Tak, og tak til forespørgerne for forespørgslen.
Jeg synes, det er vigtigt at understrege, at selv om ord ikke kan stoppe bomber i sig selv, er ord alligevel vigtige, både i forhold til en klar fordømmelse af dem, der er ansvarlige for uhyrlighederne i Syrien, men også i forhold til at tilkendegive en opbakning og en støtte til dem, der den dag i dag fortsat kæmper for et frit og fredeligt Syrien.
Jeg tror, at vi alle her i Folketingssalen kan blive enige om, at situationen i Syrien og især i Aleppo er helt og aldeles forfærdelig.
I september så vi, hvordan et forsøg på at standse kampene desværre hurtigt faldt fra hinanden, og efterfølgende har vi set, hvordan det syriske regime og Rusland uden hensyn til civile har eskaleret konflikten med massive og vedvarende bombardementer.
Situationen i Aleppo er særdeles grufuld.
Den østlige del af byen, der kontrolleres af oprørerne, er blevet belejret.
Der er tale om 275.000 mennesker, der er afskåret fra omverdenen.
Titusinder er uden adgang til rent drikkevand, efter at et vandværk er blevet bombet.
Vi har set anvendelse af klyngebomber og såkaldte bunker buster-bomber, som skal destruere underjordiske anlæg.
Det gælder også kældre, hvor civile søger tilflugt.
Tilmed har vi været vidner til et angreb på en FN-nødhjælpskonvoj den 19.
september sydvest for Aleppo.
Det er et nyt lavpunkt i konflikten.
Det er dybt forargeligt og i strid med helt basal medmenneskelighed, at regimets luftangreb ødelægger bydelens hospitaler.
Det er også stort set umuligt at få nødhjælp ind i Aleppo, da regimet kynisk forhindrer nødhjælpskonvojer i at komme ind i området.
FN's særlige udsending for Syrien, Staffan de Mistura, har udtalt, at hvis bombardementerne fortsætter, kan vi forvente at se hele den østlige del af Aleppo blive destrueret.
Derfor ser regeringen også på situationen i Aleppo med stor alvor og bekymring, men vi må også være ærlige og konstatere, at der ikke er nogen nemme løsninger, når det drejer sig om Syrien, heller ikke i Aleppo – især ikke når et permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd holder hånden over Assadregimet.
Siden konfliktens udbrud i 2011 har man forsøgt i flere omgange at få vedtaget resolutioner, der skulle beskytte civile, forbedre den humanitære adgang og skabe rammerne for en løsning på konflikten.
I mange tilfælde har Rusland modarbejdet og i sidste ende blokeret disse bestræbelser.
I starten af oktober forsøgte Frankrig og Spanien at få vedtaget en resolution i FN's Sikkerhedsråd, som havde til formål at få standset bombardementerne i Aleppo og få forbedret den humanitære adgang.
Danmark var medforslagsstiller, netop fordi det er en prioritet for os at bakke op om de tiltag, der faktisk gør en forskel og kan forbedre situationen i Syrien.
Desværre valgte Rusland igen at nedlægge veto og blokerede derfor igen for tiltag, der kunne have reddet menneskeliv.
Ydermere kunne det have skabt et fundament for at skabe fremgang i det politiske spor.
Det er klart, at den kritiske situation i Syrien og Aleppo er fortvivlende.
Jeg ved også, at der er nogle til stede i dag, som gerne ser, at Danmark også overvejer, hvilke militære tiltag man kunne bruge for at standse konflikten.
Som en del af den internationale koalition mod ISIL deltager Danmark i militære operationer i Syrien, men udelukkende for at bekæmpe ISIL.
Regeringen ser ikke for sig, at Danmark skal indlede en militær kampagne mod det syriske regime.
Det er først og fremmest noget, vi hverken kan eller skal gøre alene, og vi ser heller ikke nogen internationale bestræbelser i den retning.
Uanset hvad kan det i bedste fald komplicere en konflikt, der i forvejen har mange regionale aktører indblandet, og i værste fald kan det føre til en direkte militær konfrontation med Rusland – noget, som ingen ønsker.
Derfor er jeg overbevist om, at vi skal fastholde fokus på, hvad der kan gøres i FN og i EU, og hvordan vi kan blive ved med at lægge pres på regimet og lægge pres på Rusland.
Ved det seneste udenrigsministermøde i oktober besluttede vi at arbejde for at skærpe sanktionerne mod personer i det syriske regime yderligere.
Flere af vores tætte samarbejdspartnere i EU er også begyndt at kigge på mulighederne for at sanktionere russiske personer i forbindelse med konflikten i Syrien.
Det er noget, som vi er åbne over for fra dansk side, så længe der kan skabes EU-enighed om spørgsmålet.
Derudover vil regeringen fortsat holde et vågent og kritisk øje med overtrædelser af den humanitære folkeret og menneskerettighederne i Syrien.
Jeg fordømmer det syriske regime og dets allierede og de grove krænkelser af den humanitære folkeret og de systematiske og grove krænkelser og overtrædelser af menneskerettighederne.
De bevidste og vilkårlige angreb på bl.a.
civile bærer foruroligende kendetegn på krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden.
Dem, der begår disse uhyrligheder, bør stilles til ansvar.
Vi vil derfor også fra dansk side støtte op om nye internationale tiltag, der kan være med til at klarlægge, om krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden er blevet begået.
Så længe konflikten pågår, vil vi også gøre, hvad vi kan, for at hjælpe den nødstedte syriske befolkning.
Regeringens nye 3-årige stabiliseringsprogram for Syrien og Irak på 332,5 mio.
kr.
lægger op til særlig at have vægt på at støtte op om moderate aktører i de oppositionskontrollerede områder.
De Hvide Hjelme, som arbejder for at beskytte civile mod regimets og Ruslands forfærdelige bombardementer, vil blive ved med at modtage støtte fra Danmark.
Disse frivillige mennesker udøver en helt ekstraordinær indsats for at hjælpe deres medborgere i nød og har lidt flere tab som følge af den seneste eskalering.
Derudover vil Danmark også blive ved med at yde en markant humanitær indsats til gavn for den syriske befolkning i Syrien og i dets nabolande.
Vi har samlet set siden konfliktens begyndelse i Syrien for over 5 år siden bidraget med knapt 1,7 mia.
kr.
i humanitær bistand.
I år har Danmark foreløbig givet 275,5 mio.
kr.
til indsatser i relation til Syrienkonflikten.
Senest har regeringen annonceret en fordeling af en pulje på 90 mio.
kr.
til danske ngo'er og deres lokale partnere til fortsættelse af igangværende aktiviteter eller helt nye projekter i Syrien eller nabolandene.
Hertil kommer, at regeringen arbejder på at afsætte yderligere 525 mio.
kr.
til en ny styrket indsats i nærområderne.
Såfremt forslaget tiltrædes, forventer jeg, at yderligere mindst 435 mio.
kr.
vil anvendes til krise- og nærområdeindsats i Mellemøsten og Nordafrika, hvilket ikke mindst vil betyde i Syriens nærområder.
Ingen skal være i tvivl om, at vi i regeringen vil gøre, hvad vi kan, for at bidrage til at standse konflikten i Syrien og til at fremme en løsning for, hvordan man kan skabe en varig fred i landet.
Vi vil også blive ved med at presse på for, at nødhjælp kan komme ind i Aleppo, og presse på for, at regimet lever op til sine forpligtelser og sikrer adgang til alle andre områder i Syrien.
Det er vigtigt for mig at understrege, at selv om dagens forespørgselsdebat drejer sig om spørgsmålet om Aleppo, er der en lang række andre konfliktzoner i Syrien, hvor borgere også bliver udsat for overgreb, hvor områder bliver afskåret fra humanitær nødhjælp, og hvor der er tilsvarende humanitære katastrofer, men dog ikke i den samme skala som den, vi ser i Aleppo.
Jeg vil gerne understrege, at den eneste måde at få sat en stopper for volden i Aleppo på er ved at få skabt den nødvendige opbakning til en overordnet politisk løsning.
Rammerne for den er allerede udstukket, nemlig i FN's Sikkerhedsråds resolution nr.
2254.
Den blev vedtaget, også med Ruslands opbakning, i december sidste år.
Regeringen vil derfor blive ved med at holde fast i, at i behovet for en politisk løsning er der ingen fremtid for Assad.
Regeringen holder fast i, at Assads barbari og foragt for sin egen befolkning gør, at han ikke kan være en del af en varig og langsigtet løsning på konflikten.
I mellemtiden vil vi inden for FN og inden for EU og inden for andre relevante fora, hvor Danmark er med, gøre, hvad vi kan, for at få reduceret volden og yde den hjælp, vi kan, til den syriske befolkning.
Og vi bliver ved med at fastholde det politiske pres på Assad, på hans styre og på de lande, der aktivt støtter hans brutale og nådesløse angreb på den syriske befolkning.