FN’s medlemslande vedtog i 1997 Kyoto-protokollen, som forpligter de industrialiserede lande, der har ratificeret protokollen, til at nedbringe CO2-udledningen. Danmark har forpligtet sig til at reducere sin CO2-udledning med 21 % i perioden 2008-2012 i forhold til udledningen i 1990.

Kyoto-protokollen muliggør forskellige virkemidler til reduktion af CO2-udledningen:

• Staten kan købe klimakreditter (dvs. tilladelser til udledning), der opnås ved at gennemføre CO2-reducerende klimaprojekter i andre lande. Danmark deltager i ca. 80 projekter i 15 lande i Asien, Afrika og Østeuropa.
• Udledningen kan reduceres i ikke-kvotebelagte sektorer, fx ved statslige tilskud til køb af varmepumper, afgifter på plastaffald og nyplantning af skov.
• Udledningen i de kvotebelagte sektorer kan reduceres ved at fastsætte lofter for virksomhedernes udledning og muliggøre kvotehandel, så de CO2-begrænsende initiativer gennemføres, hvor det er billigst. De kvotebelagte sektorer omfatter fx energiproducerende virksomheder og særligt energiforbrugende virksomheder (cement, glas, metal mv.).

Den danske reduktionsforpligtelse blev fordelt af Miljøministeriet i 2007 mellem de 3 virkemidler, så de hver for sig skulle bidrage med henholdsvis 27 %, 30 % og 43 %. Fordelingen skete på baggrund af forventninger til den samfundsøkonomiske udvikling og kvotepriserne og i overensstemmelse med den danske klimastrategi fra 2003 om, at Danmarks opfyldelse af Kyoto-målsætningen skal ske på den for samfundet billigste måde.

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at Danmark forventes at overholde det gennemsnitlige udledningsloft for CO2 i perioden 2008-2012, og at reduktionen stort set er sket til lave samfundsøkonomiske omkostninger.

Forudsætningen for at overholde loftet er, at den endelige opgørelse af udledningen i 2011 og 2012 svarer til Energistyrelsens fremskrivninger, og at opgørelserne godkendes af FN. De foreløbige opgørelser viser, at den faktiske reduktion af CO2-udledningen mellem de 3 virkemidler stort set svarer til den planlagte fordeling.

Ministrenes svarfrist: 2 mdr.

• Se hele beretningen her