B 125 Forslag til folketingsbeslutning om reduktion af pesticidforbruget i dansk landbrug.

Udvalg: Miljø- og Planlægningsudvalget
Samling: 2006-07
Status: Forkastet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 28-03-2007
1. behandlet/henvist til udvalg 03-05-2007
Betænkning afgivet 23-05-2007
2. behandlet/forkastet 30-05-2007
Ministerområde:
Miljøministeriet
Resumé:
Med beslutningsforslaget opfordredes regeringen til at fremsætte lovforslag og til at foretage de nødvendige ændringer i administrative forskrifter med henblik på at sikre en reel reduktion af pesticidforbruget i dansk landbrug bl.a. ved udarbejdelse af pesticidreduktionsplaner for alle landbrugsbedrifter over 50 ha, indsendelse af sprøjtejournal for landbrugsbedrifter over 50 ha til Plantedirektoratet, offentliggørelse af samtlige sprøjtejournaler på internettet, gennemførelse af syn af sprøjteudstyr hvert 5. år og intensiveret kontrol med landbrugets sprøjtning.
Afstemning:
Beslutningsforslaget forkastet, idet 51 (S, RV, SF og EL) stemte for, 60 (V, DF, KF og Leif Mikkelsen (UFG)) imod.