Sloveniens parlamentsformand besøger Folketinget

09.02.2010

Sloveniens parlamentsformand dr. Pavel Gantar besøger Folketinget tirsdag den 9. februar 2010 i forbindelse med sit officielle besøg i Danmark i denne uge.

Dr. Pavel Gantar er formand for det slovenske parlament siden valget i 2008. Han var tidligere miljøminister fra 1994 til 2000 og informationssamfundsminister fra 2000 til 2004. Gantar var aktiv i uafhængighedsbevægelsen omkring folkebevægelsen ”det slovenske forår”, der medvirkede til Sloveniens uafhængighed fra Jugoslavien i 1991. På grund af sin kritiske holdning over for marxismen blev han i 1985 ekskluderet fra det kommunistiske parti. Han er medlem af det nystiftede parti Zares (direkte oversat til engelsk: For Real), som blev dannet i 2007 af seks udbrydere fra det social-liberale centrum-venstre parti LDS. Partiet udgør sammen med Socialdemokraterne, Pensionisternes demokratiske parti og de Liberale demokrater det regeringsbærende flertal. Zares lagde fra starten en proeuropæisk linje, og Gantar skal under sit besøg også mødes med Europaudvalget.

Senest opdateret: [13.11.2020]