Undervisningsudvalget holder åben høring om understøttende undervisning

21.02.2018

Høringen finder sted onsdag den 14. marts kl. 9.30-12.00, og formålet er at give en status på den understøttende undervisning i Folkeskolen.

Det gøres gennem konkrete eksempler fra praksis, som sætter fokus på gode erfaringer med understøttende undervisning, ligesom der stilles skarpt på de hidtidige erfaringen fra forskningen.  

På høringen vil der være oplæg fra:

Bente Bjørnholt, senior forsker, KORA
Lau Hedegaard, inspektør og Lars Lund Jensen, SFO-leder på Nyager skole
Christian Møller, skoleleder på Højvangsskolen
Trine Ankerstjerne, lektor og leder af pædagoguddannelsen, UC Absalon
Thomas Blachman
Ann Christina Raunsbæk, skoleleder på Nibe skole

Programmet for høringen kan læses her.

Høringen er åben for alle som tilhørere, men tilmelding er nødvendig - også for pressen. Der er et begrænset antal pladser, som vil blive fordelt efter først-til-mølle-princippet.
Du kan tilmelde dig her. Tilmelding skal ske senest dagen inden høringen kl. 11.00.

Gæster i Folketinget må beregne ekstra tid til registrering i besøgsindgangen på grund af sikkerhedstjek, og det anbefales derfor at møde op ca. en halv time, inden høringen begynder.
Det er tilladt at optage lyd og billeder under høringen, hvis det kan ske uden at forstyrre høringens afvikling i øvrigt.

Høringen tv-optages og vil blive livestreamet her på hjemmesiden, hvor den også kan findes efterfølgende. Desuden vises høringen forskudt på Folketingets tv-kanal.

 

Senest opdateret: [04.01.2023]
Sideansvarlig: Iben Bryld Gaardmand