Folketinget flager

30.11.2009

På dage, hvor Folketinget holder møde i Salen, flager Folketinget ved Christiansborgs hovedindgang (den store trappe i Rigsdagsgården).

Når Præsidiet har officielle gæster fra udlandet, flager Folketinget med både det danske flag og det besøgende lands flag på den pågældende dag.

I tilfælde af dødsfald blandt nuværende medlemmer af Folketinget, nuværende ministre, medlemmer af Kongehuset og tidligere formænd for Folketinget og statsministre flages på halv stang på dødsdagen og halv stang på begravelsesdagen, indtil begravelsen har fundet sted. Herefter hejses flaget på hel stang. I tilfælde af dødsfald blandt ansatte i Folketingets Administration flages på halv stang på dagen for begravelsen. Efter begravelsen hejses flaget på hel stang.

 

Senest opdateret: [14.02.2020]