Den næste sag på dagsordenen var:
12) Første behandling af lovforslag nr. L 77:
Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Afskaffelse af hensættelsesafgiften). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsat 16/11 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Formålet med dette lovforslag er at kompensere penge- og realkreditinstitutterne for den højere selskabsskat som følge af, at regnskabsprincipperne for værdiansættelse af loven er blevet ændret.
     I Venstre ønsker vi at overholde skattestoppet, både for borgere og virksomheder og uanset hvilke brancher der er tale om. Skattestoppet vil i denne situation sige, at vi henholder os til de retningslinjer ... (Formanden ringer med klokken).

Kan vi lige prøve at dæmpe støjniveauet lidt, så vi også kan høre, hvad ordføreren siger. Værsgo ordfører.

Skattestoppet vil i denne sammenhæng sige, at vi fra Venstres side strikt er indstillet på at følge de definitioner, der er fastlagt af regeringen. Det vil sige, at et merprovenu, som fremkommer ved de ændrede regnskabsprincipper for pengeinstitutterne og realkreditinstitutterne, skal neutraliseres, og det foreslås her, at det skal ske ved at afskaffe den særlige hensættelsesafgift. Det kan vi støtte.
     Der var allerede en tilkendegivelse heraf i bemærkningerne til L 64, som var en ændring af lov om finansiel virksomhed, som vi vedtog i folketingsåret 2004-05,
1. samling. Dette forslag indeholdt en tilpasning af regnskabsbestemmelserne i lov om finansiel virksomhed til nye EU-regler på området, den såkaldte IAS-forordning, og lovforslaget her er en udmøntning af denne tilkendegivelse. De regnskabsmæssige principper for værdiansættelse af udlån er ændret fra en værdiansættelse baseret på et såkaldt forsigtighedsprincip til en værdiansættelse baseret på et neutralitetsprincip ... (Formanden ringer med klokken).

Vi skal lige have det sådan, at vi kan høre ordføreren. Værsgo ordfører.

Ændringen betyder, at penge- og realkreditinstitutter m.v. ekstraordinært skal tilbageføre foretagne nedskrivninger på udlån. Penge- og realkreditinstitutterne skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fratrække de regnskabsmæssige nedskrivninger på udlån og samtidig betale en særlig hensættelsesafgift. Herved inddrages halvdelen af den rentefordel, der fremkommer på grund af det fremrykkede fradragstidspunkt, som er konsekvensen af den særlige fradragsregel.
     Den ekstraordinære nedsættelse af niveauet for de regnskabsmæssige nedskrivninger på udlån som følge af de ændrede regnskabsprincipper vil medføre et lavere rentefradrag og dermed en højere selskabsskat. Afskaffelsen af hensættelsesafgiften skønnes ifølge forslaget at medføre et provenutab på hensættelsesafgiften på 125 mio. kr. og et merprovenu på selskabsskatten på 35 mio. kr. i indkomståret i 2006 med det nuværende renteniveau på 3,5 pct., altså et samlet provenutab på ca. 90 mio. kr. Provenutabet i de kommende år skønnes at blive af omtrent samme størrelsesorden.
     Venstre er positiv over for lovforslaget.

Der er et par korte bemærkninger til ordføreren. Først hr. Morten Homann.

Man kan godt mærke, at vi nærmer os julen, for det her er da for søren - undskyld mig - en af de store julegaver, regeringen deler ud i år.
     Kan Venstres ordfører ikke bekræfte, at da man i sidste samling nedsatte selskabsskatten fra 30 pct. til 28 pct., var bankerne og realkreditinstitutterne nogle af dem, der fik de allerstørste fordele ud af omlægningen? Og kan hr. Kim Andersen ikke godt forstå, at der er ret mange, der ser undrende på, at der bliver sparet på en lang række andre konti, hvorimod de, som i forvejen har fået store gaver, skal have denne afgiftsnedsættelse oven i hatten?

Jeg forstår godt, at SF ud fra sine politiske synspunkter stiller de spørgsmål. Men for Venstre er det et spørgsmål om troværdighed og et spørgsmål om at overholde skattestoppet. Vi vil overholde skattestoppet, og vi ønsker at være troværdige i skattepolitikken.
     Det er rigtigt, at selskabsskatten blev nedsat fra 30 pct. til 28 pct. Det gjorde vi bevidst, fordi vi gerne ville gøre det attraktivt at drive virksomhed i Danmark og gerne ville ned på det gennemsnitlige selskabsskatteprocentniveau i EU. Det er sket, og det kommer banker og realkreditinstitutter til gode, ligesom det kommer andre selskaber til gode.
     Når det er sådan, at man laver nogle ændrede regnskabsprincipper, forudsætter definitionen af skattestoppet, at et heraf følgende merprovenu skal neutraliseres, som det udtrykkes, altså kompenseres. Det er så det, der sker i dette tilfælde. På grund af de ændrede EU-regnskabsprincipper får vi flere penge fra pengeinstitutterne, og derfor foreslås det at fjerne hensættelsesafgiften.

Ja, undskyld mig, men det var en lang smøre og en gang teknisk sniksnak, som overhovedet ikke forholdt sig til det, der er essensen i sagen.
     Det handler om, at bankerne har fået omkring en fjerdedel af den milliardlettelse, regeringen gav selskabsskatten i foråret, og det handler om, at bankerne igen i år står til at sætte rekord i deres indtjening, samtidig med at regeringen på finansloven foreslår at spare på børnefamilierne. Man fjerner børnefamilieydelsen for de 18-årige, man fjerner muligheden for, at enlige forældre med hjemmeboende børn over 18 år kan få boligstøtte til dem, og i den situation vælger man at give en yderligere skattelettelse til bankerne.
     Bankerne, som i forvejen tjener milliarder, skal yderligere forgyldes, mens børnefamilierne, især de fattigste af slagsen, skal betale ved kasse et. Det synes jeg altså er en soleklar politik, og jeg ville ønske, at hr. Kim Andersen ville prøve at forholde sig til den i stedet for at snakke udenom med alle mulige tekniske falbelader.

Nu synes jeg altså, hr. Homann roder rundt i tingene og gør det hele til en gang pærevælling. Jeg gav en saglig forklaring på, hvad vi foretager os, og hvorfor vi gør det, men jeg skal gerne af hensyn til hr. Homann prøve at forklare det lidt enklere.
     Vi er tilhængere af skattestoppet, og vi står bag de definitioner, regeringen lægger til grund for at effektuere skattestoppet. Pengeinstitutterne er blandt dem, der betaler allermest i selskabsskat her i landet og dermed bidrager allermest til den fælles husholdning, og den finanslov, vi snart skal vedtage, er ikke nogen sparefinanslov, ej heller over for børnefamilierne. Det vil et enkelt overblik over et regneark kunne overbevise også hr. Homann om.
     Her er der altså tale om, at pengeinstitutterne på grund af ændrede regnskabsprincipper i EU kommer til at betale mere
i skat end det, som var forudsat, og mere i engangsskat i 2005-2006, end det var forudsat. Med vores definition af skattestoppet er vi derfor i Venstre tilhængere af, at der kompenseres herfor, og det sker ved en fjernelse af hensættelsesafgiften.

Nu er det jo ikke mange minutter siden, at et flertal i Folketinget vedtog at fratage lærlingene i dette land et millionbeløb, så der er nok nogle, der vil mærke konsekvenserne af regeringens politik. Men lad os holde os til skatten.
     Jeg mener at kunne huske, at dengang man nedsatte selskabsskatten fra 30 pct. til 28 pct., knyttede man det sammen med, at der var sket nogle ændringer af reglerne om international sambeskatning. Det var en af grundene til, at man også dengang snakkede om at kompensere, men nu er kendsgerningen bare, at disse ændringer af den internationale sambeskatning ikke ramte bankerne. De fik bare 328 mio. kr., og så må det vel være tilladt at spørge Venstres ordfører på området: Hvis man sammenligner med personbeskatningen osv., er det så Venstres synspunkt, at bankerne er de virksomheder
i Danmark, som har størst brug for skattelettelser?

Jamen det er jo ikke et spørgsmål om, hvem der har mest brug for hvad. Det er et spørgsmål om troværdighed fra Venstres side.
     Vi vil gerne være troværdige angående skattestoppet, og det er sådan, at det er klart defineret, at når skattestoppet medfører ændringer som følge af EF-direktiver, i dette tilfælde angående ændret regnskabspraksis, så pengeinstitutterne i Danmark kommer til at betale mere i selskabsskat, er vi indstillet på at neutralisere ved at kompensere for det. Det kommer til at ske over en lang, lang, lang, lang årrække, og i virkeligheden kan man sige, at samfundet får en likviditetsmæssig fordel, fordi neutraliseringen bliver strakt over så mange år.
     Vi har ikke givet skattelettelser til specielt bankerne og pengeinstitutterne. Vi har givet skattelettelser til alle selskaber her i landet, og vi har i øvrigt også givet personskattelettelser, fordi vi er tilhængere af, at alle skal have lavere skatter. Vi ønsker, at det skal være lettere og mere attraktivt at drive virksomhed i Danmark, og derfor er vi nu kommet ned fra 30 pct. til 28 pct. i selskabsskat. Det betyder, at vi ligger på den gennemsnitlige selskabsskatteprocent i EU, og det synes vi er fornuftigt og rimeligt.
     Vi er tilhængere af det, ikke bare for pengeinstitutternes, men for alle branchers skyld, så der kan komme gang i hjulene. Det er også derfor, vi kan se, at vi nu er nede på det laveste antal ledige i Danmark i 30-35 år. Det går rigtig godt i Danmark, der er god økonomisk fremgang, der er gang i beskæftigelsen, og der er optimisme, og det skulle hr. Per Clausen også tage at være glad for.

Jamen jeg er skam enormt glad, også fordi vi nu klart kan gennemskue Venstres politik.
     Da den internationale sambeskatning blev ændret, kompenserede man bankerne for nogle udgifter, de ikke fik. Dengang var begrundelsen for at sænke selskabsskatten, at der skulle kompenseres for nogle ekstra udgifter, men allerede dengang kunne vi se, at bankerne ikke fik de ekstra udgifter. Men alligevel blev de kompenseret med 328 mio. kr.
     Så kunne man spørge, om de nu bliver kompenseret i det rette forhold til det, de bliver ramt af. Men nej, sådan er det ikke. For Venstre er det nemlig vigtigt at sikre, at bankernes milliardoverskud beskattes så lempeligt som overhovedet muligt, ligesom det i andre sammenhænge er vigtigt for regeringen ikke at forsøge at påvirke bankernes mulighed for at misbruge afgiftssystemer osv.
     Jeg er meget glad og skal takke for det svar, jeg i dag har fået fra hr. Kim Andersen. Det bekræfter nemlig, hvad der er Venstres politik, og det er jo altid rart at få det bekræftet.

Jamen det er helt forkert - helt, helt forkert. Vi har ikke givet denne skattelettelse af hensyn til bankerne. Vi fjerner ikke hensættelsesafgiften, fordi vi ønsker at gøre pengeinstitutternes overskud endnu større, vi gør det, fordi vi ønsker at være troværdige. Vi ønsker at stå vagt om skattestoppets principper, fordi skattestoppet er rigtig, rigtig godt, og fordi virksomhederne og borgerne har tillid til skattestoppet og derfor investerer i disse år.
     Derfor er det meget, meget vigtigt at være trofast over for skattestoppets principper, og det har i denne situation den virkning, at der skal neutraliseres et merprovenu - et meget, meget stort beløb, omkring 2,5 mia. kr. - som fremkommer på grund af ændrede EU-regnskabsregler. Det provenu bliver vi nødt til at neutralisere, hvis vi skal bevare skattestoppets troværdighed, og det gør vi ved at fjerne hensættelsesafgiften.
     Det er ikke, fordi vi har et specielt ønske om at begunstige pengeinstitutterne i denne situation. Faktisk må man sige, at vi får en likviditetsfordel, fordi neutraliseringen kommer til at ske over 30 år, så hr. Per Clausen tager ganske fejl i de antagelser, der ligger bag spørgsmålet. Vi ønsker blot at fastholde et godt skatteprincip og dermed vores troværdighed.

I første omgang synes jeg, det er forfriskende, at Venstres ordfører bekræfter, at skattestoppet skal overholdes, uanset om det er hensigtsmæssigt eller særlig retfærdigt. Men jeg kunne godt tænke mig at spørge Venstres ordfører, om Venstres ordfører finder de nye principper for værdiansættelse af udlån hensigtsmæssige eller synes, de ikke er særlig hensigtsmæssige.

Jeg synes, det er meget hensigtsmæssigt, at vi får nogle fælles regnskabsprincipper i EU for pengeinstitutternes opgørelse af deres udlån og deres afskrivninger og nedskrivninger af udlånene. Man går fra et forsigtighedsprincip til et realprincip, kan man kalde det, og jeg synes, det er yderst fornuftigt, at vi harmoniserer og bliver en del af et større fælles regelsæt.
     Så ønsker vi altså også, uanset om det gælder den enkelte borger eller en virksomhed, at stå vagt om skattestoppet og de principper, skattestoppet hviler på. Det forhold, at vi er så stålsatte med hensyn til gennemførelsen af skattestoppet, medvirker netop til, at der er tillid til det, og det gør, at virksomheder og borgere tør investere, fordi de har tillid til den økonomiske fremtid. Derfor er det vigtigt for os, uanset hvilken vej pilen vender.

Jamen tak for det klare svar.
     Jeg synes, det er interessant, at de danske pengeinstitutter har kunnet trække for meget fra i skat gennem en lang, lang, lang årrække. Så ændrer man reglerne, og det er i virkeligheden meget fornuftigt, men i og med at det hul har været der i en lang, lang årrække, skal de, der har benyttet hullet, kompenseres, og så gør man nogle tiltag, der kompenserer dem. Synes Venstres ordfører helt ærligt ikke, at det lyder lidt bagvendt?

Jamen nu må spørgeren have mig undskyldt. Der er jo ikke tale om, at der har været noget hul, og der er jo ikke tale om, at banker og pengeinstitutter har udnyttet noget uretmæssigt. Vi har haft et dansk regelsæt, som er blevet administreret til punkt og prikke, og det har bankerne og pengeinstitutterne også gjort, så vidt jeg ved.
     Nu kommer der så ændrede principper som følge af et EF-direktiv. Dem retter vi ind efter, det medfører, at pengeinstitutterne bliver merbeskattet, og det skal de så kompenseres for i henhold til skattestoppet. Det er logisk, det er konsekvent, det er god Venstreskattepolitik, og den står vi bag.

Tak til hr. Kim Andersen. Så er det hr. John Dyrby som ordfører.

Lovforslag nr. L 77, som vi her er i gang med at behandle, har jo, som det blev sagt af den foregående taler, ene og alene til formål at opretholde regeringens skattestop, og det helt uden hensyntagen til om det i øvrigt er fornuftigt eller retfærdigt.
     I det konkrete tilfælde vil regeringen give skattelettelser til de store pengeinstitutter. Begrundelsen er, at pengeinstitutterne fra 2005, altså i år, har fået ændrede opgørelsesprincipper for hensættelser til tab. Det betyder, at pengeinstitutterne ikke kan benytte overdrevne hensættelser til tab på udlån til at bringe deres skattebetalinger ned. Man kan sige, at der hermed er lukket et hul i den danske skattelovgivning, som godt nok medfører en stor engangsskat for pengeinstitutterne, men i virkeligheden har vi fået nogle regler, der er mere fornuftige og mere rimelige. Hertil kommer, at nedsættelsen af selskabsskatteprocenten fra 30 til 28 har givet betydelige skattelettelser for pengeinstitutterne. Et af argumenterne for at gennemføre nedsættelsen var bl.a. stramninger af de internationale sambeskatningsregler, men det betyder altså, at pengeinstitutterne har fået en skattelettelse, og finansieringen af den er gået helt uden om pengeinstitutterne. De deltog i hvert fald ikke i betalingen af regningen for skattefesten, og derfor mener vi ikke, at pengeinstitutterne skal favoriseres yderligere ved fjernelse af hensættelsesafgiften. Jeg skal derfor meddele, at Socialdemokraterne ikke kan støtte lovforslaget.

Dette lovforslags formål er at kompensere pengeinstitutterne for den merbeskatning, de udsættes for i forbindelse med, at der er kommet nye regnskabsprincipper for værdiansættelsen af udlån. Det sker ved at afskaffe hensættelsesafgiften, som i dag betales som en andel af saldoen på hensættelseskontoen.
     Baggrunden for forslaget er, at sidste år vedtog et næsten enigt Folketing at ændre regnskabsprincipperne for værdiansættelse af udlån på pengeinstitutterne. Det medfører, at pengeinstitutterne i år udsættes for en ekstraordinær høj skat, fordi der skal tilbageføres allerede foretagne nedskrivninger på udlån, og det er baggrunden for, at det nu fra regeringens side foreslås at kompensere pengeinstitutterne for den ekstra beskatning ved at afskaffe hensættelsesafgiften. Det begrundes igen med, at det er hensynet til overholdelsen af skattestoppet, der ligger til grund for regeringens dispositioner.
     I Dansk Folkeparti er vi tilhængere af skattestoppet, og det betyder også, at vi mener, at et merprovenu på grund af en utilsigtet skatteforhøjelse skal anvendes til at sænke andre skatter eller afgifter. Vi vil dog fra Dansk Folkepartis side tillade os at sætte spørgsmålstegn ved, om det lige præcis er hensættelsesafgiften, der er det mest optimale sted at anvende pengene på. Det drejer sig jo om 125 mio. kr. pr. år, som vi mener måske kunne bruges bedre til at sænke afgiften på grænsehandelsfølsomme varer, og derfor vil jeg bede ministeren redegøre for, hvorfor man er kommet frem til, at det lige præcis er hensættelsesafgiften, som skal afskaffes for at kompensere for denne skatteforhøjelse.

Der er et par korte bemærkninger til ordføreren, først fra hr. Morten Homann.

Jeg vil godt takke hr. Mikkel Dencker for en udmærket og velovervejet ordførertale, for jeg sidder med den samme undren som hr. Mikkel Dencker. Hvorfor i alverden er det, at bankerne, som i forvejen tjener styrtende, og som fuldstændig ubegrundet, om man så må sige, er blevet kompenseret for sambeskatningsreglerne ved at få en nedsat selskabsskat, begunstiges? Der er god grund til at sætte spørgsmålstegn ved det, men bare for at være sikker: Betyder det så, at Dansk Folkeparti ikke, som det foreligger, er indstillet på at støtte det her forslag, men vil afvente, hvad der sker i den videre debat?

Jeg vil gerne lægge ud med at takke hr. Homann for ros for en udmærket ordførertale; det sætter jeg pris på.
     I dag vil jeg ikke sige hverken ja eller nej til det foreliggende lovforslag, og det skyldes, at jeg har forstået, at der er uenighed mellem Dansk Folkeparti og regeringen om, hvordan man skal fortolke skattestoppet. Det er jo et faktum, at Dansk Folkeparti bakker op om skattestoppet, og vi er enige i, at det skal overholdes. Der, hvor uenigheden ligger, er, hvorvidt skattestoppet i denne sammenhæng betyder, at det merprovenu, der kommer ind, skal anvendes lige præcis på hensættelsesafgiften. Det er der, vi er uenige om fortolkningen, og så må vi så se, hvor vi så ender med at være, når vi har fået diskuteret de her ting igennem.

Det synes jeg jo altså lyder fornuftigt, og jeg kan forstå, at SF og Dansk Folkeparti er enige om, at det bestemt ikke er bankerne, der står først for, når der skal uddeles skattelettelser i det her land. Så bare for at være sikker:
Hvad er det, Dansk Folkeparti skal have opfyldt af krav, før man synes, at man vil give bankerne den her skattelettelse? Hvad er det, der skal ske, for at Dansk Folkeparti vil gå med til det her?
     Det kunne jo være rart nok at få en klar melding. Hvis man synes, at det her er forkert, må man jo sige, at så må man allerede nu kunne udelukke, at bankerne skal have den her skattelettelse. Og hvis man er indstillet på, at bankerne skal have mere skattelettelse, så må der jo være nogle krav, der skal opfyldes, og det kunne da være gavnligt for Folketinget at høre, hvad det er, Dansk Folkeparti ønsker.

Det fremgik meget klart af mit ordførerindlæg før, mener jeg, at Dansk Folkeparti er enig med regeringen i, at der skal ske en lempelse af skatter eller afgifter for de penge, der kommer ind i merprovenu på denne her baggrund. Der, hvor der ligger en fortolkningsmæssig uoverensstemmelse eller måske indtil videre uenighed, er, om det lige præcis skal være på hensættelsesafgiften, at de her penge skal anvendes.
     Umiddelbart vil jeg sige, at havde jeg på egen fod lov til at disponere over 125 mio. kr. af statens budget, som skulle gå til lempelse af skatter og afgifter, så ville jeg sige, at sådan noget som grænsehandelsfølsomme varer ville være det første sted, jeg ville gå ind. Men nu må vi se, hvor vi ender med hensyn til at få afklaret, hvordan det her skattestop skal fortolkes.

Jeg forstår det sådan på hr. Mikkel Dencker, at Dansk Folkeparti fortolker det på den måde, at når der kommer ekstra penge ind i skat, skal de gives til skattelettelser, men hvis man i den forbindelse kan lave en omfordeling i samfundet, der gør, at pengene går til nogen eller til nogle formål, som er mere fornuftige end at give dem direkte tilbage til bankerne, så er man med på det. Det er bare for at være helt sikker på, at det er den forståelse af skattestoppet, som Dansk Folkeparti har.

Jeg kan bekræfte hr. Per Clausen i, at det er det, der er vores opfattelse.

Hr. Mikkel Dencker kan vel så også bekræfte mig i, at hvordan man definerer skattestoppet nok er en politisk afgørelse, og at det eneste parti, der i dag sikrer, at der er flertal for skattestoppet her i Folketinget, jo er Dansk Folkeparti. Så det er vel en rimelig forventning at have til Dansk Folkeparti, at man skulle kunne komme ganske langt med det synspunkt, at der ikke er nogen grund til at forgylde bankerne.

Hr. Clausen har helt ret i, at vi er det eneste parti, der garanterer skattestoppet, og jeg synes, det er ærgerligt, at der ikke er flere partier, der går ind for det, men det er godt, at der er mere end 90 mandater bag.
     Nu skal vi have klarlagt, hvordan vi hver især fortolker skattestoppet, og så må vi finde ud af, hvor vi lander. Det var også min besked til hr. Homann, og det må det også blive til hr. Clausen i dag.

Tak til hr. Mikkel Dencker. Så er det fru Charlotte Dyremose som ordfører.

Som det også er fremgået af tidligere ordførertaler, blev der allerede lagt op til en fjernelse af hensættelsesafgiften i L
64 af økonomi- og erhvervsministeren, og derfor kan det formentlig ikke være til nogens overraskelse, at vi i Det Konservative Folkeparti naturligvis støtter det. Derudover er der her tale om, at vi nu kompenserer penge- og realkreditinstitutterne for en forhøjet selskabsskat, som de, som der også er flere der tidligere har været inde på, får i forbindelse med ændrede regnskabsregler. De får altså nu ikke længere den fordel, som de har haft, og dermed en afgift oveni. Og derfor finder vi det ganske rimeligt, at vi med dette forslag nu i forbindelse med de ændrede regnskabsprincipper fra EU, hvor vi får nogle fælles regler, så også får fjernet hensættelsesafgiften. Vi kan derfor støtte forslaget.

Tak til fru Charlotte Dyremose. Og så er det hr. Poul Erik Christensen som ordfører.

Der er jo ikke grund til at bruge mange ord på en gennemgang af dette lovforslag. Hvis man skal skærer ordførertalen helt tæt til, så handler det her kun om at sikre regeringens overholdelse af skattestoppet. Der er ikke tale om fornuftige begrundelser eller andet, det er blot at overholde regeringens skattestop.
     Som bekendt er Det Radikale Venstre ikke tilhænger af skattestoppet. Hvis skattestoppet har haft sin berettigelse, så er den udløbet.
     Med provenutabet på 90 mio. kr. er det et forslag, som vi ikke kan tilslutte os. Der er ikke god begrundelser for, at der skal tilføres den finansielle sektor yderligere 90 mio. kr., efter at man har sænket selskabsskatten, hvor den, der har fået størst glæde af selskabsskattenedsættelsen, netop er den finansielle sektor.
     Det er helt imod sund fornuft, og vi kan ikke deltage i det lovforslag.

Tak til hr. Poul Erik Christensen. Så er det hr. Morten Homann som ordfører.

SF er selvfølgelig imod det her lovforslag. Men hvis man ser begrundelsen lidt efter i sømmene, så er det jo i og for sig, selv hvis man går med på regeringens præmisser, helt grotesk, at man vil give endnu en kæmpe skattelettelse til bankerne.
     Det, der sker med de nye regnskabsregler, er jo, at man sådan set alene går ind og siger, at bankerne ikke må lave større hensættelser, end der egentlig er behov for, og på den måde få den skattefordel, der ligger i det. Det er jo sådan set almindelig sund fornuft. Men at regeringen så synes, at de skal kompenseres for ikke at udnytte de eksisterende skatteregler, kan man jo så tænke over.
     Det var i øvrigt også det, der var logikken bag, at man nedsatte selskabsskatten her i foråret, nemlig at de selskaber, som udnyttede huller i skattelovgivningen, selvfølgelig ikke skulle gå tomhændede derfra nu, hvor de ikke længere kunne spekulere i skattehuller. De skulle også have en ekstra gave oveni. Det kan SF selvfølgelig ikke medvirke til.
     Bankerne og realkreditinstitutterne tjener styrtende med penge. I år ser de ud til at slå rekordindtjeningen fra sidste år og nå op over 30 mia. kr. i indtjening i bankerne. De fik som sagt en kæmpestor skattelettelse i foråret med regeringens udsættelse af selskabsskatten, og derfor er det helt grotesk, at der nu skal gives yderligere meget store skattelettelser til banker og realkreditinstitutter.
     Der er så mange andre områder af det her land, som trænger til en hånd. De dårligst stillede trænger til flere penge mellem hænderne. Vi skal have rettet op på de overførselsindkomster, som regeringen har skåret ned. Vi skal have investeret i vores uddannelsessystem, i vores hospitaler osv. Men det, regeringen gør, er altså at give skattelettelser til bankerne, som i forvejen vælter sig i penge.
     Jeg synes, det er dybt usympatisk. Jeg synes, det er uansvarlig omgang med skatteborgernes penge, og SF vil stemme imod det her forslag.

Tak til hr. Morten Homann. Så er det hr. Per Clausen som ordfører.

Det har på mange måder været en forfriskende debat forstået på den måde, at det jo er kommet klart frem, at skattestoppet ikke er sådan en slags videnskabelig sandhed, men er noget, man politisk afgør - også med hensyn til hvordan det skal se ud.
     Det, der er afgørende for, hvordan skattestoppet ser ud, er jo, hvad der er flertal for i Folketinget. Og derfor er det nok værd at huske i det videre forløb, at det i realiteternes verden er Dansk Folkeparti, der afgør, om den finansielle sektor og bankerne skal have den her massive skattelettelse.

     For det er jo ikke overraskende, at Venstre og Konservative går ind for det. Det passer helt klart med de interesser, de har. Men der er jo ingen tvivl om, at der sikkert blandt nogle af Dansk Folkepartis vælgere er en forventning om, at man prioriterer andre ting højere end at give bankerne skattelettelser.
     Det synes jeg er en vigtig og væsentlig ting at holde fast i. Og jeg vil da bare sige, at hvis det er sådan, at det handler om at bruge de her penge til afgiftslettelser eller skattelettelser, så tror jeg også, vi i Enhedslisten kunne være med til at finde nogle ting at bruge dem til, som var langt mere fornuftige end det, som regeringen lægger op til.
     Så for så vidt kunne man godt løse det her problem uden at bryde med Dansk Folkepartis forståelse af skatteloftet, hvorimod det jo er vanskeligt at gøre det uden at bryde med den fortolkning, som Venstre og Konservative i dag har fremlagt. Men det bliver spændende at følge det videre forløb her.
     Dertil kommer selvfølgelig, at skatteloftet, i hvert fald som det forstås af Venstre og Konservative, jo helt indlysende blokerer for en fornuftig omlægning af skatterne. Enhedslisten har gentagne gange sagt, at vi synes, at det er meget vigtigt at sige til almindelige mennesker med almindelige indkomster og med lavere indkomster, at de ikke skal betale mere i skat, at de snarere burde slippe billigere.
     Men forudsætningen for det, samtidig med at vi fokuserer på, at der skal være penge til offentlig velfærd, ordentlige forhold for pensionister, ordentlige forhold for børn, ordentlige forhold for skoler, ordentlige forhold for uddannelse og forskning osv., er selvfølgelig, at pengene så tages nogle andre steder. Og så kan man ikke friholde erhvervslivet. De dele af erhvervslivet, som har de største indtjeninger, kan man jo ikke friholde fra øget beskatning.
     Det er jo sådan set også det, diskussionen handler om, når man snakker om skattestop, nemlig om man skal fastholde en struktur, som er åbenlyst urimelig ud fra sociale kriterier, men som også på en lang række områder blokerer for en fornuftig samfundsmæssig udvikling.
     Så vi vil gerne benytte lejligheden til at tage et opgør med skattestoppet, men jeg skal også i al fredsommelighed sige til Dansk Folkeparti, at hvis man leder efter et flertal for at bruge de her lidt over 100 mio. kr. til andre afgiftslettelser eller skattelettelser, så er jeg sikker på, at man også kan finde et flertal for det uden om regeringen.

Jeg vil allerførst starte med at glæde mig. Jeg vil glæde mig over, at der er så massiv og klar en opbakning blandt et flertal af Folketingets medlemmer til skattestoppet, og at det står helt fast, at denne regering og også vores parlamentariske grundlag, nemlig Dansk Folkeparti, er stålsatte på at ville holde skattestoppet.
     Det er glædeligt, fordi skattestoppet er med til at sikre danske borgere, husejere, børnefamilier, virksomheder og investorer på den måde, at de får tryghed for, at de investeringer, de foretager, de dispositioner, de gennemfører, de hushandler, de indgår, kan de trygt indgå, for vi vil ikke hæve skatterne. Vi vil tværtimod sænke skatterne.
     Jeg kan jo i og for sig godt dele hr. Per Clausens ønske om at få skatterne sænket for ganske almindelige danskere, og derfor er jeg glad for, at regeringen mod Enhedslistens stemmer har gennemført reelle skattelettelser for ganske almindelige danskere, der, når de kommer i arbejde, har fået et beskæftigelsesfradrag, at vi for ganske almindelige lønmodtagere, f.eks. en LO-faglært, har rykket grænsen for, hvornår vedkommende begynder at betale mellemskat, sådan at der er en større pose penge til dem, der tager et ansvar, til dem, der er på arbejdsmarkedet og er med til at bidrage til det danske samfund.
     Jeg er glad for, at vi i Danmark har en så stærk økonomi, der gør, at vi har fået gang i beskæftigelsen, at vi har holdt os på sporet. Vi har haft en regering, der har holdt skattestoppet, sådan at vi har fået øget beskæftigelse. Vi har flere danskere, der er kommet i arbejde. Når landene omkring os har problemer med arbejdsløshed, manglende gang i økonomien, så er Danmark et lysende eksempel på, at vi kan gå en anden vej. Og en af de afgørende forudsætninger for den større optimisme i Danmark er skattestoppet og den troværdighed, der står omkring skattestoppet.
     Derfor er jeg meget glad for, at vi også her med det her lovforslag så klart har fået slået fast, at der er et politisk flertal i det her Folketing, som vil holde fast i skattestoppet. Det er meget glædeligt.
     Så er det selvfølgelig mindre glædeligt, at der er en afgrund af uvidenhed om, hvad det egentlig er, vi står og forhandler.

Det er sådan, at hensættelsesafgiften blev indført, fordi man netop sagde fra den tidligere regerings side, at de regler, der var om hensættelser, var for attraktive, og for at høste den gevinst lavede man en hensættelsesafgift. Altså, man havde nogle hensættelsesregler, der var for attraktive, og derfor lavede man en afgift.

     Nu fjerner man så de lidt mere attraktive hensættelsesregler, og hvis der var sund logik i den argumentation, der lå bag, da man indførte afgiften, ja, så burde de partier, der har stemt for at indføre afgiften, sige, at nu er grundlaget for, at vi indførte afgiften, bortfaldet, og så fjerner vi også afgiften.
     Det er sådan set den argumentation, som regeringen har haft her. Vi var modstandere af, at man indførte afgiften i sin tid, men vi må konstatere, at man indførte den, fordi man mente, at hensættelsesreglerne var for lukrative for den finansielle sektor. Nu bliver hensættelsesreglerne ændret, og så er afgiften også det naturlige sted at føre det tilbage, for skattestoppet er naturligvis sådan, at når vi utilsigtet på grund af ændrede internationale regler får et større beløb
i kassen, skal de penge også tilbage til skattelettelser. Vi har faktisk tilkendegivet det her ganske klart i bemærkningerne til L 64 fra folketingssamlingen 2004-2005, hvor vi skriver, at med de nye regnskabsregler skabes der ensartede regler for hensættelser i regnskaberne. Der er derfor ikke det samme grundlag for at opretholde den særlige hensættelsesafgift, og skatteministeren vil fremsætte forslag herom. Så vi lever nu op til det, som stod i det lovforslag, der blev vedtaget, og derfor håber vi, at vi kan få overbevist et flertal af Folketingets partier om, at denne model til at tilbageføre afgiften er den rigtige, for begrundelsen for i det hele taget at have en hensættelsesafgift er bortfaldet, hvis man bruger de samme argumenter, som den tidligere regering brugte i sin tid for at indføre den.

Det glædede mig selvfølgelig lidt i debatten at kunne konstatere, at skatteministeren jo ikke har flertal for at gennemføre det her lovforslag. Det kan i det mindste være en trøst.
     Jeg tror, der er manges øjne, som nu vil hvile på Dansk Folkeparti for at finde ud af, om de har modet til i den her sag at stå ved, hvad de har sagt - også her i Folketinget - om, at det her ikke er deres kop te.
     Hvis vi lægger alle de her tekniske udredninger til side
- hvad der står i skattestoppet, og hvordan hensættelsesregler osv. hænger sammen - så vil jeg gerne spørge skatteministeren: Mener skatteministeren helt ærligt, at det er rimeligt, at banker og realkreditinstitutter, som i år står til at slå alle rekorder i indtjening, og som i forvejen har fået en meget stor del af skattelettelsen på selskabsskatten, uden at de har haft noget særligt at miste på ændringen af sambeskatningsreglerne, skal have en yderligere skattelettelse, mens så mange andre mennesker i det her land godt kunne bruge nogle ekstra penge mellem hænderne?

Først og fremmest glæder jeg mig meget over, at med regeringens skattestop og skattelettelser har mange danskere fået mange penge mellem hænderne. Der er flere penge til forbrug, og det kan tydeligt ses både i butikkernes omsætning og naturligvis også på beskæftigelsen.
     Men jeg vil godt vende spørgsmålet fra hr. Morten Homann om. Hr. Morten Homanns parti argumenterede i sin tid for at indføre en hensættelsesafgift med det argument, at reglerne for hensættelser var for lukrative for den finansielle sektor, og hvis det var argumentet for at indføre den, er det så ikke en manglende konsekvens i forhold til tidligere argumenter, at man, når så de lukrative hensættelser falder bort, ikke vil fjerne den særlige hensættelsesafgift, der netop skulle beskatte de lukrative hensættelsesregler, som vi altså ikke har længere?
     Hvorfor er det, hr. Morten Homann ikke står ved de principper, SF stod bag, da man indførte hensættelsesafgiften?

Jeg står bestemt bag de principper, der ligger bag hensættelseafgiften, og derfor synes jeg heller ikke, at det er rimeligt, at i en situation, hvor bankerne tjener styrtende - de står til at få en indtjening på over 30 mia. kr. i år, og det er endnu mere, end man fik sidste år, det slår alle rekorder - synes jeg, det er grotesk, at regeringen og skatteministeren synes, at det er her, vi skal bruge pengene på en skattelettelse, i stedet for at gå ind og se på nogle af de mange, mange andre områder i det her samfund, hvor vi godt kunne have brug for at lette skatter og afgifter for at tilgodese nogle af de mennesker, som har det svært.
     Derfor vil jeg godt igen spørge skatteministeren: Hvis man lægger alle de her tekniske og juridiske falbelader til side, mener skatteministeren så, at det er bankerne, som har brug for en skattelettelse i den her størrelsesorden?

Jeg kan jo først konstatere, at hr. Morten Homanns argumentation her er en tilståelsessag, nemlig at selv om man sagde, at det var, fordi hensættelsesreglerne var for lukrative, at man indførte en hensættelsesafgift, så var det reelt bare en misundelsesskat; man mente, at bankerne havde for mange penge, og nu lavede man så en afgift, som skulle tage nogle af pengene fra dem, fordi man var misundelig over, at bankerne havde et overskud. Det må jo være det, der er kendsgerningen. Når man kan argumentere med, at fordi den øjeblikkelige situation i banksektoren er positiv, skal den ikke have pengene tilbage, når argumenterne bag den afgift falder bort, ja, så må det jo være en tilståelsessag: at hensættelsesafgiften for SF blot er en misundelsesskat.
     Jeg mener, at det er den rigtige vej at gå. Jeg mener, at det er fornuftigt, at når vi har ændret hensættelsesreglerne, så ændrer vi også på den hensættelsesafgift, som var en afgift på nogle lukrative hensættelser. Ellers hænger argumentationen bag det, den tidligere regering gjorde i år 2000, slet ikke sammen.

Nu er det jo ikke nyt, at skatteministeren er meget begejstret for skattestoppet - det er jo også rart at være glad for sine egne børn, det er et sympatisk træk. Men realiteten i skattestoppet er jo, at de danskere, der har haft størst glæde af det, er dem, som har haft de største arbejdsfri indtægter. Det er de mennesker, der bor i Nordsjælland, hvor jeg godt ved at en del af Venstres og Konservatives kernevælgere bor, hvorimod de af Venstres kernevælgere, der bor i udkantsområder i Jylland og andre steder, jo ikke har haft nær så meget glæde af det.
     Så ved jeg godt, at det mener ministeren er udtryk for misundelse. Men er ministeren ikke enig med mig i, at det ville være bedre at lette skat på arbejde og på lønindkomster end at lette skatten på de værdistigninger, som kommer af, at man ikke foretager sig noget? Det er det ene spørgsmål.
     Det andet spørgsmål er, om skatteministeren er enig i, at Dansk Folkepartis tolkning af skatteloftet ligger inden for den forståelse, regeringen også kunne have af det.

Nu er det Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, der opererer med et skatteloft. Regeringen opererer med et skattestop. Jeg går ud fra, at det var det, hr. Per Clausen refererede til.
     Må jeg ikke starte med at sige, at vi, der bor i en lille by i det midtjyske, er meget glade for skattestoppet, fordi skattestoppet også betyder, at vores elregning ikke stiger så kraftigt, og at vores varmeregning ikke stiger så kraftigt. Og med hensyn til benzinudgifterne for os, der er nødt til at have en bil for at komme frem og tilbage og få ordnet både familiemæssige og erhvervsmæssige anliggender, betyder skattestoppet, at vi ikke oplever lige så kraftige prisstigninger, som hvis ikke vi havde haft et skattestop, og hvor afgifterne løbende blev justeret op.
     For det, der er vigtigt at holde fast i, er jo, at skattestoppet er et skattestop ikke alene for ejendomsværdiskatter, men også for alle de grønne afgifter, hvor vi ved - bekræftet af både den tidligere regering og af denne regering - at stigende grønne afgifter rammer hårdest på de laveste indkomster. Derfor mener jeg, at det er korrekt at have et skattestop, der er til gavn for alle, både dem, der har små indtægter, og dem, der har store indtægter, fordi alle har gavn af, at afgifterne ikke bliver ved med at stige.
     Med hensyn til spørgsmålet om beskatning af arbejde: Ja, jeg mener, det er godt, at man får sat skatten ned på arbejde. Det er derfor, vi allerede har gennemført skattelettelser, et beskæftigelsesfradrag og en ny grænse for, hvornår man begynder at betale mellemskat.

Jeg synes bare, vi betaler en høj pris for, at man ovre i Midtjylland, og for den sags skyld også i Nordjylland, hvor jeg selv kommer fra, kan have et skattestop, der sikrer, at nogle skatter ikke stiger - hvis man får mere i løn, så kommer man jo til at betale mere i skat, så der er skattestoppet jo ikke sådan rigtig absolut.
     Men spørgsmålet er bare, om vi ikke i forhold til muligheden for at opretholde en ordentlig offentlig service, opretholde noget, der bare minder om et anstændigt leveniveau for dem, der er udstødt af arbejdsmarkedet, kommer til at betale en enormt høj pris, når vi samtidig hermed er nødt til at friholde meget store arbejdsfri indtægter blandt de rigeste i Danmark fra beskatning.
     Er det ikke rigtigt forstået, at Dansk Folkepartis udlægning af skattestoppet er lige så meget i overensstemmelse med det, som man tidligere har sagt fra Venstres og Konservatives side om skattestoppet, som det, ordførerne fra Venstre og Konservative sagde i dag?

Først og fremmest vil jeg sige lidt om fortolkningen af skattestoppet, for det nåede jeg ikke at svare på i første omgang.
     Det er sådan, at det med skattestoppet siges ganske klart, at med hensyn til skat, der opkræves i procent, må procentsatsen ikke stige; med hensyn til skat, der opkræves i kroner og øre, må beløbet i kroner og øre ikke stige; og så er der en særregel for ejendomsbeskatningen, nemlig at ejendomsværdibeskatningen er låst fast i kroner og øre, og grundværdibeskatningen må jo ikke stige mere end inflationen plus et tillæg.

     Derfor er der nogle klare regler, og hvis der kommer en udefrakommende skattestigning, så skal de penge føres tilbage til de personer, som er kommet til at betale mere i skat. Så er der nogle undtagelser, nemlig omkring miljø, som jeg ikke skal komme ind på her.
     Til spørgsmålet om, hvorvidt man betaler en høj pris ved at have et skattestop, fordi man ikke har plads til mere velfærd, vil jeg sige, at det jo er faktuelt forkert. For samtidig med at vi har haft skattestop, samtidig med at vi har haft skattelettelser, samtidig med at vi har afdraget på statens gæld, har vi også udvidet servicen i den offentlige sektor. Vi har øget de offentlige udgifter, og vi har øget antallet af ansatte i den offentlige sektor for netop at kunne tilbyde en bedre service, f.eks. på sundhedsområdet, hvor det med den politik, regeringen lægger for dagen, er muligt at gennemføre flere operationer.

hn Dyrby (S): Først og fremmest tak til ministeren for hans klare tilkendegivelser med hensyn til de tidligere bestemmelser omkring værdiansættelse af bankernes udlån; ministeren kaldte dem for særdeles lukrative hensættelsesregler, og det er jeg fuldstændig enig med ministeren i. Derfor kan det undre lidt, at ministeren er så forhippet på at udlægge det her som noget, der er retfærdigt, og som der ikke kan siges noget på. For sandheden er jo, at med de internationale regler, man gennemførte fra og med i år for pengeinstitutterne, lukkede man jo et skattehul, nemlig de særdeles lukrative hensættelsesregler, som ministeren henviste til. Derfor vil jeg godt spørge ministeren: Er det ikke en anelse underligt, at når man går ind og lukker nogle skattehuller via nogle internationale regler, så vil regeringen bagefter gå ind og kompensere dem, der i mange år i virkeligheden har betalt for lidt i skat som følge af det her skattehul? Når man lukker det, så vil regeringen gå ind og kompensere denne her gruppe selskaber. Finder ministeren ikke, det er en anelse underligt?

For det første refererede jeg i min omtale af de hidtidige hensættelsesregler til den argumentation, som SR-regeringen brugte, da man indførte en hensættelsesafgift. Og jeg håber, det er muligt at referere til andres argumenter uden at blive taget til indtægt for dem selv.
     SR-regeringen gennemførte en indførelse af en hensættelsesafgift, fordi man mente, at hensættelsesreglerne var for lukrative. Det var den argumentation, der var bag:
Fordi hensættelsesreglerne er, som de er, skal vi have en hensættelsesafgift.
     Nu ændrer man så hensættelsesreglerne, og dermed fjerner man begrundelsen bag en hensættelsesafgift. Spørgsmålet er så bare: Hvorfor er det så, man ikke står ved sin argumentation for indførelsen og accepterer, at når nu hensættelsesreglerne bliver ændret, så er grundlaget for afgiften også væk?
     Jeg synes, det er ærgerligt, at hukommelsen omkring vigtigheden af hensættelser i den finansielle sektor ikke er længere, end den er. Vi skal under 15 år tilbage for at opleve, at den danske finansielle sektor var i en situation, hvor det var utrolig vigtigt at have tilstrækkelige hensættelser til at imødegå de ret voldsomme tab, der var. Og derfor er det vigtigt, hvis vi skal have tryghed omkring den finansielle sektor i Danmark, at der så også er hensættelsesregler, der sikrer fornuftige, rimelige og rigelige hensættelser til at imødegå kommende tab.

Nu er jeg en anelse forvirret, det vil jeg godt indrømme. Og jeg beklager, hvis jeg har misforstået skatteministeren.
     Men jeg bliver nødt til at spørge, så det står helt klart: Mener skatteministeren, at de regler, der er indført, de internationale regler omkring værdiansættelse af bankernes udlån, simpelt hen er forkerte, og at man simpelt hen skulle have holdt sig til de gamle danske regler, hvor hensættelsesreglerne i virkeligheden var noget mere lukrative?
     Er skatteministeren af den opfattelse, at de nye internationale regler simpelt hen er for restriktive? Er det sådan, jeg skal opfatte det?

Jeg mener, at de nye regler, der kommer, giver danske pengeinstitutter en god og lige konkurrence med andre udenlandske pengeinstitutter. Jeg mener, at det er vigtigt for at sikre danske pengeinstitutter en fair konkurrence over for udenlandske, at vi så følger de regelændringer, der kommer internationalt, og derfor skal vi naturligvis også følge de regelændringer, der kommer.
     Det betyder jo rent faktisk, at der bliver indbetalt ekstra selskabsskat i år på 2,5 mia. kr., fordi man ændrer reglerne. Og så mener vi fra regeringens side, at når man ændrer reglerne for hensættelser, så har man også fjernet argumentationen bag den hensættelsesafgift, der var, og derfor mener vi, det er det rimelige sted at føre pengene tilbage.

Der er jo ingen tvivl om, at skatteministeren er begejstret for sit skattestop. Skatteministeren sprudler ligefrem, når han taler.
     Der er også kommet en lille by i Jylland ind i debatten, idet elpriserne derovre jo ikke stiger. Jeg kunne godt tænke mig at spørge skatteministeren: Har skattestoppet ikke nogen ulemper? Er det således, at den lille by i Jylland har lige så stor glæde af skattestoppet som den store by, som vi har dette hus i? Er det ikke således, at dem i den store by, der har de store og de dyre ejendomme, har størst glæde af stoppet på ejendomsbeskatningen, eller er det helt det samme, som det er i Jylland?

Nu vil jeg godt lige læse referatet, men jeg er ret sikker på, at jeg ikke sagde, at elprisen ikke var steget. Jeg sagde, at elprisen ikke var steget lige så stærkt som ellers, fordi elafgiften har været låst fast. Beboerne i en lille by
i Jylland vil være meget tilfredse med at have et skattestop, fordi de netop ved have et skattestop er klar over, at heller ikke deres vandafgift stiger, deres varmeafgift stiger ikke, deres benzinafgift stiger ikke. Jeg tror, det er ret væsentligt at kigge på skattestoppet, på hele paletten, også stoppet for stigninger
i den grønne ejerafgift, som er med til at begunstige folk, der er bilejere. Jeg tror, at hvis man tager gennemsnittet af, hvor mange beboere i Lind - for nu at sige byens navn - der er bilejere, så tror jeg, der er flere bilejere i Lind, end der er i København. Jeg tror faktisk også, der er flere husejere i Lind, end der gennemsnitligt er i København. Så spørgsmålet er: Hvem er det egentlig, der er gladest for det? Man skal i hvert fald ikke gøre det op i kroner og øre, for der er det klart, at Lind ikke kan konkurrere med København. Men jeg er ganske overbevist om, at beboerne i Lind og også andre byer i Jylland er meget tilfredse med at have et skattestop, som giver dem sikkerhed for, at de ikke skal ændre deres privatøkonomi på grund af stigende skatter og afgifter, som traditionen var under den tidligere regering.

Det kunne jo være rart at få svar på det, jeg egentlig spurgte om. Så prøver jeg at skære det ud i pap: Hvis man tager 100 m² beboelse i København og tager 100 m² beboelse i Lind, hvem har så den største fordel af skattestoppet?

Det tror jeg man har i København. Jeg er faktisk ret overbevist om, at medmindre man har købt et forkert sted, så vil man have haft en større værdistigning i København. Men så er man igen inde på en meget, meget smalsporet tankegang, hvor man i forhold til hele skattestoppet tager ét element ud og spørger: Hvem er dette element til gavn for? Og så ser man ikke på alle de andre elementer, der er i skattestoppet, som er til gavn for mange på en lang række andre områder.
     Man ser ikke på, at der er skattestop for grønne afgifter; man ser ikke på, at der er skattestop for beskatning af bilejere. Det ville, hvis man tog paletten med, vise, at der er gevinst ved et skattestop for borgerne, uanset om man er ejer eller lejer, uanset om man er bilejer eller ikke bilejer. Derfor er skattestoppet til gavn for alle danskere, ikke bare i forhold til økonomien, men i lige så høj grad i forhold til den økonomiske tryghed, der betyder, at når vi har et skattestop og holder fast i et skattestop, så oplever man ikke, at politikere i sene nattetimer i finanslovforhandlinger pludselig stikker hånden yderligere ned i borgernes lommer og tager flere penge i form af skatter og afgifter. Det er den rigtige værdi af et skattestop. Det er den tryghed, det giver.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.