Udlændinge- og Integrationsudvalgets spørgsmål

Din søgning gav 505 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Minister Dato

UUI Alm.del Spørgsmål 412

Vil ministeren redegøre for antallet af sigtelser mod beboerne for forskellige overtrædelser af færdselsloven på Udrejsecenter Kærshovedgård i perioden 2019-2024?

Justitsministeren

29-04-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 411

Vil ministeren på baggrund af artiklen ”Sigtet dødsbilist bor på Kærshovedgård: Det er han tidligere dømt for” fra tvmidtvest.dk, den 25. april 2024, redegøre for, hvilke forhold den nu 34-årige udvisningsdømte er dømt for henholdsvis før og efter placeringen på Udrejsecenter Kærshovedgård?

Justitsministeren

29-04-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 410

Vil ministeren kommentere artiklen ”34-årig beboer fra udrejsecenter fængsles for trafikdrab”, tvmidtvest.dk, den 24. april 2024, herunder redegøre for, hvorfor den 34-årige udviste udlænding endnu ikke er udvist af Danmark?

Udlændinge- og integrationsministeren

29-04-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 409

Vil ministeren redegøre for, hvor mange beboere på Udrejsecenter Kærshovedgård, der har deres egen bil? Vil ministeren herunder redegøre for, hvorfor beboerne på Kærshovedgård kan have deres egen bil på udrejsecentret?

Udlændinge- og integrationsministeren

29-04-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 408

Hvilke anbefalinger vil ministeren give de partier i landets byråd, som agter at føre ordlyden af ministerens hyrdebrev vedr. kønsopdelt svømning ud i livet, men som bliver mødt med et modargument om, at de er forhindrede i at gribe ind over for foreninger, som praktiserer kønsopdelt svømning under henvisning til folkeoplysningsloven? Agter ministeren at se nærmere på folkeoplysningslovens bestemmelser eller præcisere disse, således at foreninger, som bedriver religiøst betinget kønsadskillelse i udgangspunktet skal være udelukket fra at modtage til aktiviteter, idet religiøst betinget kønsadskillelse er modstrid med demokratiet og dermed ånden i folkeoplysningsloven? Efter hvilke kriterier mener ministeren, at en kommunalbestyrelse kan give foreninger afslag på ansøgninger om tilskud til aktiviteter?

Udlændinge- og integrationsministeren

29-04-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Samrådsspørgsmål S

Hvordan forsvarer regeringen den sikkerheds- og terrorrisiko, der er forbundet med løsladelsen af historisk mange terrordømte og radikaliserede individer fra danske fængsler? Mener ministeren fortsat, at disse mennesker skal kunne forlade danske udrejsecentre og færdes frit rundt i samfundet, selvom der er flere europæiske eksempler, hvor terrordømte har udført angreb kort tid efter deres løsladelse? Vil ministeren desuden redegøre for, hvilke konkrete tiltag der er planlagt for at styrke kontrollen med disse individer i perioden efter løsladelsen?

Udlændinge- og integrationsministeren

29-04-2024
(2023-24)

L 147 Spørgsmål 24

Kan ministeren oplyse, hvor mange tredjelandsborgere, der vil blive omfattet af den foreslåede ændring af krav om dansk bankkonto, som indebærer tilbagevirkende kraft for loven, således at personer, der har fået arbejds- og opholdstilladelse efter gældende regler om kravet om dansk bankkonto, også bliver omfattet af fritagelse for kravet om dansk bankkonto eller hvor fristen for dette forlænges fra 90 til 180 dage? Ministeren bedes oplyse antallet og opdele det på de enkelte ordninger.

Udlændinge- og integrationsministeren

26-04-2024
(2023-24)

L 147 Spørgsmål 23

Spørgsmålet er tilbagetaget og stillet på UUI alm. del - spm. 416.

Udlændinge- og integrationsministeren

26-04-2024
(2023-24)

L 147 Spørgsmål 22

Spørgsmålet er tilbagetaget og stillet på UUI alm. del - spm. 415.

Udlændinge- og integrationsministeren

26-04-2024
(2023-24)

L 147 Spørgsmål 21

Spørgsmålet er tilbagetaget og stillet på UUI alm. del - spm. 414.

Udlændinge- og integrationsministeren

26-04-2024
(2023-24)

L 147 Spørgsmål 20

Kan ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der tilvejebringer, at udlændinge, der ansættes inden for risikobrancher, herunder bygge- og anlæg, landbrug, skovbrug og gartneri, rengøring, herunder vinduespudsning, hotel- og restauration samt hele transportområdet, stadig skal have deres løn udbetalt til en dansk bankkonto, uanset om de pågældende ansættes via forskerordningen samt fast track-ordningens beløbsspor, forskerspor, korttidsspor og uddannelsesspor?

Udlændinge- og integrationsministeren

26-04-2024
(2023-24)

L 147 Spørgsmål 19

Kan ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der tilvejebringer, at udvidelsen af tidsfristen for at oprette en dansk bankkonto på alle øvrige erhvervsordninger fra 90 til 180 dage fjernes fra lovforslaget?

Udlændinge- og integrationsministeren

26-04-2024
(2023-24)

L 147 Spørgsmål 18

Kan ministeren – i forlængelse af sin besvarelse af L 147 – spørgsmål 3, hvoraf det bl.a. fremgår, at bankkontokravet ”ikke [er] indført med henblik på at efterforske narkohandel eller tværnational bandekriminalitet.”, samt svar fra Rigspolitiet og PET om, at lovforslaget kan have betydning for at opdage, efterforske og strafforfølge hvidvask og terrorfinansiering mv., selvom bankkontokravet ikke er indført med henblik på dette – indhente en udtalelse fra Rigspolitiet om deres vurdering af, om en lempelse af kravet om dansk bankkonto kan udnyttes til at dække over finansiering af narkohandel og tværnational bandekriminalitet samt om myndighedernes opklaringsmuligheder heraf vil blive svækket?

Udlændinge- og integrationsministeren

26-04-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 407

Vil ministeren redegøre for, om det vil være muligt at indføre ansigtsgenkende teknologier ved indgang- og udgangen på Kærshovedgård for at sikre korrekt registrering af, hvem der opholder sig på udrejsecentret?

Udlændinge- og integrationsministeren

25-04-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 406

Vil ministeren redegøre for, om myndighederne på Kærshovedgård fører kontrol over de personer, der besøger beboerne på stedet? Hvis dette er tilfældet, vil ministeren redegøre for, om myndighederne på udrejsecentret på noget tidspunkt har haft bekymringer eller lavet indberetninger til politiet og PET om, at de besøgende kunne være kriminelle eller radikaliserede?

Udlændinge- og integrationsministeren

25-04-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 405

Vil ministeren redegøre for, om det vil være muligt at opsætte overvågningskameraer inde på Kærshovedgård til brug i de perioder, hvor der ikke er stor vagtbemanding, f.eks. i aften- og nattetimerne?

Udlændinge- og integrationsministeren

25-04-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 404

Vil ministeren redegøre for kontrollen af beboerne på Kærshovedgård i aften- og nattetimerne efter kl. 22?

Udlændinge- og integrationsministeren

25-04-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 403

Vil ministeren i forlængelse af Bjelkerapportens forslag om elektronisk overvågning af mobiltelefoner fra løsladte terrordømte og radikaliserede redegøre for effektiviteten af forslaget, hvis de overvågede skifter telefon, bruger taletidskort eller stjæler andre personers telefoner til eget brug? Vil ministeren herudover redegøre for, om elektronisk overvågning via fodlænke er et bedre værktøj til overvågning og sporing af terrordømte og radikaliserede?

Justitsministeren

25-04-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 402

Vil ministeren oplyse, hvor mange beboere på Kærshovedgård, eller personer der snart indkvarteres på Kærshovedgård efter endt afsoning, der er henholdsvis dømt for at være ”syrienskrigere”, dømt for billigelse af terror, dømt for terrorfinansiering eller dømt for planlægning af terror?

Udlændinge- og integrationsministeren

25-04-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 401

Vil ministeren redegøre for, om beboere på Kærshovedgård har tilladelse til at have deres egen bil indregistreret på udrejsecentret? Hvis dette er tilfældet, kan ministeren også redegøre for, om der er bekymringer for, at beboernes adgang til egne biler kan øge risikoen for kriminalitet og terror?

Udlændinge- og integrationsministeren

25-04-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 400

Liberal Alliance har foreslået at indføre et skattefradrag på 130.000 kr. pr. år til familier, der passer deres eget barn, fra barnet er 1 år, til barnet er 3 år gammelt. Vil ministeren oplyse et skøn for, hvor mange familier, der ville modtage dette fradrag på nuværende tidspunkt eller i seneste år med tilgængelig data? Vil ministeren endvidere oplyse, hvor stor en andel af denne gruppe, der udgøres af hhv. ikke-vestlige indvandrere og ikke-vestlige efterkommere?

Skatteministeren

25-04-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 399

Vil ministeren redegøre for, om man inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser kan forhindre udlændinge på tålt ophold eller med meldepligt i at have førerret i Danmark, samt at være registreret som ejer eller bruger af et motorkøretøj? Vil ministeren endvidere oplyse, hvor mange beboere på Kærshovedgård uden lovligt ophold i Danmark, der har egen bil? Der henvises til artiklen "Politiet: Mand fra Kærshovedgård førte bilen, der dræbte kvinde”, presse-fotos.dk, 24. april 2024.

Justitsministeren

25-04-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 870

Når briterne kan gå enegang med at oprette et modtagecenter i Rwanda, hvorfor mener ministeren så, at Danmark skal vente på en eventuel fælles EU-løsning i stedet for at gøre det samme som briterne?

Udlændinge- og integrationsministeren

24-04-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 398

Vil ministeren redegøre for de nærmere forhold omkring dødsulykke ved Nørre Snede, herunder de nærmere omstændigheder vedr. udvisningsdømte beboeres adgang til og eventuelle råderet over biler? Der henvises til artiklen ”Kvinde trafikdræbt : Mand fra udrejsecenter sigtet”, Ekstra Bladet, den 24. april 2024.

Udlændinge- og integrationsministeren

24-04-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 397

Vil ministeren kommentere artiklen ”Das denken junge Muslime über Deutschland”, Bild.de, den 21. april 2024, herunder redegøre for, om ministeren mener, at det er behov for at lave lignende undersøgelser i Danmark af, hvorvidt herboende muslimer mener, at koranens regler er vigtigere end danske love? Vil ministeren desuden redegøre for, hvordan regeringen agter at fremme danske værdier hos personer i Danmark, som ikke deler vores normer og værdisæt?

Udlændinge- og integrationsministeren

24-04-2024
(2023-24)

Din søgning gav 505 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200