Den næste sag på dagsordenen var:
15) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 132:
Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af VE-brint i det danske energisystem. Af Per Clausen (EL) m.fl. (Fremsat 29/3 2007).

Sammen med denne sag foretoges:
16) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 133:
Forslag til folketingsbeslutning om et deltagerstyret VE-brint-samfund med fælleseje. Af Per Clausen (EL) m.fl. (Fremsat 29/3 2007).

Forslagene sattes til forhandling.

Forhandling

Forslagene her giver god lejlighed til at klargøre regeringens politik med hensyn til udviklingen af energiområdet generelt og specielt brintteknologien, som jeg personlig er meget optaget af.
     Jeg tager beslutningsforslag nr. B 133 først. Med forslaget ønsker Enhedslisten en lovgivning, der skal sikre, at den kommende udvikling på brintområdet bliver hundrede procent under offentlig kontrol. Man forestiller sig, at både forsøgs- og demonstrationscentre, produktion, lagring og distribution af brint skal organiseres i et nonprofitselskab, hvorfra et eventuelt overskud ikke kan trækkes ud, men skal investeres i en videre udvikling af området. Det er også et element i forslaget, at der skal oprettes en brintfond på 1 mia. kr.
     Med beslutningsforslag nr. B 132 opfordrer Enhedslisten regeringen til at udarbejde en handlingsplan, der over 10 år indfaser brugen af brint i det danske energisystem. Handlingsplanen skal iværksættes i andet halvår af 2007 og skal indeholde elementer som produktion af brint ud fra vedvarende energi samt lagring og distribution af brint. Endvidere skal der demonstreres anvendelse af brint og brændselscellers elproduktion til transportformål.
     Jeg vil gerne sige med det samme, at regeringen har sympati for intentionerne bag forslaget om at gøre en storstilet indsats inden for brint som alternativ til fossilt brændstof; det lover jeg. Regeringen er også enig i, at en sådan udvikling vil kræve, at de mange aktører lige fra forsknings- og til produktions- og distributionsvirksomhederne arbejder sammen i en velkoordineret indsats.
     Regeringens nye energiudspil rækker konkret frem til 2025, men vores tidshorisont strækker sig i virkeligheden meget længere. Regeringen ønsker, at vi helt frigør os fra afhængigheden af de fossile brændsler. Det kræver en målrettet og langsigtet indsats. Danmark har efter min opfattelse et godt udgangspunkt for at håndtere disse udfordringer, da vi har stor erfaring med at udvikle nye og energieffektive energiteknologier og ikke mindst med at bruge dem i praksis.
     Der er jo mange måder at befordre sådan en udvikling på, og Enhedslisten ønsker altså, at al styring og planlægning under opbygningen af infrastrukturen på brintområdet skal ligge i offentlige hænder. Og jeg kan kun sige, at det ligger uendelig langt fra regeringens syn på sagen og fra udviklingen af energiområdet generelt. Staten og det offentlige har allerede vigtige roller at spille på et i øvrigt liberaliseret energimarked. Og den offentlige indsats vil givetvis også få stor betydning for udvikling af brint og brændselscelleområdet, både hvad angår koordinering og med hensyn til støtte til forskning og udvikling, men vi kan ikke se fornuften i, at det offentlige skal styre udviklingen hundrede procent.
     Så er vi fremme ved et af kernepunkterne i Enhedslistens forslag, nemlig at udviklingsresultaterne skal være fælleseje, og at alle selskaberne skal etableres som nonprofitselskaber. Det er nok ikke en overraskelse for nogen, heller ikke for Enhedslisten, at regeringen ikke deler denne opfattelse. Selskaberne skal kunne etablere sig, som de vil og kan. Der skal være incitamenter til at fremme udvikling og samtidig gøre en god forretning. Og det forsinker næppe udviklingen; det har jeg ikke fantasi til at forestille mig.

     Med hensyn til forslaget om en brintfond på 1 mia. kr. mener vi ikke, at der er behov for en særskilt pulje på brintområdet. Regeringen har jo spillet ud med et forslag om markant øgede forskningsmidler generelt inden for energi, og med det nye EUDP-program - som vi diskuterede her i salen for kort tid siden, derfor bruger jeg forkortelsen - vil der være meget bedre mulighed for at styrke udviklingen af brint og brændselsceller i de kommende år. Vi foretrækker en energimilliard frem for en brintmilliard.
     Et helt centralt punkt til at nå regeringens ambitiøse mål for energisektoren bliver en markant styrkelse af forskningsindsatsen. Regeringen foreslår en fordobling af de samlede offentlige forskningsmidler til energi frem til 2010. Til den tid skal disse midler udgøre 1 mia. kr. årligt. I dag anvender vi, og det synes jeg er et meget imponerende tal, cirka en tredjedel af de strategiske energiforskningsmidler til udvikling af området brint og brændselsceller.
     Regeringen er endvidere indstillet på at afsætte yderligere 50 mio. kr. i 2007 til demonstration af brændselsceller. Målet er at etablere små husstandsbaserede kraft-varme-anlæg til erstatning for de nuværende naturgasfyr. Samlet set synes jeg der er tale om pæne støttebeløb, og det afspejler, at regeringen prioriterer området meget, meget højt.
     Men den form, Enhedslisten foreslår, afviser vi, havde jeg nær sagt, naturligvis.

Ministeren har jo ret i, at det ikke var direkte chokerende, at han afviste vigtige elementer i vores forslag. Men jeg vil da alligevel spørge ministeren, om han ikke er enig med mig i, at i forhold til udvikling af vedvarende energi i fremtiden er det meget vigtigt at finde nogle ejendomsformer, som gør, at der kan blive et bredere engagement i vedvarende energi, end at der kun er nogle måske få store selskaber, der står for udviklingen. Det skal være det første spørgsmål, jeg vil stille til ministeren.
     Og det andet spørgsmål er: Er ministeren ikke enig i, at hvis man skal sikre brintudviklingen, er det vigtigt, at man er indstillet på at yde støtte til forskning, også demonstrationsprojekter, der ikke umiddelbart står over for at kunne føre over i kommerciel anvendelse? Det er lidt i forlængelse af, at ministeren jo også antydede, at regeringen godt var klar over, at der skulle være en strategi, der rakte på den anden side af 2025.

Jo, det sidste spørgsmål er jeg enig i. Man skal sørge for, når man laver forskning, ikke mindst på energiområdet, at man tænker langsigtet, men også at man er realistisk med de ting, der ligger inden for en nær fremtid.
     Med hensyn til selskabernes størrelse mener jeg ikke det er noget, man skal lovgive om. Det er fint at have nogle store, nogle, der trækker, og så have en kæmpe mængde af følgeselskaber, som opstår på grund af den dynamik, de store giver, men det er ikke op til lovgiverne at bestemme, om et selskab skal være stort eller lille. Det vil jeg meget gerne bede mig fritaget for på ethvert område inden for erhvervslivet.

Jeg kan jo mærke, at her er vi på et af de der områder, hvor Det Konservative Folkeparti er præget af de interesser, som Det Konservative Folkeparti skal varetage, og det er jo o.k.
     Men jeg vil så spørge transport- og energiministeren, om han ikke er enig i, at det faktisk havde spillet en meget stor og vigtig rolle for udviklingen af hele vindmølleeventyret i Danmark, at der var et meget, meget bredt engagement i opbygningen af vindmøllesektoren, hvor mennesker med meget forskellige udgangspunkter var involverede, også fordi man havde tilrettelagt det sådan, at man havde mulighed for at indgå i det, også uden at man var i besiddelse af store mængder penge. Det er altså en ting, der måske kunne fungere som inspiration også i forhold til brintområdet.
     Og så vil jeg sige bare som lidt opfølgning på det andet, at hvis man nu kigger på det energiteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram, så er det jo meget fokuseret på umiddelbar kommerciel anvendelse. Og mener transport- og energiministeren ikke, det kan være et problem
i forhold til at sikre, at der bliver tilført f.eks. brintområdet de fornødne midler?

Jeg vil sige undskyld til formanden. Der var 3-4 spørgsmål. Jeg er nødt til at skrive dem ned for at kunne huske dem, derfor tog det lidt længere tid.
     For det første vil jeg meget gerne bede mig fritaget for, at jeg som minister eller Det Konservative Folkeparti i øvrigt skulle pleje bestemte interesser. Det er direkte upassende sagt.
     For det andet er jeg enig i, at et bredt engagement er vigtigt, det er klart, og det mener jeg i øvrigt vi har på en række områder. Og jeg vil gerne sige til hr. Per Clausen, sådan at der ikke skal være nogen diskussion: Jeg tror fantastisk meget på brint- og brændselscelleteknologien. Jeg tror i virkeligheden, den vil skubbe en masse andre ting til side, og det er også derfor, det er godt, at vi bruger så stor en del af vores forskningsmidler til det.
     Og det sidste spørgsmål kan jeg altså ikke huske. Hr. Per Clausen bliver nødt til at stille det igen.

Nu tillades det normalt ikke, men formanden har mulighed for at dispensere, så hr. Per Clausen har mulighed for at gentage, men kun det sidste spørgsmål. Værsgo.

Jeg kender jo formanden og skal nok lade være med at misbruge denne mulighed, men bare sige, at mit sidste spørgsmål gik på, at det energiteknologiske udviklings- og demonstrationsprojekt jo er meget fokuseret på en umiddelbar kommerciel anvendelse. Og så spørger jeg ministeren, om han ikke er bekymret for, at det kan føre til, at det bliver vanskeligt at tilføre brintområdet de fornødne midler.

Og det får ministeren lov til at svare på.

Tak for venligheden.
     Med hensyn til umiddelbar kommerciel anvendelse vil jeg gerne sige, at der tror jeg at hr. Per Clausen for en gangs skyld - det medgiver jeg gerne - er lidt bagefter udviklingen. Jeg har haft fornøjelsen i den sidste uge at være i Canada og høre, hvor langt man er både i Canada og USA med den her udvikling. Og jeg tror, at det, vi taler om her, er ganske nært forestående. Jeg tror, vi vil opleve en eksplosion inden for de næste 5 år præcis på det her område, og derfor er det nu, vi skal bruge pengene, og det er nu, vi skal bruge nogle af de mange midler, regeringen afsætter.

Og så går vi til næste korte bemærkning. Det er hr. Ole Vagn Christensen.

Ministeren trak perspektivet frem og sagde, at nu havde han fået lejlighed til at redegøre for regeringens politik på området. Så kan jeg ikke lade være med at komme med et citat, som jeg står med her:
     Der blev på Folkecenteret for Vedvarende Energi i 1994 opstillet et elektrolyseanlæg, som producerer brint fra centerets 75-kilowatts-vindmølle.
     Og derfor skal jeg nok lade være med at tale om de 6 spildte år. Nu ved jeg jo, at ministeren har været ude at kigge på et af de andre projekter, hvor det heller ikke skyldes regeringen, at man er kommet videre - nemlig omkring bølgekraften - men derimod skyldes, at Viborg Amt har støttet det center i sin udvikling.
     Men jeg ved, anlæggene står parat til at kunne gå i gang også inden for brintteknologien. Har ministeren øje for det, efter at man sådan set har lukket øjnene igennem de sidste 6 år?

Hr. Ole Vagn Christensen tumler rundt i en gammel sag. Den skal jeg ikke blande mig i, men jeg kan sige, at regeringen i allerhøjeste grad har øje for den udvikling, der sker, og det var det, jeg sagde til hr. Per Clausen. Vi er ekstremt fokuseret på det her. Personligt tror jeg, at netop brint- og brændselscelleteknologien vil blive en af de allerstørste udfordringer, vi står over for, og hvor vi også er i en situation, at der for en gangs skyld er andre lande, der måske er mindst lige så langt fremme som os.

Det kan de jo sagtens være, når vi har sat os selv i stå. Og derfor må jeg nu prøve at konkretisere mit spørgsmål: Vil ministeren benægte, at vi var i stand til at kunne levere et brintanlæg i miniformat, som var i stand til også at kunne lave påfyldningsstationer for brinten, og det, det havde drejet sig om, sådan set var at få det udviklet til en større skala? Og jeg ved jo, at ministeren har været nede at se Wave Star sammen med økonomiministeren, og den prøvestation dernede overlevede ikke på grund af regeringen her, men den overlevede, fordi Viborg Amt sagde, at det her kan vi godt se at der er en idé i.
     Og hvis vi skal have det engagement i de her ting, så er det også vigtigt, at vi får ildsjælene med, og det er jo det, ministeren har mærket omkring Wave Star og de andre bølgekraftprojekter.

Jeg er så enig med hr. Ole Vagn Christensen i, at det er vigtigt, at vi får det her meget bredt funderet, og det var også derfor, vi direkte afviste Enhedslistens forslag, for det skal nemlig være en underskov af virksomheder, der arbejder med det her.
     Men det konkrete, som hr. Ole Vagn Christensen henviser til, og som han nu ikke får lejlighed til at spørge mere om, fordi der kun er to runder, er jo et rent brintteknologisk forhold. Jeg tror altså, samspil mellem brint, brændselsceller og i øvrigt vores meget dygtige vindenergiprojekter er det, der er så stor fremtid i.

Tak til ministeren. Så går vi i gang med ordførerrækken, og den første ordfører er Venstres ordfører, hr. Lars Christian Lilleholt.

Jeg vil gerne starte med at rose Enhedslisten for deres interesse for brint. Det er en interesse, som vi helt klart deler både i regeringen og i Venstre. Der er meget store perspektiver ved udviklingen af brint. Ikke mindst samspillet med større mængder af vedvarende energi, flere vindmøller, mere biomasse og el fremstillet den vej over, giver gode muligheder for også at udvikle brint i Danmark.

     Regeringen arbejder meget intenst på det her område. I regeringens energistrategi fra januar indgår brint, og jeg har en klar forventning om, at også i den energistrategi, som vi i øjeblikket forhandler i Folketinget, bliver brint et helt centralt element.
     I det program, som ministeren før omtalte, EUDP, er vi også sikre på, at der vil blive nye muligheder for på forsknings- og demonstrationssiden at udvikle brint i Danmark, og det vil give mulighed for forskning og udvikling på området. Det er netop det, der er brug for for at sikre, at Danmark også fremadrettet får en førerposition med hensyn til udvikling af brintområdet. Jeg vil godt sige til det, at det skal være staten alene, der styrer udviklingen, at det er i strid med den liberale grundholdning, som vi har i Venstre. Det offentlige kan godt være med til at opstille nogle rammer, give nogle muligheder for udviklingen, men selve indholdet i udviklingen må det private erhvervsliv sammen med forskningsinstitutionerne og andre gode mennesker være med til at udvikle. Derfor kan Venstre ikke støtte disse forslag.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg vil bare indledningsvis sige, at hr. Lars Christian Lilleholt jo ikke skal ligge under for den misforståelse, at det er staten, der skal være drivkraften i det her brintprojekt. Det er netop en lang række mennesker og organisationer på det lokale plan.
     Så til et par spørgsmål. Det første er: Hr. Lars Christian Lilleholt siger, at regeringen er meget optaget af brint, og det er vel rigtigt, men kan hr. Lars Christian Lilleholt så ikke bare nu konstatere, at aflivningen af brintprogrammet tilbage i 2001 nok var en klar fejltagelse?
     Det andet er: Kan vi nu være sikre på, at der bliver afsat de fornødne midler til brint, når vi kan konstatere, at regeringens energistrategi fokuserer meget på anvendelsen af biomasse som et vigtigt element i at løfte den vedvarende energi op til 30 pct.? Mit spørgsmål er altså: Er der i realiteten vilje til at prioritere brint?

Lars Christian Lilleholt (V):
Der er masser af vilje til at prioritere brint. Vi har afsat penge, og der er brugt penge på udvikling af og forskning i brint, også i det senere år. Nu handler det om at kigge fremad. Denne regering har taget initiativ til, at vi fra 2010 hvert år skal bruge 1 mia. kr. til forskning og udvikling på energiområdet. Det vil bringe Danmark helt i front, ikke bare i Europa, men i hele verden, når det gælder udvikling af brint- og andre energiteknologier.

Jeg synes, at problemet stadig væk står tilbage, nemlig om regeringen i realiteternes verden har en strategi, der fokuserer på brint som drivmiddel i fremtiden, eller om den har en strategi, der fokuserer på biomasse, biodiesel osv.
     Jeg vil bare spørge hr. Lars Christian Lilleholt, om han er enig i, at set i et lidt længere perspektiv, hvor man satser på vedvarende energi, vil brint være blandt de dominerende drivmidler, der skal bruges i transportsektoren, og at det også må præge nutidens investeringer i både forskning og demonstrationsanlæg.

Lars Christian Lilleholt (V):
Regeringen har tilbage i januar måned præsenteret en meget ambitiøs energipolitik, som nok er den mest ambitiøse politik overhovedet på energiområdet, der nogen sinde er set i Danmark. Realiseringen af den politik vil præsentere Danmark som et fremstormende land på energiområdet, og jeg er helt overbevist om, at brint også vil komme til at spille en central rolle i den fremtidige energipolitik hertillands.

Nu gør ord det jo ikke alene. Ambitioner om at gøre noget havde man også, da det drejede sig om vindkraften, og man investerede fra visse sider mange milliarder, og ved at man havde det brede og folkelige engagement i ideerne, så viste det sig, at Danmark var det land, der var i stand til at gøre det bedst.
     Jeg er glad for, at de mennesker, som arbejdede med brintteknologien ved Folkecenteret, tog et initiativ og startede Logitech, men jeg tror bare ikke, at de alene kan løfte den udvikling, vi står over for, heller ikke med nok så mange milliarder kroner. Jeg tror, at der skal meget mere til, så man ikke går hen og laver nogle fejlskud, og det er engagementet fra de mange, der interesserer sig for området.

Lars Christian Lilleholt (V):
Jeg er sådan set enig i, at det er vigtigt, at der er et stort folkeligt engagement, at der er en bred opbakning i den danske befolkning til den førte energipolitik. Det er kolossalt vigtigt, at der er forståelse for den omstilling, vi er på vej ind i, nemlig fra at have 16 pct. vedvarende energi i vores energiforsyning og til fremadrettet at have 30 pct. vedvarende energi i vores energiforsyning. Det er vigtigt, at der her er et folkeligt engagement.
     Jeg føler nu, at der også den dag i dag er et stort folkeligt og lokalt engagement i energipolitikken. Se bare ude i landet på fjernvarmeværkerne. Det er da et eksempel på et kolossalt lokalt, folkeligt engagement, hvor vi bredt her
i Folketinget har været enige.

Det ville have været så rart, hvis den enighed kunne være fortsat efter 2001, også angående de vedvarende energier, men sådan var det ikke.
     Jeg er glad for de betragtninger, som ordføreren her fremfører, om, at det er vigtigt med det folkelige engagement, men er det helt det, der lægges op til? Er det ikke sådan, at det er nogle mere målrettede projekter, man kører efter, og på den måde kommer man måske til at køre ud af nogle tangenter, hvor der sådan set ikke er det folkelige engagement?

Lars Christian Lilleholt (V):
Det tror jeg nu ikke hr. Ole Vagn Christensen har ret i. Jeg har en klar fornemmelse af, at der i den danske befolkning er bred opbakning til, at vi skal bruge mere vedvarende energi, og jeg har også en klar fornemmelse af, at der mange steder også i små lokalsamfund er opbakning bag lokale fjernvarmeværker, lokale vindmøllelaug osv.
     Men jeg mener også, det er oplagt, at vi fremadrettet diskuterer, hvordan vi sikrer, at der fortsat er et folkeligt engagement i vores energisektor.

Tak til ordføreren.
     Næste ordfører er netop den socialdemokratiske ordfører, og det er hr. Ole Vagn Christensen.

Socialdemokraterne mener, at det er både vigtigt og også helt nødvendigt at investere meget mere ambitiøst i den vedvarende energi. For hvis vi styrker den vedvarende energi, styrker vi både miljøet, det globale klima, dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser. Massive investeringer i vedvarende energi er altså helt nødvendige, hvis vi vil løse bare nogle af de udfordringer, som vores samfund står overfor.
     Beslutningsforslagene fra Enhedslisten opfordrer regeringen til at udarbejde en handlingsplan, der over de næste 10 år skal implementere brugen af brint i det danske energisystem. Socialdemokraterne støtter som udgangspunkt ethvert initiativ, der kan fremme brintens brug i alle energimæssige sammenhænge, men det giver måske ingen mening på forhånd at båndlægge så store mængder vedvarende energi til produktion af brint.
     Socialdemokraterne vil gerne gå forrest i kampen for et samfund, hvor hele vores energiforsyning er omstillet til vedvarende energi. Socialdemokraterne mener, at vi skal udbygge vores energisystem, så vi kan optage større mængder af vedvarende energi gennem opbygning af et mere intelligent energisystem samt gennem brug af el i vores kraft-varme-sektor. Dette vil være den bedste udnyttelse af den voksende andel af eksempelvis vindproduktionen, indtil vi har fundet den lagringsteknologi, der gør det muligt, at vi også kan udvikle brinten.
     Naturligvis er det, som Enhedslisten påpeger, vigtigt, at vi får inddraget borgerne i den proces, og derfor støtter Socialdemokraterne som udgangspunkt ethvert initiativ, der kan fremme borgernes inddragelse i energipolitikken.
     Socialdemokraterne har som led i globaliseringsaftalen aftalt med regeringen, at der frem mod 2010 afsættes op til 1 mia. kr. om året til forskning, udvikling og demonstration af projekter for at fremme udviklingen af vedvarende energi. Selv om Socialdemokraterne støtter den fortsatte forskning og udvikling inden for brintproduktionen, så synes vi, at det er
i overkanten at båndlægge 100 mio. kr. til brintudvikling, især også fordi energitabet - og det må vi jo erkende - på nuværende tidspunkt er relativt stort ved brintproduktionen.

     Når det er sagt, mener vi også, at det er problematisk med en stor detailplanlægning fra Folketingets side, især når der er tale om forslag, der netop har til formål at lave brugerstyrede energiprojekter. Og som vi har været inde på, føler vi sådan set, at det, der er behov for, er en lang række udviklingssteder, hvor der er en række ildsjæle, som arbejder med disse ting, og som også internationalt kan komme til hinanden og på den måde udvikle erfaringer og være med til at skabe den udvikling, som vi også har set inden for vindkraften.
     Derfor må jeg nå til den konklusion, at hvad angår den måde, som forslagene er strikket sammen på, er vi enige i intentionerne, men vi mener sådan set ikke, at vi på grund af strukturen i forslagene kan støtte beslutningsforslagene nr.
B 132 og B 133.

Og der er en kort bemærkning. Hr. Per Clausen.

Bare for at finde ud af, hvad vi er enige om, og hvad vi ikke er enige om, vil jeg gerne spørge hr. Ole Vagn Christensen:
Hvis man forestillede sig, at forslagene i stedet for at handle ensidigt om brint, handlede om vedvarende energi bredt set, ville det så ændre på Socialdemokraternes opfattelse af de to forslag?

Jamen det er jo helt klart, det har jeg nærmest sagt at det ville, når jeg siger, at det er meget nødvendigt og ambitiøst, og at vi skal investere i den vedvarende energi. Så det kan vi kun være enige om, altså at det er hele spekteret rundt - der er mange muligheder. Og så er der endelig hele spørgsmålet, som jeg også omtalte, om at lave det intelligente energisystem, og det betyder, at man netop kan lave koblingen mellem de forskellige muligheder - bølgekraften og vindkraften, solvarmen og hvad der ellers findes af muligheder. Også vores fjernvarmeværker, som jeg nævnte, vil jo være i den situation, at her kan man bruge el.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er så Dansk Folkepartis ordfører, fru Tina Petersen.

Vi skal i dag førstebehandle to forslag fra Enhedslisten. Det ene vedrører VE-brint, og det andet vedrører VE-brint-samfundet, altså det, man kalder fælleseje. Dansk Folkeparti synes, at der er nogle rigtig gode intentioner
i forslagene vedrørende den fortsatte udvikling af brint, og Dansk Folkeparti kan kun være enig i, at brint hører til en af de alternative energikilder, som skal føre til en - så vidt mulig - uafhængighed af fossile brændstoffer. Temaet brint er ikke nyt. Debatten har været ført igennem mange år. For mit eget vedkommende startede den herinde for 2 år siden med åbningsdebatten. Så er den foregået i Energipolitisk Udvalg op til flere gange, og den har senest kørt i forbindelse med vores energistrategiplan osv., så brinten er sat på dagsordenen. Dansk Folkeparti har ofte markeret emnet i andre debatter, nemlig at brint er et af de vigtigste alternativer, vi har, og som der i allerhøjeste grad skal satses endnu mere på, både hvad angår forskningsdelen, udviklingsdelen og demonstrationsdelen. Danmark har nogle af verdens nok dygtigste folk på området, og jeg er sikker på, at de vil yde deres yderste for, at brinten bliver førende. Dansk Folkeparti synes, at forslagene peger i en positiv retning, men vi kan ikke støtte forslagene med en begrundelse, som vi synes er simpel: Diskussionen om at sætte brint på dagsordenen er foregået det sidste par år, og det er altid dejligt, når nogle partier tager initiativ til nye forslag; dog ved vi, at emnet brint ofte har været sat på dagsordenen og fortsat bliver det via deltagere i udvalgsarbejdet. Kigger vi videre til det andet forslag, som Enhedslisten har fremsat, beslutningsforslag nr. B 133, vil jeg sige, at det lige netop er dette forslag, Dansk Folkeparti er imod. Holdningen er nemlig, at hele brintområdet skal være hundrede procent på det offentliges hænder; sagt lidt anderledes: Der skal være statsstyret udvikling. Dette kan Dansk Folkeparti ikke tilslutte sig.

     Ligesom så mange andre områder vedrørende energi skal også brintområdet være på markedsvilkår, der skal udvikles, der skal forskes, nogle steder skal der skabes forskerbyer med partnerskaber, og her skal staten være en partner, og brintområdet skal ikke være en totalt statsstyret enhed.
     Til sidst: Vi har her i Danmark som sagt nogle af de klogeste mennesker inden for brintudvikling, og vi har umådelig mange gode muligheder på området, som vi skal satse på at få udviklet i den rigtige retning. I år 2006 blev brint- og brændselsceller støttet med over 100 mio. kr. Dette beløb forventes at stige i de kommende år. Området vedrørende den alternative energibrint er og har i de sidste par år været sat på dagsordenen, både fra regeringens side og fra Dansk Folkepartis side, og det vil det fortsat være i fremtiden. Dansk Folkeparti kan ikke støtte de fremsatte forslag.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører kommer - næsten - i løb nu, han skal lige have talen med herop. Det er den konservative ordfører, hr. Per Ørum Jørgensen. Og der er stadig væk 5 minutters taletid, værsgo.

Det var ikke for at trække debatten unødigt, at jeg ikke var helt på stikkerne.
     Jeg synes, at det er meget interessante beslutningsforslag, som Enhedslisten præsenterer os for i dag. Der er mange gode intentioner bag, det er der ingen tvivl om, også mange intentioner, som vi fra konservativ side kan bakke op.
     Når vi - og det vil jeg gerne afsløre indledningsvis - ikke kan støtte de to beslutningsforslag fra Enhedslisten, er det altså ikke på grund af intentionerne, der ligger bag, men på grund af selve udformningen af beslutningsforslagene.
     Det er faldet mig en anelse for brystet, at hr. Per Clausen under spørgsmålene til ministeren bragte frem, at Det Konservative Folkeparti kun var interesseret i at pleje interesserne for en måske marginal gruppe i samfundet. Der synes jeg, at vi - om nogen - fra konservativ side på det her område har markeret, at vi har en ganske bred interesse i at fremme vedvarende energi til glæde og gavn for hele samfundet og ikke mindst til glæde og gavn for vore børn og børnebørn.
     Vi står over for nogle kæmpeudfordringer i disse år med klimaforandringer og sikkerhedspolitiske forhold, som gør, at vi fra konservativ side prioriterer vedvarende energi meget, meget højt, og det tror jeg egentlig alle er klar over. Derfor undrer det mig meget, at det skulle lyde, som om vi kun er interesserede i at pleje interesserne for en marginal gruppe i samfundet. Det er absolut ikke tilfældet, tværtimod.
     Det er jo egentlig ganske opløftende at høre ordførerne forholde sig til netop brint og vedvarende energi. Der er en tradition for, at vi samarbejder i Folketinget, og det har jo også været tilfældet, ikke mindst når det gælder prioriteringerne på forskningsområdet - også når det gælder den vedvarende energi. Det er jo værd at nævne UMTS-midlerne, hvor der for 2 år siden blev iværksat en ret kraftig prioritering netop i forbindelse med brintteknologien under Det Strategiske Forskningsråd, hvor også en bred vifte af partierne her i Folketinget deltog og vedtog at styrke sammenhængen mellem at bruge brint sammen med andre energiformer, herunder også vindkraft, og dermed også skabe en ny udvikling og skabe nye generationer af de teknologier, vi har.
     Senest har vi også set under velfærdsforhandlinger i forbindelse med globaliseringspuljen, at et meget stort flertal i Folketinget igen prioriterede at styrke forskningsindsatsen på brintområdet, og det indgår jo så nu i EUDP-programmet, hvor jeg synes at der er lagt en meget, meget ambitiøs plan frem for forskningen.
     Enhedslisten ønsker, at vi skal skabe nogle konsortier, nogle nonprofitselskaber og dermed få en vis statskontrol over den indsats, der skal være på brintområdet. Jeg er ikke helt enig i den tilgang.

Jeg mener, at det er vigtigt, at vi får skabt et kommercielt marked for det her, at vi også giver de private aktører, der er på markedet, mulighed for at skabe innovation på det her område.

     Det lyder lidt, som om det kun er de store selskaber, der vil nyde godt af det, men jeg kan da konkret nævne firmaet H2 Logic fra Herning, som har specialiseret sig i brintbiler - jeg mener, der er fem ansatte nu - og som på ganske få år har opbygget en kolossalt vigtig og flot ekspertise lige præcis på det område. Det er jo noget, vi understøtter fra regeringens side ved f.eks. at lave en afgiftsfratagelse for netop brintbiler og dermed på den måde skabe incitamenter og drive en positiv udvikling frem.
     Vi er nødt til at se den vedvarende energi som et flerstrenget instrument til at imødekomme de trusler og de udfordringer, vi står over for, og derfor kan man heller ikke ensidigt satse på brint. Det er lige så vigtigt, at vi satser på vindkraft, at vi får sat gang i vandkraft, og hvad der ellers er af mange teknologier. Der er også mange teknologier, som vi ikke kender i dag, men som vi vil se i de kommende år, og det skal der være plads til.
     Jeg vil godt anerkende de intentioner, der ligger bag beslutningsforslagene, men på grund af udformningen kan vi fra De Konservatives side ikke støtte det.

Jeg kan ikke forstå, at hr. Per Ørum Jørgensen er så overrasket over, at vi taler om marginale grupper, når vi ser på den udvikling, der skete i 2001, hvor man sådan set med et pennestrøg fjernede alt vedrørende vedvarende energi og altså også fjernede muligheden for, at de ildsjæle, der var på disse projekter, havde et ståsted til at udvikle og til at videreforme deres muligheder.
     Jeg er ikke imponeret over, at man så mange år efter -
12 eller 13 år efter, at det her projekt om brintteknologien var oppe at stå ved Folkecenteret - nu taler om, at der nu er fem ansatte. Jeg mener, at der var et tilsvarende antal personer på det tidspunkt, som beskæftigede sig med de her ting. Så det går sådan lidt langsomt. Men mit spørgsmål er: Kan vi forvente, at man igen giver plads for, at de folkelige ildsjæle også kan komme med i det her program?

Jeg synes, hr. Ole Vagn Christensen med sine kommentarer nedgør de mange ildsjæle, som er der i dag. Jeg tror, måske ikke helt hr. Ole Vagn Christensen forstod, hvad det var, jeg sagde. Når jeg nævner H2 Logic fra Herning, er det jo, fordi det er et forholdsvis nyetableret privat selskab, som har specialiseret sig i brintbiler, og som udspringer af de mange initiativer, der har været på området. Det har overhovedet ikke noget med Folkecenteret at gøre.
     Jeg synes faktisk, at vi i stedet for at begynde at nedgøre den indsats, som man gør rundtomkring i landet, egentlig skulle anerkende, at der er en utrolig positiv udvikling netop på brintområdet. Der vokser mange nye initiativer op, og det synes jeg vi skulle anerkende i stedet for at stå og nedgøre en hel branche.

Jeg nedgør sandelig ikke. Jeg taler om, at de her mennesker faktisk har haft deres rodfæstelse på Folkecenteret, inden de kom ned til det nyopbyggede energicenter, som man byggede op nede i Herning, da det andet blev nedlagt. Det er ikke nogen nedgøring, når jeg siger, at det godt kunne være, at deres kræfter kunne have været brugt anderledes. Det kunne godt være, at vi i Danmark kunne have været længere fremme, hvis der ikke var sket det, der skete i 2001. Jeg bad sådan set bare om at få et svar på, om vi nu også kan forvente, at sådanne projekter som f.eks. Folkecenterets kan komme tilbage på dagsordenen.

Jeg er bange for, at hr. Ole Vagn Christensen forveksler H2 Logic, som jeg nævner, og som primært beskæftiger sig med brintbiler - og det er deres teknologi - og så HIRC, som ligger i Herning. Det er to forskellige ting, men der er selvfølgelig en sammenhæng. Det er brint, begge parter beskæftiger sig med.

     Jeg havde for nylig mulighed for og den store glæde at se mange af de projekter, der ligger på bordet, bl.a. opbygningen af en decideret brintby, H2PIA kalder de det. Det er et kæmpeskridt fremad projektmæssigt, og det er jo netop en illustration af, at der sker noget derude i øjeblikket, i stedet for den her evindelige snak om, at der ikke er sket noget de sidste 5 år.
     Det er jo netop en udvikling, der har været de sidste 5 år, og som er drevet frem af både private og offentlige interesser. Jeg er sikker på, at det er noget, som også vil blive ført ud i livet på den rigtige måde, nemlig sådan at man bruger kræfterne fra både det private og fra det offentlige i samarbejde, og det tror jeg giver innovation begge veje og dermed de bedste løsninger.

Det er jo rigtigt, som hr. Per Ørum Jørgensen siger, at der i forlængelse af det brintprogram, som kørte frem til 2001, faktisk er en del, der har overlevet. En del af dem har så siden - oven i købet med stor sympati under alle omstændigheder fra Det Konservative Folkepartis side - gentagne gange påpeget behovet for, at der bliver gjort en indsats på området. Det er så ved at komme i gang igen, må vi håbe på, og det er selvfølgelig godt.
     Men der var lige en enkelt ting. Hr. Per Ørum Jørgensen nævnte, at Enhedslisten mente, at det var staten, der ligesom skulle have magten over energiudviklingen i Danmark. Dertil må jeg sige, at hvis man ser på det forslag, vi har lavet, fremgår det, at det jo netop handler om, at vi vil forsøge at give plads til, at lokale kræfter - kommuner, foreninger, boligforeninger, grundejerforeninger, trafikselskaber, forbrugerejede energiselskaber og andre selskaber - skal have mulighed for at etablere et samarbejde, og det skal man også have mulighed for at gå ind og støtte.
     Jeg vil bare spørge hr. Per Ørum Jørgensen, om han ikke synes, det kunne være godt også at give plads til nonprofitelementet i udviklingen af brintenergi.

Jeg er ikke enig i den konstruktion, som Enhedslisten lægger frem i det her beslutningsforslag. Men jeg anerkender, at der selvfølgelig er nogle positive energier for nu at bruge terminologien, som kan påvirke hinanden gensidigt på en utrolig god måde. Altså, der sker utrolig meget ude i det private. Vi mærker også, at danske virksomheder kan se, at der er et marked for det her. Vi kan jo se den store eksportandel, som netop vedvarende energi udgør, og der er ingen tvivl om, at den vil blive væsentlig større i de kommende år.
     Det er klart, at der er utrolig meget viden ude i det private erhvervsliv og der er utrolig meget viden i det offentlige i vores forskningsmiljøer, i kommunerne osv., og derfor handler det om at få udnyttet alle de her gode kræfter samlet.
     Men det betyder jo ikke, at man skal lave statslige nonprofitselskaber. Man skal ud og konkurrere kommercielt på det internationale marked, fordi vi jo netop har nogle kompetencer på det her felt, som mange andre lande ikke har. Det er det, vi skal udnytte, og det skal vi også udnytte kommercielt og gerne i et samspil med det offentlige og have glæde af den store offentlige indsats, som vi gør ikke mindst på forskningsområdet.

Inden vi går videre med de korte bemærkninger vedrørende vedvarende energi, kan jeg oplyse Folketingets medlemmer om, at hvis der er enkelte, der har brug for at styrke energidepoterne, så er der varme hveder og kaffe i lokalet ved siden af.
     Så er det hr. Per Clausen for endnu en kort bemærkning.

Ja, jeg bliver nok nødt til at vente lidt med det.
     Men, det der så vil være det sidste spørgsmål, jeg kan stille til hr. Per Ørum Jørgensen, er, hvad der er forklaringen på, at Det Konservative Folkeparti har modvilje mod, at der også kunne indgå organiseringer i det her arbejde, som byggede på, at man sagde: Jamen vi vil sådan set gerne have et overskud, men det overskud, vi får, vil vi investere i nye projekter?
     Er det sådan, at hr. Per Ørum Jørgensen og Det Konservative Folkeparti af princip ikke ønsker at inkludere nogle måder, hvorpå man har organiseret sig omkring de her ting, hvor udgangspunktet ikke er, at der skal tjenes penge til private? Er det sådan, at der simpelt hen skal være den målsætning om at tjene penge til private? Ellers kan man ikke være med.

Jeg tror faktisk, at samfundet som sådan nyder meget stor gavn af den flotte sektor, vi har inden for vedvarende energi. Jeg tror, at ikke mindst statskassen er glad for alle de her indtægter, som vedvarende energi er med til at bidrage med, så vi har råd til at have et velfungerende velfærdssamfund. Forudsætningen for det er jo netop, at der kommer lidt penge i kassen, og hele den vedvarende energi-sektor bidrager absolut voldsomt til det.
     Jeg tror, at vi skal sætte en udvikling i gang på baggrund af nogle overordnede politiske ambitioner, ikke mindst i kraft af en stærk forskningsindsats på det her.

Men jeg tror ikke, vi skal underkende den kreativitet, den idérigdom, som findes i det private erhvervsliv, som jo skal skabe markedet, og som skal ud og konkurrere internationalt og dermed også skabe indtægter til statskassen, som vi kan bruge på velfærd, så vi også i fremtiden kan opretholde et godt velfærdssamfund.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og så er det den radikale ordfører, hr. Johs. Poulsen.

Hvis jeg skal forsøge at uddrage et billede af den debat, der har været hidtil under de to beslutningsforslag her, vil jeg sige, at vi egentlig fra Det Radikale Venstres side synes, at noget af det allermest opløftende er, at vi nu heldigvis får tegnet et billede af, at man fra regeringens side og fra regeringspartiernes side har vendt 180 grader på tallerkenen og i dag nu har en positiv indstilling til en stærkere udvikling på det her område. Det skal man jo ikke være ked af, det skal man være glad for. Det er situationen.
     Selvfølgelig vil vi meget gerne sikre os, at det commitment og ikke mindst de pæne ord, der bliver sagt heroppefra, også bliver alvor i de kommende måneder og i de kommende år, og at der bliver sat al den power bagved, som man overhovedet kan i udviklingen af vedvarende energi-sektoren med de fantastiske perspektiver, der ligger deri, og som vi nu kan forstå at man også i regeringen og i regeringspartierne godt kan se.
     Men det forhold fortæller jo samtidig, at der sådan set ingen grund er til at bruge ret meget debattid på at konstatere, at vi har haft en situation, hvor man fra 2001 og en årrække frem reelt satte stort set al udvikling af vedvarende energi, herunder altså også brintudviklingen, på standby. Den udvikling, der så fandt sted i de år, og som man nu bygger videre på, var en udløber af de programmer, som lå fra tidligere, plus de initiativer, der er taget lokal- eller regionalpolitisk eller privat.
     Når det er sagt, vil jeg igen indtage en positiv attitude, for vi glæder os sådan set over, at vi nu tilsyneladende har fået det her ind i nogle fornuftige rammer, som kan gøre, at man også i branchen kan have større tillid til, at der er et samspil ikke alene med staten og nationen som samfund, men jo også, som man har oplevet det i lang tid, med regionale og lokale kræfter. Det er positivt.
     Når jeg siger det her indledningsvis, er det jo, fordi vi oplever begge beslutningsforslag som nogle, der skal ses som et forsøg på at skubbe til en positiv udvikling på vedvarende energi-området parallelt med det, man også så i de tidligere år i forbindelse med udviklingen af andre typer af vedvarende energi, selvfølgelig ikke mindst vindenergien.
     Dermed er også sagt, at vi sådan set på overskriftsniveauet og på det overordnede plan er sympatisk indstillet over for begge forslag. Naturligvis er vi af samme opfattelse som Enhedslisten, at det er meget, meget vigtigt, at vi også fortsætter forskningen og udviklingen af brintløsningerne, fordi der - og der er jeg meget enig i det, ministeren sagde - måske tegner sig en udvikling, som ville komme til at gå endnu hurtigere, end vi overhovedet havde forestillet os bare for ganske kort tid siden.
     Så i virkeligheden handler det måske om, hvordan vi bedst kan understøtte og være med i det, der måske kommer til at gå rigtig hurtigt, når vi ser på det globalt.
     Når det så er sagt, at vi overordnet er sympatisk indstillet over for forslagene, må jeg også sige helt ærligt, at vi er noget i tvivl om, om den strukturering eller den organisering af, hvordan det skal foregå, som er beskrevet i
B 132, nu også er den klogeste måde at gøre det på. Så det er en helt ærlig tilkendegivelse af tvivl: Er det nu også klogt at gøre det lige nøjagtig på den her måde? Skal man nu båndlægge store mængder vedvarende energi lige nøjagtig på den her måde de næste 10 år, hvis det i øvrigt viser sig, at der er andre udviklingsretninger, som man burde forfølge i stedet for, fordi det viser sig at være det klogeste? Ja, det er vi noget tøvende over for, og derfor siger vi først og fremmest: Lad os bearbejde det yderligere i en videre snak i udvalget og se, hvad der kan komme ud af det. Vi ved jo ikke, om forslagsstillerne vil skrive betænkning, eller hvad man vil, men vi forestiller os, at der godt kan siges noget fornuftigt på baggrund af beslutningsforslaget her, som jo så kan udmønte sig i en henvendelse fra udvalget til ministeren. På samme måde kan man sige om B 133, at det for os i al fald er en lille smule svært at være med til at sige nej til at oprette åbne og fællesejede udviklings-, produktions- og distributionsselskaber. Det lyder i hvert fald meget smukt i de flestes ører. Derfor: Hvis vi lader være med at betragte det alt for indsnævrende - og sådan forstod jeg egentlig også lidt det spørgsmål, som allerede er stillet fra hr. Per Clausens side
- nemlig sådan at det her er den eneste løsning, men sådan at det er en del af en buket så at sige, sådan at det er en af mulighederne for, hvordan man får organiseret nogle af de udviklingselementer, vi kunne forestille os skulle udvikles i de kommende år på VE-området, og altså i den her sammenhæng især brintområdet, så er vi med på også at afprøve nogle af de her muligheder, som Enhedslisten er inde på.

     Så vi er grundlæggende sympatisk indstillet over for den tankegang, der ligger bag, og vi vil meget gerne være med til at diskutere det videre ud fra det indhold, som ligger her, og i øvrigt ud fra de bemærkninger, som er givet, og som jo alt andet lige er positive, selv om der har været nogle direkte afvisninger.

Det er bare to ting, for nu kan vi lige så godt bruge tiden fornuftigt, når vi alligevel er her. Det ene, jeg vil spørge hr. Johannes Poulsen om, er: Man kan jo altid diskutere, hvor meget man skal båndlægge midler - det er jeg sådan set ikke uenig i - men er hr. Johannes Poulsen ikke enig i, at det i hvert fald er vigtigt, at man sikrer sig, at den meget markedsorienterede linje, som regeringen står for, når vi snakker om energipolitik, ikke fører til, at det bliver de ting, der på mellemlang sigt er løsninger, der hele tiden bliver fokuseret på?
     Det er jo i hvert fald ét problem. Det er derfor, vi snakker om at båndlægge til brint. Vi er faktisk bange for, at brint forsvinder til fordel for en løsning, som måske lidt hurtigere kan sættes i værk.
     Det andet er: Jeg forstår det på den måde, at Det Radikale Venstre er enige i, at det ville være meget godt at åbne op for, at der var, man kan sige en del af den vedvarende energi, som ikke udelukkende var baseret på at være privatejet, profitorienteret, men at hr. Johannes Poulsen gerne vil have en tilkendegivelse fra Enhedslistens side af, at vi ikke vil udelukke privatorienterede virksomheder, hvor man tjener penge.
     Det ville vi måske gerne, men jeg kan sige til hr. Johannes Poulsen, at vi godt kan nøjes med mindre det næste par år.

Så Enhedslisten kan nogle gange også godt se mellemlange løsninger, kan jeg forstå.
     Jeg må betragte den sidste del som en tilkendegivelse af, at det ikke skal forstås indsnævrende, men at det her kan være en del af en buket, hvor man afprøver forskellige muligheder for, hvordan udviklingen kan organiseres, og som sådan afviser vi det ikke. Det vil jeg gerne gentage.
     Når jeg helt ærligt er en smule usikker på, om forslaget om at båndlægge i de næste 10 år er den klogeste måde, hænger det jo sammen med, at der formodentlig, og som også ministeren var inde på, også internationalt kommer til at foregå en udvikling på brintområdet på en række felter. Og her kan man sige, at det selvfølgelig ikke er særlig smart, hvis vi båndlægger store midler til noget, man allerede har overhalet os på på nogle områder, hvis vi kunne anvende de midler bedre til at udvikle andre typer af VE i den selv samme periode.
     Så det mener jeg hele tiden man skal være inde i en overvejelse over, men det er jo ikke en afvisning af, at vi ikke på det ståsted, vi står nu, og med den viden, vi har nu, også kan kigge lidt længere end på det korte og mellemlange sigt, for det er formodentlig nødvendigt, hvis vi også vil være med på brintområdet.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er SF's ordfører, fru Anne Grete Holmsgaard.

I SF finder vi det vigtigt, at vi udvikler alle de potentielle teknologier for vedvarende energi, fleksibelt energiforbrug og lavere energiforbrug, som vi har mulighed for at udvikle, i kraft af at vi enten har stærke vidensmiljøer, eller at vi har innovative miljøer - og de behøver ikke at være store - som rent faktisk arbejder med det her. Det gælder naturligvis også brint. Brint har oplevet et dyk i udviklingsindsatsen det seneste par år, og et af problemerne er jo, at man nedlagde det gamle program og ikke har satset på ligesom stadig væk at have en vision om, hvor vi herhjemme kan have vores særlige profil inden for udviklingen af brint. Umiddelbart er det, der virker mest indlysende dels transportsektoren, dels minikraftvarme, men man skal jo passe på aldrig at indsnævre sig så meget, at man udelukker nogle spor, som kunne blive interessante. Det lykkedes også i SF for et par år siden at få afsat godt og vel 100 mio. kr. ekstra bl.a. til brændselscelleudviklingen, og det var vi naturligvis meget glade for. Det var en af de sjældne stunder inden for de seneste par år, hvor det lykkedes at få nogle ekstra midler til en udvikling, som vi synes er vigtig. Jeg har haft den fornøjelse selv at køre i brintbil. Jeg har haft den fornøjelse selv at køre i brintbil; jeg har været i USA; jeg har set, hvordan man bl.a. i Los Angeles opbygger et netværk af tankstationer, sådan at man rent faktisk kan få afprøvet det her i den praktiske verden og så andre mennesker kan se det også. Det er et af de steder, hvor jeg mener vi herhjemme har nogle muligheder bl.a. med det projekt, der nu er forankret i Herning, nemlig inden for et geografisk afgrænset område at have tankstationer, sådan at man rent faktisk kan afprøve det her i praksis.

     Visionen er jo, at man vil binde Norge og Danmark sammen, og det synes jeg er en flot vision. Jeg vil sige, at vi da var kommet et stykke videre herinde med at omsætte de mange pæne ord til realitet, hvis det projekt kunne få noget støtte, der gik videre end til det, regeringen hidtil har sagt, nemlig at sige, at der ikke skal betales registreringsafgift for brintbiler. Der skal jo faktisk noget mere til at løfte det her op.
     Når vi så kommer til de to konkrete forslag, som Enhedslisten har stillet, vil jeg sige, at B 132 faktisk alt sammen indeholder fornuftige elementer. Vi har brug for en handlingsplan; vi har brug for at kunne eksperimentere med produktionen af brint, med lagring af energi via brint, fordi brint ikke er en energikilde i sig selv, samt at få nogle brintruter og få det ind i vores transportsektor.
     Vi ved jo, at vores transportsektor udgør et meget stort problem, når vi ser på udslippet af drivhusgasser, men også på udslippet af andre skadelige stoffer, det være sig partikler eller andet. Vi skal have gjort noget ved vores transport, og vi skal have gjort det inden for overskuelig tid.
     Når jeg så går over til det næste forslag, vil jeg sige, at selve organiseringen af det synes jeg virker meget tung og efter min mening nok lige lovlig udynamisk.
     Lad mig starte med pengene først. Hvis vi havde mulighed for at få afsat 1 mia. kr. over 10 år, ville vi bruge den bredere, sådan at vi havde mulighed for at udvikle flere forskellige teknologier. Lad mig bruge transportområdet som eksempel. I mange år har den elektriske bil været betragtet som sådan noget usexet halvdødt noget, men faktisk sker der en fantastisk udvikling på elbilområdet, som måske gør, at elbiler kan være noget, vi hurtigere kører i end brintbiler. Den mulighed skal vi ikke stille os uden for eller stå på sidelinjen og se på, men tage med ind.
     Jeg ville synes, det var interessant at få det her gjort bredere på den måde, at hvis vi siger transport, så kunne vi både satse på udviklingen på brintbilområdet og på det distributionsnet, der skal til, så der er den slags tankstationer, også med hensyn til elbiler. Det er også nødvendigt at bruge vores forhåbentlig stigende mængde af vedvarende energi på begge områder og se på: Hvordan udvikler det her sig, og hvor kommer teknologispringene? Hvad er det for en af teknologierne eller en af de mange teknologier, der viser sig at være mest levedygtig?
     Jeg tror, det ville være bedre at se på transportområdet og varme- og elområdet og spørge: Hvor langt kan vi så komme inden for varme- og elområdet både med fleksibel energianvendelse, hvor vi har nogle meget dygtige folk i Danmark, og med mini-kraft-varme, som kan give noget? Det var så om pengene.
     Så er der selve organiseringen. Den virker efter min mening tung. Jeg tror, vi har brug for en mere dynamisk måde at organisere det her på. Vi vil naturligvis ikke udelukke, at der også kan være det, der heri hedder nonprofitorganisationer, som trækker på det her. Vi vil bestemt ikke udelukke det. Vi har brug for, at kommuner også kan gå ind i det her, at mange instanser kan gå ind i det her, men vi har også brug for, at private virksomheder kan gå ind i det.
     Jeg kan se, at Enhedslisten et stykke nede i teksten åbner en lille flig for, at det kan også være private virksomheder. Vi ville ifølge vores temperament åbne en væsentlig større dør til private virksomheder, fordi vi mener, vi har brug for privat medfinansiering på det her område. Vi har brug for at kunne tiltrække på alle de innovative miljøer, men også større virksomheder, hvor der også er innovative miljøer.
     Konkluderende vil jeg sige: Efter vores mening er det vigtigt, at vi nu får sat mere skub i, at vi rent faktisk tager det alvorligt og afsætter nogle penge til brintområdet og også får udarbejdet nogle handlingsplaner igen for, hvor Danmarks muligheder, særlig på det her område, er, og hvordan vi kommer videre med det.
     Jeg vil nok sige, at modellerne trænger til at blive diskuteret. Vi er i hvert tilfælde ikke parat til sådan lige at godtage den model, som Enhedslisten lægger frem her.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Per Clausen.

Jeg synes jo sådan set, det har været en udmærket debat med i hvert fald to væsentlige, positive konklusioner. Den ene er jo, at det er mit klare indtryk, at der også blandt de borgerlige partier, også hos ministeren, er en relativt dybfølt begejstring for brintprojekter. Det synes jeg da er en vigtig og god ting at sige, for så har vi da den fælles erkendelse og fælles opfattelse, at brintteknologien kan komme til at spille en stor og vigtig rolle i fremtiden. Den ene ting synes jeg er positiv.
     Selvfølgelig er det i den sammenhæng ærgerligt, at de projekter, man kan henvise til, som har blomstret under den borgerlige regering indtil nu, er projekter, som jo har sit udgangspunkt i en støtteordning, som man nedlagde i 2001. Men selv for mennesker af min kaliber kan det jo efterhånden blive lidt trivielt at henvise til ting, der ligger så langt tilbage i tiden, så det vil jeg ikke vende yderligere tilbage til i min tale, men nævnes skal det jo. Men jeg synes, det er godt.
     Så synes jeg også, at man jo dog også på et enkelt område kunne høre, at der åbner sig nogle nye politiske perspektiver, hvis vi får et andet flertal i Folketinget end det, vi har nu, nemlig en mulighed for, at der kan udvikles nogle elementer i sektoren omkring vedvarende energi, som er baseret ikke primært på privatøkonomiske interesser, men på nogle bredere interesser.
     Jeg skal gerne til fru Anne Grete Holmsgaard og også til hr. Johs. Poulsen sige, at Enhedslisten sådan set slet ikke er uimodtagelig over for at drøfte den konkrete udformning af, hvordan en støtteordning, som kunne være målrettet til at bygge nogle lokale initiativer op, kunne skrues sammen. Nogle af de diskussioner, som fru Anne Grete Holmsgaard nævner, har vi jo også haft, og det har jo også antydningsvis vist sig i forslaget. Så det er vi sådan set åbne over for. For os er det bare vigtigt, at der også bliver et hul igennem og en plads til ikkekommercielle interesser på det her område.
     Det er jo, fordi vi mener, at det er sådan, at hvis man skal sikre et vedvarende energisamfund, handler det om, at det både skal have nogle elementer af demokrati og lokal forankring, det skal altså være en energisektor, som baseres på fællesejede virksomheder, hvor der både kan være deltagelse af kommuner og lokale energiselskaber, boligforeninger m.v.
     Jeg synes, det ville være rimeligt at sige, at private firmaer kan indgå. Det, vi frygter, er jo en situation, hvor energisektoren er fuldstændig domineret af nogle ganske få energimastodonter, og det vil vi gerne gøre en aktiv indsats for at modgå. Jeg vurderer det sådan, at vi i hvert fald godt
i fremtiden kan få mulighed for at diskutere den vision og de holdninger til den danske energipolitik på den anden side af et valg. Derudover vil jeg sige, at når vi har lavet de her forslag, er det jo ud fra en klar opfattelse af, at brint er vigtig. Vi har jo godt bemærket, at regeringen har lavet det såkaldte energiteknologiske udviklingsdemonstrationsprogram, som er så langt et udtryk, at det fortjener en forkortelse, hvad det også har fået, og som har været til første behandling her i salen, og jeg mener at kunne huske, at jeg allerede dengang sagde, at det var vi sådan set positive over for. Vi er dog på baggrund af de elementer, der er i regeringens energistrategi, og hvor vi synes, der fokuseres meget på biomasse, bekymrede for, om fokus i virkeligheden kommer til at blive et andet, sådan at brint på trods af ministerens åbenlyse og nærmest smittende begejstring i dag kan komme til at blive underprioriteret, også fordi jeg har set, at statsministeren nu har rejst rundt i Brasilien og der er blevet overbevist om biobrændstoffernes fortrinlighed. Jeg er bange for, at statsministeren har undladt at tale med de bondeorganisationer og andre organisationer i Brasilien, der lever med konsekvenserne af rydningen af skove m.v. Det er bare det element, der er i det. Vi mener i hvert fald, at det er nødvendigt, når vi snakker om transportenergibehovet, at finde en anden løsning end brug af biomasse, fordi vi ikke tror på, at biomassen er
i stand til at opfylde de behov, der eksisterer, hvis vi også skal tage hensyn til fødevareforsyning, miljøhensyn osv. Vi er også i den situation, at vi er nødt til at få udviklet nogle fremtidssikrede forsyningskilder, og det er der, vi så mener, at brint er en del, fordi brint jo kan baseres på vedvarende energi.

     Jeg vil også gerne sige her, at Enhedslisten sådan set også mener, at elbiler kan blive et væsentligt element i det
i fremtiden. Måske er det, fordi vi har brændt os på at mene, at det var en god idé for 10 år siden, og så gik det ikke så godt i en periode, at vi har tabt fokus på det, men jeg er sådan set meget enig i, at når det handler om anvendelse af vedvarende energi i transportsektoren, kan elbiler også bruges. Det afgørende er jo at bruge brint, fordi det kan fungere som energilager. Det skal også understreges, at det for os altså er afgørende, at den brint, vi snakker om, er brint, som er produceret fra vedvarende energi, og derfor synes vi, det er lidt ærgerligt, at man meget klart har sagt i forbindelse med den afgiftsfritagelse for brintbiler, som man vil gennemføre fra regeringens side, at man ikke vil tage stilling til, hvordan brint produceres. Brint, der produceres på fossile brændstoffer, er jo mildt sagt ikke særlig miljømæssigt fornuftig, fordi det spild, der så er, det tab, der er, jo betyder, at man kommer til at bruge ganske meget energi. Og det er efter vores mening ikke noget, der er rigtigt. Til gengæld er brint jo helt fantastisk i forhold til
f.eks. vindenergi, fordi det giver mulighed for, at man kan lagre vindenergien, og det giver mulighed for, at man altså kan lagre vindenergi, når der er godt gang i vinden her i Danmark, i stedet for at sælge den til underpris til andre dele af verden. Det er jo derfor, vi så siger, vi synes, at det, der er brug for her og nu, er, at regeringen skal udarbejde en handlingsplan, der over de næste 10 år iværksætter produktionen af brint baseret på vedvarende energi, f.eks. i tilknytning til havvindmølleparker. Handlingsplanen skal så sikre, at der er infrastruktur til at lagre og distribuere brint, og at brint kan bruges til produktion af elvarme og ikke mindst til transportformål. Når vi fremsætter det her beslutningsforslag om en styrket indsats for at integrere brint offensivt i det danske energisystem, skal det ske som en nødvendig og vigtig brik i et fremtidigt bæredygtigt energisystem, som først og fremmest er baseret på væsentlige energibesparelser, og hvor fossile brændsler udskiftes med vedvarende energi som den bærende energikilde. Brint er en vigtig brik i et vedvarende energi-samfund, fordi vedvarende energi-produceret brint kan lagres og udnyttes på dage, hvor den vedvarende energi ikke kan dække energibehovet. Det er jo klart, at brintudnyttelse stadig har mange børnesygdomme, og at integrere brint i det danske energisystem vil kræve vurdering af, hvor det er mest hensigtsmæssigt, og hvor brintbaseret energianvendelse skal gå hånd i hånd med brug af andre energikilder. Det er vurderinger, som handlingsplanen også lægger op til. Der foregår jo udvikling af brintteknologier på mange niveauer. Nogle anvendelser er længere fremme end andre, men fælles for dem er, at brint for at kunne udnyttes ordentligt må være tilgængelig, og anvendelserne må være ordentligt afprøvet, før de kan indgå i dagligdagen. Hvis vi blot venter på en situation, hvor brug af brint bliver kommercielt interessant, risikerer vi at komme alt for sent i gang med at udvikle vedvarende energi-brint til en del af fremtidens bæredygtige energiløsning. Derfor skal der en bevidst politisk satsning til, og derfor skal der udarbejdes en sådan handlingsplan. Det her forslag er jo et led i en række forslag, som Enhedslisten fremlægger her i foråret om vedvarende energi. Det er jo ikke alle forslagene, vi gør til beslutningsforslag her i Folketinget. Når vi forsøger at agere på den måde, at vi fremlægger en række konkrete forslag, er det jo, fordi vi godt er klar over, at de forhandlinger, der for tiden foregår om Danmarks fremtidige energipolitik, jo foregår uden vores deltagelse. Og når jeg siger foregår nu, er det, fordi jeg går ud fra, de foregår nu - nå, fru Anne Grete Holmsgaard ryster på hovedet, så det gør de så ikke, men de kommer vel i gang på et tidspunkt. Der er det jo vores håb, at ved at forholde os positivt på den måde, at vi faktisk bruger en del energi på at komme med konstruktive forslag til, hvordan man kunne gribe ting an, kan det virke inspirerende i det arbejde, der også foregår dér. Samtidig med det vil vi selvfølgelig også igennem de her diskussioner sætte fokus på, at skulle det ikke være muligt at opnå enighed med regeringen om, at man i hvert fald som minimum skal have en målsætning i 2025, der hedder, at 50 pct. af vores energiforbrug skal være vedvarende og vi skal have reduceret vores CO₂-udslip med 50 pct., hvilket jo er både teknisk og økonomisk muligt, måske endda en god forretning, så eksisterer der faktisk en mulighed for, at man efter et kommende valg kan etablere et flertal i Folketinget for en meget visionær energipolitik, som giver nogle gode muligheder for en lang række fremskridt, både når det handler om at skabe en demokratisk energisektor og også når det handler om at sætte fokus på vedvarende energi.

Hermed sluttede forhandlingen, og forslagene overgik derefter til anden (sidste) behandling.

Afstemning

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Jeg foreslår, at forslagene til folketingsbeslutning henvises til Det Energipolitiske Udvalg. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.