Grundlovens paragraf 58

§ 58

Folketingets medlemmer oppebærer et vederlag, hvis størrelse fastsættes ved valgloven.

Kommentar:

Folketinget fastsætter selv det beløb, folketingsmedlemmerne skal have for deres arbejde. Det er bestemt i en lov, der hedder folketingsvalgloven. Frem til 1920 fik folketingsmedlemmerne et vederlag, der var fastsat som et bestemt beløb pr. mødedag. Sådan er det ikke mere. I dag får medlemmerne et fast beløb om måneden. Beløbet består af et grundvederlag og et omkostningstillæg. Grundvederlaget svarer til den løn, en statstjenestemand på skalatrin 51 får, nemlig 600.998 kr. om året (pr. oktober 2013). Omkostningstillægget på 60.103 kr. om året (pr. oktober 2013) skal dække de udgifter, folketingsmedlemmerne har i forbindelse med deres arbejde. Medlemmer valgt i Grønland og på Færøerne får et særligt omkostningstillæg, som udgør 80.137 kr. om året (pr. oktober 2013). Omkostningstillægget er skattefrit. 

Medlemmer, der bor uden for det sjællandske område, kan desuden få godtgørelse for udgifter til supplerende bolig i Københavnsområdet, dog højst 74.512 kr. om året (pr. oktober 2013), eller få stillet en af Folketingets medlemslejligheder vederlagsfrit til rådighed.

Folketingsmedlemmerne får også et såkaldt eftervederlag, hvis de holder op i forbindelse med et folketingsvalg eller ved sygdom. Eftervederlaget svarer til grundvederlaget og udbetales i 12-24 måneder efter man er holdt op.

Endelig har de ret til pension, ægtefællepension og børnepension, som stort set svarer til det, statstjenestemænd får. Man får højeste pension, når man har været medlem af Folketinget i 20 år.