Vi sagde under førstebehandlingen af lovforslaget, at for os
i Socialdemokratiet at se er der nogle ting i forslaget, som lægger op til, at det kan ramme nogle uskyldige. Der er to punkter, vi gjorde opmærksom på, det ene er de socialpolitiske sanktioner, og det andet er uagtsomhed. Hvis jeg skal tage fat på de socialpolitiske sanktioner, skyldes de jo, at Beskæftigelsesministeriet endnu ikke har fundet ud af, at der er forskel på socialpolitik og arbejdsmarkedspolitik, og derfor er det en opgave for Folketinget at få klargjort reglerne. Vi er nogle stykker herinde, der kan huske, hvordan forholdene var før bistandslovens ikrafttrædelse. Da havde man det på den måde, at der var noget, der hed forbigående hjælp til de arbejdsmarkedsparate, og der var noget, der hed almindelig socialhjælp til dem, som ikke var arbejdsmarkedsparate. Men med den sammenrodning af tingene, der er sket med oprettelsen af Beskæftigelsesministeriet, er det Socialdemokraternes og min egen opfattelse, at vi nu er i en situation, hvor man sådan set rammer børnene med de socialpolitiske sanktioner, man lægger op til, og derfor vil jeg gerne bebude over for Folketinget, at vi ønsker at få rettet op på dette forhold i den kommende tid.
Der er jo tale om en arbejdsmarkedslovgivning, og så handler det om, hvilke konsekvenser lovforslaget vil få for de arbejdsløshedsforsikrede. Socialdemokraterne er ikke i tvivl om, at når det drejer sig om svig, vil vi være meget klare i vores tale. Men vi er meget glade for, at vi har kunnet enes om, at når der er tale om uagtsomhed, bør de pågældende ikke udsættes for øgede sanktioner, netop fordi der her er tale om uagtsomhed, og vi hilser med megen tilfredshed, at vi har kunnet få denne indrømmelse.
Men vi synes, at der stadig er en grim tidsel i lovforslaget. Det er med hensyn til socialpolitikken, og derfor mener vi sådan set, at spørgsmålet bør tages op særskilt i forbindelse med en reform, som sikrer, at der ikke er forskel, uanset om man er under almindelige hjælpeforanstaltninger, dvs. på et fastsat niveau, eller man er i en arbejdsmarkedsparat situation, hvor man kan sammenlignes med en arbejdsløs. Vi mener, der bør være de samme forhold, både når det drejer sig om økonomi, og når det drejer sig om sanktioner, men det kan vi jo vende tilbage til, når vi når frem til at tage en egentlig drøftelse af, hvilken socialpolitik og arbejdsmarkedspolitik vi kan udlede af det sammensurium, vi nu kan se i Beskæftigelsesministeriet.