De videregående uddannelsesinstitutioner har alle status som statsfinansierede selvejende institutioner. De skal derfor ikke følge statens indkøbsaftaler, men de skal bl.a. følge forvaltningsloven, offentlighedsloven, Finansministeriets budgetvejledning og tage skyldige økonomiske hensyn, herunder udvise sparsommelighed ved indkøb af varer og tjenesteydelser. Institutionerne er organisatorisk placeret uden for det ministerielle hierarki, og hver har en bestyrelse med ansvar for institutionens samlede virke.

Der er i alt 8 universiteter, 8 professionshøjskoler (inkl. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole) og 9 erhvervsakademier. I beretningen er undersøgt 4 universiteter, 4 professionshøjskoler og 4 erhvervsakademier ved en stikprøve på 308 indkøb. Spændet i institutionernes indkøbsvolumen varierer mellem ca. 10 mio. kr. og 2,4 mia. kr.

Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at institutionerne på en række områder ikke har fulgt gældende regler og god praksis for, at indkøb skal ske bedst og billigst. Det gælder især:

• Manglende overholdelse af gældende lovgivning om køb, der er omfattet af EU’s udbudsregler om køb af varer og tjenesteydelser, når værdien overstiger tærskelværdien på 1.541.715 kr. ekskl. moms. I en stikprøve på 62 køb var 16 køb ikke sendt i udbud som påkrævet (26 %).
• Manglende overholdelse af tilbudsloven om at annoncere indkøb, der overstiger 500.000 kr. ekskl. moms, og indhentning af underhåndstilbud ved bygge- og anlægsopgaver til en værdi over 300.000 kr. I en stikprøve på 33 køb var 22 køb ikke annonceret som påkrævet i tilbudsloven (67 %).

Statsrevisorerne finder det også utilfredsstillende, at der i mange tilfælde ikke udvises sparsommelighed ved væsentlige indkøb under tærskelværdierne, bl.a. når der anvendes faste leverandører til løbende drift og vedligeholdelse.
 
Mange institutioner mangler eller har uklare retningslinjer for indkøb, og der ses mangelfuld registrering og dokumentation i relation til indkøbsopgaven. Det vanskeliggør ledelsens mulighed for at følge op på de foretagne indkøb og mulige besparelser. Det gælder også bestyrelser i selvejende institutioner, der i højere grad, end det har været tilfældet hidtil, bør interessere sig for og stille krav til et så centralt område som indkøb.

Da Finansministeriet har ansvar for regler og normer for statens indkøb, skal Statsrevisorerne anmode finansministeren om også at afgive en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisionen giver i beretningen en række anbefalinger til, hvordan institutionerne kan professionalisere indkøbsfunktionen og udvise større sparsommelighed.

Ministerens svarfrist: 2 mdr.

• Se hele beretningen her