Statsrevisorerne konstaterer, at statsregnskabet for 2011 samlet set er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, og at der generelt er en betryggende regnskabsforvaltning i staten.

Statens drifts- og anlægsudgifter i 2011 udgjorde 668,7 mia. kr., mens indtægterne udgjorde 635,6 mia. kr. Underskuddet på statsregnskabet var derfor på 33,1 mia. kr., hvilket var 2 mia. kr. mindre end budgetteret i finansloven.  Afvigelsen var sammensat af færre indtægter på 18,6 mia. kr. og færre udgifter til drift på 19,2 mia. kr. og til anlæg på 1,4 mia. kr.

Statens underskud påvirkede statens egenkapital negativt, så egenkapitalen ved udgangen af 2011 var negativ med 116 mia. kr., hvilket er en forringelse på 20,6 mia. kr. i forhold til 2010.

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at de statslige virksomheder generelt har haft en tilfredsstillende regnskabsaflæggelse, selv om der har været udfordringer vedrørende personalereduktioner og organisationsændringer.

Revisionen har imidlertid også vist, at mange virksomheder fortsat har vanskeligt ved at følge reglerne for omkostningsbaserede regnskaber, særligt reglerne vedrørende anlægsaktiver og opgørelse af status. Endvidere har revisionen vist, at der fortsat er behov for at styrke statens økonomistyring og koncernstyring, så der både følges op på økonomiske og faglige resultater. Statsrevisorerne finder det mindre tilfredsstillende, at formålet med de senere års reformarbejde endnu ikke er indfriet. Den statslige økonomistyring har således ikke en tilstrækkelig kobling mellem omkostninger, mål, resultatkrav og aktiviteter.

Rigsrevisionen har taget 3 forbehold vedrørende:

• Udenrigsministeriets værdiansættelse af anlægsaktiver
• fejl i en række statusposter i Skatteministeriets regnskab
• usikkerhed om fuldstændigheden af Naturstyrelsens balance.

De 3 forbehold betyder ikke, at der er taget forbehold for rigtigheden af det samlede statsregnskab.

Rigsrevisionen har afgivet 16 supplerende oplysninger i sager vedrørende Økonomi- og Erhvervsministeriet, Skatteministeriet, Justitsministeriet (politiet), Forsvarsministeriet (departementet og Forsvarskommandoen), Indenrigs- og Sundhedsministeriet (departementet og Lægemiddelstyrelsen), Undervisningsministeriet (departementet og Uddannelsesstyrelsen), Miljøministeriet (Naturstyrelsen) og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FødevareErhverv). Endvidere har Rigsrevisionen afgivet 3 supplerende oplysninger til regnskaber uden for statsregnskabet: Rådet for Sikker Trafik, Metroselskabet I/S samt Udviklingsselskabet By og Havn I/S.

Statsrevisorerne kritiserer ligesom sidste år, at Skatteministeriet endnu ikke har implementeret ”Et Fælles Inddrivelsessystem” (EFI), som er væsentligt for en effektivisering af inddrivelsen af offentlige restancer. Restancerne steg fra 72,9 mia. kr. i 2010 til 77,5 mia. kr. ved udgangen af 2011 og er derfor fortsat en udfordring for Skatteministeriet.

Statsrevisorerne finder regnskabsforvaltningen i Indenrigs- og Sundhedsministeriet mindre tilfredsstillende. Svag regnskabsforvaltning medførte mange fejlposteringer og forsinkede regnskaber i både departementet og Lægemiddelstyrelsen.

Statsrevisorerne finder det beklageligt, at svage forretningsgange og interne kontroller i Undervisningsministeriets og i Uddannelsesstyrelsens regnskabsforvaltning har medført, at der ikke var overensstemmelse mellem statsregnskabet, Statens Koncernsystem (SKS) og årsrapporten.

Statsrevisorerne bemærker på baggrund af Rigsrevisionens gennemgang af tværgående emner:

• At departementernes koncernstyring overvejende fokuserer på bevillingsoverholdelse og i mindre grad på opnåelsen af mål og resultater.
• At der i en stikprøve var fejl i ca. hver 7. indbetaling af pensionsbidrag for tjenestemænd, og at regelsættet virker unødigt kompliceret. Det er ikke tilfredsstillende.
• At Økonomiservicecenteret (ØSC) løser opgaverne bedre, hvilket er tilfredsstillende. Der er dog fortsat behov for at sikre en bedre og ensartet kvalitet i kundebetjeningen vedrørende lønrefusionsadministration og regnskabserklæringerne.
• At styringen af it-sikkerheden ikke er tilfredsstillende i de 14 undersøgte virksomheder. Der er efter 2 års drift fortsat usikkerhed om opgavefordelingen, og der mangler støtte og vejledning fra Statens It til de ca. 80 tilsluttede virksomheder. Det er ikke tilfredsstillende.
• At ministerierne generelt følger reglerne for ansættelse og aflønning af særlige rådgivere.

Ministrenes svarfrist: 2 mdr.

• Se hele beretningen her