Da vores ordfører på området, hr. Christian H. Hansen, ikke kan være til stede, skal jeg på hans og partiets vegne fremføre følgende:
Lovforslaget her er led i en regelsanering, der bl.a. har til formål at reducere antallet af love og at ophæve de love, der ikke længere har nogen funktion.
Med lovforslaget her foreslår man, at lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere og lov om tilskud til jordbrugets konsulentvirksomhed ophæves, da disse love ikke længere finder anvendelse. Dansk Folkeparti kan støttet lovforslaget.
Så vil jeg tilføje, at såfremt vejrguderne i de kommende år vælger at efterligne tørkeåret 1992, som blev en økonomisk øretæve for mange landmænd, vil Dansk Folkeparti støtte intentionerne i loven fra 1992.
I Dansk Folkeparti forventer vi, at regeringen fortsætter sit regelsaneringsprogram.