Den sidste sag på dagsordenen var:
6) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 89:
Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et råd for større it-sikkerhed. Af Per Clausen (EL) m.fl. (Fremsat 7/2 2007).

Forslaget sattes til forhandling.

Forhandling

I forbindelse med behandlingen af forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et råd for større it-sikkerhed, B 89, vil jeg gerne starte med at sige, at jeg
i udgangspunktet er enig i intentionerne i forslaget. Forslagsstillerne berører i forslaget et meget vigtigt emne og også et emne, som jeg som videnskabsminister altid har haft stort fokus på. Vi står midt i en digital revolution, og det er essentielt for det danske samfund, at så mange mennesker som muligt får mest muligt ud af de nye muligheder, som de digitale tjenester skaber. Den verden, som vi lever i, bliver hele tiden mere og mere digitaliseret. Det er meget vigtigt, at vi arbejder målrettet for, at borgerne i Danmark trygt kan benytte de nye muligheder, som den teknologiske udvikling skaber. Digitaliseringen skal give os alle sammen flere muligheder i hverdagen, som vi bør kunne anvende både trygt og sikkert. Til trods for at jeg er enig i intentionerne i forslaget, kan regeringen imidlertid ikke støtte det fremsatte forslag, som det foreligger i dag. Jeg mener ikke, at forslagets timing er god. I forbindelse med regeringens indsats på it-sikkerhedsområdet er der etableret et it-sikkerheds-panel, som rådgiver regeringen i forbindelse med indsatsen på it-sikkerheds-området. It-sikkerheds-panelets kommissorium udløber først ved udgangen af i år, og derfor må vi senere i år drøfte, hvordan vi bedst muligt sikrer en solid og omfattende indsats på dette område. Ud over tidspunktet for fremsættelsen af forslaget mener jeg faktisk ikke, at forslaget er ambitiøst nok. For i forslaget fokuseres der jo primært på oplysning til borgerne om, hvordan de bedst muligt gebærder sig sikkert på nettet. Regeringens indsats på it-sikkerheds-området strækker sig langt videre end til oplysningskampagner til borgerne om, hvordan man gebærder sig sikkert på internettet. Regeringen arbejder målrettet for, at it-sikkerhed skal være en integreret del af både udbuddet af it-tjenester og it-anvendelsen. Selvfølgelig er oplysningskampagner et meget vigtigt aspekt i den samlede indsats, men de bør ikke stå alene. Jeg mener, at problemstillingen skal anskues i et noget bredere perspektiv. Organiseringen af it-sikkerheds-området skal understøtte en bred vifte af relevante indsatsområdet. For det første skal produkter og infrastruktur have en høj grad af sikkerhed. Og jeg har noteret mig, at formanden for DANSK IT's Råd for it- og persondatasikkerhed er fremkommet med lignende synspunkter i pressen på det seneste. For det andet kan jeg fremhæve bredden i den aktuelle indsats ved at fremhæve både udviklingen af den digitale signatur og indførelsen af den fælles statslige standard for styring af it-sikkerhed. It-sikkerhed er en grænseoverskridende udfordring, og vi fokuserer derfor også på internationalt samarbejde om it-sikkerhed. Det sker både for at varetage danske interesser og for at opretholde et internationalt netværk på it-sikkerhedsområdet. Danmark deltager i flere internationale ekspertgrupper og fora, hvor der udvekles erfaringer om it-sikkerhed. Jeg kan også nævne, at det tyske formandskab i starten af juni holder en stor it-sikkerheds-konference i Berlin om innovation og ansvarlighed, hvor vi naturligvis også deltager.
     I forbindelse med læsning af forslaget har jeg noteret mig, at der i forslaget lægges op til et råd, der er uafhængigt af politiske og økonomiske særinteresser. Jeg kan overhovedet ikke se, på hvilke områder den nuværende indsats er præget af politiske og økonomiske særinteresser, men jeg ser som sagt frem til en åben drøftelse. Jeg har med interesse fulgt og lyttet til den livlige debat, der har været på det seneste. Teknologirådet har udgivet en rapport, som har affødt mange reaktioner, og som vi også har læst med interesse i ministeriet. Derudover giver vort eget it-sikkerheds-panel løbende gode råd, men den åbne og fordomsfri debat er nødvendig og medvirker jo også til, at jeg som minister får inspiration til at gøre tingene på nye måder. Derfor vil jeg gerne gentage, at jeg ikke mener, at dette forslag opfylder de mål, som et Folketing må have på it-sikkerheds-området, hvorfor vi må afvise det fra regeringens side.

Jeg vil bare være helt sikker på, at jeg forstår ministeren rigtigt. For hvis jeg forstår ministeren rigtigt, kan det godt være, at vi ikke er så uenige om, hvad man skal gøre fremover. Jeg vil spørge, om det, videnskabsministeren, siger, er, at det sikkert vil være en god idé at lave et it-sikkerheds-råd som opfølgning på it-sikkerheds-panelet, men at ministeren mener, at i det forslag, vi har fremsat, er det arbejdsområde, som er taget med, ikke bredt nok - det bør være bredere. Jeg vil bare høre, om det er det, ministeren siger.

Det kan jeg bekræfte.

Det betyder så også, at vi sådan set nu, i forbindelse med den videre drøftelse af det forslag, vi har fremsat, kan have nogle drøftelser med ministeren af, hvordan man indretter det her område med henblik på at få oprettet et it-sikkerheds-råd omkring starten af 2008.

Når jeg straks svarede bekræftende på det, hr. Per Clausen spurgte om, var det, fordi den struktur, vi har i dag, og som man kan sige er tredelt, hvor vi satser på tre forskellige områder, jo er aftalt bl.a. med sikkerhedspanelet og dets medlemmer, som skal fungere året ud. Det vil sige, at det udløber med udgangen af år 2007. Derfor sagde jeg, at intentionerne jo er gode nok, og at det er noget, vi allerede nu skal begynde at arbejde på, således at vi har en afløser.
     For det er jo helt klart, at vi ligesom med tidligere råd og paneler skal have noget, der træder i kraft den 1. januar 2008. Det er helt indiskutabelt. Jeg mener bare helt seriøst, at det skal være betydelig bredere end det, der lægges op til i forslaget her.

I forhold til bredden er jeg fuldstændig enig med ministeren, men for ligesom lidt mere at dyrke det tilsagn - som jeg synes er meget positivt - vi får fra ministeren nu her i dag om, at der skal findes en afløser for det nuværende it-sikkerheds-panel, vil jeg gerne have ministerens kommentarer til de udtalelser, som medlemmer af it-sikkerheds-panelet er kommet med i forskellige medier. Jeg står her med en artikel fra Computerworld, hvor panelet siger, at de end ikke har mandat til at udsende en pressemeddelelse. De siger: »Vi kommer med gode råd i panelet, men vi kan ikke se, at man lytter til dem ...«. »Det bør ikke køre »low-budget« som sikkerhedspanelet, der ikke har noget egentlig sekretariat at råde over ...«. Det siger panelet. Er det den slags kritikpunkter, ministeren nu vil tage op, når man skal lave det, der så skal erstatte det her efter årsskiftet?

Nu fremstiller hr. Magnus Heunicke det, som om det forslag, der er fremsat her, og vores samvær her i eftermiddag i Folketingssalen ligesom er anledningen til, at vi skal foretage os et eller andet fra den 1. januar 2008. Jeg mener, at det er en god anledning til at drøfte det, men det har jo ikke spor med det at gøre, for når vi har et sikkerhedspanel, hvis periode udløber den 31. december 2007, er det klart, der kommer noget andet. Det har jo hele tiden ligget i kortene, så det er der ikke noget nyt i. Så det er helt o.k. at sige tilsagn, men det var et tilsagn, der var kommet alligevel, fordi der simpelt hen skulle findes en afløser.
     Jeg har set, at der er enkelte medlemmer af it-sikkerheds-panelet, der har udtrykt mindre tilfredshed med deres resultater. Jeg har set, hvad der er kommet fra panelet via det, som formanden har fremsendt, og der ser jeg ikke helt de samme signaler. Men vi har jo haft forskellige modeller, og de har på hver sin tid opfyldt forskellige missioner, og jeg er da helt sikker på, at når vi nu igen den
1. januar 2008 skal have noget nyt, så bliver det igen i en ny udgave og med nye virkefelter.

Jamen lad os ikke tærske langhalm på det. Jeg var ikke klar over - og jeg tror ikke, nogen i Danmark er klar over det - at det kun var meningen, at det it-sikkerheds-panel skulle fungere i et års tid. Jeg troede sådan set, at det var ministerens svar på, hvordan man skulle gøre fremover. Men jeg kan forstå, at ministeren hele tiden har haft den holdning, at det skulle stoppe ved udgangen af den nuværende aftaleperiode, og at man så skulle have noget nyt. Ministeren vil så ikke anerkende, at den debat, som Enhedslisten nu rejser, er årsagen. Fred være med det. Lad os bare sige det.
     Det vigtige er i hvert fald, at vi får mere fokus på den her meget vigtige problemstilling om, hvordan vi får sikret, at der er et ordentligt forum, hvor man kan diskutere og rådgive det offentlige og borgerne om it-sikkerhed.

Jeg er lidt overrasket over, at Socialdemokratiets ordfører på området ikke er opmærksom på, at det her it-sikkerheds-panel slutter med årets udgang, for det synes jeg da har præget debatten temmelig meget, også i relation til de artikler, som hr. Magnus Heunicke citerer fra.
     Det er jo ikke noget med, at sikkerhedspanelet har fungeret i 1 år, det er udpeget for en 2-årig periode, og når den periode udløber, så skal man jo ligesom med de to tidligere råd, der har været, tage stilling til, hvad man så vil gøre. Det ligger helt i forlængelse af det.
     Så det siger sig selv, at vi skal have et eller andet fra 2008, og det, jeg siger, er, at forslaget, der ligger her, i hvert fald ikke er svaret, for det er alt, alt for snævert.

Tak til videnskabsministeren. Så er det hr. Michael Aastrup Jensen som ordfører.

På vegne af Venstre vil jeg gerne indledningsvis tilkendegive, at vi er meget enige i de intentioner, der ligger bag nærværende beslutningsforslag, nemlig at vi skal have fokus på it-sikkerheden, så borgerne fortsat kan benytte internettet med tryghed, samt generelt sikre, at vi på linje med vores flotte nye placering som nummer et i verden med hensyn til brug af it også skal være nummer et på it-sikkerheds-området.
     For Venstre er det derfor også af afgørende betydning, at vi hele tiden arbejder for, at den enkelte borger kan have tillid til og føle sig tryg ved teknologiens mange muligheder, hvor kampagner som »Netsikker nu!«, punktet »Sikkerhed« på portalen IT-borger og lignende er med til at skabe et godt overblik over, hvad man skal og ikke skal som moderne it-borger i Danmark.
     Men for Venstre handler reel tryghed og sikkerhed ikke bare om borgeroplysning. Vi ønsker en bredt funderet indsats, der ud over en borgerrettet oplysningsindsats også inkluderer sikkerhed i relation til produkter, infrastruktur m.v. Derfor har regeringen også afsat penge til forskning i borgernes it-sikkerhed samt styrket indsatsen for it-sikkerhed generelt med et kompentencecenter i IT- og Telestyrelsen og opgradering af it-sikkerheds-arbejdet i Teknologirådet, som jo er et uafhængigt råd - alt sammen ud fra en holdning om, at vi skal gå mere væk fra det teoretiske udvalgsarbejde og over i det mere handlingsorienterede, hvilket jo lige netop var en konsekvens af kritikken mod det gamle it-sikkerheds-råd, nemlig at det var for teoretisk.
     Derudover må jeg da også indrømme, at vi gerne havde set lidt mere rettidig omhu med hensyn til tidspunktet for fremsættelsen af forslaget. Der er som bekendt allerede i 2006 og 2007 i forbindelse med regeringens indsats på it-sikkerheds-området etableret et nyt forsøg med et it-sikkerheds-panel, hvis kommissorium netop udløber ved udgangen af dette år. Så vi mener, det må være på sin plads at have den respekt for medlemmerne af panelet, at vi lader det forsøg køre færdig, før vi sætter nye skibe i søen.
     Derfor havde det nok været mest hensigtsmæssigt at se forslaget i sammenhæng med de senere drøftelser af, hvordan vi får en bredt forankret indsats, og Venstre vil på den baggrund ikke støtte beslutningsforslaget, som det ligger her.
     Men afslutningsvis vil jeg da gerne tilkendegive, at beslutningsforslagets intentioner stemmer fint overens med Venstres politik og mål inden for det it-politiske område, og med hensyn til den fremtidige organisering af it-sikkerheds-området ser vi i Venstre frem til, at vi får videre drøftelser. Vi synes, det er vigtigt, at alle partier nu bruger tiden frem til efteråret til at overveje, hvilke gode indspark og forslag der vil være relevante at medtage i en fremtidig organisering af området.
     Jeg skal desuden hilse fra De Konservatives ordfører, hr. Per Ørum Jørgensen, som desværre ikke kan være med til debatten i dag, og sige, at de heller ikke kan gå ind for beslutningsforslaget, som det ligger.

Tak til hr. Michael Aastrup Jensen. Så er det hr. Magnus Heunicke som ordfører.

Hver anden dansker har i dag problemer med de helt grundliggende, basale it-sikkerheds-færdigheder, og det tal vil faktisk stige i de kommende år, i takt med at vi stiller stadig større krav til, hvad man skal kunne for at kunne færdes sikkert på nettet. Derfor er dagens debat tiltrængt, og med den nyhed, der kom fra ministerens side her en fredag eftermiddag i Folketinget før påske, om, at der er tilsagn om, at man vil lave en ny ordning, så kan man jo ikke få det bedre som it-ordfører.
     Det nuværende it-sikkerheds-panel opstod jo, da ministeren valgte at lukke det tidligere it-sikkerheds-råd, og medlemmerne af panelet har, som det også fremgik af debatten, selv blandet sig i den offentlige debat og sagt, at de efterlyser at blive taget mere seriøst. De vil have flere muskler og være mindre bundet af ministerens og ministeriets politikker.
     Samtidig har Teknologirådet også som en del af afløsningen af det gamle it-sikkerheds-råd lavet den første rapport, og i den rapport står der søreme også, at Teknologirådet anbefaler oprettelsen af et selvstændigt it-sikkerheds-råd. Temmelig ironisk er det jo, at de, der skulle erstatte it-sikkerheds-rådet, begge påpeger, at den erstatning altså ikke er god nok, og at der skal noget andet til. Det er også det, som vi nu har fået tilsagn fra regeringen om at man er i gang med. Det synes jeg jo bare er positivt.
     Når det drejer sig om indholdet af selve forslaget, som vi behandler i dag, er der ingen tvivl om, at vi skal se bredere. It-sikkerhed er jo andet og mere end ren folkeoplysning. Jeg synes, det er vigtigt og godt, at vi har folkeoplysningsvinklen på det, og det synes jeg godt vi kan kvittere for. Det synes jeg er godt set af Enhedslisten, men der er jo mange andre ting, som et it-sikkerheds-råd eller et råd for større it-sikkerhed, hvad det nu kommer til at hedde, skal beskæftige sig med, ikke mindst rådgive staten og det offentlige, når det handler om investeringer i større it-programmer.

     Til sidst vil jeg lige kommentere økonomien i forslaget. Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at vi skal bruge nogle flere penge på it-sikkerhed. Det kan simpelt ikke betale sig andet, og jeg har stillet nogle spørgsmål til ministeren for at få udredet, hvor meget vi i dag bruger på it-sikkerhed. Det kunne være interessant at vide, for man kan jo, som forslaget lægger op til, let sammenligne it-sikkerhed med trafiksikkerhed, og der må man sige, at der i hvert fald er stor forskel på de økonomiske ressourcer, man har til trafiksikkerhedskampagner, og dem, man har til it-sikkerhed. Derfor synes jeg, at vi må se på, hvordan vi kan løfte området, både ved at lave et selvstændigt råd, give det flere muskler, men også give det flere midler.

Tak til hr. Magnus Heunicke, og så er det hr. Jørn Dohrmann som ordfører.

Dansk Folkeparti mener i hvert fald, at det er godt, vi får fokus på det her område. Vi har jo flere gange tidligere givet udtryk for, at it-sikkerheden godt kunne være større end det, vi kender i dag. Der er mange ting, der bør indgå i sådan et beslutningsforslag om større it-sikkerhed, og derfor må jeg også sige til forslagsstillerne, at vi fra Dansk Folkepartis side synes, at der skulle lidt flere ting med.
     Forslaget er langtfra nok i forhold til det, vi kunne ønske os, og det er på baggrund af, at det her faktisk kun henvender sig til borgerne. Vi mener, at der er mange andre aspekter, vi skal have ind i det her. Hvad med de grænseoverskridende projekter, som it jo selvfølgelig er en del af? Hvad med producenter, banker, større virksomheder, teleoperatører osv.?
     Jeg mener, der er mange spørgsmål, hvor vi skal have afklaret hvordan vi vil gribe it-sikkerheden an, og derfor vil jeg selvfølgelig også spørge ministeren, om regeringen ikke vil tage den her sag op og så drøfte den med alle Folketingets partier f.eks. i løbet af sommeren eller her til efteråret, så vi bliver klar med en ny udgave af et it-sikkerheds-rådgivningsorgan, eller hvad man vil kalde det. Det må vi så prøve at finde ud af.
     Men det, der i hvert fald er vigtigt for os, er, at det ikke kun er teleforligskredsen, der sætter sig ned og siger, at nu vil man godt lave en plan. Jeg håber og tror på, at regeringen kan se det fornuftige i, at alle de politiske partier er med i sådan en proces.
     Men ellers vil jeg sige, at det ville være godt, hvis vi blev ved med at holde fokus på, at vi giver borgeren så stor sikkerhed som overhovedet muligt på it-området. Vi hører jo alle sammen de skrækhistorier, der er, om, at man får stjålet sine koder, lænset sine bankkonti og alle de andre ting, som kan følge af, at it-sikkerheden ikke er i orden.
     Derfor er der mange af de elementer, som ligger i forslaget her, der selvfølgelig skal udbredes til borgerne. Vi skal have de unge brugere til at forstå, gerne for min skyld endnu tidligere, hvordan man bruger it på den bedst mulige måde, men så sandelig også den ældre del af befolkningen, så vi alle sammen er up to date på det område.
     Så vi vil i hvert fald sige: Lad os nu lige se, hvad vi kan finde ud af - alle partier - i fællesskab, og derfor ser vi frem til, at vi kan få den her drøftelse med regeringen. Vi synes ikke, det her forslag er godt nok på nuværende tidspunkt.

Tak til hr. Jørn Dohrmann, og så er det hr. Morten Helveg Petersen som ordfører.

Jeg vil starte med at sige tak til Enhedslisten for at fremsætte det her beslutningsforslag, så vi kan få en diskussion om de her utrolig vigtige ting.
     Det siger sig selv, at med brugen af ny teknologi er sikkerheden virkelig et fundamentalt spørgsmål. Man kan vel sige, at hvor hele miljødiskussionen har været industrisamfundets store svøbe, er de forhold vedrørende sikkerhed, privatlivets fred og den slags de helt store temaer i forhold til informations- og vidensamfundet. Og det siger sig selv, at vi som borgere har brug for at have tillid til, at de ting, der foregår på nettet, kan foregå under betryggende rammer.

     Så tak til Enhedslisten for at fremsætte det her beslutningsforslag, som vi er positivt indstillet over for fra radikal side.
     Vi finder også, at der er grund til at diskutere, om forslaget sådan set er vidtgående nok, i og med at der er en række andre diskussioner om infrastruktur, produkter og produktansvar, og hvad ved jeg, som også trænger sig på. Så jeg synes, man med god grund kan spørge sig selv, om beslutningsforslaget er for snævert i sin optik.
     Men jeg vil da gerne gribe fat i, hvad ordføreren fra Dansk Folkeparti sagde her til sidst, for det opfattede jeg lidt, som om vi måske i udvalgsbehandlingen kunne komme det her nærmere. Måske kunne man forestille sig, at der kunne skrives en beretning, hvor Folketingets partier i fællesskab beskriver nogle af de udfordringer, vi står over for, og eventuelt angiver nogle af de mulige løsningsforslag.
     Som vi ser det, er et it-sikkerheds-råd uomgængeligt. Vi har brug for et organ, der rådgiver os alle omkring sikkerheden på nettet. Den trafik bliver jo ikke mindre i de kommende år, den bliver helt central. Så lad os dog få taget nogle ordentlige, seriøse, saglige og faglige spadestik på det her felt. Jeg synes, det kunne være spændende, om vi kunne forfølge det i udvalgsbehandlingen.
     Dette for at sige, at vi er positivt indstillet over for intentionerne. Vi er sådan set med på at udvide forslaget, udvide området, som behandles her, og hvis vi i udvalgsbehandlingen i fællesskab kan lave noget konstruktivt, synes jeg bestemt, vi skal forsøge os med det.

Tak til hr. Morten Helveg Petersen. Jeg ser ingen SF-ordfører, og derfor er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Per Clausen, værsgo.

Jeg kan jo starte med at sige, at SF har meddelt mig, at de støtter forslaget. Men man kan sige, at det på baggrund af den debat, der har været i dag, jo bare er en glædelig ting oven i alt det andet.
     Nu har jeg jo tit anledning til at føre polemik med videnskabsministeren, så derfor vil jeg ikke benytte min taletid i dag til at rejse en længere debat om, hvilken fatal fejltagelse det var at lukke it-sikkerheds-rådet i sin tid og erstatte det med et it-sikkerheds-panel, og om, hvornår ministeren nu kommer på bedre tanker, og sådan noget, men bare sige, at jeg er glad for, at vi i dag er enige om, at det med at få oprettet et it-sikkerheds-råd er en god idé.
     Jeg er faktisk også glad for, at den kritik, der rejses mod Enhedslisten i dag, er en kritik, der handler om, at vi ikke har været vidtgående nok, at vi ikke har været visionære nok, at vi ikke har taget nok med, for for Enhedslistens folketingsmedlemmer er det en så usædvanlig situation at blive beskyldt for umådeholdent mådehold, at det alligevel næsten er lidt rart. Det vil jeg sige.
     Derfor kan jeg også rolig sige, at alle de kritiske bemærkninger, der er kommet om, at det her ikke er tilstrækkeligt, og de eksempler, som både ministeren og andre ordførere har nævnt, på, hvad der skulle med, for at det kunne blive et rigtig godt og velfungerende it-sikkerheds-råd, deler jeg for så vidt. Og derfor tror jeg da også på, at vi igennem udvalgsarbejdet forhåbentlig kan nå frem til en fælles forståelse mellem de politiske partier om, hvad det er, vi ønsker på det her område. Og det er klart, at
i den proces indgår selvfølgelig også nogle forhandlinger og drøftelser med ministeren. Og så synes jeg jo, at det ville være godt for it-sikkerheden, hvis vi i fællesskab kunne lave en aftale om, hvordan man indrettede det her it-sikkerheds-råd fra 2008 og fremefter. Så, alt i alt vil jeg faktisk ikke trække debatten unødigt i langdrag, men bare sige, at jeg synes, at det har været en meget tilfredsstillende debat med mange positive udtalelser, og jeg synes faktisk, det danner et godt udgangspunkt for at nå frem til i enighed at træffe de beslutninger, der er nødvendige for at få styr på det her område. Og jeg håber og tror da på, at ministeren i lighed med det, hr. Dohrmann var inde på, er indstillet på at inddrage alle Folketingets partier i det videre arbejde.

Tak til hr. Per Clausen. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så ... jo, det har videnskabsministeren.

Jeg føler trang til lige at kvittere for hr. Jørn Dohrmanns forslag om, at jeg inviterer alle Folketingets partier til en runde efter sommerferien. Det vil jeg meget gerne gøre, også fordi det jo går igennem alle ordførerindlæg her, at it-sikkerhed er helt centralt, og at det er meget afgørende. Det er fuldstændig i tråd ikke kun med det indlæg, jeg kom med her i dag, men også med regeringens politik på området, ud fra den helt enkle filosofi, at sikkerhed giver tryghed, og tryghed er forudsætningen for udbredelse.
     Den sætning synes jeg nok lige er værd at notere sig i dag, hvor vi afslutter en uge, hvor Danmark blev placeret øverst på sejrsskamlen over førende it-nationer i hele verden.

Når det er lykkedes, er det jo, fordi det ikke står helt skidt til, heller ikke med sikkerheden. Men vi har altså et system kørende i øjeblikket med tre elementer, nemlig samarbejdet mellem Teknologirådet, It-sikkerhedspanelet og så vores eget it-kompetencecenter som de tre hovedelementer, der er med til at sætte fokus på sikkerhed.

     Jeg må så gentage - selv om jeg kunne forstå på hr. Magnus Heunicke, at han betragter det som en nyhed og et tilsagn - at det giver sig selv, at vi skal have noget nyt den 1. januar 2008, da vores sikkerhedspanels periode udløber den 31. december 2007.
     Hvad der så skal komme, om det er et nyt panel eller det er et it-sikkerhedsrådgivende organ, som hr. Jørn Dohrmann kaldte det, ved jeg ikke, det synes jeg også er knap så interessant. Det interessante er bare, at vi får samlet så gode og så stærke og så brede kompetencer som muligt i hele it-sikkerhedsarbejdet, så jeg vil som sagt meget gerne i dag kvittere for hr. Jørn Dohrmanns forslag og sikre, at vi selvfølgelig fortsætter de forberedende øvelser i Videnskabsministeriet, men at vi efter sommerferien inviterer ordførerne fra alle partier til en drøftelse, hvor vi håber der kommer megen inspiration, sådan at vi er endnu bedre rustet fra den 1. januar 2008.

Hermed sluttede forhandlingen, og forslaget overgik derefter til anden (sidste) behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Videnskab og Teknologi. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.