Man kan opleve meget, som er utroligt.
I september måned kontaktede DR Kontant en lang række fødevareordførere for at spørge dem, om det er rimeligt, at lejerne på landet har andre vilkår end lejerne i byerne, og et massivt flertal mente, at det er helt urimeligt. Man kontaktede endda også en minister for at høre, om det ikke er urimeligt, at der er den forskel, og ministeren svarede, at det var noget, man var parat til at se på.
Det handler sådan set bare om at fjerne en enkelt paragraf i landbrugsloven, namlig § 28, stk. 3. Så vil alle lejere i landet blive ligestillede, og jeg kan se i betænkningen, at både Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti også synes, det er et ganske udmærket princip. Med hensyn til De Radikale forstår jeg, at hr. Ole Glahn selv vil redegøre for spørgsmålet.
Men nu er regeringen kommet med et andet forslag, fordi den ikke vil støtte oppositionen, og det er jeg lidt ked af, for hvorfor vil man ikke det, hvis man er enige i intentionerne og vil sørge for, at alle lejere får lige vilkår? Det er meget beskæmmende, at man ikke kan støtte en intention og en idé, som man selv er for, men laver alle mulige rævestreger.
Grunden til, at jeg harcelerer over det, er også, at samtidig med at regeringen behandler dette spørgsmål, indgår den en aftale med Dansk Folkeparti om, at der må være flere dyreenheder på den enkelte gård. Men hvad har svinetrykket og dyretrykket med lejernes vilkår at gøre? Det står hen i det uvisse, og jeg tror ikke, der er nogen her i Folketinget, der forstår det. Men det har man altså valgt at gøre, og det skal jeg stærkt beklage.
Jeg håber, at man - når vi når frem til regeringens forslag - har forståelse for, at vi vil bede om at få det delt, for de to ting har ingenting med hinanden at gøre. Jeg håber også, at et flertal i Folketinget vil føre et rent snit mod § 28, stk. 3, for hvis man ikke gør det, åbnes der mulighed for al mulig spekulation.
Vi har sådan set ikke noget imod, at godsejere eller herremænd, eller hvem det nu er ude på landet, som har nogle lejemål i overskud, tjener penge på det. Det er helt fint, det tjener et formål. Men problemet er, at fordi der ikke har været nogen regler, har man kunnet lave en hel masse ting. Lejerne har ikke haft opsigelsesvarsel, huslejerne har været helt urimelige, man har brugt vedligeholdelsespengene, og man har væltet gebyrer og udgifter, som ejerne rettelig skulle have betalt, over på lejerne. Den slags ting kan vi ikke være tjent med herinde i Folketinget, og derfor skal der skrides ind over for det.
Jeg synes, jeg er nødt til at appellere til, at når vi kommer frem til stregen, lægger vi et rent snit og fjerner paragraffen, så lejerne ude på landet får helt de samme vilkår med alle mulige andre. Det er sådan set essensen i det hele.
Jeg takker for den debat, vi har haft, men jeg må samtidig sige, at jeg simpelt hen ikke forstår, at regeringen og især Dansk Folkeparti, der meldte klart ud, at de var parat til at støtte forslaget uden nogen som helst forbehold, alligevel springer i målet, fordi der skal gives lov til at holde flere tusinde grise ekstra på den enkelte gård under dække af, at der så ikke skal køres så mange smågrise til opfedning i Tyskland, som tilfældet er i dag. Jeg vil godt garantere ministeren for, at uanset hvad bliver der kørt lige mange svin ud af landet, og derfor er det et skalkeskjul for, at regeringen ikke kan sige ja til forslaget her. Det er dybt beklageligt.