20-04-2016 Åben høring om social kontrol

06.04.2016

Ligestillingsudvalget afholder åben høring om social kontrol onsdag den 20. april 2016 kl. 9.30-13.00 i Landstingssalen på Christiansborg.

Social kontrol er i stigende grad et fremtrædende emne i integrations- og ligestillingsdebatten. Derfor inviterer Ligestillingsudvalget til en høring, som skal sætte fokus på reproduktion af social kontrol og den hermed forbundne ligestillingsproblematik, med henblik på at belyse og debattere muligheder for forebyggelse

Fagpersoner, forskere og debattører vil give deres bud på, hvordan samfundet kan forebygge social kontrol og bryde den onde cirkel, og fremtrædende debattører, der har oplevet social kontrol på egen krop, vil dele ud af deres personlige erfaringer. Programmet er udarbejdet i samarbejde med Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK).

Se programmet her
Der tages forbehold for at ændringer kan forekomme.


Der gøres opmærksom på, at et af oplæggene vil foregå på engelsk som det fremgår af programmet, og at der derfor ligeledes kan forekomme spørgsmål og svar på engelsk.

Høringen streames live på www.ft.dk og vises desuden på Folketingets tv-kanal. 


Tilmelding:

Tilmelding til høringen er nødvendig og skal ske senest mandag den 18. april 2016. Ønsker du at tilmelde dig, skal du sende en e-mail med angivelse af navn(e) og organisation til [email protected].

Vigtigt: Angiv navnet på høringen i emnefeltet. Pladserne bliver tildelt efter først til mølle-princippet, og tilmeldingen er derfor ikke gyldig, før du har modtaget en bekræftelse pr. mail.