Folketingets formand til møde med sine nordiske og baltiske kolleger

19.08.2012

Folketingets formand Mogens Lykketoft mødtes 15.-17. august med sine nordiske og baltiske formandskolleger fra Finland, Norge, Sverige, Island, Estland, Litauen og Letland (NB8).

Formændene fra NB8 mødes en gang om året og drøfter emner af gensidig interesse i regionen. Højt på dagsordenen var denne gang bl.a. sikkerhed i parlamenterne efter terroraktionen i Norge den 22. juli 2011, den finansielle krise og forholdet mellem EU og Hviderusland. Formændene var desuden til møde med den finske præsident Sauli Niinisto. NB8-mødet er samtidig en lejlighed for formændene til uformelt at diskutere aktuelle problemstillinger i de respektive parlamenter.

NB8
Fra venstre: Dag Terje Andersen (Norge), Ásta R. Jóhannesdóttir (Island), Mogens Lykketoft, Irena Degutiene (Litauen), Eero Heinäluoma (Finland), Ene Ergma (Estland), Solvita Āboltiņa (Estland) Per Westerberg (Sverige)

NB8 formandsmødet 2012 fandt sted på Ålandsøerne med Finland som vært. I 2013 er Danmark vært for NB8-mødet.

Senest opdateret: [18.11.2022]