Videnskabsministeren (Helge Sander):
Jeg vil gerne have lov til at komme med et par supplerende bemærkninger.
Jeg vil sige til hr. Morten Messerschmidt, at det arbejde ser jeg også frem til, for ud fra det, alle ordførere, også regeringspartiernes ordførere, har sagt, er vi jo enige om, at det her er noget helt centralt, noget helt afgørende for, at vi fortsat kan være et af verdens førende it-samfund - ja, ikke bare it-samfund, men et af verdens førende samfund i det hele taget, fordi ikt er så bærende for samfundet.
I starten af debatten noterede jeg mig, at hr. Morten Messerschmidt bad Venstres ordfører, hr. Michael Aastrup Jensen, om at presse ministeren til at sikre, at vi fik fremmet dette område. Der vil jeg bare sige, at det ikke er nødvendigt at presse ministeren, for jeg og vi er meget optaget af det.
Der, hvor vandene skilles, er nok med hensyn til det niveau, vi lægger ind, når der bliver brugt et ord, også i dag, som ikke står i rapporten, nemlig it-analfabeter. Det ord bruges ikke, der bliver brugt andre ord, men i debatten bliver det brugt. Det mener jeg i og for sig ikke er så afgørende; det er bare et voldsomt ord, tror jeg, i de flestes ører at kalde nogle for analfabeter. Derfor håber jeg, at både hr. Morten Messerschmidt og andre i Folketinget har studeret den opdeling, man har foretaget. Til disse analfabeter kan f.eks. høre en kvinde, der bruger it på sit arbejde, og som altså fungerer med det på arbejdet, men ikke bruger det privat. Det er også nogle, der kun bruger det i forbindelse med underholdning, fordi de ikke har behov for det i andre sammenhænge. I de tilfælde bliver det ord, der svarer til analfabeter, brugt.
Jeg synes derfor måske, det på nogle måder er en debat, der er kørt lidt af sporet, også når hr. Ole Hækkerup taler om, at vi får et A-hold og et B-hold. Det synes jeg der var optræk til for 4-5 år siden. I dag oplever jeg det ikke sådan. Især blandt de ældre, som der var meget fokus på dengang, oplever jeg en kolossal interesse, måske ikke mindst på grund af Ældremobiliseringen, som har været meget aktiv med hensyn til at sikre, at mange af de ældre i deres samværskredse dyrker netop det at dygtiggøre sig inden for it og på internettet. Så derfor må jeg sige, at jeg ikke ser den opdeling som et større problem i dag. Vi skal være opmærksomme på den, for der er nogle, som er meget uinteresserede i området, men som kan have glæde af det, hvis de bliver dygtiggjort. Men jeg vil bare lige minde om, at der altså i dag er over 3 millioner danskere, som bruger netbank, og vi er altså kun ca. 4,2 millioner, som er over 18 år. Det siger da et eller andet om, at der er en vis fortrolighed, for jeg tror, det er de færreste samfundsborgere, som ikke er meget, meget forsigtige, når det drejer sig om at behandle deres pengesager over nettet. Så jeg vil mene, at vi i dag er kommet et langt, langt stykke vej væk fra et A-hold og et B-hold, men der er selvfølgelig stadig væk nogle, der har brug for, at vi gør endnu mere, og derfor må jeg også kvittere til dem, der uden for det offentlige, gør en stor indsats over for de it-svage grupper.
Derudover må jeg sige til fru Hanne Agersnap, at når det er vigtigt, at vi gør noget bredt, så er noget af det væsentligste, vi har lavet, føler jeg, »Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi«, som vi har lavet sammen med kommunerne og regionerne. Her har vi sat en række initiativer i gang, som gerne skulle betyde, at vi på det her område når lige så langt, som f.eks. pengeinstitutterne er nået med de fremragende resultater i forbindelse med netbank, altså hvor vi får en række muligheder for at bruge de services, som alle borgere har behov for i et eller andet omfang, f.eks. på rådhusene. Det er et af de områder, hvor jeg håber at vi i den debat, der kommer i forlængelse af beslutningsforslaget her, men også helt generelt kan være med til at sætte fokus. For det er jo et andet område, hvor borgerne har et stort behov for at kunne klare en række af de forhold, man skal have afklaret med det offentlige, og hvis de kan klares over nettet, er det jo en win-win-situation for borgeren og i allerhøjeste grad også for kommunen, som så kan spare nogle penge og bruge dem på andre områder.
Til hr. Mike Legarth vil jeg sige, at jeg også lægger meget vægt på e-learning, som den konservative ordfører brugte som eksempel. Alene der har vi afsat 135 mio. kr., og når vi gør det, er det, fordi jeg håber, at vi ad den vej også kan få fat på nogle af dem, som kan have glæde af at blive endnu dygtigere - ikke bare dygtige til det, som man skal lære ved hjælp af e-learning, men også til at bruge nettet effektivt.
Det er bare et af de mange eksempler på tiltag, som er i gang, og det giver mig så anledning til at sige til hr. Morten Helveg Petersen, at jeg synes, at man roligt kan stille det spørgsmål, som hr. Morten Helveg Petersen i hvert fald stillede to gange. Han sagde: hvis Teknologisk Instituts rapport kan lægges til grund. Det kan den sagtens, men jeg mener bare ikke helt, den kan lægges til grund for at udskrige Danmark som et land bestående af analfabeter på it-området - slet ikke i lyset af, at vi faktisk er verdens førende. Det bliver fremført igen og igen i den ene undersøgelse efter den anden og i hvert fald i to store og markante undersøgelser af Eurostat og World Economic Forum. Derfor tillader jeg mig at sætte et lille spørgsmålstegn ved det. Man klargør jo præcis, hvad man har undersøgt, og hvad man mener; det bliver bare forsimplet i den offentlige debat i et omfang, som er temmelig, temmelig urimeligt.
Hr. Per Clausen er ikke så glad for forslagene her, men de ting, som hr. Per Clausen var inde på, har jeg vist allerede kommenteret i forhold til de tidligere ordførere.
Til sidst må jeg til det, at der bliver sagt, at det går helt galt, hvis ikke vi gør et eller andet i løbet af nogle år, sige: Ja, det tror jeg bestemt også det gør, hvis alt går i stå, for på det her område går det hele meget, meget hurtigt. Men vi gør jo også lige præcis noget, og når det bliver fremført, at regeringen kun vil bruge 11 mio. kr. på at forbedre danskernes it-færdigheder, er det både urimeligt og latterligt i lyset af, at jeg står her med en opgørelse over de mange tiltag, der er over en bred front, og hvor det løber op i omkring 600 mio. kr. De 11 mio. kr. kom her i december, hvor vi satte fokus på de it-svage grupper, som jeg med rette synes vi skal sætte fokus på og forsøge at få løftet. Men generelt set er det jo ikke så ringe at være nummer et i verden.