L 16 Forslag til lov om fremme af frit valg for borgerne ved levering af serviceydelser i kommuner og amtskommuner.

Af: Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V)
Udvalg: Kommunaludvalget
Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 06-10-2004
1. behandlet / henvist til udvalg 26-10-2004
Betænkning afgivet 09-12-2004
2. behandlet/direkte til 3. behandling 14-12-2004
3. behandlet, vedtaget 17-12-2004
Ministerområde:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Resumé:
Med loven får kommunerne pligt til at vurdere muligheden for flere frit valg-ordninger ved levering af serviceydelser til borgerne. Loven giver endvidere hver enkelt kommune pligt til at informere om frit valg-mulighederne lokalt.

Baggrund:
Formålet med lovforslaget var at styrke og kvalificere borgernes mulighed for at vælge mellem forskellige offentlige og private udbydere af serviceydelser. Derfor skulle der være pligt for kommunerne til at informere om de forskellige tilbud.
Lovforslaget skulle ses i sammenhæng med regeringens reformprogram »Velfærd og valgfrihed«.
Afstemning:
Forslaget vedtaget med 60 stemmer (V, DF, KF og KD) mod 41 (S, SF, RV og EL).