Vi står her med en genganger, B 14, som også var til behandling i sidste folketingssamling. Som jeg også tilkendegav dengang, vil jeg nu også tilkendegive her, at den overordnede målsætning om flere røgfrie miljøer, tror jeg, er en målsætning, som nyder bred tilslutning i Folketinget.
Jeg kan selvfølgelig ikke svare for alle folketingsmedlemmer, men jeg kan svare for regeringen, og jeg kan sige, at det er regeringens klare politik, at vi ønsker at fremme flere røgfrie miljøer. Det kan man også aflæse i regeringens sundhedsprogram, »Sund hele livet«, hvor en af de formulerede målsætninger nemlig er, at røgfrie miljøer skal udbredes. Det, der er regeringens sigte med den målsætning, er jo at begrænse og fjerne sundhedsrisici og gener ved passiv rygning.
At et øget antal rygeregler og røgfrie miljøer så i øvrigt samtidig har vist sig at have den positive sideeffekt, at det kan motivere og støtte mange rygere i at holde op, er jo kun godt, men det egentlige sigte er naturligvis at beskytte mennesker mod ufrivilligt at blive udsat for andres tobaksrøg. Det er ikke nogen tom målsætning. Det er en målsætning, som vi har fulgt op på, og som vi fortsat vil følge op på med en række initiativer.
På restaurationsområdet har vi så sent som i sidste uge fået vedtaget loven om skiltning om rygepolitikker på serveringssteder. Fra den 1. juni skal samtlige spisesteder, cafeer, barer m.v. skilte med deres rygepolitik, så den enkelte kan vælge også på det grundlag. Samtlige Folketingets politiske partier har givet udtryk for, at det var et skridt
i den rigtige retning. Jeg vil naturligvis ikke afvise, at der skal tages yderligere skridt for at undgå ufrivillig passiv rygning, heller ikke yderligere skridt på restaurationsområdet, men jeg mener helt i tråd med, hvad jeg tilkendegav, da debatten var i salen sidst, at vi skylder os selv at få drøftet forskellige modeller, herunder de spørgsmål og dilemmaer, som de forskellige modeller rejser. Det gælder på restaurationsområdet, som det gælder på de andre områder. Nu opfordres regeringen så til at fremlægge en handlingsplan, og det skal gå stærkt, det skal være senest den 1. januar 2006. Jeg må sige, at den vare jo er leveret. Jeg ved ikke, om det er forbigået forslagsstillernes opmærksomhed, men jeg har sådan set allerede for længst meldt ud, at regeringen vil komme med konkrete forslag til en fremtidig indsats for rygeregler og flere røgfrie miljøer netop ved årsskiftet 2005/06 oven på denne brede folkelige debat, som blev løbet i gang her for et par uger siden med et borgermøde i København. Så vi er altså midt i en proces. Første led var det store serviceeftersyn for røgfrie miljøer, som vi gennemførte sidste år, og som jo samlet viste, at det går i den rigtige retning, men at der bestemt endnu er meget, der kan gøres, også hvad angår at sikre efterlevelse af allerede gældende regler. Næste skridt, og det er det, vi befinder os midt i, er den brede folkelige debat startende med borgermødet i København - en debat, der jo altså i øvrigt nu foldes ud i en stribe af øvrige borgermøder - og herunder altså en invitation til den brede offentlighed om at tage del i debatten, hvilket mange har gjort.
I beslutningsforslaget peges der på ni punkter i sådan en handlingsplan, f.eks. børn og unge, sundhedsvæsenet, kollektiv trafik, uddannelsesinstitutionerne og arbejdspladserne. Jeg må sige, at for samtlige de punkter, der peges på, er der allerede taget talrige initiativer for at sikre mod passiv rygning. Regeringen, kommunale myndigheder, den frivillige verden, interesseorganisationer, arbejdspladser, hele civilsamfundet har sammen og hver for sig skubbet på en udvikling mod flere røgfrie miljøer. Lad mig som eksempel nævne samarbejdet mellem Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Halinspektørforeningen, Dansk Idrætsforbund og DGI om røgfrit valg i idrætshaller og -klubber, hvor målet er at sikre, at børn og unge kan færdes røgfrit - det er bare et lille eksempel.
Man kan vel sige, at hensynet til børn og unge længe har stået i centrum for udbredelsen af røgfrie miljøer og rygeregler. Faktisk er der i dag en detaljeret lovgivning om røgfrie miljøer i daginstitutioner, skoler m.v.
Inden for sundhedsvæsenet - som et af de andre punkter, der trækkes frem - har ikke mindst netværket af forebyggende sygehuse været en drivkraft for flere røgfrie miljøer. Det er et netværk, som modtager økonomisk støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Serviceeftersynet af røgfrie miljøer viste jo, at de er langt fremme i den kollektive trafik, senest er S-togene blevet røgfrie. Samme positive udvikling findes, når det gælder røgfrie miljøer i indkøbscentre, butikker m.v. Også på arbejdspladserne tegner der sig et billede af, at flere og flere får indført rygeregler, og at der sættes målrettet ind mod passiv rygning. Det er en udvikling, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet støtter gennem det nationale Center for Sunde Arbejdspladser.
Kort sagt kan man vel sige, at der sker noget. Der sker meget, på nogle områder mere og hurtigere end på andre, men der sker noget, og det går alt sammen den rigtige vej. Antallet af dagligrygere falder, og antallet af situationer, hvor folk tvinges ud i passiv rygning mod deres vilje, går ned. Det er jo godt, for ud fra en rent sundhedsfaglig synsvinkel er der intet positivt at sige om rygning.
Jeg føler mig sådan set overbevist om, at vi, hvis tobakken kom her til landet i dag, ville forbyde den. Enhedslisten ville vel stemme imod, vil jeg tro, på linje med partiets holdning til andre euforiserende stoffer, men resten af Folketinget ville vel, hvis vi blev introduceret for tobak
i dag, stemme for et forbud, det er jeg sådan set ikke i tvivl om. Men nu er situationen jo den, at tobak ikke er nogen ny ting, men faktisk har været handlet i Danmark i over 300 år; til en start blev den solgt på apotekerne. Tobak har været handlet i mange år, og det er en realitet, at den er her, men det er også en realitet, at vi er i gang med at bekæmpe den. Antallet af rygere er gået ned gennem det seneste årti, men situationen er altså fortsat den, at hen ved en fjerdedel af danskerne er rygere. Derfor har vi brug for rygeregler, og vi har brug for den her debat. Det er ikke alene - det må jeg sige, selv om jeg er sundhedsminister - ud fra sådan en fuldstændig snæver sundhedsfaglig vinkel, men ud fra en bredere vinkel, der også handler om at forankre de nye regler, vi laver, på en sådan måde, at der føles ejerskab til dem og kommer respekt for dem. Det er sådan set essensen af rygeregler at formulere et sæt spilleregler for, hvordan vi omgås hinanden i hverdagen. Her er det altså vigtigt for regeringen, som jeg antydede det, at der er en fælles forståelse i befolkningen for, hvorfor der skal være flere røgfrie miljøer; at der er en fælles forståelse for, hvordan de skal etableres; og at der er en fælles forståelse for, hvordan aftaler og regler om røgfrie miljøer håndhæves. Det er sådan set årsagen til, at jeg har taget initiativ til en bred folkelig debat om rygeregler og røgfrie miljøer. Den blev skudt i gang for et par uger siden, hvor ca. 200 tilfældigt udvalgte borgere fik lejlighed til at debattere og stemme om rygning bl.a. på arbejdspladsen og i sygehusvæsenet.
I løbet af det næste halve års tid vil jeg rundt om i landet invitere til flere borgermøder om f.eks. rygeregler og passiv rygning på arbejdspladser; om rygeregler i det offentlige rum, dvs. biografer, teatre, koncerthuse, spillesteder m.v.; og om rygeregler på døgninstitutioner, som på samme tid er bolig og arbejdsplads. Blandt de spørgsmål, jeg gerne ser bliver vendt i debatten, er spørgsmålet, om røgfrie miljøer bedst udbredes gennem frivillige aftaler, gennem ledelsesbeslutninger eller gennem lovgivning, og spørgsmålet om, hvem og hvordan rygeregler bedst sanktioneres. Som sagt vil jeg ved årsskiftet samle op på debatten, dvs. på resultaterne fra borgermøderne og de synspunkter og meningsudvekslinger om røgfrie miljøer og rygeregler, der kommer frem bl.a. i medierne, på arbejdspladserne, på virksomhederne, på institutionerne og i den politiske debat - vi er midt i en her - og jeg ser meget frem til den fortsatte debat. Jeg synes, at starten tegner lovende.
I mange sammenhænge kan det være en god idé at samtænke flere røgfrie miljøer med rygeafvænningstilbud, hvilket også er et tema, der berøres i beslutningsforslaget her. Det er også derfor, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti ved finanslovaftalen for 2005 valgte at indføre skattefrihed for arbejdsgiverbetalt rygeafvænning; det var for at fremme den sag. Det gjorde vi, fordi det faglige fundament var i orden. Effekten af rygeafvænning er veldokumenteret, og der foreligger internationale og nationale retningslinjer for rygeafvænning.
Specielt i forhold til de unge er der udviklet et internetbaseret rygestoptilbud, Xhale, i et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen. I forhold til udvalgte patienter, f.eks. patienter med hjerte-kar-lidelser og kronisk obstruktive lungelidelser, er der i regi af netværket af forebyggende sygehuse udarbejdet rehabiliteringsprogrammer for hjertepatienter og KOL-patienter, som i begge tilfælde indeholder anbefalinger vedrørende rygeophør. Til personalet er der desuden udarbejdet en bog om »Rygeophør på sygehus. Fakta, metoder og anbefalinger«. Så også når det gælder rygeafvænningen, er virkeligheden helt på omgangshøjde med beslutningsforslaget.
Udgifterne til rygeafvænning er meget individuelle. For nogle er det tilstrækkeligt med gruppevis rådgivning, mens andre har behov for yderligere støtte, f.eks. i form af nikotinpræparater. For de fleste, som kun har behov for støtte i et kortere tidsrum, vil der være en åbenbar økonomisk fordel i at opgive rygningen.
Jeg kan så bekræfte, at vi gerne ser den fordel blive større, fordi regeringen arbejder for høje minimumsafgifter for tobaksvarer i EU-regi.
Som jeg sagde det indledningsvis, er der en proces i gang for at sikre flere røgfrie miljøer. Det er ikke alene regeringens proces, det er danskernes proces. Den er forankret på arbejdspladser, i foreningsliv, i civilsamfundet, og regeringen støtter gerne op om processen - ikke efter forslagsstillernes hoved med sådan en ovenfra kommende handlingsplan, men efter en model, hvor vi fremmer den proces, som der er grobund for i befolkningen. Jeg er sådan set overbevist om, at den rigtige måde at håndtere denne sag på er ved at lytte til befolkningens ønsker, befolkningens forslag og befolkningens erfaringer, hvis vi skal sikre forståelse og respekt omkring yderligere fælles rygeregler.
På den i virkeligheden meget optimistiske baggrund kan regeringen derfor ikke støtte forslaget her i dag.