Den næste sag på dagsordenen var:
19) Anden behandling af lovforslag nr. L 32:
Forslag til lov om ændring af momsloven. (Justering af momsreglerne for indførsel af visse magasiner, tidsskrifter
m.v.). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsat 7/10 2004. Første behandling 21/10 2004. Betænkning 1/12 2004).

Der var ikke stillet ændringsforslag.

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Under førstebehandlingen gav vi udtryk for, at det er positivt, at regeringen med dette forslag tager fat på at dæmme op for den trafik, som går ud på at omgå de danske momsregler. Vi har faktisk også opfattet det sådan, at alle, også den grafiske branche, er enige om, at de muligheder, der er for at omgå de danske momsregler, skal bringes til ophør, men vi gjorde også opmærksom på, at vi simpelt hen ikke kan forstå, at regeringen har valgt en metode, som dels er forkert og dels vil føre til, at vi opnår det modsatte af det, der er hensigten.

     Det er jo sådan, at det, man her lægger op til, faktisk efter vores mening er direkte ødelæggende, idet man helt klart i fremtiden med det her lovforslag vil præmiere skattemæssig udflytning af danske arbejdspladser til ikke-EU-lande. Det er jo sådan, at man efter forslaget stadig væk vil kunne opnå momsfritagelse, hvis man blot flytter trykningen af blade til ikke-EU-lande. Det er jo ikke bare en by i Rusland, det er det også, men det er ikke bare det, vi taler om, det er Norge og Schweiz, så det er jo altså ikke til Langtbortistan. Og det er jo ikke sådan, at det drejer sig om at flytte rundt på trykkerimaskiner og noget meget besværligt noget, nej, det handler om, at der er fuldstændig klar overkapacitet i den grafiske branche i Europa og andre steder, og det hele klares elektronisk, og det vil sige, at det klares med et tryk på en knap.
     Det vil sige, at det, der her lægges op til, og det har vi ikke kunnet få ministeren til at afkræfte, er en trussel imod op mod 300 danske arbejdspladser alene på kort sigt. Det mener vi ikke kan være meningen i en situation, hvor man i øvrigt har at gøre med en trængt branche.
     Vi har stillet en række spørgsmål til ministeren og havde sådan set håbet på mere forståelse. Det, vi har set, er en fuldstændig total afvisning af overhovedet at gå ind i problemstillingen. Det er vi selvfølgelig meget skuffede over.
     Vi er så meget mere uforstående, for så sent som i fredags sad vi i Europaudvalget og gav finansministeren mandat til at gå ned på ecofinrådsmødet, mødet for økonomi- og finansministre, og støtte et forslag om, at når det drejer sig om salg af grænseoverskridende tjenesteydelser til erhvervskunder, skal momsning ske i brugslandet og ikke i oprindelseslandet. Vi gav også finansministeren støtte til at arbejde for en erklæring om, at dette princip også skal gælde for private.
     Der er det, vi ikke kan forstå, at finansministeren og skatteministeren ikke har talt sammen, for en sådan løsning, hvor momsning altså skal ske i brugslandet og ikke i oprindelseslandet, ville løse det her problem en gang for alle. Vi er ganske vist godt klar over, at det er noget, der tager tid, men det gør den her løsning også, eftersom den skal godkendes i EU. Det vigtigste er det signal, der sendes til branchen: at nu er alle investeringer i grafiske arbejdspladser i Danmark spildt, og nu drejer det sig om, at man i fremtiden kan sjakre rundt på et eller andet globalt marked uden for EU. Det synes vi er et forkert signal. Vi synes, at regeringen i stedet for skulle give det signal, at man arbejder seriøst på, at momsning skal ske i Danmark. Dermed kunne man også støtte, at der fortsat foretages seriøse investeringer i den grafiske branche, som i øvrigt er trængt.
     Det er derfor, vi ikke kan støtte det forslag, som nu ligger.

Det er simpelt hen udtryk for et umanerligt hykleri fra hr. Jacob Bukstis side. Hr. Jacob Buksti har tidligere af to omgange selv rettet fingeren mod det skattehul, der ligger i momsreglerne, at momsreglerne kan omgås ved at sende blade trykt i EU gennem f.eks. Ålandsøerne og tilbage til Danmark, og har af to omgange afkrævet regeringen et svar på, hvad man dog ville gøre, og har så sent som i oktober måned sidste år fra min forgænger fået svar på, at man på den lange bane vil arbejde for at få ændret de generelle EU-regler, men at man selvfølgelig ikke på den korte bane vil lade hullet stå åbent og derfor vil arbejde for at få ændret reglerne kortsigtet.
     Det er ganske rigtigt, at vi helst ser, at det her bliver løst ved, at vi fælles i EU får taget en beslutning om, at den slags småtryksager kan blive en del af den fælles EU-politik, så det ikke er nødvendigt, at vi har det, vi foreslår her, nemlig særegne danske regler.
     Vi er meget opmærksomme på, at man ikke unødvendigt skal gå ud og genere erhvervslivet, heller ikke på det her område, men jeg synes, det er udtryk for hykleri, når Socialdemokratiet, der har ført an i en jagt på store og små huller, egne opfundne huller i skatteloven, nu pludselig siger, at fordi der her kan være mulighed for nogle arbejdspladser, ja, så skal vi bakke ud, så skal vi lade hullet stå åbent.
     Spørgsmålet er jo: Hvor store huller skal vi lade stå åbne i forhold til hvor mange arbejdspladser? For det, hr. Jacob Buksti siger, er, at selv om det her hul ikke kan lukkes fuldstændigt nu og her, så skal vi slet ikke gøre noget, så skal vi bare lade hullet stå åbent.

     Hr. Jacob Buksti har både i maj måned sidste år og i oktober måned spurgt regeringen, hvad man vil gøre for at lukke hullet. Nu lukker vi det, og så siger hr. Jacob Buksti:
Det var faktisk slet ikke det, jeg mente.
     Det synes jeg er en meget dobbeltmoralsk holdning at have, og derfor er jeg glad for, at der er et flertal i Folketinget, der vil lukke det her skattehul med samme iver, som regeringen sørger for at lukke andre skattehuller.

Jeg synes, at den replik, der kom her, er meget betegnende for skatteministeren. Jeg synes, ministeren skulle tage at falde ned. Ministeren har enten ikke hørt efter, hvad der blev sagt under førstebehandlingen, eller også sidder ministeren og giver indtryk af noget helt andet.
     Jeg skal derfor citere fra, hvad der blev sagt under førstebehandling på mine vegne:
     »Det er således nok muligt, at regeringens forslag er et resultat af regeringens bestræbelser på at lukke skattehuller. Det er al ære værd, men initiativet kommer først efter, at hullet i dette tilfælde er blevet påvist af hr. Jacob Buksti i spørgsmål nr. S 3383 af 21. maj 2003 og igen i spørgsmål nr. S 31 af 7. oktober 2004.
     Men det er da positivt, at regeringen nu vil forsøge at lukke dette hul i momsreglerne og imødegå den konkurrenceforvridning, der ligger i de eksisterende regler.
     Problemet er imidlertid, at som forslaget er udformet, synes det ikke helt at lukke hullet. Og hvad værre er, så synes det at præmiere trykkerivirksomheder, der flytter deres produktion til et ikke-EU-land, idet den momsfri trafik så tilsyneladende kan fortsætte.«
     Derfor hænger ministerens argumentation her jo ikke sammen. Jeg synes, ministeren skulle lade være med at være så polemisk. Jeg synes, ministeren i stedet for skulle forholde sig til det spørgsmål, vi stiller, og som også står i betænkningen, nemlig: Hvordan kan det være, at man ikke vil løse det her ved en generel ændring af EU-reglerne, som finansministeren har sagt han arbejder for?

Jeg er meget glad for, at hr. Jacob Buksti bekræfter, at her er et hul i skattelovgivningen, som Socialdemokratiet nu ikke vil være med til at lukke. Det afslører hykleriet i hele den diskussion omkring skattehuller, som Socialdemokratiet ellers har forsøgt at slå sig op på. Her, siger hr. Jacob Buksti, er der et skattehul, men vi vil ikke være med til at lukke det, for det var ikke lige den løsning, vi havde tænkt os.
     Jeg må sige til hr. Jacob Buksti: Regeringen har klart tilkendegivet, at vi vil forsøge at få lukket hele hullet gennem en generel ændring af EU-reglerne. Det er tilkendegivet over for hr. Jacob Buksti i den besvarelse, der blev afgivet i oktober 2003, og derfor ved hr. Jacob Buksti udmærket godt, hvad det er, regeringen arbejder for, nemlig en generel EU-retlig ændring.
     Det, jeg anholder hr. Jacob Buksti og hr. Jacob Bukstis parti for, er, at man på den ene side svinger sig op som de store hulbekæmpere i dansk skattelovgivning, og på den anden side, når der så er et konkret hul, men man ikke kan lide konsekvenserne af, at vi ændrer lovgivningen og lukker hullet, ja, så bakker man ud. På trods af, at man står heroppe på talerstolen og siger, at der er et hul, så siger man: Vi vil alligevel ikke være med til at lukke det.
     Vi ved godt, at vi ikke lukker det fuldstændigt i dag, men vi lukker en stor del af det, og vi arbejder på at få det lukket fuldstændigt. Det sørgelige er, at Socialdemokratiet ikke vil være med.

Jeg synes, det er fuldstændig utroligt. Bare fordi regeringen og ministeren har fået granatchok, efter at det blev påpeget, at man selv havde åbnet et stort hul, TDC-hullet, og man derefter løb forvirret rundt, så der nu sidder en undersøgelseskommission, der skal forklare, hvorfor det ikke var rimeligt, så kommer man, hver gang man hører ordet hul, med en stor pæl og rammer ned igennem uden at tænke på, hvad konsekvenserne er.
     Det er jo ikke ligegyldigt, hvordan man lukker huller. Det må da være sådan, at der skal være et vist forhold mellem, hvad hullet er, og hvad konsekvenserne er. Man kommer så med det her, hvor man lukker hullet med en tragt, så det fortsat løber igennem. Samtidig er det sådan, at man ikke får noget som helst ud af det. Der kommer jo ingen af de 50 mio. kr., som ministeren regner med der vil komme ud af det her, for arbejdspladserne forsvinder, og samtidig forsvinder der endnu flere.
     Hvordan kan det være, at det skal gå så hurtigt i den her sag, at man ikke kan vente og finde frem til en ordentlig løsning? Det er et forkert signal til en branche, som i forvejen er trængt. Og så kan ministeren stå heroppe og gøre sig polemisk og hykle og jeg ved ikke hvad. Det, der er afgørende, er, at ministeren har et meget, meget stort ansvar for, at der bringes op mod 300 danske arbejdspladser i fare her og nu. Men det er meget betegnende for den her regering, at arbejdspladser ikke betyder noget for den.

Det sidste er helt forkert, og jeg er glad for, at der i det sidste kvartal er blevet oprettet en lang række arbejdspladser i det private erhvervsliv, og det viser netop, at regeringens politik er begyndt at virke.
     Det interessante i hr. Bukstis indlæg her er jo det, hr. Jacob Buksti siger om, at der skal være et forhold mellem hullukningen og virkningen. Det kunne da være interessant at høre, om Socialdemokratiet har sådan en formel, der hedder, at hvis skattehullerne giver så og så mange arbejdspladser pr. million kroner tabt i et skattehul, så skal vi være ligeglade. Hvad er det for et forhold, hr. Jacob Buksti forestiller sig? Det bliver jo lagt op til, at der skal være et forhold mellem lukning af hul og virkninger. Hvad er det da for et forhold?
     Jeg har den indstilling, at hvis der er et skattehul, så skal det lukkes. Hr. Jacob Buksti har bekræftet så sent som her i dag, at der er et skattehul. Det lukker regeringen og et flertal i Folketinget. Jeg må bare med skam konstatere, at Socialdemokratiet trods alle deres store ord ikke er en del af det flertal, der vil være med til at lukke skattehullerne.

Regeringen er mest optaget af indpakning. Det er desværre også tilfældet i denne her sag. At man kommer med et initiativ, er fint, problemet er bare, at initiativet ingenting løser. Der er ikke under udvalgsbehandlingen ført nogen dokumentation for, at den ændring, som skatteministeren her beder Folketinget om at vedtage, på nogen måde bidrager til en reel løsning af det problem, hr. Jacob Buksti har rejst, lang tid før skatteministeren kom med sit initiativ.
     Derfor er det her som i stort set alle andre forhold:
Man vil gerne have tingene til at se pæne ud, men indholdet svarer ikke til indpakningen. Det gør det heller ikke her, vil jeg gerne sige til skatteministeren.

Jeg kan godt forstå, at den socialdemokratiske ordfører måtte have hjælpetropperne på banen, for det er en dårlig sag, Socialdemokratiet står med. Man står med, at man har et skattehul, man selv har pralet af at man har påvist, men nu ikke vil være med til at lukke.
     Vi kom ikke med hr. Ole Stavads indlæg nærmere ind på, hvad det er for et forhold, Socialdemokratiet ser der skal være mellem lukning af huller og så virkninger, hvor stor prisen er pr. arbejdsplads, der potentielt vil gå tabt.
     Det, der er sagen, er, vil jeg gerne sige til hr. Ole Stavad, at regeringen klart har sagt fra start af, at det her hul bedst lukkes, hvis vi får vedtaget en fælles EU-beslutning. Indtil det sker, så lang tid det ikke kan lade sig gøre, så lukker vi hullet så meget, vi kan, ved at vedtage en dansk beslutning, samtidig med at vi arbejder på, at der bliver vedtaget en ændring af EU's regler. Det er blevet slået fast direkte over for hr. Jacob Buksti i en besvarelse tidligere, det er slået fast af finansministeren, og det er slået fast her i dag af mig.
     Det er bare sørgeligt, at Socialdemokratiet kun synger sangene omkring hullukning, men nu i dag ikke vil være med til det.

Jeg tror såmænd ikke, at der er ret mange hverken her i salen eller af dem, der måtte se på ude ved tv-skærmene, der er i tvivl om, hvem det er, der har drevet det og har lavet et skattesystem, der hænger sammen, og hvem det er, vil jeg gerne sige til skatteministeren, der direkte har fremsat lovforslag i folketinget, som har åbnet huller, der kan udnyttes af regeringens nærmeste venner. Så den kamp den tager vi gerne.
     Det, der egentlig bragte mig herop, var skatteministerens polemiske bemærkning til hr. Jacob Buksti om at bringe hjælpetropperne frem. Virkeligheden er jo, og det ved skatteministeren, der bare forsøger med polemik, at hr. Jacob Buksti efter Folketingets regler har to korte bemærkninger, skatteministeren har alle de besvarelser, som der er brug for, og hvis der derfor var nogen, der skulle tage til genmæle imod skatteministerens løsagtige udtalelser, så var det altså andre medlemmer af Skatteudvalget fra Socialdemokratiet, der måtte træde til, og det gør vi selvfølgelig, når det er sådan, at vi har en kollega, der får en besvarelse, der ikke lever op til det, man kan forvente af en minister.

Igen kommer vi det ikke nærmere, hvad det er for et forhold, Socialdemokratiet mener der er. Hvor mange arbejdspladser pr. million er det, man skal lade skattehuller stå åbne for?
     Her har vi igen et skattehul. Vi har igen et Socialdemokrati, som gerne vil sige, at de lukker huller, og som gerne vil rose sig af, at de finder huller frem, men her har vi et konkret eksempel. Hr. Jacob Buksti har stået på talerstolen i dag og sagt, at det er et skattehul, og hr. Stavad har stået her og tilkendegivet, at der er et skattehul, men ingen af de to eller deres parti vil stemme for regeringens forslag til at indsnævre det hul, der er.
     Jeg har blankt erkendt, at det her forslag ikke lukker hullet fuldstændigt, men det indsnævrer det, og vi arbejder på at få mulighed for at ændre EU-reglerne, sådan at vi kan lukke det fuldstændigt. Socialdemokratiet er ligeglad i den her sag, deres fine ord omkring hullukning gælder ikke længere.

Dermed er muligheden for korte bemærkninger udtømt for de to herrers vedkommende, men der er mulighed for - uden at jeg dog vil friste de pågældende til det - at tage en anden runde. Ønsker nogen at udtale sig yderligere? (Ophold). Det er ikke tilfældet.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til tredje behandling.

Afstemning

Fjerde næstformand (Aage Frandsen):
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.