Det er jo altid interessant at konstatere den forskel, der kan være på politikere, når de optræder ude i verden, og når de så kommer hjem til Danmark. For der er jo ikke nogen tvivl om, at politikere fra alle Folketingets partier har siddet i Nordisk Råd og støttet den her indstilling. Der er så heller ikke nogen tvivl om, at der alligevel efterfølgende er flertal imod her i Folketinget.
Jeg kan da sige, at en af grundene til, at vi har taget spørgsmålet op, er et ønske om at få fornyet debatten om, hvad vi i grunden skal bruge vores deltagelse i Nordisk Råd til. Hvis man bare vedtager alle mulige ting her og aldrig gør noget ved det efterfølgende, har man i hvert fald sørget for, at arbejdet i Nordisk Råd i virkeligheden lægger gift ud for det nordiske samarbejde i stedet for at støtte det, og i Enhedslisten synes vi i grunden, det ville være trist.
Det andet er angående selve indholdet af forslaget. Jeg skal selvfølgelig takke de ordførere, som har givet udtryk for støtte til vores forslag; det kan jo engang blive et flertal, og det er godt nok. Men der har også været nogle indvendinger. Både Venstres, De Konservatives og Dansk Folkepartis ordfører lagde meget vægt på forældrenes ansvar, og jeg er sådan set meget enig i, at indimellem burde forældrene måske bruge noget mere tid og sætte nogle rammer og den slags.
Tidligere i dag havde vi en diskussion, hvor i hvert fald den konservative ordfører gjorde meget ud af, hvor vigtigt det er, at danskerne arbejder mere i længere tid. Så er spørgsmålet måske, hvor meget tid de så får til at være rollemodeller for deres børn, men der behøver jo ikke være den store sammenhæng i politiske partiers synspunkter fra det ene punkt til det andet, når man har mange forskellige ordførere.
Jeg tror bare, man skal være opmærksom på i hvert fald to ting, når man snakker om forældrenes ansvar. Nu er der ikke nogen, der har foreslået at fremsætte et lovforslag om godt forældreskab, end ikke Enhedslisten, og det tror jeg sådan set er meget klogt, for det er nok noget, folk selv kan finde ud af. Man kan give folk nogle ordentlige rammer, nogle ordentlige betingelser at være forældre under, men det andet må de selv klare.
Uden at jeg behøver at stå her og udbrede mig om forklaringerne - de er jo mange - er konsekvensen, at der faktisk er ganske mange forældre, der hverken på den ene eller den anden måde er særlig eksemplariske, når det gælder om at lære deres børn en fornuftig omgang med alkohol og andre rusmidler. Det problem løser vi ikke ved nok så mange besværgelser, og jeg tror i virkeligheden heller ikke, vi kan løse det ved at føre kampagner, for det interessante er jo, at kampagner på dette område primært virker på dem, der i forvejen opfører sig ordentligt.
De kampagner om, hvor mange genstande man må drikke om ugen, har ikke den store gennemslagskraft, når man kommer ud på de mere folkelige bodegaer. Her har man jo mere travlt med at fortælle, at så mange får man da ikke drukket hver dag, så man er nok bagud. Der er nogle, der tror, at det skyldes, at folk ikke har forstået det, men det har de sådan set. Det gør bare intet indtryk, og jeg tror, vi må se i øjnene, at der er nogle grupper, som den slags kampagner ikke gør noget indtryk på.
En anden ting er, at i en eller anden forstand tror jeg, man skal være forsigtig med at overvurdere forældres mulighed for at styre og kontrollere deres børns adfærd, når børnene bliver 15-16 år. Så vidt jeg husker, var det i den alder, man fik en idé om, at man selv ville bestemme, så det tror jeg også vi skal være klar over. Det ændrer selvfølgelig ikke noget ved, at det er vigtigt og fornuftigt, men vi har altså sagt, at vi synes, man skal supplere alle disse gode ord med nogle handlinger.
Jeg er sådan set enig med Dansk Folkepartis ordfører i, at vi godt kunne have været mere konkrete. Men vi har sådan set valgt at lægge det frem på samme måde som i Nordisk Råd, fordi vi mente, at så ville sandsynligheden for, at der kunne komme et flertal i Folketinget for i hvert fald at undersøge, om der var noget, man kunne sætte i værk, være større. Men vi tog altså fejl, vi var lidt naive. Det beklager jeg meget, og jeg skal arbejde meget for, at det ikke gentager sig alt for tit, at jeg fremstår naiv på Folketingets talerstol, for det er jo ikke så godt.
Så vil jeg komme med nogle få bemærkninger om forslaget. De fleste, der beskæftiger sig professionelt med rusmidler og forbruget af dem, er jo sådan set enige om, at lave priser faktisk fører til et stigende forbrug, og at det derfor har en selvstændig virkning og en selvstændig positiv effekt at opretholde et vist afgiftsniveau. Mit synspunkt er, at netop når man vil målrette indsatsen mod at sikre, at de unge får en senere alkoholdebut end i dag, og at de får et mindre alkoholforbrug, tror jeg faktisk, at en konsekvent afgiftsbelæggelse af disse alkoholsodavand kunne være en vej, der var værd at betræde.
Det er måske rigtigt, at man ikke skal kalde lovlige produkter for underlødige. Men det interessante ved de produkter er jo, at alkoholsmagen fjernes, samtidig med at de faktisk indeholder en del alkohol, og det kunststykke tror jeg faktisk er svært for os at udføre, hvis vi selv skal blande rom og cola, som ministeren var inde på. Nu kan man jo sige, at for nogle af os forsvinder charmen ved at drikke rom og cola måske, hvis det smager for meget af cola, men pointen er altså, at jeg sådan set mener, at de produkter er lavet ud fra den klare forudsætning, at de skal give unge mennesker, der ikke kan lide alkohol, mulighed for at drikke det. Det er hele ideen med produkterne.
Jeg har mødt enkelte over 40 år, som af en eller anden besynderlig grund også drikker de produkter. Men selve formålet med dem er at få unge til at drikke alkohol, og derfor synes jeg også, man kan tillade sig at føre en ekstra restriktiv afgiftspolitik over for dem. Ministeren siger, at det også har været prøvet, men at det kun fører til, at forbruget stiger, så hvis vi fastsætter en afgift, der er fire eller fem gange så stor som den, vi har nu, vil forbruget - det sagde ministeren dog ikke - måske stige yderligere. Jeg tror, realiteten er, at afgifter kan bruges til at nedbringe forbruget, og det synes jeg faktisk ville være et fornuftigt skridt at tage.
Jeg tror også, at hvis vi snakker om markedsføring, ville det være interessant at lave nogle analyser af den. Pointen er jo, at man kan lave sin markedsføring sådan, at den tilsyneladende er rettet mod unge, der er over 18 år, og så har den bare endnu bedre effekt på dem, der er under 18, for af en eller anden grund vil mange unge på 15 år hellere ligne nogle unge på 18 end deres forældre. Man kan selvfølgelig sige, at det ikke er alle steder, de unge kan hente den sundeste inspiration til alkoholforbrug ved at kigge på deres forældre, men jeg tror faktisk også, at spørgsmålet er: Hvorfor kan man i grunden overhovedet reklamere for nogle produkter, som udelukkende er lavet med det formål, at de kan få unge mennesker, som ikke kan lide alkohol, til at drikke alkohol? Det synes jeg er et spørgsmål man godt kunne komme ind på.
Ministeren nævnte også - og det kan selvfølgelig godt opfattes lidt selvmodsigende - at Enhedslisten i sin tid ikke stemte for at nedsætte aldersgrænsen for, hvor gammel man må være for at kunne købe alkohol. Der er ingen tvivl om, at her sloges Enhedslisten ligesom andre partier her i Folketinget lidt med den liberale sjæl, som jo vil have så få forbud som overhovedet muligt, og pointen er, at i hvert fald i dette tilfælde foretrækker vi at bruge den økonomiske pisk frem for deciderede forbud.
Jeg tror, at hvis man kigger på alkoholforbruget i Danmark, må man konstatere, at det er stort, at det har nogle alvorlige menneskelige konsekvenser, at det har nogle alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, og at det også har nogle alvorlige samfundsmæssige konsekvenser. Derfor er det jo oplagt også at gøre det til et politisk spørgsmål, og her synes vi i hvert fald, at de lavere priser på alkohol og en efter min opfattelse større kynisme i markedsføringen af nye produkter som bl.a. alkoholsodavand har meget uheldige konsekvenser for befolkningens alkoholforbrug og ikke mindst for børns og unges alkoholdebut og -vaner.
Det er på den baggrund, vi opfordrer til, at man skal tage Nordisk Råds anbefalinger alvorligt, så man på både pris-, udbuds- og markedsføringsområdet tager nogle initiativer, som kan sænke alkoholforbruget og især begrænse salget af alkoholdige drikkevarer, som i kraft af deres produktudformning og markedsføring henvender sig til børn og unge. Jeg er sådan set på nogle måder lidt skuffet over, at der ikke er flertal for det i Folketinget, men jeg må selvfølgelig lære at afstemme mine forventninger, alt efter hvad der kan lade sig gøre, og så må vi jo vende tilbage med en diskussion om spørgsmålet.
Til allersidst vil jeg bare sige, at jeg opfattede udtalelserne fra Dansk Folkeparti sådan, at man vil tage stilling til eventuelle konkrete forslag, og så kunne det jo godt være, vi kunne etablere et flertal. Jeg synes nemlig ikke, at Dansk Folkeparti skal undlade at gennemføre fornuftige tiltag med det formål at begrænse alkoholforbruget sammen med Enhedslisten, bare fordi vi har en forskellig opfattelse af, hvordan folks forbrug af hash skal behandles lovgivningsmæssigt. Jeg kan forsikre Dansk Folkepartis ordfører om, at Enhedslisten bestemt mener, at hvis vi skulle komme igennem med en legalisering af hash, skal den også afgiftsbelægges. Det er ikke det, uenigheden går på, den går sådan set på forbuddet, og netop derfor har vi jo heller ikke stillet forslag om at forbyde alkohol.