Mål- og resultatstyring, herunder resultatkontrakter, har været det bærende styringsprincip i staten siden 1990’erne. Rigsrevisionens undersøgelse er en af de første systematiske undersøgelser af, hvordan departementer og statslige institutioner har arbejdet med mål- og resultatstyring med fokus på effekt.

Statsrevisorerne konstaterer

• at resultatkontrakter anvendes stort set alle steder i staten
• at resultatkontrakter er nyttige styringsredskaber, fordi de tydeliggør, hvilke mål og resultatkrav de statslige institutioner skal arbejde efter
• at der i resultatkontrakterne typisk er opstillet forskellige typer af mål om fx produktivitet, kvalitet eller effekt
• at en mindre del af målene i de undersøgte 40 resultatkontrakter – ca. 18 % – har fokus på effekt. Dette skyldes dels en række metodiske barrierer, dels at det ikke giver mening at opstille effektmål for alle typer statslige institutioner
• at det typisk er institutionerne, som – qua deres detailkendskab til egne processer og aktiviteter – foreslår de mål og resultatkrav, der ligger til grund for forhandlingerne mellem departement og institution om resultatkontrakten
• at Rigsrevisionen har givet en række anbefalinger, som ministerierne kan lade sig inspirere af i deres videre arbejde med mål- og resultatstyring.

Ministerens svarfrist: 2 mdr