Den 1. oktober 2016 er det 50 år siden, at Statsrevisorerne fik sit eget sekretariat og dermed blev en egentlig institution. Statsrevisorerne blev ”berettigede til at antage en sekretær og desuden anden medhjælp ved arbejdets udførelse, også til behandling af enkelte spørgsmål”.

Sekretariatets opgave blev dels at udbygge Statsrevisorernes årlige betænkning om bevillingskontrollen i overensstemmelse med grundloven, dels at have den løbende kontakt med dem, der udfører revisionsarbejdet – dengang revisionsdepartementerne, i dag Rigsrevisionen. Med betænkningen - som i dag benævnes Endelig betænkning over statsregnskabet - indstiller Statsrevisorerne til Folketinget om statsregnskabet kan godkendes. Sekretariatet skulle også hjælpe statsrevisorerne med at gennemgå regnskaber og regnskabsforklaringer og komme med indstillinger til sagernes behandling.

Også i dag bistår Sekretariatet Statsrevisorerne i deres grundlovsbestemte gennemgang af statsregnskabet, kommer med indstillinger til revisionssagernes behandling og yder faglig støtte og rådgivning til Statsrevisorerne. Siden 1976, hvor Rigsrevisionen blev etableret, udfører Statsrevisorerne ikke længere selv bevillingskontrol og revision. I dag bruger Statsrevisorerne og Sekretariatet en stor del deres tid på at afgive bemærkninger til de ca. 25 beretninger, som Rigsrevisionen afgiver hvert år. Beretningerne omhandler alle politik- og forvaltningsområder og indgår i den parlamentariske kontrol med regeringsførelsen.

Sekretariatet har 3 ansatte: Sekretariatschef Gitte Korff, souschef Morten Brædstrup-Holm og kontorfuldmægtig Jannie Sølvsteen. Vi har til huse på Christiansborg, hvor vi får god service til driftsopgaverne fra kollegerne i Folketingets Administration.