B 46 Forslag til folketingsbeslutning om bedre planlægning og sikring af naturværdier ved oprettelse af nye golfbaner.

Udvalg: Miljø- og Planlægningsudvalget
Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Bortfaldet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 05-11-2004
1. behandlet/henvist til udvalg 02-12-2004
Ministerområde:
Miljøministeriet
Resumé:
Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til inden den 1. juni 2005 at fremsætte lovforslag, der indebar, at der blev udarbejdet en overordnet planlægning, som åbnede mulighed for, at der over en 10-15-års-periode kunne anlægges omkring 50-100 nye golfbaner landet over.

Baggrund:

Det fremgik af bemærkningerne, at beslutningsforslaget var inspireret af Danmarks Naturfredningsforenings handlingsplan for golf fra 2004 og af den store efterspørgsel efter nye golfbaner, som bl.a. Dansk Golf Union havde formuleret.