Den sidste sag på dagsordenen var:
12) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 67:
Forslag til folketingsbeslutning om at udvikle markedet for energirigtig renovering af bygninger. Af Anne Grete Holmsgaard (SF) m.fl. (Fremsat 14/12 2006).

Forslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Tak for forslaget fra Socialistisk Folkeparti.
     Energibesparelser er et meget vigtigt element i regeringens energipolitik og i øvrigt et element, der er meget bred enighed om i Folketinget. Den fremtidige indsats på området er tilrettelagt i den brede politiske aftale - det bekræfter det, jeg siger - af 10. juni fra 2005, og det er jo en ambitiøs aftale, som også SF er en del af.
     Med B 67 opfordrer SF regeringen til at afsætte 50 mio. kr. til fremme af udbuddet af energi- og miljøvenlige renoveringer af en række tidstypiske boliger og institutioner fra det 20. århundrede og at afsætte 10 mio. kr. årligt til et viden- og kompetencecenter for energieffektivisering af den bestående bygningsbestand og energieffektivisering af nybyggeri.
     Regeringen finder det vigtigt at fremme udviklingen og demonstration af nye løsninger på energiområdet. Det er der ingen tvivl om. Demonstration er et vigtigt middel til at sikre bredere anvendelse af nye teknologier til fremme af energibesparelser og af vedvarende energi. Det gælder også i forbindelse med renovering af bygninger, hvor der kan opnås betydelige energibesparelser.
     Regeringen har besluttet at oprette et nyt energiteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram, fremover forkortet EUD. Det er som led i aftalen om globaliseringspuljen, at der er afsat nye midler hertil for finansloven 2007.
     Lovforslaget om det nye program vil blive fremsat i den nærmeste fremtid her i Folketinget med henblik på vedtagelse
i indeværende samling. I lovforslaget for det nye EUD-program vil der blive lagt op til, at det skal være muligt at støtte demonstrationsprojekter med energirigtig renovering af bygninger. Jeg forventer således, at formålet med det første punkt i beslutningsforslaget vil kunne opfyldes inden for rammerne af det nye EUD-program, og det er jo tilfredsstillende.
     I forlængelse af energispareaftalen fra 2005 er der igangsat en række nye initiativer til fremme af energibesparelser i bygningerne. Byggebranchen er præget af forholdsvis små virksomheder. Derfor kan det måske være nødvendigt med en øget indsats for at få disse virksomheder til at medvirke aktivt til at fremme energibesparelser. Jeg håber, at energiselskaberne gennem et samarbejde med byggebranchen kan være med til at løfte denne opgave med eksempelvis information, videndeling, uddannelser og kampagner. Hvis der er behov for yderligere indsats, er det noget, som parterne bag energispareaftalen må drøfte som led i den kommende opfølgning af energisparestrategien. Så jeg kan sige, at selv om regeringen er enig i intentionerne, må vi afvise det konkrete forslag, fordi jeg ønsker at henvise til, at nye initiativer vil blive overvejet
i sammenhæng med den kommende energistrategi og Danmarks holdning til Kommissionens energisparepakke. Som jeg sagde under det forrige forslag: Jeg bryder mig ikke om at tage tingene ud af en helhed, disse nålestikløsninger. Det er ikke det, vi skal have. Vi skal have en samlet løsning, og den kommer regeringen snart med.

Tak til ministeren. Vi går til ordførerrækken, og første ordfører er hr. Lars Christian Lilleholt.

SF foreslår i dag, at der afsættes 50 mio. kr. til at fremme udbuddet af energi- og miljøvenlige renoveringer, og også at der afsættes 10 mio. kr. til et kompetencecenter på området.
     Vi er i Venstre enige i, at en velorganiseret indsats omkring energibesparelser er nødvendig for at begrænse energiforbruget i Danmark. Og vi er vel også i Danmark nærmest verdensmester i energibesparelser. Vi har rent faktisk været i stand til siden først i 1970'erne at holde et uændret energiforbrug, til trods for at der har været en vækst i samfundet på mere end 70 pct. Det er rigtig, rigtig flot.

     Med energispareaftalen fra juni måned 2005, som også SF og en række andre partier deltog i, fik vi sat yderligere skub i energibesparelserne i Danmark frem mod 2013.
     Med det, som transport- og energiministeren var inde på omkring det EUD-program, som regeringen har iværksat, er der også muligheder for netop at tage hul på en række af de opgaver, der er nævnt i beslutningsforslaget her i dag, ligesom også aktørerne på energiområdet tager denne opgave omkring energibesparelser meget alvorligt og sætter rigtig mange kræfter ind på at løse opgaverne med at sikre, at vi fremmer energibesparelser i Danmark. Er der brug for at diskutere yderligere tiltag, så har vi jo en glimrende lejlighed, når vi i løbet af de kommende måneder skal diskutere den fremtidige energistrategi.
     Så Venstre kan ikke støtte dette forslag.

Ja, det her bliver jo så også pakket ind i, at vi nu må afvente regeringens udspil. Men jeg vil gerne høre hr. Lars Christian Lilleholt, om han er enig med os i, at det er virkelig afgørende at få sat gang i energirigtige og energivenlige renoveringer i den eksisterende boligmasse og bygningsmasse, altså også institutioner, hvis vi skal gøre os forhåbninger om, at vi rent faktisk kan høste de meget store energibesparelser, der ligger på det her område; altså, sagt med andre ord, at det ikke kommer af sig selv, det kræver en politisk indsats. Er hr. Lars Christian Lilleholt enig med mig i det?

Lars Christian Lilleholt (V):
Intet kommer af sig selv ud over lommeuld, og det gælder også her. Skal vi nå det, vi gerne vil med hensyn til energibesparelser, er det også nødvendigt, at vi får fat i den gamle boligmasse for at nå målsætningerne om et lavere energiforbrug. Jeg er helt enig med fru Anne Grete Holmsgaard i, at der er et stort potentiale her, som vi skal kigge på hvordan vi får fat i.

Det er jeg glad for at hr. Lilleholt er enig med mig i. Er hr. Lilleholt enig med mig i, at det er nødvendigt, at man rent faktisk bruger nogle penge på det her for at få det til at komme i gang? Og er hr. Lilleholt også enig med mig i, at der er brug for en kompetenceopbygning og en kompetencespredning, fordi aktørerne inden for det her område faktisk ved forfærdelig lidt om, hvordan man gør?

Lars Christian Lilleholt (V):
Det må vi alle sammen overveje, når vi snakker den fremtidige energistrategi. Men med hensyn til kompetencer er jeg enig i, at det er afgørende, at vi får opbygget de rigtige kompetencer for at sikre, at vi også løser den her opgave så professionelt som overhovedet muligt. Jeg er også sikker på, at der ude i energiselskaberne med den opgave, de nu er pålagt, også vil komme en række kompetencer, ligesom en række andre aktører vil melde sig på banen med kompetence på det her område.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Hr. Kim Mortensen.

Igen tak til SF for et godt beslutningsforslag. Fru Anne Grete Holmsgaard har haft en heldig hånd i dag med alle de roser, hun får. Det her er et forslag, der forsøger at sætte fokus på et af de områder, hvor vi forbruger mest energi, nemlig i bygningsmassen.
     Som det fremgår af beslutningsforslaget, udgør driften af bygningsmassen 40 pct. af det samlede energiforbrug, ikke til øget komfort, men til stort varmespild på grund af dårlig eller ingen isolering, utætte eller åbne vinduer og ingen eller dårligt fungerende ventilationsanlæg m.m.
     Energispareaftalen af 10. juni 2005 stiller krav om, at vi frem til 2013 reducerer energiforbruget med 1,7 pct. om året. Socialdemokraterne har støttet og er en del af aftalen og har også foreslået, at vi forlænger denne aftale frem til 2025 med samme reduktionsmål. Lige præcis det stiller naturligvis store krav til alle sektorer, og der er mange områder, hvor der kan opnås store energibesparelser, også selv om Danmark er et af de mest energieffektive lande i verden.
     Men det er klart, at når bygningsmassen udgør så stor en andel af forbruget, er det også her, at det store besparelsespotentiale er. Besparelser på det område vil med andre ord have kraftig gennemslagskraft på det regnestykke, der handler om at begrænse om CO₂-udslippet. En fornuftig tilrettelæggelse af fordelene ved energi- og miljøvenlig renovation af størsteparten af de foreslåede energibesparelser gennemføres i forbindelse med den løbende renovering, hvorefter omkostningerne begrænses.
     Socialdemokratiet kan derfor støtte forslaget om at afsætte i alt 50 mio. kr. til fremme af udbuddet af energi- og miljøvenlige renoveringer af boliger og institutioner og forslaget om, at der afsættes 10 mio. kr. årligt til et viden- og kompetencecenter for energieffektivisering af den bestående bygningsmasse.

Tak. Så er det fru Tina Petersen som ordfører.

Forslaget, vi skal behandle her, er jo om udvikling af markedet for energirigtig renovering af bygninger. For Dansk Folkeparti må jeg sige, at vi står meget uforstående over for det forslag, som SF her i dag er kommet med. Det er sagt før. Fra os skal det så i øvrigt lyde, at det jo ikke er nogen hemmelighed for nogen, at SF selv er med i den her fremtidige indsats på området, altså det forlig, som blev indgået den
10. juni år 2005. Forligets mål sagt kort er vel at skabe et lavt energiforbrug, altså et fælles mål om at have et så lavt energiforbrug som muligt på netop alle de områder, som nævnes
i det foreliggende forslag fra SF. Man kan ikke andet end undre sig, eftersom SF nu selv er med i det her forlig. Jeg vil sige, at moral er godt, men at dobbeltmoral tilsyneladende er bedre. Forliget er endda lavet sådan, at forligspartierne midtvejs kan vurdere intentionerne i den fremtidige indsats, og om vi når vores mål, om vi kan se målene, og kan vi se, at målene ikke kan nås, er der muligheder for at revidere indsatsen, så målene bliver nået. Alt dette var SF dengang indforstået med.
     B 67 er ikke nogen nytænkning. Vi er i gang med mange nye tiltag på området, og i bund og i grund tror jeg, at vi alle sammen er enige om, at det er vigtigt at fremme området med energieffektive midler, ikke mindst gennem at fremme anvendelsen af nye teknologier. Der er allerede i dag igangsat mange nye initiativer for at fremme energibesparelser i bygninger. Derfor kan Dansk Folkeparti ikke støtte forslaget.

Tak. Næste ordfører er hr. Per Ørum Jørgensen.

Indledningsvis vil jeg gerne over for forslagsstillerne udtrykke sympati for de intentioner, der ligger til grund for dette beslutningsforslag. Men jeg må desværre også skuffe forslagsstillerne med, at Det Konservative Folkeparti ikke kan støtte beslutningsforslaget.
     Vi er enige i, at det er særdeles vigtigt at sætte fokus på at hente gevinster på energibesparelser. Vi står ved energispareaftalen fra 2005, som rummer flere initiativer, der kan medvirke til at styrke energispareindsatsen. Det er aftalt i forbindelse med energispareaftalen, at der i 2008 skal gennemføres en samlet vurdering af energispareindsatsen.
I den forbindelse er det helt naturligt at se på, om der er behov for flere initiativer, der kan sikre de nødvendige energibesparelser.
     I forbindelse med udmøntningen af den såkaldte globaliseringspulje er der på energiområdet afsat 477 mio. kr. til det nye EUD-program. De 200 mio. er øremærket til bioætanol, men der er også mulighed for at støtte demonstrationsprojekter med energirigtig renovering af bygninger i forbindelse med EUD-programmet. Med hensyn til beslutningsforslagets andet element, som vedrører et viden- og kompetencecenter, mener vi Konservative, at det er en opgave, der primært skal løftes i et fællesskab mellem energiselskaberne, byggebranchen og myndighederne. Hvis der er behov for en styrket indsats på områder som information, uddannelse, videndeling og kampagner, er vi naturligvis klar til at drøfte det nærmere i forbindelse med den kommende opfølgning af energistrategien.

Hr. Martin Lidegaard som ordfører.

Også dette beslutningsforslag fra SF kan Det Radikale Venstre støtte. Det står helt klart, at der er to områder, hvor Danmark ikke er i front, skønt vi ellers er meget flot i front med hensyn til vindmøller, til sol, til fleksible energisystemer, til kraft-varme, og de to områder er transportsektoren og så vores boligmasse. Der ville være helt utrolig meget at hente, hvis vi gik mere systematisk og konsekvent til værks.

     Det kunne vi jo se med vores egne øjne, da Energiudvalget var på besøg i Østrig og Schweiz her i efteråret og fik kigget på en del varmepumper og cirkulationspumper, tror jeg godt, jeg kan tillade mig at sige. Jeg har i hvert fald aldrig set så mange pumper på så kort tid i mit liv, men vi kunne altså også konstatere, at man kan opnå energibesparelser på 50-80 pct. ved ganske overkommelige indsatser, hvis man gik mere systematisk til værks.
     Der er heller ingen tvivl om, at når det ikke er mere udbredt i Danmark, skyldes det først og fremmest mangel på viden og mangel på det forhold, om jeg så må sige, at de, der investerer i mere energirigtige løsninger, også er dem, der får afkastet igen og ved, at de får det igen. Alt det plus nye metoder og udvikling er der brug for, og vi synes, at SF's forslag er et ganske udmærket bidrag i den retning. Vi kunne såmænd godt finde på også at foreslå lidt mere restriktive og gennemførte regulativer med hensyn til, hvad man skal bygge og renovere, men det her er et godt skridt på vejen, og vi støtter forslaget.

Hr. Per Clausen som ordfører.

Jeg vil starte med at sige, at Enhedslisten i det her tilfælde kan støtte begge elementer i SF's forslag, og det kan vi, fordi vi synes, at det er et godt forslag, der for det første tager udgangspunkt i nogle af de meget store problemer, vi generelt set har i boligmassen, men så også erkender, at det ikke er nok, at vi fremover gør noget ved nybyggeriet, men at vi også skal satse på den gamle boligmasse, hvor langt de fleste af os jo bor og formentlig også bliver boende en række år endnu.
     Der prøver man så også, synes jeg, med en vis ret at uddrage to områder, hvor man kunne gøre en indsats uden at det sådan ville være frygtelig omkostningskrævende, en indsats, der kunne gøre en forskel. Og jeg er sådan set meget enig i, at det problem, man har, og som er det problem, man forsøger at løse ved den første pind i forslaget, det med at gennemføre nogle energi- og miljøvenlige renoveringer i en række tidstypiske boliger og isolationer, lige præcis er at vise folk, at det kan lade sig gøre, at det ikke ødelægger husenes/lejlighedernes udseende eller institutionernes udseende, og at det virker.
     Mange mennesker har det jo sådan, at man kan præsentere dem for den ene strålende teoretiske beregning efter den anden af, at det her vil give enormt gode resultater, man kan måske endda lave sådan nogle simultantegninger, der ser ud, som det vil komme til at se ud, men pointen er, at danskere nærer, hvad jeg sådan indimellem synes er en meget sund skepsis over for al den slags; de vil se, om det virker i virkeligheden. Det kan det her medvirke til, og jeg synes, det er et oplagt og godt forslag.
     Det andet handler om viden og kompetence. Det er jo vigtigt, og det har vi jo også fået at vide på i hvert fald en række af de mange konferencer. Af en eller anden grund er energiområdet sådan et, hvor der er enormt mange konferencer. Det er måske, fordi der et stykke tid ikke er sket så meget, så det kan være, det hører op, når vi nu får lavet det store energiforlig. Men i hvert fald er nogle af de ting, der også kommer frem, at der jo faktisk er brug for på det her område både at opsamle viden og videreformidle viden og få viden ud blandt de mennesker, der skal udføre de her ting i praksis.
     Så derfor synes jeg, at forslagene er gode, og jeg vil gerne rose SF for at stille forslagene. Jeg vil også rose SF for at stille forslagene, selv om man nu er med i et forlig. Jeg er glad for, at det, at et parti er med i et forlig, ikke forhindrer, at de kan komme med gode og kreative forslag, der kan diskuteres i åbenhed, og så må vi jo se, når resultatet af de kommende forhandlinger kommer, om de her ting er kommet med i et kommende forlig.
     Hvis det skulle ske, kan jeg love, at Enhedslisten ikke vil kritisere det element af forliget. Jeg har en forventning om, at der nok skal være enkelte andre undladelsessynder, som vi kan fæste os ved. Men der er altså ingen tvivl om Enhedslistens klare støtte til det her forslag. Måske kunne vi godt selv have fundet på noget, der var mere omfattende og mere ambitiøst, og hvad man ellers kan finde på at sige, men så kunne fru Anne Grete Holmsgaard fra SF jo bare spørge, hvorfor vi ikke havde fremsat det forslag, så det vil jeg lade være med at sige.

Jeg giver ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Anne Grete Holmsgaard.

Jeg vil godt starte med at sige tak til de ordførere og partier, der har støttet det her klart, nemlig Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Enhedslisten. Det er jeg glad for. Men det er jo ikke nok til at få det gennemført. Ministeren var enig i intentionerne, men han ville alligevel ikke på regeringens vegne sige, at det her selvfølgelig er smaddergodt, og at det da bare er ærgerligt, man ikke selv har fået ideen.
     Jeg tror sådan set ikke, ministeren tænker sådan. Det ville være så forfærdelig befriende i den politiske debat i Folketinget, hvis man en gang imellem kunne sige: Ja, det er da faktisk rigtig godt. Lad os da gå ind og støtte det, selv om det ikke er os selv, der er kommet med det. Det er smadderærgerligt, fordi det her er så indlysende rigtigt at gøre.

     Vi har - og det er så i øvrigt regeringens egne tal - et besparelsespotentiale på vort varme- og elforbrug i bygninger, som er privatøkonomisk rentabelt, og som er på 40 pct. af forbruget. Det er jo et fantastisk potentiale. Det er enormt billigt at hente det hjem, men der er bare stort set ingen mennesker, der ved, hvad de skal gøre for at hente det her hjem.
     Altså, hvis man skal købe et køkken og bor i København, så går man ud på Gl. Kongevej, og så ligger der den ene køkkenbutik efter den anden, og der går man ind med sine mål på sit køkken og siger: Vi skal have et køkken. Så springer de op, man får småkager, når man kommer ind, man får kaffe og derudaf, og så siger de: Ja, og hvad havde I sådan ligesom æstetisk tænkt jer? Og så sidder man og snakker om det og vupti, inden der er gået ret lang tid, så kommer de med forskellige forslag og siger: Her har I den samlede beregning. Det vil koste jer sådan og sådan, hvad siger I til prisen? Skulle det være lidt billigere? Og så kan man begynde at tinge om det.
     Står man over for at skulle renovere sit parcelhus eller skifte tag, så er mit spørgsmål bare: Hvor er det så lige, man går hen for at få en tilsvarende ydelse? Det er der bare ingen, der ved. Der er ganske få, der ved det, men stort set ingen. Man falder ikke over udbyderne af: Nu skal jeg give dig et godt forslag til, hvordan dit 1960'er-parcelhus bliver renoveret, sådan at din energiregning bliver meget lavere, sådan at vi også fornyer huset, så der måske kommer større vinduer og mere dagslys ind, sådan at I får et bedre indeklima. Man kan altså hverken gå på Gl. Kongevej i København eller et eller andet sted i Aalborg eller et eller andet sted i Århus eller et eller andet sted i Varde for at hente den ydelse. Den er simpelt hen ikkeeksisterende. Og det her går på at fremme den mulighed.
     Det er mig jo lidt underligt, hvorfor en borgerlig regering ikke vil være med til det. Det kan jeg faktisk ikke forstå. Jeg sad og tænkte på, at det her må være det, man kalder rockwoollaget - ja, altså, ikke det, der isolerer vores bygninger, for at varmen ikke slipper ud, men det der rockwoollag, man taler om i ledelseslitteraturen - at selv om ideer er rigtig gode, så sker der et eller andet med dem. De forsvinder væk, de forsvinder ud, og de bliver bare ikke til noget. Og det er bare så smadderhamrende ærgerligt.
     Det er også ærgerligt for Dansk Byggeri, for Dansk Byggeri vil gerne det her. Dansk Byggeri har talenterne til at kunne gøre det, men de får ingen hjælp. Og derfor sker der
i øjeblikket det, at lavenergibyggeri er i modvind på den måde, at man simpelt hen skal kæmpe sig af sted for at komme igennem med det, til trods for at vi bruger 80 mia. kr. - 80 mia. kr. - om året i byggesektoren, og en meget stor del går til renoveringer. Men de går desværre til nogle renoveringer, som kunne have været meget bedre for landets klimaregnskab, for den enkeltes økonomi og for den danske byggesektor, hvis den bare fik en håndsrækning. Og det kan jo ikke være pengene, der afskrækker regeringen i det her, for hvis man ser på skattelettelserne, så er der jo brugt milliarder. Hvad er det, der er brugt? 25 mia. kr. på skattelettelser. Det er jo dog temmelig meget. Jeg vil sige, at jeg jo er en af dem, der sådan har fået meget personlig gavn af det, men jeg havde faktisk fået mere personlig gavn af det, hvis der havde været nogen, der havde hjulpet til med at lave en synlig indsats på energirigtige renoveringer, for så var min varme- og elregning kommet ned på et lavere niveau. Det havde jeg faktisk høstet mere på. Jeg synes, det er svært for mig at forstå. Ministeren siger så: Jamen nu har vi lavet et nyt program som en del af aftalen med nogle af de andre partier om forskning og udvikling - EUD. I finansloven står der, at EUD er på 110 mio. kr. om året. De 50 mio. kr. er det, der skal gå til biobrændstoffer, og så er der 60 mio. kr. tilbage. Så er mit spørgsmål: Hvad er ministerens holdning til, hvor mange af de
60 mio. kr. der skal gå til at fremme energirigtig renovering? Har ministeren en holdning til det? De kan jo ikke bruges til alt muligt. Vi ved alle sammen, at det er alt for lidt, hvis vi skal understøtte vores grønne industrier i Danmark. Og når jeg siger grønne industrier, tænker jeg bredt, der tænker jeg altså også på de vinduesproducenter, der laver vinduer, som virkelig sikrer, at vores varme ikke slipper ud - og på sigt laver vinduer, som også kan sikre, at de fungerer som varmekilder, f.eks. ved at der er indlagt solceller i dem. Hvor stor en del af de penge skal bruges til det?

     Så siger ministeren - og det synes jeg selvfølgelig er positivt - at spørgsmålet om et kompetencecenter vil han gerne have, vi diskuterer mellem aftalepartierne, der har lavet energispareaftalen. Det synes jeg er positivt, men jeg synes ikke, det er positivt, når ministeren siger, at det må byggebranchen og de mange elselskaber - nej, nu er der ikke så mange af dem mere - selv finansiere.
     Det er jo sådan, at videnopbygning jo normalt er noget, hvor vi går ind med offentlige penge. Det er derfor, vi faktisk har en temmelig stor viden i det her samfund. Og jeg går ud fra, at ministeren er enig med mig i - sådan lød det næsten - at der er en forfærdelig stor mangel på viden på det her område.
     Det kan man konstatere, når man snakker med ingeniører, når man snakker med arkitekter, når man snakker med håndværkere, når man snakker med små entreprenører, for den sags skyld også store entreprenører, eller når man snakker med kommunale sagsbehandlere. De ved forfærdende lidt om det her, det er slet ikke gået op for dem, hvor meget man egentlig kunne gøre på det her område.
     Til hr. Lars Christian Lilleholt vil jeg sige, at det er rart, at hr. Lilleholt er enig i det her. Men jeg er ked af, at det igen hedder at afvente. Vi kan altså ikke udvikle vores industrier, vi kan heller ikke sikre, at vi får denne her gevinst både for den enkelte lejer eller ejer og for vores institutioner, eller at vi får nedbragt udslippet af drivhusgasser, hvis vi hele tiden skal vente og ikke vil tage de gevinster, som er åbenlyse, og som er billige at tage.
     Til hr. Kim Mortensen vil jeg sige tak for rosen. Hr. Kim Mortensen sagde, at vi havde været heldige i dag at få meget ros. Ja, det er dejligt, men jeg vil bare faktisk hellere have resultater.
     Til fru Tina Petersen vil jeg sige, at det altså ikke er et forlig, det er en aftale, og der er ikke noget dobbeltmoral i det her. Det bygger oven på den aftale, der er, og det var også derfor, at der hverken var en minister eller regeringspartimedlemmer, der gik op og sagde, at det her var et brud på aftalen. Det er det ikke, det bygger simpelt hen oven på.
     Hr. Per Ørum Jørgensen var også positiv, men sagde, at vi må se på det her, når energispareaftalen skal evalueres
i 2008. Jamen hvorfor dog vente? Hvorfor dog vente, når det her er så åbenlyst at gøre? Jeg synes, det er ærgerligt. Nu har Folketingets Energiudvalg her i efteråret været i Østrig og Schweiz for at se på lavenergiboliger, lavenergiinstitutioner og renoveringer af ældre byejendomme, sådan at disse bygninger er kommet ned på et energiforbrug, der kun er en niendedel af det, de havde i forvejen. Langt det meste af det er lavet rigtig smukt. Det er helt tydeligt lavet sådan, at de beboere eller brugere, der var af de her bygninger, oplevede, at de havde fået et bedre indeklima, masser af dagslys. Der var en vidunderlig skole, hvor man også kunne konstatere, at der ikke var noget hærværk, fordi man havde fået en skole, som, ud over at den brugte meget lidt energi, også var så imødekommende, at børnene altså simpelt hen ikke kunne nænne at øve hærværk på den skole. Der var byejendomme, som var 100 år gamle, smukt renoveret, bevaret med masser af lysindfald og et meget, meget lille energiforbrug. Hvorfor pokker skulle vi ikke gøre det? Altså, hvor er vores stolthed henne? Jeg synes faktisk, det her også handler om at have lidt stolthed på vegne af sin nation og sige, at det her kan vi også gøre, og vi kan gøre det rigtig godt. Der var engang noget, der hed dansk design. Hvorfor skal vi ikke gøre os kendte på at lave fremragende dansk byggedesign, hvor vi laver lavenergiboliger og renoverer boliger til at blive lavenergiboliger og dermed også giver inspiration til andre og også giver et løft til vores byggesektor, også på eksportmarkederne?

Hermed sluttede forhandlingen, og forslaget overgik derefter til anden (sidste) behandling.