Den næste sag på dagsordenen var:
8) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 56:
Forslag til folketingsbeslutning om lovgivning om offentligt indkøb af træ. Af Martin Lidegaard (RV) m.fl. (Fremsat 1/4 2005).

Forslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Jeg har stor sympati for forslagets formål, nemlig at beskytte både regnskoven og tempererede skove bedre mod ulovlig og ikkebæredygtig tømmerhugst.
     Der er indlysende alvorlige problemer på de her områder, problemer, som regeringen selvfølgelig tager alvorligt. Jeg mener bare ikke, at det forslag, der liggger her, er den rigtige måde at nå målet på.
     Det er jo sådan, at regeringen tilbage i 2003 udgav en vejledning til offentlig indkøb af tropisk træ, som det er indkøbernes ansvar at bruge. Det har fra begyndelsen været hensigten, at vejledningen skulle evalueres efter en passende periode. Det vil vi gøre i år, og før vi har fået resultatet af den evaluering, mener jeg ikke, at det er tiden at foretage grundlæggende ændringer i indkøbspolitikken for træ. Det vil jeg selvfølgelig godt kort begrunde her.
     For det første vil jeg minde om, at Danmark arbejder aktivt og konstruktivt på en række områder for at fremme lovlig og bæredygtig skovdrift, og det er ikke kun gennem indkøbspolitikken for træ. Bistandsindsatsen er et af de andre områder. Vi har i Miljøministeriet i marts i år igangsat et projekt om sporing af lovligt træ i Rusland. Projektet udføres af WWF i samarbejde med myndighederne og danske og russiske træ- og handelsfirmaer. Et andet område er de internationale drøftelser relateret til skove og biodiversitet. Danmark deltager aktivt i mange forskellige fora, hvor vi arbejder for et øget fokus netop på handelens og forbrugernes rolle.
     Særlig vigtig er EU's handlingsplan for skovlovshåndhævelse, god samfundsforvaltning og handel, også kaldet FLEKT. Her forhandler vi for øjeblikket i EU's Ministerråd et forslag til et frivilligt licenssystem for import af tømmer og et mandat til Europa-Kommissionen til at forhandle partnerskabsaftaler med tømmerproducerende lande.
     Disse forslag vil sammen med de øvrige elementer i FLEKT-planen kunne bidrage væsentligt til at bekæmpe ulovlig tømmerhugst og dertil relateret handel. Det vil samtidig kunne få stor indflydelse både på privates og offentlige myndigheders mulighed for at sikre sig lovligt produceret træ.
     Kommissionen har i slutningen af 2004 afsat 20 mio. euro til støtte for FLEKT-planen. Danmark støtter de her forslag i EU, og vi arbejder også for, at EU analyserer mulighederne for ydeligere lovgivningstiltag på området.
     Endelig er der Danmarks politik for offentlig indkøb af træ. Her har vi som nævnt udsendt en vejledning til de offentlige indkøbere med råd om indkøb af lovligt og bæredygtigt produceret tropisk træ, en vejledning, som selvfølgelig også kan bruges af private indkøbere.
     Vejledningen er selvfølgelig bare en ud af en række miljøvejledninger til det offentlige om indkøb af forskellige produkter og serviceydelser. Alle de vejledninger er baserede på det princip, at vi stiller et værktøj til rådighed, mens de enkelte kommuner, de enkelte amter, de enkelte ministerier selv har ansvaret for at føre en grøn indkøbspolitik og træffe beslutninger om, hvad det så er, de køber.
     Den danske vejledning om tropisk træ var den første af sin art i de europæiske lande, og vi mærker en stor interesse for den, både blandt producentlande i troperne og blandt øvrige træforbrugende lande, især i EU.
     Jeg er klar over, at WWF og Nepenthes har offetligfgjort resultaterne af nogle undersøgelser, som de mener viser, at kendskabet til vejledningen om tropisk træ ikke er godt nok, og at den ikke bliver fulgt i et tilstrækkelig omfang. Men jeg mener altså ikke, at de undersøgelser giver et tilstrækkelig godt billede af kendskabet af vejledningen, bl.a. fordi undersøgelserne er gået i gang på et tidspunkt, hvor den informationskampagne, som Miljøstyrelsen satte i værk i 2004, ikke var vældig godt udbredt. Den skal jo også have tid til at blive udbredt hos dem, det handler om. Det er trods alt ikke alle offentlige institutioner, der hvert år indkøber tropisk træ.
     Jeg mener heller ikke, at undersøgelserne giver tilstrækkelig præcise bud på, hvad årsagerne til eventuel utilstrækkelig brug af vejledningen er. Det kan jo være, at den er for vanskelig at følge, eller det kan være, at der er andre problemer. Det er jo det, vi skal have fundet ud af. Det er derfor, at sådan en vejledning og dens brug skal evalueres.
     Dokumentation for lovlig og bæredygtig skovdrift er et teknisk kompliceret område, og vejledningen om tropisk træ anviser nogle nye og hidtil ikke benyttede metoder, særlig på markedet for ikkecertificeret træ, som der er behov for at få høstet nogle erfaringer med.

     Jeg er derfor heller ikke overbevist om, at det er nødvendigt at gøre vejledningen bindende, sådan som beslutningsforslagets første del lægger op til.
     Forslagets anden del er, at den nuværende politik for offentlige indkøb skal udvides til at omfatte al slags træ og altså ikke kun tropisk træ. Det spørgsmål vil vi tage op i forbindelse med evalueringen, for det vil selvfølgelig være nyttigt at se på, hvordan den nuværende vejledning virker, før vi overvejer at udvide den. Som udgangspunkt har jeg dog stor sympati for forslaget om at udvide vejledningen, for hvorfor stille andre krav til tropisk træ, end vi gør til vores eget og vore nærmeste nabolandes træ?
     Grunden til den nuværende vejlednings fokus på det med det tropiske træ er, at vi ved, at ulovlig skovhugst er et stort og beklageligt problem i mange tropiske lande. Det er rigtigt, som der står i beslutningsforslaget, at der også kan være problemer med ikketropisk træ, men jeg mener ikke, at der kan herske tvivl om, at risikoen for at købe ulovligt produceret træ generelt er større for tropisk træ end for ikketropisk træ.
     Så spørgsmålet er altså, om vi med en udvidelse af vejledningen til al slags træ risikerer at give nogle råd, der er ude af proportion med problemernes reelle omfang. En udvidelse af vejledningen til al slags træ vil også betyde, at den kommer til at omfatte ca. 50 gange så meget træ som den nuværende, så en sådan ændring bør vel kun ske efter en ret grundig analyse af konsekvenserne.
     Hvis vi stiller for firkantede, enslydende krav til al slags træ, kan vi risikere at gøre det tropiske træ til sorteper, hvis kravene bliver sådan, at ikketropisk træ i praksis vil have langt lettere ved at honorere dem end tropisk træ. Men på anden side er jeg lydhør over for kritik af, at den nuværende ensidige fokus på tropisk træ i visse situationer kan rejse tvivl om, hvorvidt vi fuldt ud lever op til de grundlæggende principper om ikkediskrimination.
     I forbindelse med evalueringen vil vi se på, om det er hensigtsmæssigt at udvide vejledningen og muligt at gøre det, så den på samme tid bliver anvendelig for både tropisk træ og ikketropisk træ, og samtidig altså kan blive ved med både at være anvendelig og ligesom have proportionerne i orden i forhold til problemets omfang. Endelig er der til sidst forslagets tredje del, nemlig krav om årlig evaluering af implementering af indkøbspolitikken for træ, og her vil jeg bare sige: Lad os nu lige få lavet den første evaluering og så herefter se på, hvilke ændringer den eventuelt måtte give anledning til, og så lad os tage det derfra.

Tak for ministerens indlæg, der jo i og for sig indeholdt megen velvilje om end ikke så meget handling. Man fristes til at sige, at det jo er ganske typisk for regeringens miljøpolitik.
     Det er rigtigt, at der nu er foretaget to undersøgelser af holdningen til det her i det offentlige, og det, jeg synes er interessant i den nye undersøgelse, er jo, at en meget overvejende del af de kommunale indkøbere selv ønsker at få denne her hjælp. Det tror jeg simpelt hen skyldes, at det, som ministeren var inde på, er meget kompliceret stof. De køber jo meget af deres træ gennem entreprenører, som laver arbejder for dem, og i virkeligheden er det simpelt hen lettere for dem at have et færdigt regelsæt, som de kan klistre på. Det bliver ikke nødvendigvis dyrere, for der er jo mange alternativer til det her træ.
     Hvem er det, vi generer ved at stille nogle mere præcise retningslinjer op? Det er jo i hvert fald ikke de kommunale indkøbere. Det er det ene spørgsmål.
     Det andet spørgsmål, jeg vil stille, er, hvornår ministeren så forestillede sig, at denne her evaluering skal laves. Jeg forstod, det var i år. Er det så i efteråret?

Ja, til det sidste kan jeg besvare bekræftende, for det er jo så der, hvor vejledningen har fungeret i et par år, og det er et meget naturligt tidspunkt så at prøve at se, om det virkede efter hensigten, om vi når det, vi vil. Og det tror jeg sådan set ligesom forslagsstillerne at der er noget der tyder på vi ikke gør. Og så må man selvfølgelig til den tid vurdere, hvordan vi så kan gøre det mere bindende eller gøre det mere sådan sandsynligt, at der er flere, der gør det, vi gerne vil have dem til.
     Jeg ved såmænd ikke, om det er rigtigt, at de kommunale indkøbere rigtig gerne vil efterspørge det her, for det står jo enhver kommunal indkøber frit for lige så ansvarligt at købe træ, som den pågældende ønsker. Det er der ikke noget som helst til hinder for. Og vi har altså en vejledning for det tropiske træ, som jeg også må konstatere at der desværre ikke er nok kommuner der bruger. Det er ikke alle kommuner, der bruger den. Vi vil gerne evaluere, hvad hindringen er for det. Og når vi så har den evaluering, synes jeg selvfølgelig, at vi skal vurdere, hvordan vi så skal gå frem derefter. Men det er vel rimeligt nok lige at vente på evalueringen.

Det er fair nok. Der er nogle af os, der synes, at vi sådan set har et meget godt grundlag for at sige, at den ikke virker. Og jeg tror simpelt hen ikke, at det skyldes ond vilje fra kommunerne eller en bevidst politik om, at de ikke vil bruge ordningen. Jeg tror simpelt hen, det skyldes, at de ikke er opmærksomme på den, og at der er så mange forskellige ting, de skal tage hensyn til i deres indkøbspolitik, at det her bliver glemt. Og det er derfor, jeg tror, at bindende retningslinjer sådan set både vil være en service for kommunerne og så i øvrigt en rigtig god idé i forhold til miljøet.
     Men jeg skal være lige sikker på, at jeg forstår ministeren rigtigt. Altså, vi får en evaluering af det her i efteråret, og hvis den viser og bekræfter, om jeg så må sige, det, som Nephentes' rapport viser, så er ministeren indstillet på, at der skal på en eller anden måde strammes op. Er det rigtigt forstået?

Jamen det er da rigtigt forstået, ellers gav det jo ikke mening at lave en evaluering.
     Det er klart, at hvis der kommer en evaluering, der siger, at man altså beklageligvis må konkludere, at den vejledning, der er sendt ud i 2003, og den informationskampagne, der er lavet i 2004, ikke virker, så den hensigt, vi som politikere har haft, bare ikke virker derude, så må vi selvfølgelig finde ud af, hvilke yderligere virkemidler vi så kan tage i brug. Det ligger selvfølgelig klart i tilsagnet.
     Det, der nok bare skiller hr. Martin Lidegaard og mig, er, at når der er sådan en relativt ny ting, der er sat i kraft, og der har været en informationskampagne, der har kørt fra mindre end et år siden, skulle vi så ikke lige have nogle erfaringer at trække på, før vi evaluerer og finder ud af, hvad skal der ske videre frem?

Ministeren sagde, at vi var det første land, der havde en politik af den her art. Jeg kunne godt have lyst til at spørge ministeren, om ministeren ikke er enig i, at vi er ved at miste terræn, og at en række andre lande faktisk i dag er længere fremme, end vi er.

Jo, det er korrekt, at der efter Danmark er fulgt andre lande, der gør noget tilsvarende. De gør det i forskellige afskygninger, men det ændrer vel ikke ved, at vi også skal vide, hvad det er, vi har sat i gang i Danmark. Hvad er det, der virker? Og hvis det ikke virker godt nok, hvorfor er det så, at det ikke virker godt nok?
     Så det er vel igen en ret naturlig ting, at vi ikke bare går ud og ændrer på en vejledning, før vi ved, hvad problemerne var med den vejledning, der allerede er sendt ud og altså er sendt ud i 2003.

Tak for bekræftelsen af, at der er andre lande i Europa, der er længere fremme på det her punkt, end vi er. Det synes jeg selv er et godt argument for at give et signal om, at vi skal skærpe den håndtering, vi har af det i dag. Selvfølgelig skal vi have en evaluering. Vi er nogle, der måske synes, at den, vi har fået fra Nepenthes, godt kunne gøre, at ministeren svarede lidt mere positivt, end hun gjorde, i hvert fald i sit første indlæg.

Jamen altså, Nepenthes har talt med nogle og tredive kommuner, og jeg ved ikke lige, hvordan de har udmeldt det. Og der tror jeg da alligevel også, hr. Steen Gade vil give mig ret i, at normalt, når det offentlige går ind og, havde jeg nær sagt tager sig selv alvorligt, så er det vel også ret og rimeligt, at det offentlige selv går ind og evaluerer brugen af sine egne vejledninger og, forstå mig ret, ikke, bare fordi en græsrodsorganisation siger, »nu skal I høre, hvad vi har fundet ud af«, så straks ændrer på den linje, der
i øvrigt er lagt.

Jeg synes ligesom de tidligere spørgere her, at den tilgang, miljøministeren tager til emnet, er positiv nok, men der er også nogle gange, hvor man sådan kan læne sig tilbage og spørge, om vi ikke venter lidt for længe på, at de her autoriserede evalueringer så kommer, inden der bliver gjort noget.
     En af de her, som vi kan kalde en tilfældig græsrodsorganisation, nemlig Verdensnaturfonden, har også offentliggjort en undersøgelse, der viser, at ud af 15 havneanlæg er der kun en af de her byer, der har valgt at læse miljøvejledningen og lyttet til den og dermed benyttet sig af at købe træ, der er omfattet af vejledningen.
     Et eller andet sted må det vel give anledning til, at man også så uden om den her evaluering kan iværksætte et eller andet fra Miljøministeriet.

Nu vil jeg sige, at fra vejledningen går ud, og til den bliver evalueret, går der altså 2 år. Det er jo ikke sådan, at vi sidder på hænderne i meget lang tid, i 5-7-9 år, og så siger: Nå, gad vide, hvordan det her egentlig fungerer? Det er jo bare et spørgsmål om, som jeg også sagde i mit første indlæg, at kommunerne står hver dag og indkøber de her ting,
i hvert fald ikke for så vidt angår tropisk træ, som er det, der er fokus for vejledningen. Og derfor skal man vel også lige give dem lejlighed til at lære dette nye instrument at kende. Men derudover er jeg da fuldstændig enig med hr. Kim Mortensen, og jeg vil også meget gerne appellere til kommunerne. Jeg mener da, de har et klart ansvar for f.eks. ikke at bruge tropisk træ i deres havnebassiner. Når jeg taler om personligt ansvar, så gælder det borgerne, det gælder også staten, men det gælder da så sandelig også f.eks. den kommunale indkøber, som har et ansvar, og som efter min mening jo bør følge den vejledning, der er sendt ud.

Det skulle kun lige være det opfølgende spørgsmål, at hvis det er sådan, at den nye viden også dokumenterer, at der faktisk er et meget stort træk på ikketropisk træ og også træ, der er fældet mod internationale regler og retningslinjer, så kunne det jo godt være anledning til, at man brugte noget energi i Miljøministeriet på at følge op på den vejledning, man har sendt ud.

Jo, det er rigtigt. Den åbning gav jeg jo også for at sige:
Lad os nu kigge på den vejledning, lad os finde ud af, hvor de store problemer er. Det eneste, jeg bare siger at vi så også skal overveje der måske kan trække i den anden retning, er, at det jo vil være betydelig meget mere træ, vi så går ind og forholder os til, og der skal vi - og det har vi vel en fælles interesse i - bare sørge for, at fokus ikke forsvinder fra det tropiske træ, eller at man til sidst giver kommunerne et selvstændigt argument for, at det her er ved at blive så uoverskueligt, at man slet ikke kan finde ud af det. Der har vi jo også lige en fælles pædagogisk opgave i at veje mål og midler op mod hinanden.

Vi siger tak til ministeren, og så går vi over til ordførerrækken. Den første ordfører er fru Birgitte Josefsen, værsgo.

Det er ganske givet korrekt, når forslagsstilleren meddeler, at de danske kommuner ikke har formået at leve op til den miljøvejledning, der blev udarbejdet, efter at Folketinget behandlede en lignende sag i 2001, hvor man tog udgangspunkt
i at sikre, at offentlige og halvoffentlige institutioner, der skulle købe tropisk træ, skulle fokusere på, at træet var lovligt og bæredygtigt produceret. Det er i hvert fald det, vi kan konstatere ud fra de undersøgelser, som visse organisationer har gennemført. Jeg tror, vi alle kan være enige i, at det er vigtigt at værne om vores skove, ikke kun
i de tropiske egne, men i lige så høj grad andre steder på kloden. Jeg kan sige, at Venstre tilslutter sig målsætningen om, at skovdrift skal forvaltes bæredygtigt, så vi derigennem sikrer både nuværende og fremtidige generationers sociale, økonomiske, økologiske og kulturelle behov. Altså kan vi sige, at vi bakker op om de formuleringer, der er i netop den miljøvejledning, der blev udarbejdet og er sendt ud til det offentlige at forholde sig til. Venstre er ligeledes enig i, at der kan være behov for at se på en evaluering af den eksisterende miljøvejledning og dens anbefalinger, og vi vil derfor se meget frem til, at man får gennemført en evaluering af den eksisterende miljøvejledning. Vi vil, når en sådan evaluering foreligger, som er gennemført fra Miljøministeriets side, være åbne over for at se på, om der skal rettes til, revideres i vejledningen, og om der skal strammes op. Ligeledes har vi forholdt os til, at der i EU's Ministerråd arbejdes med et forslag til et frivilligt licenssystem for import af træ, og vi har bemærket, at Kommissionen har afsat penge til at få gennemført en handlingsplan med henblik på at bekæmpe ulovlig tømmerhugst. Vi ser frem til, at også denne handlingsplan bliver gennemført. På baggrund af bl.a. EU's arbejde og på baggrund af, at der lægges op til at få lavet en evaluering af den danske miljøvejledning om køb af tropisk træ, vil Venstre afvise det beslutningsforslag, der ligger i dag, men vil være åbne for at drøfte sagen, når vi har set evalueringen. Vi kan jo lovgive om så meget, men man kan spørge, hvad det hjælper at lovgive, hvis ikke menneskene på kloden handler hensigtsmæssigt. Derfor vi vil gerne appellere til, at de, der arbejder med at beskrive byggeprojekter, og de, der bestiller opgaven, ad frivillighedens vej efterlever de retningslinjer, der nu står beskrevet i den eksisterende miljøvejledning. Der ligger altså et stort ansvar hos det offentlige, hos amter og kommuner og hos staten for at efterleve den vejledning, vi har i dag, og vi vil gerne her fra talerstolen sige, at vi så håber, der bliver strammet op med hensyn til at efterleve det, der står i vejledningen. Og når man nu skal til at evaluere, var det måske også noget at få skrevet til de offentlige institutioner og sagt, at der altså ligger en vejledning, og at vi meget gerne vil have, at man sørger for, at de folk, man har til at sidde og arbejde med opgaverne, kender vejledningen og efterlever de retningslinjer, der står deri.

Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er hr. Kim Mortensen.

Socialdemokratiet er tilhænger af, at Danmark optræder som foregangsland, når det gælder beskyttelsen af verdens naturressourcer, herunder også beskyttelsen af verdens skove.
     Grundprincipperne i den danske politik har altid været ikke kun at sikre bevarelsen og fredningen af tropeskovene, men at understøtte en bæredygtig og miljørigtig udvikling i de enkelte lande.
     Vi har forståelse for, at skovressourcerne kan indgå i landenes sociale og økonomiske udvikling. Opgaven er derfor ikke at hæmme landenes udvikling gennem restriktioner, men at regulere handelen, så det sikres, at handelen fremover fremmer lovlig og bæredygtig produktion.
     Verdens skove er en global arv. I mange år har der været stillet berettigede krav til tropelandene om at bevare skovene. Men tropelandene er ikke alene om at true verdens skovressourcer. Også andre steder i verden er det nødvendigt at understøtte og bidrage til en bevarelse, og dermed menes en ansvarlig udnyttelse af skovproduktionen.
     Der er udviklet effektive metoder til at understøtte de enkelte landes produktion og salg af lovligt produceret træ. Det bedste og mest effektive våben, der kendes i dag, er den såkaldte FSC-certificering, som også anbefales i Miljøministeriets vejledning.
     Det bedste bidrag, Danmark kan yde, er derfor at stille krav til vores eget forbrug og dermed import af træ. Vi kan gøre det som forbrugere, når vi køber møbler, når vi bygger om, eller for den sags skyld når vi tænder grillen hjemme i haven. Det kan vi ikke lovgive om, men vi kan opdrage til, at man kigger efter mærkningen på produkterne.
     I 2001 besluttede Folketinget, at det skulle sikres, at offentlige og halvoffentlige institutioners indkøb af træ skulle være lovligt og bæredygtigt. Efterfølgende har Miljøministeriet udgivet en miljøvejledning for offentlige indkøbere af træ. Desværre viser det sig, at henstillingerne ikke er nok. Regeringens hidtidige udmøntning af folketingsbeslutningen fra 2001 har ikke sikret, at de offentlige institutioner nu kun bruger lovligt og bæredygtigt træ. Faktisk er det et mindretal af kommuner og amter, som overhovedet gør brug af miljøvejledningen, når de indkøber tropisk træ. Socialdemokraterne er derfor enige i, at der er brug for en klar og lovgivningsmæssig stramning, og kan derfor støtte beslutningsforslaget, som det foreligger.

Vi siger tak til ordføreren. Den næste i ordførerrækken er hr. Jørn Dohrmann.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Dansk Folkeparti finder forslaget her ret sympatisk, men vi ser også nogle problemer i det, som det er fremlagt her.
     Beslutningsforslaget består af tre elementer, og deri ligger jo den forpligtelse, at kommunerne og amterne og andre statslige institutioner skal følge den her anbefaling, som ligger i miljøvejledningen. Vi siger i hvert fald til det her: Den evaluering, forespørgsel, som WWF har foretaget og udgivet en rapport om, er jo kommet til stede et halvt år efter, at vi sådan set udsendte vejledningen. Derfor ville det ikke være andet end rimeligt, at man sådan set nu, jeg vil sige et stykke tid efter, at vejledningen er sendt ud, ligesom foretager den evaluering, som der også er lagt op til
i beslutningsforslaget her. Det er jo sådan, at man med den vejledning, som er sendt ud, også ligesom gerne skulle have ført en oplysningskampagne, og en bedre oplysning til de kommuner, indkøbere og private, som skal købe træ, møbler eller andre ting, som er fremstillet af det her træ, var måske også en af de ting, vi kunne sætte ind med. Det, der også er værd at forholde sig til, er netop, at det er 3 pct. af det træ, som vi køber, som er tropisk træ, og som er omfattet af den vejledning. Man kunne også godt tænke lidt over, om man kunne lave en bedre og bredere vejledning på det her område. Der er selvfølgelig problemer, og vi er, inden vi træffer de endelige beslutninger, nødt til at vide, hvor de her store problemer er. Er de godt nok beskrevet i WWF's rapport, som er udkommet et halvt år efter, at vejledningen udkom? Det mener vi i Dansk Folkeparti ikke er ordentligt belyst på nuværende tidspunkt.

     Men vi vil meget gerne være med til, at man ikke ødelægger de her regnskove. Vi vil meget gerne være med til, at vi har noget bæredygtigt træ, ikke kun det tropiske træ, men også træ i almindelighed. Derfor er det vigtigt, at vi har fokus på det her område, at vi har fokus på det offentlige indkøb og så sandelig også på det indkøb, som vi foretager i det private.
     Så i det store og hele er vi meget positive over for forslaget, men vi ser bare nogle problemer, sådan som det er fremlagt her på nuværende tidspunkt, og derfor ønsker vi, at vi bibeholder fokus på det det her område, sådan at det ikke er regnskovene, der går til.
     Vi må afvise forslaget, som det ligger på nuværende tidspunkt, men vi skal beholde fokus på det her område.

Jeg vil gerne takke for den positive indfaldsvinkel.
     Jeg ved ikke, om hr. Jørn Dohrmann har haft lejlighed til at læse den sidste rapport, som miljøorganisationen Nepenthes har lavet, og som er kommet her for ganske nylig, efter at ordningen nu har virket i halvandet år, og ikke i et halvt år, og som i og for sig påviser, at det står endnu ringere til med kendskabet til den her ordning end ved den første rapport.
     Det er på den baggrund, at vi sådan set synes, at der er grund til måske at træffe en beslutning snart. Det er jo alligevel 70.000 m³ tropisk træ om året, den offentlige sektor bruger, så det har jo lidt betydning, om man venter et halvt, et helt, halvandet eller to år.
     Men derudover noterer jeg mig - og det vil jeg bare være sikker på at jeg helt har forstået rigtigt - at Dansk Folkeparti i hvert fald gerne vil være med til at stå som garant for, at der, hvis de her rapporter bliver bekræftet ved en evaluering i efteråret, skal bindende regler til.

Det er netop derfor, vi siger, at det er vigtigt, at vi får den evaluering i slutningen af 2005, sådan at vi ligesom får sat fokus på, hvor problemerne er, og hvor det er, vi skal sætte ind. Er det tropiske træ det ene område, hvor vi skal sætte ind? Det tror vi i Dansk Folkeparti ikke på at det er.
     Vi ved jo, at når vi har store skovarealer i Østeuropa, er det også et af de områder, vi skal have særlig fokus på. Vi ved, at vi skal have fokus på andre steder i verden, hvor man går hårdt til den med skovhugst. Derfor ligger det os meget på sinde, at vi følger det her tæt, og derfor skal vi også, som vi ser det, have den evaluering, og så må vi tage stilling til, hvad der skal ske efterfølgende.
     Det er vigtigt også at følge det op med vejledning til indkøberne, så de får en rådgivning på et bedre niveau, end de måske har fået på nuværende tidspunkt, men vi skal passe på med ikke at komme med nogle konklusioner, inden vi har set evalueringen.

Så siger vi tak til ordføreren. Vi går videre i rækken, og det er hr. Christian Wedell-Neergaard som ordfører.

Fra konservativ side afviser vi det fremsatte beslutningsforslag, og det gør vi af indlysende grunde.
     Først og fremmest er der i 2003 udgivet en vejledning til offentlige indkøbere vedrørende tropisk træ, og der angives retningslinjer for indkøb af tropisk træ. Denne vejledning står foran en evaluering inden for dette år, og vi mener, at man bør afvente en sådan evaluering. Vi mener således, at det vil være forkert at lovgive, før vi ser resultatet af evalueringen.
     Vi arbejder også fra dansk side på en lang række områder for fremme af bæredygtig skovdrift, og dette arbejde skal fortsætte.
     Forslaget er sympatisk i sin grundtanke, nemlig at beskytte regnskovene mod rovdrift, og jeg har også stor sympati for ønsket om, at også andre typer af træ end tropisk træ bliver omfattet af en form for beskyttelse, og dermed at indkøbet bliver reduceret af dét.
     Det er alvorlige problemer, vi her snakker om, og det har alvorlige konsekvenser for de økosystemer, som bliver ramt af overudnyttelse.
     Fra dansk side har vi bl.a. deltaget i et projekt vedrørende sporing af lovligt træ fra Rusland, som udføres i samarbejde med Verdensnaturfonden; vi deltager i EU's handlingsplan for skovlovshåndhævelse og har der lavet en række partnerskabsaftaler; vi deltager i arbejdet med denne vejledning, og det er jo sådan, at det er indkøbernes ansvar at købe hensigtsmæssigt ind i henhold til den udgivne vejledning

     Det er rigtigt, at Nepenthes og Verdensnaturfonden mener, at kendskabet til vejledningen ikke er tilstrækkeligt, og derfor kunne man tage initiativ til at øge kendskabet ved at lave en form for kampagne mod køb af tropisk træk.
     Vi afviser at gøre vejledningen bindende. Vi vil se, hvilke resultater man opnår ved at lade den være vejledende, som det fremgår. Vi mener også, at det er skudt over målet at lave en årlig evaluering. Nu kommer der en evaluering, og jeg håber, den viser, at det offentliges indkøb af tropisk træ er reduceret i perioden, siden vejledningen blev lavet i 2003.

Vi siger tak til hr. Christian Wedell-Neergaard. Den næste ordfører er hr. Steen Gade.

Forslaget, vi har her fra Det Radikale Venstre, bygger på en vedtagelse af SF's beslutningsforslag fra 2001, og det har, som andre har fortalt det, ført til miljøvejledningen fra 2003.
     Jeg synes, det er vigtigt at tage udgangspunkt i de undersøgelser, der ligger her, og som anfører, at kun 50 pct. af de offentlige indkøbere kender vejledningen, at mindre end en fjerdedel har læst i den, og at 29 pct. af kommunerne har kendskab til vejledningen, men at bare 4 pct. af dem har brugt den i udbudsmaterialet. Det er så alarmerende, at jeg sådan set godt synes, miljøministeren kunne have nævnt, at det står sådan til. Så ville hun i hvert fald sørge for, at der skete betydelige opstramninger.
     Vi er enige med Det Radikale Venstre i, at en forpligtende offentlig indkøbspolitik for alt træ og dermed også en udvidelse af vejledningen er den eneste vej fremad. Frankrig, Holland og England har en sådan politik. Tyskland er på vej, og dermed er den situation, hvor Danmark havde førertrøjen, for længst forladt. Det handler sådan set også om, at vi får en politik på det her område, som kan ligge i front.
     Vi tror altså ikke, man kommer uden om en forpligtende indkøbspolitik, og vi er tilhængere af, at den kommer til at omfatte alt træ. Vi synes, det er en fornuftig ting at støtte de initiativer, der også foregår på EU-plan, og jeg håber, at den evaluering, som ministeren jo alligevel iværksætter om få måneder, kan bruges til, at vi får en opstramning på det her område, for det er jeg ikke i tvivl om at der er brug for.

Tak til hr. Steen Gade. Så er det hr. Per Clausen som ordfører.

Jeg vil gerne takke De Radikale for at komme med det her forslag til, hvordan vi fremmer offentlige indkøb af bæredygtigt produceret træ. Vi kan støtte alle de tre elementer, der indgår i beslutningsforslaget, både når det handler om, at kommuner og amter og statslige institutioner og statsejede virksomheder forpligtes til at følge anbefalingerne i miljøvejledningen om offentligt indkøb af tropisk træ, og når det drejer sig om, at den danske politik for offentligt indkøb af lovligt og bæredygtigt tropisk træ skal udvides til at omfatte alt træ uanset oprindelsesland, som bruges til offentlige institutioner, og at der gennemføres en årlig evaluering af det offentlige indkøb af træ.
     Det synes vi er meget vigtigt og rigtigt, og vi ville sådan set også synes, at det kunne være godt, hvis forslaget kom til at omfatte og dække halvoffentlige institutioner, sådan at man kunne sige, at de her betingelser skulle opfyldes, når der var offentlige midler i noget.
     Vi har også fra Enhedslistens side i forbindelse med, at der er kommet en undersøgelse her for nylig fra Nepenthes, som viste, at der faktisk er store problemer, selv stillet et
§ 20-spørgsmål til ministeren om emnet. Vi håber da i hvert fald på, at det, selv om der muligvis skal gennemføres endnu en undersøgelse og endnu en evaluering, inden der kan ske nogle egentlige indgreb på det her område, vil være muligt inden alt for lang tid at samle et politisk flertal for at gennemføre det her.

     Når vi siger det, er det bl.a. på baggrund af den undersøgelse, som Nepenthes har lavet, som viser, at det blandt 38 danske havnekommuner er sådan, at de faktisk rask væk køber ulovligt fældet træ fra regnskovene. Rundspørgen blandt de 38 kommuner viser, at 15 kommuner har brugt tropisk træ til havnebyggeri inden for det seneste år eller har planer om at gøre det i den nærmeste fremtid, og kun en eneste af disse kommuner har købt træ, der bærer det godkendte FSC-mærke.
     Medmindre det er sådan, at efterfølgende undersøgelser fra statens side viser, at disse tal er helt hen i vejret - og hvorfor skulle de være det, for de bekræfter resultater, som vi også har set tidligere år, f.eks. i 2004, hvor Nepenthes også gennemførte sådan en undersøgelse - tyder meget på, at der er brug for en opstramning, sådan at det bliver obligatorisk at købe træ ud fra de her bestemmelser.
     Med de ord vil jeg bare sige, at vi varmt støtter Det Radikale Venstres forslag på det her område.

Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Martin Lidegaard.

Hvert år forsvinder der enorme områder af verdens regnskov. De bliver fældet for at rydde plads til landbrug rundtomkring
i verden, som dog hurtigt bliver til ørkenområder, men de bliver også fældet, fordi det stadig er sådan, at over 50 pct. at det tropiske tømmer, vi får ind i EU, er fældet ulovligt, eksporteret ulovligt og købt ulovligt. Det betyder altså, at det ikke engang er de mennesker, der lever i de pågældende lande, som virkelig har brug for at udnytte naturens ressourcer, der også får glæde af dem. Det er som regel bagmænd, der tjener store profitter på at ødelægge naturgrundlaget, biodiversiteten og grundlaget for menneskets eksistens i mange af de her lande. Derfor mener vi fra Det Radikale Venstres side, at der er indtil flere grunde til at få stoppet den ulovlige handel nu. Det er grunden til, at vi måske også er en lille smule utålmodige. Så kan man selvfølgelig spørge, om den danske import ikke er en dråbe i havet i forhold til de internationale aftaler, og vi er selvfølgelig meget enige med ministeren i, at det internationale niveau er meget vigtigt, og at Danmark skal følge det hele vejen igennem. Men helt konkret er der altså også tale om, at Danmark hvert år forbruger 70.000 m³ tropisk træ, som vi ikke ved om er fældet ulovligt eller ej. Lad os så bare henholde os til statistikken og sige, at i hvert fald halvdelen af det så nok er ulovligt, hvis vi følger mønsteret for resten af EU. Det er meget. Det er meget skov. Derfor synes vi ikke, der er grund til unødigt at udskyde en beslutning, som jeg ikke synes er særlig svær; nemlig en beslutning som går ud på, at når det offentlige indkøber træ, skal det selvfølgelig være i orden. Så må det ikke være fældet ulovligt, så må det ikke være importeret ulovligt, så må det ikke være skyld i, at vi får mindre og dårligere regnskov, så må det ikke være skyld i, at mennesker får fjernet deres eksistensgrundlag i andre lande end vores.
I særdeleshed ikke, når vi har undersøgelser, der viser, at det er en hjælp, som alle dele af det offentlige system inklusive kommunerne gerne vil have. Det er noget, som man faktisk vægter ret højt, men som man glemmer, og som man ikke er helt sikker på, hvordan man skal håndtere rent praktisk derude. Derfor må jeg sige, at det ikke vil være svært for os at tage beslutning om, at man lavede de her retningslinjer nu, men omvendt vil jeg da gerne kvittere for, at sådan set alle partier er enige i, at noget skal der gøres her. Så vil man fra regeringspartiernes og Dansk Folkepartis side altså skyde, kan man sige, beslutningen til efteråret, mens resten af partierne - og det er jeg glad for - har tilkendegivet, at de er enige i den radikale holdning. Derfor kan jeg kun sige, at vi da vil synes, at det var naturligt med disse tilkendegivelser, der har været i dag, at forsøge at se, om vi i hvert fald ikke kan blive enige om en beretning, der siger, at hvis evalueringen til efteråret viser det, som de to foreløbige evalueringer har vist, er vi enige om, at der skal strammes op, at der skal laves bindende regler. Det burde vi jo kunne blive enige om, så vidt jeg kan høre på tilkendegivelserne i dag. Sådan er vi sikre på, at vi ikke skal vente endnu et år og 35.000 m³ tropisk ulovligt tømmer, inden der bliver taget en beslutning i en forholdsvis enkel sag.

Hermed sluttede forhandlingen, og forslaget overgik derefter til anden (sidste) behandling.

Afstemning

Første næstformand (Svend Auken):
Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Planlægningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.