Jeg vil gerne starte med at sige tak for alle de positive bemærkninger, der har været til indholdet i forslaget, altså tanken om at få gang i naturgenopretningen af det store område, der hedder Store Åmose på Sjælland. Jeg har ikke hørt nogen decideret vende sig imod selve tanken, tværtimod har der hele vejen rundt relativt været opbakning til selve ideen.
Det synes jeg også der er alt mulig god grund til, for vi ville kunne opnå meget store gevinster ved at lave denne her naturgenopretning af Sjællands såkaldte grønne hjerte. For det første ville vi kunne genskabe meget vigtige levesteder for planter, fugle, dyr, og for det andet ville vi kunne genskabe et rekreativt område af meget stor værdi, som ligger unikt godt, fordi det ligger tæt på hovedstaden og de store byer på Sjælland, og det ligger også godt i forhold til turismemulighederne. Det ville derfor ud fra alle betragtninger være en meget stor gevinst.
Man kan selvfølgelig godt bruge lang tid på at regne på, om det nu også er en gevinst, der overstiger omkostningerne. Det er jeg ikke i tvivl om at det er, og jeg er heller ikke i tvivl om, at de overslag, man hidtil har lavet, viser, at det også er en god forretning, hvis man skal tage de briller på, og at de undersøgelser, som miljøministeren vil lade udarbejde med afslutning frem i efteråret 2005, vil vise, at det er en kanongod forretning.
Det kan man så bruge som en undskyldning for at sige, at vi derfor ikke kan vedtage noget på nuværende tidspunkt, og det synes jeg lidt er det, der bliver gjort. Man bruger behovet for nogle undersøgelser, som man for vores skyld meget gerne må lave, til ikke at gå i gang og til at undlade at handle med rettidig omhu, som der er nogle, der kalder det, og det gør man ikke i det her tilfælde.
Hr. Dohrmann havde en masse udflugter det ene sted hen og det andet sted hen om, hvorfor man ikke kunne gå i gang nu, hvad man skulle vælge imellem osv. Jeg tror i virkeligheden, at den konservative ordfører kom meget tættere på sandheden, da han på sin sædvanlige saglige facon sagde:
Det kræver store økonomiske ressourcer, som for øjeblikket ikke er til stede.
Det er jo det, der er sandheden. Den borgerlige regering råder ikke over pengene til at gennemføre naturgenopretning, når det kommer til stykket. Sådan er det, desværre. Men det er jo et valg, man har truffet, fordi man bruger pengene nogle andre steder, og så bør man stå ved det valg og erkende, at den måde, man prioriterer på, indebærer, at man ikke kan lave naturgenopretning, for det har man ikke afsat penge til.
Der bliver talt om, at der kommer nationalparker osv., men det er der jo intet der tyder på. Foreløbig har man sat nogle pilotprojekter i gang, og de penge, der er afsat til de pilotprojekter, er i alt og samlet for samtlige syv nationalprojekter, tror jeg det er, mindre end de midler, der ville kræves bare til første del af Åmoseprojektet her.
Der er ingen økonomisk prioritering af naturgenopretning
i den borgerlige regerings økonomiske politik. Sådan er det. Sådan var det før den nuværende miljøminister, og sådan er det med den nuværende miljøminister. Så kan man spørge: Er det ikke for mange penge at bruge generelt? Men det er jo netop et prioriteringsspørgsmål. Første etape af det her projekt koster det halve af de penge
- og så ville man have blivende værdier for altid - som regeringen har sat af på finansloven til at kompensere landbruget for et påstået fald i landbrugsstøtten, som i virkeligheden kun er et fald i forhold til den stigning, der ville have været, hvis der ikke havde været modulering inde i landbrugsstøtten. Den kompensation, man giver, på trods af at landbrugsstøtten stadig væk stiger, udgør 168 mio. kr. om året, og det er oven i købet stigende. Det siger en hel del om, hvordan regeringen prioriterer. Når man så oven i købet tager i betragtning, at de 168 mio. kr., som man giver år for år for år til landbruget i kompensation, får samfundet intet ud af, der er intet miljø for pengene i den bevilling til landbruget, der er ingen samfundsmæssige gevinster i den, det er bare penge ud ad vinduet, det er vennetjenester, det er kammerateri over for landbruget, hvor man bruger skatteydernes penge til at favorisere vennerne i landbruget uden at få noget for dem, og når vi så bagefter skal stå og høre på, at vi desværre ikke lige har pengene til naturgenopretning, så synes jeg ikke, at det er særlig rart. Miljøministeren siger, at man vil tage stilling til det til næste efterår, og jeg fornemmede klart, at miljøministeren egentlig gerne så det her projekt fremmet, hvis det kunne lade sig gøre, og det er jeg selvfølgelig glad for. Jeg vil gerne spørge miljøministeren: Er det ikke et problem, at der i den handlingsplan fra 2001, der bliver henvist til, tales om, at i de fire allerførste delprojekter er værdierne, de arkæologiske og naturmæssige værdier, så truede, at behovet for genopretning er akut? Det var altså allerede i 2001, at det blev sagt, at der måtte ske en handling allerede nu i form af en vandstandsstigning for at redde værdierne; det er uerstattelige værdier, de kan ikke genskabes, og der skal handles nu for at sikre dem. Kunne vi i det mindste ikke blive enige om at sikre det, der er uerstatteligt, og som er akut, sådan at der ikke er noget, der går tabt i denne venten på, at der bliver lavet beregninger, bevilget penge osv.? Det er det ene helt afgørende spørgsmål.
Det andet afgørende spørgsmål er: Vil miljøministeren ikke påtage sig et ansvar for, at der nu er ved at blive etableret en stor svineproduktion i området? Det har nemlig to meget negative konsekvenser:
For det første vil landskabet og naturen blive påvirket negativt på grund af udspredningen af gylle og den ammoniakafgasning, der kommer af det, og den påvirkning med næringsstoffer af naturen, der kommer ud af det. Altså en forringelse af naturindholdet.
For det andet vil det have den negative konsekvens, at jorden, fordi den nu kan bruges som deponi for gyllen, vil stige i værdi og dermed bliver meget dyrere, hvad enten det offentlige skal overtage den eller bare skal betale for en miljøvenlig jordbrugsforanstaltning, eller hvordan man vil arrangere sig.
Er det ikke helt uansvarligt, at vi på den ene side snakker om naturgenopretning og behovet for at finde penge - og det behov er jo stort, fordi pengene er små - og på den anden side bare tillader, at man laver nye svineproduktioner, der får prisen til at stige og forureningsproblemerne til at blive endnu større, sådan at naturgenopretningen skal starte på et endnu lavere og endnu besværlige niveau?. Er det ikke et problem, og vil miljøministeren slet ikke påtage sig et ansvar i den sammenhæng?