Danmark har tilsluttet sig EU’s mål om at opnå en god tilstand i alle vandområder senest i 2015. De overordnede miljømål og rammer fremgår af EU’s vandrammedirektiv, der trådte i kraft i 2000. Staten skulle inden 2009 udarbejde vandplaner med tilhørende indsatsprogrammer for, hvordan Danmark ville nå EU-målet, mens staten og kommunerne skulle gennemføre indsatsen. I 2009 og 2010 blev der sideløbende med planprocessen indgået 2 politiske aftaler – Grøn Vækst 1 og 2 – som har ændret rammer og tidsplan for vandplanerne.

Miljøministeriet har i hele perioden haft ansvaret for den overordnede styring af arbejdet med vandplanerne, mens opgaven med at forberede vandplanerne først lå i amterne indtil 2007, hvor opgaven overgik til Miljøministeriet.

Statsrevisorerne kritiserer skarpt Miljøministeriets planlægning og styring af 1. generation af vandplaner. Den mangelfulde styring indebærer, at 1. generation af vandplaner vil være ca. 5 år forsinket, og at der er stor risiko for, at målet om en god tilstand i alle danske vandområder ikke nås i 2015. Statsrevisorerne bemærker dog, at Miljøministeriet omkring årsskiftet 2012-13 tog initiativ til at anvende en forbedret model for projektstyring for 1. og 2. generation af vandplaner, men at der fortsat er risiko for, at den samlede tidsplan bliver forsinket.

Statsrevisorerne kritiserer især:

• At Miljøministeriets arbejde med 1. generation af vandplaner tog udgangspunkt i et usikkert fagligt grundlag, herunder et usikkert datagrundlag om vandområdernes tilstand, der måtte rettes til flere gange.

Derudover skyldes kritikken:

• At Miljøministeriet har undervurderet opgavens kompleksitet og omfang og ikke har sikret tilstrækkelig projekt- og risikostyring. Miljøministeriet har ikke i tilstrækkelig grad inddraget kommunerne i forberedelsen og kvalitetssikringen af vandplanerne.
• At forsinkelsen indebærer risiko for, at viden og erfaringer fra 1. generation af vandplaner ikke nyttiggøres i 2. generation af vandplaner, og at der ikke er nok tid til at gennemføre indsatserne.
• At Europa-Kommissionen i 2011 og 2014 har indbragt Danmark for EU-Domstolen for overtrædelse af traktaten ved ikke at gennemføre direktivet inden for den fastsatte frist. Første gang trak Kommissionen sagen tilbage, fordi Danmark orienterede om, at vandplanerne var vedtaget. Kommissionen anlagde imidlertid en ny sag, da Danmark efterfølgende i 2012 orienterede om, at vandplanerne var blevet annulleret af Natur- og Miljøklagenævnet, og at nye vandplaner forventedes vedtaget i 2014.

Omkostningerne til gennemførelsen af 1. generation af vandplaner anslås til ca. 2,2 mia. kr., hvoraf EU finansierer den overvejende del. Hertil kommer omkostninger til spildevandsanlæg mv. på op til 3,5 mia. kr., der overvejende finansieres af forbrugerafgifter på vandafledning.

Ministerens svarfrist: 2 mdr.

• Se hele beretningen her