30-03-2016 Høring om kultur og udvikling

29.02.2016

Udenrigsudvalget og Kulturudvalget i Folketinget afholder en offentligt høring om kultur og udvikling onsdag den 30. marts 2016 kl. 9.00-12.00 i Landstingssalen på Christiansborg.

Formålet med høringen er at gøre status på de opnåede resultater inden for kultur og udvikling med udgangspunkt i rammen for indsatsen, ”Danmarks strategiske ramme for Kultur og Udvikling – Retten til Kunst og kultur”, fra juni 2013 samt at se fremad i forhold til arbejdet med kultur og udvikling på baggrund af en bredere debat om sammenhængen mellem kultur og udvikling, herunder en drøftelse af om der er behov for en ny strategi og nye initiativer samt udviklingen på området i EU.

Høringen består af en række oplæg om kultur og udvikling med det formål at belyse emnet fra flere forskellige vinkler.

Programmet for høringen kan læses her.

Høringen foregår på dansk, men der vil være simultan oversættelse til engelsk.

 

Tilmelding:

Tilmelding til høringen er obligatorisk og skal ske senest mandag den 28. marts 2016. Ønsker du at tilmelde dig, skal du sende en e-mail med angivelse af navn(e) og organisation til [email protected]

Vigtigt: Angiv navn på høringen i emnefeltet. Pladserne bliver tildelt efter først til mølle-princippet, og tilmeldingen er derfor ikke gyldig, før du har modtaget en bekræftelse pr. mail.

 Høringen vil blive streamet live på www.ft.dk og vises desuden på Folketingets tv-kanal.

Sideansvarlig: Udenrigsudvalget