Det her forslag, som Enhedslisten har fremsat, om gratis og økologisk mad i skoler og daginstitutioner, er et forslag, der er fremsat på baggrund af, at der findes en fælles erkendelse af, at spørgsmålet om børns og unges spisevaner og madvaner faktisk spiller en meget stor rolle for sundhedstilstanden, både mens man er barn og ung og senere hen i livet.
Vi ved også, at spørgsmålet om, hvilken mad man spiser, har stor betydning for muligheden for at lære noget, mens man er i skole. Man har f.eks. i Århus haft meget dårlige erfaringer med heldagsskoler, ikke mindst på baggrund af at mange børn ikke fik noget ordentlig mad i løbet af dagen, og derfor faldt deres evne til at lære. Koncentrationsevne osv. falder. Det er altså baggrunden for, at forslaget er fremsat.
Man kan se, hvis man læser betænkningsbidragene, at Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti ikke mener, der er nogen grund til at støtte det her forslag. Og det synes jeg jo på den baggrund er yderst bemærkelsesværdigt.
Man kan så spørge: Jamen hjælper det at sørge for, at børn og unge får gratis adgang til sund skolemad? Svaret er ja. Man har gennemført et forsøg i Vejle, hvor man i 2 måneder sørgede for, at nogle elever i 8. klasse fik gratis adgang til at spise sund mad på skolen, og man kunne konstatere, at bare i løbet af de 2 måneder, fik de elever, som deltog i forsøget, forbedret deres blodprocent. Det gør, at man kan klare mere rent fysisk, og at man får et højere keratinniveau, hvilket er udtryk for, at ens muskler bliver stærkere, så der var altså ingen tvivl om, at det sunde skolemåltid, som blev stillet til rådighed for eleverne, havde en meget god, konkret effekt.
Så er der nogle, der siger: Jamen det kører af sig selv, og det udvikler sig på den måde, at skolemadsordninger er ved at falde over hinanden. Desværre må man konstatere, at når man spørger kommunerne, hvordan det går, går det altså ikke særlig godt. 31 pct. af kommunerne giver støtte til madordninger på folkeskolerne, men hvis vi kigger på børnehaverne, er tallet 17 pct. Tallet er betydelig større, når vi taler om vuggestuerne, men på trods af at der nu er dannet større og, efter hvad regeringen og Dansk Folkeparti siger, mere effektive kommuner, er den støtte, man giver til madordninger i vuggestuerne, faktisk for nedadgående.
Det er rigtigt, at der er skolemadsordninger mange steder, men et af problemerne er, at på grund af den manglende støtte fra staten og den manglende støtte fra kommunerne er der ikke fokus på kvaliteten. Man kan opleve, at madkasserne bliver erstattet af dårlige tilbud om færdiglavet mad, så engangsemballage træder i stedet for madpakkerne, og det er der selvfølgelig en grund til. Det er svært at gennemføre de nødvendige økonomiske investeringer, der skal til for at indrette skolerne sådan, at man er i stand til at tilberede skolemaden på dem, og det er også svært at skaffe pengene til de rigtige, de gode madordninger. Det er derfor, det er så afgørende, at Folketinget tager et medansvar for at sikre gratis madordninger i skoler og daginstitutioner, også for at skubbe på den udvikling, der kunne komme i gang i kommunerne.
I dag må vi desværre konstatere, at med undtagelse af SF og Enhedslisten er der ikke nogen partier i Folketinget, der for alvor vil drage den logiske konsekvens af den viden, vi har, nemlig at der er brug for sund mad i skolerne, at den virker, og at den ikke kommer af sig selv, medmindre vi også tager et initiativ herindefra.