Skatteudvalget (SAU) alm. del spørgsmål

Din søgning gav 494 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Status Dato

SAU Alm.del Spørgsmål 451

I svar på SAU alm. del - spørgsmål 346 kommer ministeren på ingen måde ind på det, der bliver spurgt om ud over, at det nævnes, at ”Effekterne på beskæftigelsen er ikke opdelt geografisk i Ekspertgruppens rapport”, hvilket spørgeren godt var klar over, da det netop er grunden til, at ministeren bedes redegøre for det. På den baggrund stilles spørgsmålet igen: Vil ministeren redegøre for, hvor mange arbejdspladser der forventes at flytte fra landdistrikterne til byområderne i henhold til Svarer-rapportens model 1, 2 og 3? Der ønskes en redegørelse, der inkluderer både primære og afledte erhverv.

Endeligt besvaret

10-04-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 452

Vil ministeren kommentere præsentationen anvendt ved Dansk Fjernvarmes foretræde for udvalget den 10. april 2024 om CO2-afgift på affaldsenergianlæg, jf. SAU alm. del – bilag 208, og herunder oplyse, om ministeren har sympati for Dansk Fjernvarmes synspunkter og hvilket arbejde, der er sat i gang for at imødekomme Dansk Fjernvarme?

Endeligt besvaret

10-04-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 453

Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål nr. 376 kommentere den opfølgende henvendelse af 9. april 2024 fra Haveforeningen Solpletten, jf. SAU alm. del – bilag 207, idet opmærksomheden henledes på, at foreningens forslag vedrører en nedsættelse af grundværdien til 25 pct. af grundværdien for et parcelhus?

Endeligt besvaret

10-04-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 454

Vil ministeren opgøre effekterne af, at de første 5.500 kr. tjent hver måned gøres skattefrie? Ministeren bedes dertil oplyse, hvor meget en gennemsnitlig dansker i arbejde med de nuværende regler betaler i skat af de første 5.500 kr. Ministeren bedes på den baggrund oplyse, hvor meget en gennemsnitlig arbejdende dansker vil få i øget disponibel indkomst månedligt, hvis de første 5.500 kr. gøres skattefrie. Desuden ønskes effekten på disponibel indkomst oplyst for Finansministeriets familietypemodeller. Provenueffekten for staten bedes også oplyst.

Endeligt besvaret

10-04-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 455

Vil ministeren redegøre for, om der var passagerer ombord på IA282 med afgang den 10. april 2024 kl. 14.30 fra København til Erbil i Irak med forfalden misligholdt gæld til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, og vil ministeren i bekræftende fald redegøre for deres nationaliteter, opholdsgrundlag og gæld, samt kommentere på at de kan bruge penge på flyferier til Irak direkte fra en dansk lufthavn i stedet for at tilbagebetale danske skatteydere?

Endeligt besvaret

10-04-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 456

Vil ministeren redegøre for Skattestyrelsens brug af kunstig intelligens til overvågning af skatteborgerne, redegøre for borgernes retssikkerhed og ret til privatliv herunder redegøre for, om og hvordan Skattestyrelsen lovligt kan overvåge danskere uden et konkret mistankegrundlag?

Endeligt besvaret

10-04-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 457

Vil ministeren oplyse, hvilke konkrete typer lokationsdata om borgerne skattemyndighederne benytter samt hjemlen hertil? Der henvises til artiklen ”Teleselskaber og banker afviser blankt, at de fortæller Skat, hvor vi er. Hvem gør det så”, Politiken.dk, den 11. april 2024.

Endeligt besvaret

11-04-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 458

Vil ministeren oplyse, hvorfra lokationsdata om borgerne, der anvendes af skattemyndighederne, stammer og i hvilket omfang skattemyndighederne køber denne data? Hvis lokationsdata købes, ønskes oplyst, hvem sælgerne er. Der henvises til artiklen ”Teleselskaber og banker afviser blankt, at de fortæller Skat, hvor vi er. Hvem gør det så”, Politiken.dk, den 11. april 2024.

Endeligt besvaret

11-04-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 459

Vil ministeren kommentere artiklen ”Efter afsløring af myndigheders brug af særlige data: ”Jeg er måbende””, Berlingske.dk, den 10. april 2024, og herunder redegøre for, om han er enig med professor Anne Gerdes i, at borgerne har ret til at vide, hvis de bliver overvåget, og hvordan de bliver overvåget?

Endeligt besvaret

11-04-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 460

Vil ministeren tage initiativ til at sikre øget åbenhed om skattemyndighedernes brug af AI-overvågning af borgerne? Der henvises til artiklen ”Efter afsløring af myndigheders brug af særlige data: ”Jeg er måbende””, Berlingske.dk, den 10. april 2024.

Endeligt besvaret

11-04-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 461

Vil ministeren give en status for FN’s arbejde på skatteområdet særligt vedrørende en ny artikel til FN’s modeloverenskomst i øjeblikket refereret til som Artikel xx? Der har været lagt op til, at den nye artikel skal kombinere Artiklerne 5(3)(b), 12A og 14 til én bestemmelse relateret til visse grænseoverskridende betalinger.

Endeligt besvaret

11-04-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 462

Vil ministeren redegøre for forventningerne til den videre proces i FN vedrørende behandlingen af forslag om en ny artikel til FN’s modeloverenskomst i øjeblikket refereret til som Artikel xx, som eventuelt skal kombinere Artiklerne 5(3)(b), 12A og 14 til én bestemmelse relateret til visse grænseoverskridende betalinger. Forslaget blev behandlet på møder i FN’s Tax Committee den 19.-23. marts 2024, men skulle efter en usædvanligt kaotisk proces være endt med at blive udsat til næste møderække i oktober 2024.

Endeligt besvaret

11-04-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 463

Det forlyder fra erhvervslivet, at nogle lande allerede har vedtaget egne nationale regler med inspiration fra FN’s arbejde vedrørende en ny Artikel xx, som eventuelt skal kombinere Artiklerne 5(3)(b), 12A og 14 til én bestemmelse relateret til visse grænseoverskridende betalinger. Vil ministeren redegøre for de konsekvenser, det vil have for virksomheder i Danmark, hvis andre lande opkræver sådanne kildeskatter enten i tilfælde uden dansk dobbeltbeskatningsoverenskomst med landet eller i tilfælde hvor det andet land anvender bestemmelsen uanset en indgået dobbeltbeskatningsindkomst med Danmark? Vil ministeren desuden oplyse, hvilke skridt han vil tage for at sådanne kildeskatter ikke fører til dobbeltbeskatning af danske virksomheder?

Endeligt besvaret

11-04-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 464

Vil ministeren tilsende udvalget en aktuel status for arbejdet med dobbeltbeskatningsoverenskomster?

Endeligt besvaret

11-04-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 465

Vil ministeren redegøre for, hvorvidt det fremgår af lovgivningen eller vejledninger hos Motorstyrelsen, at standardprisen er det samme som den oprindelige nypris?

Endeligt besvaret

11-04-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 466

Vil ministeren oplyse, hvorfor man ikke kan anvende den genberegnede nypris på en leasingbil (som Motorstyrelsen selv har beregnet), som markedsdannende nypris, når der senere skal beregnes fuld registreringsafgift på selv samme bil i forbindelse med salg efter endt leasingperiode?

Endeligt besvaret

11-04-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 467

Vil ministeren igangsætte et arbejde med at digitalisere beregningen af markedsdannende nypris, så alle aktører kan foretage gennemsigtige og sikre beregninger af registreringsafgiften, og så der sikres en korrekt afregning af registreringsafgiften til gavn for statskassen?

Endeligt besvaret

11-04-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 468

Vil ministeren redegøre for størrelsen af statens provenutab på de privatejede, fredede bygninger efter de gældende regler?

Endeligt besvaret

11-04-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 469

Vil ministeren redegøre for størrelsen af statens provenutab på de privatejede, fredede bygninger udenfor Region Hovedstaden efter de gældende regler?

Endeligt besvaret

11-04-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 470

Vil ministeren oplyse i hvor stor en del af tiden, hvor borgere ringer til Skattestyrelsen, det oplyses, at Skattestyrelsen har travlt og beder borgeren ringe på et andet tidspunkt? Der henvises til tidspunkter, hvor det ikke er muligt for borgeren at komme i telefonkø. Opgørelsen bedes indbefatte perioden fra 14 dage før offentliggørelsen af årsopgørelsen for 2023 og frem til i dag opdelt på ugedage.

Endeligt besvaret

12-04-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 471

Vil ministeren redegøre for, hvem der har ansvaret for, at de aftaler som Danmark har indgået med en række lande indenfor dobbeltbeskatningsområdet bliver overholdt og fungerer i praksis, så man som borger i Danmark kan være sikker på at betale lige præcis den skat, man skal? Der henvises til, at danske borgere oplever, at de danske skattemyndigheder afviser at gå ind i dobbeltbeskatningssager med henvisning til, at det er et ”internt anliggende” i det pågældende udland, som borgeren selv må løse med det andet lands skattemyndigheder.

Endeligt besvaret

15-04-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 472

Vil ministeren oplyse, hvad det vil koste provenumæssigt at afskaffe den kilometerbaserede afgift i årene 2025-2028 og varigt? Der henvises til aftalen om Deludmøntning af Grøn Fond, hvor der afsættes 250 mio. kr. årligt i 2025-2028 til en midlertidig nedsættelse af den kilometerbaserede vejafgift for lastbiler.

Endeligt besvaret

15-04-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 473

Vil ministeren oplyse, hvilken effekt det vil have på grænsehandlen med diesel, når dieselafgiften hæves med 50 øre pr. liter ekskl. moms? Der henvises til aftalen om Deludmøntning af Grøn Fond.

Endeligt besvaret

15-04-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 474

I forhold til Skattestyrelsens brug af IT-systemer og kunstig intelligens til at lave kontrol af borgerne, vil ministeren oplyse: - Om man bruger geolokationsdata? - Hvor geolokationsdata kommer fra? - Hvad man bruger geolokationsdata til?

Endeligt besvaret

15-04-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 475

I forhold til Skattestyrelsens brug af geolokationsdata hvordan vil ministeren sikre, at det reelt ikke betyder, at skatteborgerne er under konstant overvågning?

Endeligt besvaret

15-04-2024
(2023-24)

Din søgning gav 494 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200