Grønlandsudvalget involverer sig i EU's regulering af handel med sælprodukter

25.03.2015

Grønlandsudvalget er sammen med en række udvalg fra både Folketinget og Grønlands parlament gået ind i sagen om EU's regulering af handel med sælprodukter på det europæiske marked.

Folketingets Grønlandsudvalg, Europaudvalg og Miljøudvalg samt Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget og Det Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg i Inatsisartut (Grønlands parlament) har således rettet henvendelse til Europaparlamentets særlige rapporteur på forslaget for at gøre opmærksom på de negative konsekvenser for Grønland, som Europa Kommissionens nyligt fremsatte forslag om handel med sælprodukter har.

Forslaget behandles i øjeblikket i Europaparlamentets Udvalg vedr. Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, og det fælles dansk-grønlandske brev kan ses via linket til højre på siden.

Senest opdateret: [18.11.2022]