Ny beretning om TV 2-regionernes virksomhed

12.10.2016

Statsrevisorerne offentliggør i dag beretning nr. 1/2016 om TV 2-regionernes virksomhed

Beretningen handler om TV 2-regionernes virksomhed.

Målet med TV 2-regionernes virksomhed er, at regionerne via tv, internet og andre platforme producerer regionale nyheder mv., som imødekommer brugernes ønsker og de krav, der er fastsat i de public service-kontrakter, som regionerne indgår med Kulturministeriet.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om TV 2-regionernes virksomhed er gennemsigtig, og om Kulturministeriet i tilstrækkeligt omfang løfter opgaven som kontraktholder med regionerne. Følgende spørgsmål besvares i beretningen:

  • Har TV 2-regionerne tilstrækkelig viden om sammenhængen mellem omkostninger og resultater?
  • Er Kulturministeriets kontraktstyring med TV 2-regionerne klar og dækkende?

Beretningen med Statsrevisorernes bemærkning kan ses ca. kl. 16.30 på Statsrevisorernes hjemmeside.

Kontakt:
Gitte Korff
Sekretariatschef
Telefon: 3337 5985

Se flere nyheder fra Folketinget

Sideansvarlig: Jannie Sølvsteen