L 235 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Ændring af reglerne om meddelelse af opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse til statsborgere i Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn samt til statsborgere i Bulgarien og Rumænien m.v.).

Af: Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V)
Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget
Samling: 2005-06
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 27-04-2006
1. behandlet / henvist til udvalg 04-05-2006
Betænkning afgivet 24-05-2006
2. behandlet/direkte til 3. behandling 31-05-2006
3. behandlet, vedtaget 02-06-2006
Ministerområde:
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Resumé:
Loven indeholder de justeringer af udlændingeloven, som er en følge af den aftale, som regeringen har indgået med Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om ændring af Østaftalen.
Kravet om fuldtidsbeskæftigelse lempes til et krav om minimum 30 timers arbejde pr. uge.
Der indføres en ny anmeldelsesordning for arbejde hos overenskomstdækkede arbejdsgivere, der betyder, at østeuropæiske arbejdstagere kan påbegynde arbejde hos forhåndsgodkendte arbejdsgivere, når ansættelsesforholdet er anmeldt til Udlændingestyrelsen.
Der indføres en bemyndigelsesbestemmelse til at indføre en anmeldelsesordning for arbejde hos ikkeoverenskomstdækkede arbejdsgivere.
Der indføres en bemyndigelsesbestemmelse til at undtage visse brancher fra overgangsordningen
Der skabes mulighed for at indføre en overgangsordning for Bulgarien og Rumænien, når disse lande forventes optaget i EU den 1. januar 2007.
Herudover får østeuropæiske statsborgere, der opholder sig i Danmark som studerende, mulighed for, på lige fod med gamle EU-borgere, at arbejde ubegrænset ved siden af studiet, og der gives mulighed for, at østeuropæiske arbejdstagere, der er bosat i udlandet og har fået tilbudt beskæftigelse i Danmark, kan meddeles pendlerarbejdstilladelse.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 89 stemmer (V, S, KF, RV og SF) mod 20 (DF og EL).