L 73 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring.

(Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne til personer i fleksjob).

Af: Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V)
Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget
Samling: 2005-06
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 16-11-2005
1. behandlet / henvist til udvalg 29-11-2005
Betænkning afgivet 07-12-2005
2. behandlet/direkte til 3. behandling 13-12-2005
3. behandlet, vedtaget 16-12-2005
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Resumé:
Loven ændrer reglerne om erstatning for tab af erhvervsevne til personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til fleksjob eller er i fleksjob. Tabet af erhvervsevne skal efter loven fastsættes på grundlag af forskellen mellem indtjeningen før arbejdsskaden og ledighedsydelsen eller indtjeningen i fleksjobbet. Tilskadekomne bevarer retten til at få genoptaget deres sag, hvis det viser sig, at pågældende ikke kan bevare sit fleksjob.
Loven udmønter en del af finanslovforslaget for 2006.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 68 stemmer (V, DF og KF) mod 49 (S, RV, SF og EL).