L 99 Forslag til lov om ophævelse af lov om Dansk Olie og Naturgas A/S m.v. og anlægslov for naturgasforsyning og ændring af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat.

Af: Finansminister Thor Pedersen (V)
Udvalg: Det Energipolitiske Udvalg
Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 11-11-2004
1. behandlet / henvist til udvalg 26-11-2004
Betænkning afgivet 08-12-2004
Tilføjelse til betænkning 10-12-2004
Tilføjelse til betænkning 10-12-2004
2. behandlet/henvist til udvalg 14-12-2004
Betænkning afgivet 15-12-2004
Tillægsbetænkning afgivet 15-12-2004
3. behandlet, vedtaget 17-12-2004
Ministerområde:
Finansministeriet
Resumé:
Loven ophæver lov om Dansk Olie og Naturgas A/S og anlægsloven for naturgasforsyning. Endvidere foretages en ændring i lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat.

Baggrund:
Det fremgik af bemærkningerne, at lovforslaget havde til formål at skabe forudsætninger for en privatisering af DONG A/S. Lovforslaget hvilede på en politisk aftale af 7. oktober 2004 mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om vilkår for salg af aktier i DONG A/S.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 111 stemmer (V, S, DF, KF, SF. RV og KD) mod 1 (EL).