Tiltrædelsestale af Nordisk Råds præsident 2011

05.11.2010

Tale af Henrik Dam Kristensen den 4. november 2010 på Nordisk Råds 62. session i Reykjavik

Det talte ord gælder

Hr. præsident. Kære nordiske venner.

Først vil jeg gerne sige en varm tak for den tillid I har vist mig ved at vælge mig til Nordisk Råds præsident i 2011. Jeg ser frem til at samarbejde med jer, med præsidiet og med rådets nye vicepræsident Marion Pedersen.

Vi ser frem til at videreføre det gode arbejde som rådets nuværende præsident Helgi Hjörvar gør.

Det nordiske samarbejde lever og har det godt.  I de sidste godt 200 år har de nordiske lande udbygget et meget tæt samarbejde.

I en globaliseret verden har man brug for venner.

Hvad er mere naturligt end at styrke de venskaber man har i forvejen. Og som man har et historisk, kulturelt og politisk fællesskab med.

Den, som lever godt behøver ikke at leve i stilhed.

Det nordiske samarbejde er et levende, pragmatisk samarbejde, som giver mange konkrete resultater.

Men Nordisk Råd og det nordiske samarbejde skal også være aktuelt og relevant for de nordiske borgere. 

Nordisk Råds arbejde bør blive mere fokuseret og sætte konkrete mål for sit arbejde, så de nordiske borgere oplever, at rådets arbejde giver merværdi og nytte.

Jeg er optaget af, at Nordisk Råd i min præsidentperiode skal kunne reagere hurtigt og konkret på begivenheder eller problemstillinger i det nordiske. 

Der behøver ikke gå uger eller i værste fald måneder før Nordisk Råd mener noget i offentligheden.

Nordisk Råd skal ganske enkelt være bedre og hurtigere til at reagere på politiske begivenheder og enkeltsager.

Kunne man ikke forestille sig at man udvælger 1 – 2 mærkesager, hvor de nordiske lande har fælles holdninger.

Og i fællesskab kan markerer dette i forhold til ministerrådet, ministre, EU- parlamentsmedlemmer og kommisionen for at påvirke mere konkret i enkelt sager.

Vi må for eksempel protestere hurtigt, når nordiske samarbejdsaftaler sættes til side af andre regler, som gør bevægeligheden og arbejdslivet i Norden vanskeligere.

Eller hvis nordiske samarbejdsaftaler bliver brudt af en eller flere nordiske regeringer.

Arbejdet med nedbrydelsen af grænsehindringer er vigtigt og skal fortsætte.

De nordiske statsministres beslutning i juni 2007 om at ”med alle midler bekæmpe de vanskeligheder, som borgerne kan støde på i nordiske sammenhænge” er stadigt meget aktuelt.

Jeg hilser det velkomment, at regeringerne vil forlænge grænsehindringsforumets mandat.

….

Det er glædeligt at vi her på sessionen har diskuteret forbrugerpolitik.

Det lover godt at ministeren har givet tilsagn om, at de initiativer der er på regeringsplan for at koordinere forbrugerpolitiken nu vil blive diskuteret i de relevante udvalg.

Det er faktisk en sejr for Nordisk Råd.

For hvis ikke Norden prioriterer forbrugerpolitik, hvem i Europa gør så?

….

For år tilbage besluttede statsministrene at globaliseringsinitiativerne skulle være et fokusområde i det nordiske samarbejde, noget som rådet tog det første initiativ til.

Hvordan vi håndterer globaliseringsinitiativerne bør foregå sådan, at rådets medlemmer medvirker og er aktive.

Vi må skabe ejerskab til globaliseringsinitiativerne blandt parlamentarikerne og sætte klare mål for globaliseringsaktiviteterne.

På samme måde skal vi have nordiske mål som skaber nordisk vækst.

For eksempel ved at sætte mål for, hvor mange som gennemfører en uddannelse, så vi kan sikre at Norden er konkurrencedygtigt i en globaliseret verden.

På klima- og miljøområdet er Norden også førende nationer.

Et andet område som er vigtigt at prioritere, er at skabe gennemsigtighed i Nordisk Ministerråds budgetter, så vi parlamentarikere faktisk også kan tage stilling til budgettet uden fra klare gennemskuelige budgetter.

Det kan vi ikke i dag – og det skal og må laves om. 

…….

Jeg er overbevidst om at Nordisk Råd fortsat kan være en politisk kraft i samarbejdet i vores del af Europa.

I regionernes Europa.

Det drejer sig om politisk vilje til at skabe politiske alliancer ud fra fælles interesser.

Vi skal involvere de nationale parlamenter i dette arbejde. 

De nordiske lande har altid mødt de europæiske udfordringer sammen.

Nogle gange i tæt samarbejde med hinanden, andre gange i indbyrdes konflikt.

Forholdet imellem de nordiske lande er i den nyeste tid blevet i et spændingsfelt mellem nationale interesser, politiske - ideologiske interesser og en fælles interesse i at fremme det nordiske samarbejde.

Blandet andet fordi man på grund af den fælles historie og kultur har følt, at dette har en værdi i sig selv.

Jeg ser for mig, at Nordisk Råd i fremtiden i højere grad kunne fungere som et bindeled mellem EU og Norden.

Nogle problemer er EU måske for stort til at tage sig af, men nationalstaten er til gengæld for lille til at løse dem alene.

Det nordiske politiske samarbejde er et helt nødvendigt supplement til EU-samarbejdet.

De nordiske befolkninger har ønske om og forventninger til mere nordisk samarbejde –  men det betyder ikke, at man dermed afviser europæisk eller andet internationale samarbejde.

Vi skal udbygge det gode samarbejde med vore baltiske samarbejdspartnere.

NB8 rapporten som blev præsenteret her i efteråret viser gode veje dertil. 

Det er en interessant anbefaling, at de nordiske og baltiske lande skal forsøge at samordne deres synspunkter forud for EU-møder.

Og koordinere deres politik bedre i forhold til andre internationale organisationer som FN, NATO og Europarådet.

I den senere år har Norden og Baltikum samarbejdet om en lang række sikkerhedsspørgsmål og sammenhold mellem de nordiske og baltiske lande vil altid være en fordel.

På miljø- og energiområdet er der særligt stort potentiale for nordisk-baltisk samarbejde. 

Vi skal fortsat pleje kontakterne med Rusland og arbejde for demokratiudvikling og respekt for menneskerettighederne i vores umiddelbare nærområde.

Et dansk præsidentskab vil naturligvis også have sin opmærksomhed rettet imod Nordatlanten og det arktiske område.

Verdens opmærksomhed er i stigende grad rettet imod det arktiske område.

Der er mange grænseoverskridende udfordringer i det arktiske område.

I takt med at isen smelter, ændres de miljømæssige betingelser i området.

Det arktiske ocean åbnes for skibstrafik og for udnyttelse af hidtil utilgængelige naturressourcer. Der bliver adgang til nye forekomster af mineraler, olie og gas, nye søtransportruter og krydstogtturisme.

Jeg ved at det danske formandskab for Arktisk Råd, som gennemføres i tæt samarbejde med Grønland og Færøerne er opmærksom på dette.

Særligt det store antal krydstogsskibe langs Grønlands kyster er bekymrende.

Alle kan forestille sig hvilket mareridt det vil være, hvis et krydstogsskib med tusindevis af passagerer kommer i vanskeligheder i et område, hvor der er enorme afstande og meget begrænsede redningsressourcer.

Vi skal fortsat engagere os i kampen imod menneskehandel og organiseret kriminalitet.

I Norden, som er en vinderegion, siges det, har vi overskud til at engagere os i denne kamp.

Og jeg vil opfordre mine kollegaer til fortsat at engagere sig i dette vigtige arbejde, hvor menneskerettighederne konstant krænkes.

Et velfærdssamfund bliver aldrig bedre end den måde, som vi behandler de dårligst stillede på i vores samfund.

……

Endelig vil jeg gerne takke den islandske delegation i Nordisk Råd og dets sekretariat for det vellykkede arrangement her i Reykjavik.

På den danske delegations vegne byder jeg jer alle hjerteligt velkomne til Nordisk Råds  63. session i København  fra den 1. til 3. november 2011. 

Vi ser frem til at se jer alle i København.

Og jeg ser frem til at arbejdet som Nordisk Råds præsident med store udfordringer i en stadig mere globaliseret verden.

Jeg glæder mig til arbejdet og til at gøre det sammen med jer. Tak.

Se flere nyheder fra Folketinget

Senest opdateret: [09.03.2017]