Den næste sag på dagsordenen var:
9) Første behandling af lovforslag nr. L 90:
Forslag til lov om information og høring af lønmodtagere. Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen). (Fremsat 11/11 2004).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Venstre kan støtte lovforslaget, som sikrer, at vi gennemfører EF-direktivet om information og høring af alle ansatte i virksomheder med mindst 35 ansatte.
     Vi synes, det er udmærket, at man på europæisk plan sikrer, at medarbejderne bliver orienteret og informeret om udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomi, også om fremtidsudsigter og også, hvis der er risiko for større fyringer og den slags væsentlige ting.
     Vi plejer, når vi implementerer EF-direktiver, at gøre det på den måde, at vi laver minimumsimplementeringer. Det, EU kræver på det her område, er, at man har information og høring i virksomheder, der har mindst 50 ansatte. I lovforslaget her lægger vi altså ikke op til en minimumsimplementering, men vi lægger op til, at alle virksomheder med mindst 35 ansatte skal sikre, at reglerne om information og høring bliver overholdt.
     Når vi har valgt 35 i stedet for det, vi skulle ifølge EU, og dermed går lidt videre end EF-direktivet, så er det, fordi vi allerede i dag i de toneangivende samarbejdsaftaler har et tal, der hedder 35. Og der mener vi, det er mere fornuftigt, at vi laver den samme grænse, uanset om det er samarbejdsaftaler, eller om det er et lovforslag som følge af et EF-direktiv.
     Det, der bliver konsekvensen af lovforslaget, er, at de samarbejdsaftaler, der allerede er gennemført på det danske arbejdsmarked, som sikrer information og høring af medarbejderne, kan fortsætte uhindret, men at man der, hvor lønmodtagere på større virksomheder ikke er omfattet af samarbejdsaftaler eller overenskomstaftaler vedrørende information og høring, nu skal gennemføre det.
     Så vi støtter forslaget.

Næste ordfører er hr. Jan Petersen.

Efter at have fulgt dagens debat kan man jo sige, at så skal vi over til noget helt andet. Jeg skal nemlig give tilsagn om, at Socialdemokratiet kan støtte det her lovforslag. Det har vi også tidligere tilkendegivet over for regeringen.
     Vi støtter det, fordi det er en implementering af et EF-direktiv, og EF-direktiver udsættes altid for drøftelse, før de implementeres. Vi lægger vægt på - hvilket regeringen også har gjort - at man ikke forventer ændringer i eksisterende samarbejdsaftaler, det vil sige, at vi kan opretholde det, der er aftalt på det private arbejdsmarked og på det offentlige arbejdsmarked.
     Derudover har vi også givet tilsagn om - hvilket jeg gerne vil bekræfte her - at den overimplementering, der er tale om, nemlig den, som Venstres ordfører lige omtalte, vil vi selvfølgelig også støtte. Det har vi også givet tilsagn om, før forslaget blev fremsat.

Hr. Bent Bøgsted som ordfører.

Forslaget sikrer alle ansatte i virksomheder med mindst 35 ansatte ret til at blive hørt og informeret om forhold af væsentlig betydning for ansættelse og arbejdsmæssige forhold. Det betyder, at de ansatte får viden om virksomhedens aktiviteter, økonomiske situation, fremtidsudsigter, herunder beskæftigelse og større ændringer. Det har også betydning, når virksomheden flytter dele af produktionen; det har den betydning, at lønmodtagerne får mulighed for at få indflydelse og forhandle om, hvad de kan tilbyde for at sikre virksomhedens fremtid og dermed deres eget job.
     Forslaget vil kun få betydning for de virksomheder, der ikke allerede har den slags aftaler i forbindelse med overenskomstaftaler. Der er dog et lille problem, som jeg håber at ministeren kan opklare i denne forbindelse. Hvis man tager § 3, så fastslås det, at loven ikke finder anvendelse, hvis arbejdsgiverens pligt til at informere og høre arbejdstagerne følger af en kollektiv overenskomst. Det centrale spørgsmål er i den sammenhæng, om den kollektive overenskomst kan gælde for andre medarbejdere end dem, som er part i overenskomsten.

     Det, som beskæftigelsesministeren har gjort i Implementeringsudvalget, er, at der er lagt op til, at der på en virksomhed kun gælder et regelsæt. Enten gælder en kollektiv aftale, eller også gælder loven, og det betyder, at samarbejdsaftalen mellem LO og DA vil komme til at være det gældende regelsæt for alle medarbejderne.
     Så er spørgsmålet: Hvis vi så f.eks. tager ingeniørerne
- af dem kan der i en virksomhed være flere ansat, end der er LO-medlemmer, men det er LO-aftalen, der gælder - bliver ingeniørerne eller andre grupper så hørt i det tilfælde, eller er de underlagt og skal rette sig efter det, som foregår ifølge LO-aftalen? Jeg synes, at det er et væsentligt punkt at få oplyst, hvis der er større grupper, der kan have betydning for, hvad der foregår i virksomheden, og få klarlagt, om de er underlagt LO-aftalen, eller om de kan tilkendegive, hvad de selv vil i den forbindelse. Det håber jeg ministeren kan afklare.

Ja tak. Så er det hr. Lars Barfoed.

Det forslag, vi behandler nu, er jo en naturlig forlængelse af, hvad der allerede er aftalt i en del overenskomster, og i øvrigt en følge, som flere andre har været inde på, af et EF-direktiv.
     Det Konservative Folkeparti kan støtte forslaget. Vi synes, det er naturligt, at vi sikrer, at der overalt på arbejdspladserne er en sådan information og inddragelse af medarbejderne i den form for høring, som forslaget lægger op til.
     Det Konservative Folkeparti kan støtte forslaget.

Tak. Så er det hr. Ole Sohn.

Nogle gange kan man bruge det trick, at man hæver stemmen og lyder meget overbevisende, hvis man har lidt svage argumenter. Derfor vil jeg gøre det modsatte og sige, at vi som udgangspunkt støtter implementeringen, men jeg anerkender, at jeg ikke har sat mig ordentligt ind i høringssvarene, i hvert fald ikke fået dem læst igennem. Jeg har siddet og kigget lidt i dem undervejs og kan se, at der er rejst nogle spørgsmål, som jeg i hvert fald har behov for at få uddybet under udvalgsbehandlingen.
     Det ene er det, som hr. Bent Bøgsted rejste om AC-områdets placering. Jeg ved, at der ligger en aftale mellem LO og Dansk Arbejdsgiverforening, som de selvfølgelig har interesse i skal videreføres, og det har jeg som udgangspunkt også forståelse for, men jeg mener, det er vigtigt, at man sikrer sig, at alle medarbejdergrupper har sikkerhed for at blive hørt, og derfor vil jeg godt have dyrket det lidt nærmere under udvalgsarbejdet.
     På samme måde ligger der også i høringssvarene en henvendelse fra RestaurationsBranchens Forbund, som taler på vegne af sig selv selvfølgelig, men også af SiD, Sømændenes Forbund og Dansk Sørestaurationsforening. RestaurationsBranchens Forbund har rejst nogle spørgsmål vedrørende implementering på søfartsområdet. Også det synes jeg der er behov for at få en nærmere redegørelse for, i hvert fald at få uddybet deres bemærkninger i høringssvarene. Men det går jeg ud fra at vi kan tage under udvalgsbehandlingen.
     Overordnet set ser det meget tilforladeligt ud, så vi anbefaler det.

Tak. Fru Ida Jørgensen.

Den danske model er anerkendt i det meste af Europa, og i flere lande stræbes der efter at udforme modeller, der minder om vores. Der er tale om et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, som er helt specielt og meget værdifuldt. Således overlades forhandlingerne i virksomhederne til dem, der ved mest om processen, arbejdsforholdene, og som kender de ansattes ønsker og behov. Hermed opnås de bedste resultater for virksomhederne og for medarbejderne.
     Langt de fleste af de overenskomster, der findes på det danske arbejdsmarked, tager allerede i dag højde for den høringspligt og pligt til at informere, som det her EF-direktiv lægger op til, og Det Radikale Venstre kan derfor støtte forslaget.
     Men vi har det som Dansk Folkeparti og SF. Vi vil godt under udvalgsarbejdet have opklaret, hvad vi egentlig gør i de tilfælde, hvor der er flere kollektive overenskomster på samme arbejdsplads. Det lyder jo, som om vi er flere, der gerne vil have det opklaret.

Tak. Hr. Mogens Nørgård Pedersen.

Indimellem må man undres i det her Folketing, og det er måske ikke første gang, jeg gør det.

     Det er jo ikke længere siden end i sidste samling, at Kristendemokraterne fremsatte et beslutningsforslag om minimumsrettigheder, og samtlige Folketingets partier vendte tommelfingeren nedad. Det er fair nok. Det kan være, det var for voldsomt og for voluminøst at tage på en gang. Det erkender vi.
     Så kommer EU med et direktiv om minimumsrettigheder på et afgrænset område, og så er samtlige Folketingets partier klar til at sige, at det da er en god idé med sådan nogle minimumsrettigheder.
     Det virker altså meget specielt på mig, men nu tager vi altså den, og der skal ikke herske nogen tvivl om, at Kristendemokraterne også kan støtte forslaget. Så får vi da i hvert fald nogle minimumsrettigheder indføjet for de 30 pct. på det danske arbejdsmarked, som ikke har nogen overenskomst.
     Det er da selvfølgelig et sted at begynde, og det kunne da så være en opfordring til os om at dele vores forslag om minimumsrettigheder op i nogle småbidder, sådan at vi kan tage dem lidt efter lidt.
     Vi støtter altså forslaget.

Tak. Og så er det beskæftigelsesministeren.

Jeg vil gerne starte med at takke for den tilslutning, lovforslaget har fået her under førstebehandlingen i Tinget. Der er jo tale om et lovforslag på et område, som vi på grund af vores mangeårige tradition for samarbejdsaftaler er godt kendt med i Danmark.
     Med direktivet om information og høring indføres der tilsvarende forpligtelser til underretning og dialog om forhold af væsentlig betydning for medarbejderne på alle større virksomheder i EU. Det kan vi faktisk fra dansk side være godt tilfredse med, og vi kan måske også være lidt stolte af, at det i høj grad er parterne på det danske arbejdsmarked, der har trådt den sti, som alle EU's større virksomheder nu skal følge.
     I det store og hele har organisationerne på arbejdsmarkedet da også taget godt imod lovforslaget. Der har fra enkelte organisationer - og det er et svar til hr. Bent Bøgsted - hvis medlemmer normalt ikke er repræsenteret af de valgte tillidsrepræsentanter på virksomhederne, været udtrykt bekymring for, om deres medlemmer sikres information og høring. Efter min mening er der ingen grund til bekymring. Direktivet fastslår, at alle medarbejdere skal informeres og høres gennem medarbejderrepræsentanter, og det forudsættes også i lovforslaget. Så vidt jeg er orienteret, hviler flere samarbejdsaftaler på det princip, at medlemmerne af et samarbejdsudvalg forpligtes til at informere og høre alle ansatte, det vil sige også de ansatte, som ikke er medlemmer af den relevante organisation. Det andet spørgsmål, jeg lige kort vil berøre, blev rejst af hr. Ole Sohn vedrørende søfolks forhold. Grunden til, at lovforslaget bemyndiger økonomi- og erhvervsministeren til at fastsætte særlige regler om information og høring af lønmodtagere på handelsskibe, er, at der netop med hensyn til international skibsfart er praktiske problemer med at samles til møder og opretholde en kontinuerlig dialog. Det er bestemt ikke intentionen, at besætningsmedlemmer på handelsskibe ikke skal informeres og høres, men alene at der kan være behov for at fastsætte særlige regler, som netop sikrer, at søfolkene informeres og høres i overensstemmelse med direktivets bestemmelser. Jeg vil give tilsagn om, at vi besvarer udestående spørgsmål i forbindelse med udvalgsbehandlingen, og vil takke for den positive modtagelse.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Fjerde næstformand (Aage Frandsen):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.