Folketingets Formand bød i dag Hillary Clinton velkommen til Folketinget

31.05.2012

USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, besøgte i dag Danmark, hvor hun bl.a. deltog i en konference for at lancere investerings- og handelsinitiativet ”Green Partnerships for Growth” sammen med statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Folketingets Formand bød i dag Hillary Clinton velkommen til Folketinget
Foto: Hasse Ferrold

Konferencen fandt sted i Landstingssalen i Folketinget, og i den forbindelse bød Mogens Lykketoft den amerikanske udenrigsminister velkommen.

Den amerikanske ambassade i Danmark, det amerikanske handelskammer AmCham og Dansk Industri har samarbejdet om konferencen, der er startskuddet for en række arrangementer i løbet af 2012-13, som vil sætte fokus på at fremme udvikling og samhandel inden for grønne teknologier mellem Danmark og USA.

Senest opdateret: [18.11.2022]