Ny beretning om politiets håndtering af våben og ammunition

Statsrevisorerne offentliggør i dag beretning nr. 14/2016 om politiets håndtering af våben og ammunition

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Rigspolitiet har sikret, at politiet håndterer våben og ammunition tilstrækkeligt forsvarligt.

Det vurderes, at Rigspolitiet ikke har sikret en tilstrækkelig forsvarlig håndtering af våben og ammunition. Rigspolitiet har ansvaret for at fastlægge rammer og regler for politikredsenes opbevaring af våben og ammunition. Politikredsene har ansvaret for, at kredsene på ethvert tidspunkt er i stand til at oplyse, hvor et konkret våben er. Rigsrevisionen kan samlet set konstatere, at Rigspolitiet og politikredsene ikke har løftet deres ansvar godt nok.

Beretningen med Statsrevisorernes bemærkning kan ses fra ca. kl. 16.30 på Statsrevisorernes hjemmeside.

​Kontakt

Gitte Korff
Sekretariatschef
Telefon: 3337 5985
Send e-mail

Sideansvarlig: Jannie Sølvsteen