Bevillingerne til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet har været stigende fra knap 200 mio. kr. i 2002 til knap 0,9 mia. kr. i 2012.  Bevillingerne ydes som projekttilskud til universiteter og virksomheder efter ansøgning.

Formålet er at bidrage til Danmarks langsigtede mål på energiområdet: øge forsyningssikkerheden via vedvarende energikilder, reducere udledningen af drivhusgasser og skabe vækst og arbejdspladser.

Tilskuddene ydes af Klimaministeriet og Uddannelsesministeriet via henholdsvis 5 og 2 tilskudsydere. I beretningen er undersøgt de 4 største tilskudsydere, som i undersøgelsesperioden 2011-2012 administrerede 85 % af tilskudsmidlerne eller knap 1,8 mia. kr. De 4 tilskudsydere er Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, ForskEL, Det Strategiske Forskningsråd og Højteknologifonden.

Statsrevisorerne finder, at Klimaministeriets og Uddannelsesministeriets styring af tilskud til forskning, udvikling og demonstration har været utilfredsstillende.

Ministerierne har ikke fastsat en samlet strategi eller konkrete mål for området. Det gør det vanskeligt at evaluere, hvordan forskning, udvikling og demonstration på energiområdet bidrager til Folketingets langsigtede mål om fx at øge væksten inden for energibranchen, reducere udledningen af drivhusgasser og skabe flere job. Det øger risikoen for, at resultaterne ikke står mål med indsatsen.

Statsrevisorerne konstaterer, at Klimaministeriets og Uddannelsesministeriets administration af disse tilskud på energiområdet er mindre effektiv.

Tilskudsadministrationen forekommer unødigt kompliceret. Administrationen er uensartet og i mindre grad koordineret mellem de 2 ministerier med risiko for, at ansøgere oplever ansøgningsprocedurerne som uigennemsigtige og resursekrævende.

Statsrevisorerne anbefaler, at ministerierne evaluerer effekterne af energiforskning, -udvikling og -demonstration på tværs af ministerier og tilskudsydere.

Ministeriernes svarfrist: 3 mdr.

• Se hele beretningen her