B 9 Forslag til folketingsbeslutning om fastsættelse af en dato for afskaffelse af EU's eksportsubsidier og andre handelsforvridende subsidier på landbrugsvarer.

Udvalg: Europaudvalget
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Tilbagetaget

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 10-03-2005
1. behandlet/henvist til udvalg 29-04-2005
Betænkning afgivet 20-05-2005
Tilbagetaget 09-06-2005
Ministerområde:
Udenrigsministeriet
Resumé:
Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at arbejde for, at der i EU blev fastsat en dato for afskaffelse af EU's eksportsubsidier på landbrugsvarer.

Baggrund:

Forslagsstillerne fandt, at det af hensyn til de videre forhandlinger under Dohaudviklingsrunden ville være nødvendigt med en snarlig fastsættelse af en dato for afskaffelse af EU's eksportsubsidier og andre handelsforvridende foranstaltninger på landbrugsområdet.
Beslutningsforslaget var en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 35 fra folketingsåret 2004-05 (1. samling).