Ny beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014 er afgivet

16.09.2015

Statsrevisorerne har den 16. september 2015 afgivet beretning nr. 23/2014 om revisionen af statsregnskabet for 2014 med denne bemærkning:

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at statsregnskabet for 2014 samlet set er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, og at der generelt er en god og sikker regnskabsforvaltning i staten.

Statens virksomheder havde i 2014 udgifter på 683,7 mia. kr. og indtægter på 690,4 mia. kr. Overskuddet på statens driftsregnskab var på 6,7 mia. kr., hvilket er en forbedring af resultatet med 17,9 mia. kr. i forhold til bevillingen på finansloven for 2014. Det skyldes, at staten har haft flere indtægter end forventet på 8,8 mia. kr. og færre udgifter på 9,1 mia. kr.

Rigsrevisionen har dog taget 5 forbehold på Skatteministeriets område. Forbeholdene betyder ikke, at der er taget forbehold for rigtigheden af det samlede statsregnskab.

Statsrevisorerne ser med stor alvor på, at Rigsrevisionen har taget 5 forbehold, der vedrører væsentlige kritiske fejl og mangler i SKATs forvaltning og regnskab.

Statsrevisorerne påtaler og skal henlede Folketingets opmærksomhed på, at Statsrevisorerne for 7. år i træk kritiserer Skatteministeriets og SKATs forvaltning, ikke mindst den utilstrækkelige inddrivelse af de offentlige restancer.

Det har medført utilsigtede tab af indtægter for staten og alvorlige brist i borgeres og virksomheders tillid til den offentlige inddrivelse af skat, afgifter og restancer. Statsrevisorerne vurderer, at problemerne har stået på så længe og er så væsentlige, at Folketinget må sikre sig, at der handles.

De 5 forbehold vedrører:

  • Forbehold for, om regnskabets balance på § 38 er rigtig. Flere fejl har medført, at balancen var 6,7 mia. kr. for høj.
  • Forbehold for, om værdiansættelsen af SKATs tilgodehavender på ca. 94,5 mia. kr. er rigtig, idet den kan indeholde ikke-retskraftige krav, som ikke skal medregnes.
  • Forbehold for, om visse dispositioner har været lovlige, idet SKAT har inddrevet restancer, der ikke var retskraftige.
  • Gentaget forbehold for, om SKAT inddriver offentlige restancer på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Således har SKATs problemer med implementeringen af Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI) ført til stigende restancer, og SKATs utilstrækkelige håndtering af forældede restancer har medført, at restancer på mindst 1,3 mia. kr. er tabt for det offentlige.
  • Gentaget forbehold for, om Skatteministeriets forvaltning af ejendomsvurderingsområdet er økonomisk hensigtsmæssig. Således arbejdes der fortsat på at udvikle et nyt og bedre system til ejendomsvurderinger.

Regnskabsforvaltningen i staten kan forbedres

Statsrevisorerne skal på baggrund af Rigsrevisionens bemærkninger pege på, at der ved revisionen af regnskaberne for 2014 må konstateres svagheder og mangler i regnskabsforvaltningen i flere virksomheder. Disse svagheder og mangler kan for størstedelens vedkommende imødegås ved, at virksomhederne fokuserer mere på overholdelse af regler, sparsommelighed og it-sikkerhed.

Statsrevisorerne kritiserer

  • At erhvervsskolernes forvaltning i vid udstrækning er præget af fejl, manglende sparsommelighed og manglende overholdelse af regler. Fejl og mangler er så udbredte, at der er behov for, at der på alle erhvervsskoler strammes op med hensyn til administrationen af ledelsens løn- og ansættelsesvilkår, tjenesterejser, repræsentation og kørsel.
  • At Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at kommunerne hjemtager korrekt refusion af udgifter til hjælp til enkeltudgifter og flytning efter lov om aktiv socialpolitik. Staten refunderer 50 % af udgifterne til ordningerne, og statens andel af udgifterne udgjorde 79,2 mio. kr. i 2014. Rigsrevisionens gennemgang af sagsbehandlingen i 8 kommuner viser således, at der i 41 % af de gennemgåede sager var så væsentlige mangler, at Rigsrevisionen ikke kunne vurdere grundlaget for kommunens udbetaling.

Revisionen af EU-midler
Statsrevisorerne bemærker, at Rigsrevisionen har erklæret, at regnskaberne for EU-indtægter og EU-udgifter giver et retvisende billede og som helhed betragtet er lovlige og formelt rigtige. Rigsrevisionen har i den forbindelse afgivet en supplerende oplysning om, at tidligere års BNI-grundlag er justeret, så Danmark får ca. 2,4 mia. kr. tilbagebetalt fra Europa-Kommissionen.

Ministrenes svarfrist: 2 måneder

  • Se hele beretningen her
  • Se flere nyheder fra Folketinget

    Senest opdateret: [09.03.2017]