi har lavet sammen med kommunerne og regionerne. Her har vi sat en række initiativer i gang, som gerne skulle betyde, at vi på det her område når lige så langt, som f.eks. pengeinstitutterne er nået med de fremragende resultater i forbindelse med netbank, altså hvor vi får en række muligheder for at bruge de services, som alle borgere har behov for i et eller andet omfang, f.eks. på rådhusene. Det er et af de områder, hvor jeg håber at vi i den debat, der kommer i forlængelse af beslutningsforslaget her, men også helt generelt kan være med til at sætte fokus. For det er jo et andet område, hvor borgerne har et stort behov for at kunne klare en række af de forhold, man skal have afklaret med det offentlige, og hvis de kan klares over nettet, er det jo en win-win-situation for borgeren og i allerhøjeste grad også for kommunen, som så kan spare nogle penge og bruge dem på andre områder.

Til hr. Mike Legarth vil jeg sige, at jeg også lægger meget vægt på e-learning, som den konservative ordfører brugte som eksempel. Alene der har vi afsat 135 mio. kr., og når vi gør det, er det, fordi jeg håber, at vi ad den vej også kan få fat på nogle af dem, som kan have glæde af at blive endnu dygtigere - ikke bare dygtige til det, som man skal lære ved hjælp af e-learning, men også til at bruge nettet effektivt.

Det er bare et af de mange eksempler på tiltag, som er i gang, og det giver mig så anledning til at sige til hr. Morten Helveg Petersen, at jeg synes, at man roligt kan stille det spørgsmål, som hr. Morten Helveg Petersen i hvert fald stillede to gange. Han sagde: hvis Teknologisk Instituts rapport kan lægges til grund. Det kan den sagtens, men jeg mener bare ikke helt, den kan lægges til grund for at udskrige Danmark som et land bestående af analfabeter på it-området - slet ikke i lyset af, at vi faktisk er verdens førende. Det bliver fremført igen og igen i den ene undersøgelse efter den anden og i hvert fald i to store og markante undersøgelser af Eurostat og World Economic Forum. Derfor tillader jeg mig at sætte et lille spørgsmålstegn ved det. Man klargør jo præcis, hvad man har undersøgt, og hvad man mener; det bliver bare forsimplet i den offentlige debat i et omfang, som er temmelig, temmelig urimeligt.

Hr. Per Clausen er ikke så glad for forslagene her, men de ting, som hr. Per Clausen var inde på, har jeg vist allerede kommenteret i forhold til de tidligere ordførere.

Til sidst må jeg til det, at der bliver sagt, at det går helt galt, hvis ikke vi gør et eller andet i løbet af nogle år, sige: Ja, det tror jeg bestemt også det gør, hvis alt går i stå, for på det her område går det hele meget, meget hurtigt. Men vi gør jo også lige præcis noget, og når det bliver fremført, at regeringen kun vil bruge 11 mio. kr. på at forbedre danskernes it-færdigheder, er det både urimeligt og latterligt i lyset af, at jeg står her med en opgørelse over de mange tiltag, der er over en bred front, og hvor det løber op i omkring 600 mio. kr. De 11 mio. kr. kom her i december, hvor vi satte fokus på de it-svage grupper, som jeg med rette synes vi skal sætte fokus på og forsøge at få løftet. Men generelt set er det jo ikke så ringe at være nummer et i verden.

Formanden:

Der er korte bemærkninger. Den første er fra hr. Morten Messerschmidt.

Morten Messerschmidt (DF):

Jeg undrede mig lidt over, at ministeren i sine indledende bemærkninger her i denne omgang nærmest følte behov for at tale konklusionerne fra den rapport, vi diskuterer, ned. Jeg synes tværtimod, der er grund til at sige: Det her er galt. Om man så bruger det det ene ord, analfabeter, eller om man bruger et andet ord, er sådan set ligegyldigt.

Det, vi burde kunne blive enige om, er, at der skal ske en ændring. Og der vil jeg bare have ministerens bekræftelse på, at ministeren er indstillet på et bredt samarbejde om det her, og at det her altså ikke kun handler om, hvordan situationen er i dag, men også om, at it kun er i sin vorden, at internettet kun er sin vorden. De muligheder og potentialer, der ligger i det om bare 10 eller 20 år, kan vi i dag overhovedet ikke gøre os begreb om, tror jeg, og derfor må man bare sige: Det er altså nu, vi skal have det efterslæb klaret, for hvis ikke vi gør det, vil potentialerne vokse eksponentielt, og dermed vil vi komme endnu længere bagud.

Formanden:

Ministeren.

Videnskabsministeren (Helge Sander):

Jamen jeg har ikke meget at tilføje, for jeg mener faktisk, at det er det, jeg har sagt.

Formanden:

Så er det hr. Ole Hækkerup for en kort bemærkning.

Ole Hækkerup (S):

Det er lidt i forlængelse af det, som hr. Morten Messerschmidt allerede har spurgt om. Nu havde jeg lige lejlighed til at finde side 3 i rapporten, hvor der står:

»Samlet er det derfor næsten 40% af befolkningen, som enten slet ingen IKT-færdigheder har, eller som kun har svage IKT-færdigheder«.

Jeg brugte helt bevidst ikke ordet analfabeter, men jeg brugte lige præcis den formulering.

Så kan man selvfølgelig sige: Gud, det er værre andre steder. Og så kan man varme sig ved, at andre har det dårligere. Det er selvfølgelig en oplagt mulighed. Men man kan jo også gå ind og sige, at det er de der 40 pct., som aldrig laver nethandel, som helt åbenlyst bliver overhalet, når det gælder at kunne kommunikere med børn og børnebørn osv., med alle de nye muligheder, der er vores problem. Det er sådan set det ene.

Men det andet, jeg ville spørge ministeren om, er så det, der fremgår af side 5, hvor der står:

»For alle danskere over 15 år gælder det, at 72% i dag ligger under den IKT-færdighedsscore, der gennemsnitligt forventes i 2012«.

Det er den bekymrende udvikling.

Formanden:

Ministeren.

Videnskabsministeren (Helge Sander):

Jamen når jeg har sat nogle spørgsmålstegn ved rapporten, så er det, fordi f.eks. netop det sidste eksempel, hr. Ole Hækkerup kommer med, synes jeg det er lidt svært at forholde sig til. For som hr. Morten Messerschmidt også sagde, går det jo utrolig hurtigt, og netop med hensyn til de årgange, vi taler om i det eksempel, går det jo simpelt hen lynende hurtigt fra uge til uge, og derfor føler jeg mig altså noget usikker på det, når man laver en sådan fremskrivning.

Jeg angriber heller ikke hr. Ole Hækkerup for de ting, som bliver fremført. Men flere gange under debatten her i dag og jævnligt i pressen bliver ordet analfabeter brugt, og det er et stærkt ord at bruge, når vi er nummer et i verden.

Det kan godt være, at Teknologisk Institut ønsker, at vi ikke alene skal have kørekort alle sammen, selv om vi ikke har bil, men jeg synes faktisk, at de i nogle af deres forslag opfører sig, som om de mener, at alle skal have kørekort til lastvognstog, og det har vi i hvert fald ikke brug for.

Formanden:

Hr. Ole Hækkerup for en sidste kort bemærkning.

Ole Hækkerup (S):

Så blot for at følge sagen til dørs: Skal det forstås sådan, at hvis ministeren igen bestiller en rapport fra Teknologisk Institut, så vil den være udformet anderledes eller have en anderledes problemformulering end det, der har ligget til grund for den rapport, som ligger her?

Formanden:

Ministeren.

Videnskabsministeren (Helge Sander):

Jeg kan sige meget, meget klart, at ministeren ikke vil blande sig i indholdet i de rapporter, der kommer. Men jeg har lov til at udtrykke nogen overraskelse over den her rapport, der foreslår, at vi - tror jeg - skal bruge 38 mia. kr., i et land, hvor vi er nummer et i verden. Jeg synes ikke, det hænger sammen; det må jeg tilstå.

Men det ændrer ikke ved, at jeg synes, det er godt, at vi har fået sat fokus på det, og hvis det er således, at rapporten - også selv om det er en rapport, der er lidt useriøs, synes jeg, i forhold til omfanget af, hvad man ønsker at anvende af ressourcer - kan være med til sammen med debatten her i dag at gøre, at danskerne bliver endnu bedre, så synes jeg, vi er nået rigtig langt, og det vil jeg gerne medvirke til.

Derfor var det, jeg sagde, både først i debatten og i mit næstsidste svar til hr. Morten Messerschmidt, at jeg er med til at presse på alt det, vi kan, og det synes jeg faktisk også i al beskedenhed at regeringen har gjort på en lang række fronter. Der er mange områder, der slet ikke kan måles, for det er rigtigt, som der også er ordførere, der har sagt her i dag, at det er den daglige brug, der måske rykker allermest. Men der, hvor vi kan måle det i penge, mener jeg i hvert fald at vi kan dokumentere et forbrug på ca. 500-600 mio. kr., og det er vel ikke så ringe i verdens bedste it-samfund.

Formanden:

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så siger vi tak til ministeren.

Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Videnskab og Teknologi. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.