B 72 Forslag til folketingsbeslutning om bedre dyrevelfærd ved transport af dyr.

Udvalg: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Bortfaldet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 07-12-2004
Planlagt 1. behandling 01-02-2005
Ministerområde:
Justitsministeriet
Resumé:
Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at fremme bedre dyrevelfærd ved at stille krav i forbindelse med transport af dyr. Kravene skulle indebære grænser for transporttid og transportlængde, skærpede krav til pladsforholdene under transport og krav til transport af dyr til og fra Danmark.

Baggrund:

Det fremgik af bemærkningerne, at baggrunden for beslutningsforslaget var, at man i EU ikke havde kunnet enes om en skærpelse af transporttider og arealkrav i forbindelse med transporter af dyr. Derfor mente forslagsstillerne, at det af dyrevelfærdsmæssige årsager var nødvendigt at indføre danske krav på området, så i det mindste de dyr, som de danske myndigheder havde ansvaret for, blev behandlet ordentligt.